Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
20. august 2010

11. september

Stephen E.Glahn, Humlebæk

Tak til Pernille Grumme, der beretter, at 9.11-Truth-bevægelsen til stadighed vokser (4. august). Man kan spørge, hvorfor præsident Obama ikke har reageret på det, mange i USA og resten af verden venter på: en regulær og uvildig undersøgelse af begivenhederne omkring 11. sept. 2001? Her må man betænke, at præsidenten i halvandet år har været optaget af andre yderst påtrængende problemer, eftersom han overtog et USA, der befandt sig på afgrundens rand både i økonomisk og moralsk henseende. I øvrigt er det vel den amerikanske kongres, som bør iværksætte en uvildig undersøgelse.

En sådan er nemlig aldrig blevet gennemført, eftersom Bush forlangte selv at besætte både formandsposten og posten som stedfortrædende leder, og desuden saboterede Bush-administrationen effektivt undersøgelserne ved bl.a. at forhindre udlevering af materiale, der kunne have belyst, om amerikanere uden muslimsk baggrund medvirkede til, at terroroperationen forløb, som den gjorde. Demokratiets fremtid i USA og resten af verden afhænger af sandhedens fremkomst i denne sag.

Forfalder til dæmonisering

Martin Lyngbo, teaterdirektør

16. august kunne jeg læse et indlæg af skuespiller Troels II Munk, hvor han kritiserer mine holdninger i forhold til en ny teaterlov. Munk og jeg er ikke enige på dette område, det kom ikke som nogen stor overraskelse. Det gjorde imidlertid argumentationsformen.

For Munk valgte at benytte sig af verdens ældste retoriske kneb: Fordrej modstanderens synspunkt til uigenkendelighed - og dæmoniser det derefter. Munk skriver bl.a: »Han synes f.eks., at hans velmenende kronikforestillinger om Sandholmlejre og fyrværkeriulykker har større kunstnerisk kraft end Det Kongeliges Richard III eller Betty Nansens Drømmespil, og det synes jeg så ganske afgjort ikke«.

Her må jeg stille mig helt uforstående. Hvor har jeg dog nogensinde skrevet den slags nonsens? Nu var jeg til premieren på både Richard III og Drømmespil og har rost begge forestillinger overfor alle, der gad høre på mig - mens Troels II Munk har indrømmet, at han aldrig har set en forestilling på Mungo Park, mens jeg har været direktør.

Så her må man vist melde hus forbi. Men det stopper ikke her. Munk supplerer med en upassende sammenligning med DKP i 1970'erne og en påstået argumentation for centralisering og smagsensretning. At der eksisterer divergerende holdninger i teaterdebatten er der ikke noget nyt i. Men vi plejer ikke at debatere på basis af løgn, fordrejninger og dæmoniseringer. Kvaliteten af Troels II Munks indlæg markerer vist et foreløbigt lavpunkt i teaterdebattens niveau.

Kære Metz

Birgitte Anker Petersen, Albertslund

Jeg glæder mig ofte over dine Intermetzoer, men særlig meget 14.-15. august. Jeg kunne ikke være mere enig. I 10 år har jeg været grundig frustret over denne regering og støttepartiet. Spurgte for et par år siden Bertel Haarder til et arrangement, hvordan V og K dog kunne holde ud at se sig selv i øjnene i forhold til samarbejdet med Dansk Folkeparti og fik blot det svar, at man skal kunne tælle til 90 i Folketinget. Der er åbenbart ingen grænser for, hvad man vil være med til for at få og bibeholde magten, og jeg kan nu forstå, at Venstre i hvert fald deler menneskesyn med DF.

Jeg frygter faktisk, hvad det vil føre til, hvis vi ikke får en ny regering bestående af nuværende opposition. Hvad skal/kan vi gøre? Jeg har for nylig meldt mig ud af SF og vil i hvert fald stemme på de radikale til næste folketingsvalg - de synes at være de eneste (og Enhedslisten), der taler DF og deres horrible forslag og tanker i mod. Gå i eksil. indtil vi får en bedre regering? Danne et netværk imod? Jeg håber og tror på, at vi er mange, der har det sådan.

Pigerne mod drengene

Lea Stentoft, stud.scient.pol og redaktør på damefrokosten.com

Først er det mændenes skyld, at kvinder ikke kommer til tops. Når de så gør, er det mændenes skyld at de udsættes for kritik. Ifølge Kirsten Ketscher er det nemlig kønnet som afgør, hvor mange gange man kommer igennem mediernes vridemaskine. »En hekseproces er det rette ord«, udtaler hun i Information (16. august). I tråd med de konspirationsteoretiske tanker som Hanne Vibeke Holst fremlagde i sidste uge under betegnelsen 'heksejagt'.

Kvindekampskortet er for alvor lagt frem og saboterer enhver saglighed i ligestillingsdebatten. Samtidig er disse patriarkalske postulater udelukkende med til at gøre kvindekønnet en bjørnetjeneste. Kvinden stemples som et stakkels offer, der bør friholdes for al kritik og ansvar. På samme tidspunkt som mange efterlyser flere kvinder ved mahognibordene. Men hvis kvinderne (såvel som mændene) ønsker at være en del af magten, må de også tage til takke med den medieeksponering, der følger med i bagagen. Ikke fordi de er kvinder, men fordi de besidder de poster, som de gør. Det synes meget overvurderet at tillægge kønnet så meget betydning for mediernes interesse, der i bund og grund handler om den medievirkelighed, som toppolitikeren i dag står overfor. Mand såvel som kvinde.

I stedet for denne heksejagt minder hele debatten snarere om en mandejagt.

Pubertet og forelæsning

Erik Møller Andersen, Kbh. Ø.

I disse dage er medierne fyldt med argumenter fra professorer, eksperter og andre gode folk omkring klassekoefficienten i folkeskolen (læs: indoktrinering til accept af større elevgrupper - forelæsning for 50 elever pr. klasse), hvilket vil give gigantiske besparelser på de kommende undervisningsbudgetter.

Men er det de besparelser, vi ønsker, når vi i øjeblikket har fire elever - 14 procent - i hver klasse, der ikke lærer at læse, ikke forstår underteksterne i tv, men som spilder ni år af deres liv som passive i folkeskolen? Er det besparelser, når så mange elever forlader folkets skole uden selvtillid, inkompetente og mere forberedt på kriminalitet end på ungdomsarbejde og uddannelse? Pubertetselever i de ældste klasser i folkeskolen befinder sig langt bedre på fodboldbanen og i svømmehallen end i en forelæsningssal.

Ærgerligt

Michala Clante Bendixen, Komi-teen Flygtninge Under Jorden

Ærgerligt, at artiklerne om Vestager og den såkaldte syv-års-regel (14.-15. august) dolkede budbringeren i ryggen og fordrejede budskabet. Ja, det er desværre korrekt, at Vestager ikke helt havde forstået, at det nu burde hedde en evighedsregel. Rønn fik så lejlighed til at svine hende til. Sagens kerne forsvandt, og det fremstod som om, Vestager havde råbt op om noget, der slet ikke er et problem. Intet kunne være mere forkert! Sagen er, at de voldsramte minoritetskvinder længe har stået i en meget udsat situation, hvilket Amnesty og RUC har skrevet rapporter om tilbage i 2005-06. For at få lov til at blive efter en skilsmisse skal volden kunne dokumenteres og de skal have opnået en stærk, selvstændig tilknytning til Danmark. Grunden til, at mange vinder de få indbragte sager, er, at det hovedsaglig er krisecentrenes advokater der sender ind - og de bruger deres kræfter på de oplagte sager.

Efter de gamle regler fik kvinderne automatisk ophold efter syv år, men efter de nye har de en meget lille chance for nogensinde at opnå ophold på egen hånd. De voldsramte kvinder kan nemlig ikke leve op til kravene om selvforsørgelse, dansk på højt niveau og aktivt medborgerskab, fordi deres mænd ofte isolerer dem i hjemmet og >nedbryder deres selvværd. På den måde har mændene nu opnået en husslave for evigt, hvis det er det, de ønsker.

12 minutter

Kjeld Johansen, Rø, Bornholm

Forbrugerombudsmanden har afgjort, at TDC's annonce er vildledende. Hvad med de 12 minutter, hr. forbrugerombudsmand?

Jeg er ikke særlig højrevendt, men enhver med en smule omløb i hovedet kan vel se, at 'reklamen' for de 12 min. også er en vildledning af forbrugerne! Hvad i himlens navn tænker S og SF på? Kære venner fra midten og mod venstre: Drop reklameslogans og giv os ærlige bud på, hvad der skal til.

Stabilitet

Lisbet Knudsen, Vanløse

Ole Henrik Hansen, Anders Skriver Jensen og Stig Brostrøm skrev i kronikken (18. august), at det er de svage børn, de anderledes børn og børn af anden etnisk herkomst, der taber på kommunernes udhulning af pædagogikken. Jeg er meget enig. Som sundhedsplejerske i et af Københavns ghettoområder er det meget tydeligt at se, at de fleste børn i vuggestuerne og børnehaverne er sprogligt bagefter i forhold til børn, der vokser op i almindelige danske familier. Men ikke nok med, at de mangler sprog, de mangler også initiativ og nysgerrighed efter at udforske verden for på den måde at danne sig de erfaringer, som er grundlæggende for at kunne starte i skolen med dens krav om bl.a. sprog og abstrakt tænkning. Det er samtidig de børn, der ifølge Arbejdernes Erhvervsråd er udsat for kraftig stigende fattigdom, høj sygdomsfrekvens i familierne og forældre med ringe uddannelse.

Hvis vi skal sikre, at disse børn udvikler sig i institutionerne, har vi brug for pædagoger, der har mulighed til at opbygge stabile relationer med de enkelte børn og indgå i et udviklingsstyrkende samspil med hvert enkelt barn. Opnormering i stedet for nednormering, mere uddannelse og supervision og tværfagligt samarbejde.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Kære Birgitte Anker Petersen.
Jeg forstår ikke hvordan man kan melde sig ud af SF og ind i De Radikale hvis man vil have en anden regering.
De radikale ved jo knap nok hvem de peger på som statsminister?
Det kan jo være alt fra en fra Venstre til Socialdemokratiet.
Det mest fornuftige ville jo være, at du meldte dig ind i Enhedslisten i stedet for De Radikale.
Så resikerer du ikke at spilde din stemme til denne regering.

Stærkt af information, at acceptere et læserbrev om et så ømtåleligt emne, som den kriminelle handling den 11. September 2001.