Forleden var jeg til et møde på Sjælland, og her fortalte én om følgende episode, hun havde været ude for. Det skal lige siges, at vedkommende er temmelig kraftig, for ikke at sige direkte fed. Men i hvert fald: Hun står i kø en lørdag formiddag i Irma og venter på, at det skal blive hendes tur ved kassen. Pludselig bliver hun prikket på ryggen, og en person, der står bag hende, siger: »Hør, tror du ikke, du skulle gøre noget mere for at tabe dig? Det er ikke sundt at være så tyk.«
Den adspurgte stirrede målløst på den anden, som hun aldrig havde set før. Og jeg kunne til fulde dele hendes målløshed, da jeg hørte historien.
Episoden står i grel modsætning til en hændelse engang i tresserne, hvor en ven af huset hos os, hvis korpus bestemt ville få den andens til at tage sig ubetydelig ud, fortalte, at han engang var steget på en bus i København, og en lille dreng havde spontant udbrudt: »Nøj, hvor er det en tyk mand.«
Moderen fik meget travlt med at tysse på sit barn, hvilket morede vor tykke ven meget. For han var da godt klar over, at hans vægt, trods et utal af resultatsløse slankekure, lå langt over gennemsnittet.
Men jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om moderen ville have reageret ligesådan i dag. Ville hun ikke bare have givet barnet ret? For lovgivningen virker jo langt ind i sjælen. Så meget, at det snarere virker tanke-sløvende end tankevækkende.
Farlig at leve
Vi har for længst vænnet os til de trælse oplysninger på tobakspakningerne om, at 'Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser' og 'Rygning nedsætter levealderen', og hvad rygning nu ellers er årsag til. Og nu skal jeg nok lade være med at diske op med historier om, at jeg kender mennesker, der er blevet 90, selv om de har røget siden konfirmationsalderen, mens andre er døde af lungekræft i deres bedste alder, selv om de aldrig har røget.
Men skulle man forsyne alt farligt med advarselsskilte, så kunne man sandelig få travlt, så var det jo slet, slet ikke gjort med tobakken alene. Det er farligt at køre i bil, for eksempel, man kan jo køre galt. Men endnu er man da ikke begyndt at forsyne bilerne med lignende advarselsskilte. Flyvning kan i høj grad nedsætte levealderen, og det ganske hurtigt, osv., osv.
Man er endda begyndt at overveje et totalforbud mod spiritusreklamer, ligesom man har gjort med tobakken.
Minimalstaten
De, der husker valgkampen i 2001, og som på ingen måde resulterede i noget som helst, der bare kunne minde om et 'systemskifte', selv om Søren Krarup (DF) hårdnakket bliver ved med at påstå det, vil måske især huske en temmelig ubehagelig episode.
Man så daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stå på en talerstol og rive et eksemplar af Anders Fogh Rasmussens bog Fra Socialstat til minimalstat fra 1993 i stykker.
Selv om det da uden tvivl var ment som en joke fra Nyrups side (Anders Fogh var selv til stede), vakte det ubehagelige mindelser om autodaféerne i Tyskland i 1930'erne. Og det har uden al tvivl ikke gavnet Poul Nyrup, der da også måtte overlade statsministeriet til Anders Fogh. Vel ikke alene af den grund, men det har ikke fremmet hans chancer.
Men når det er sagt, bliver vi nødt til at spørge: Fik vi så den minimalstat, som bogen stillede i udsigt? Her må man altså med bare et gran af ærlighed i behold svare: Nej, det gjorde vi bestemt ikke! Vi har fået noget, der mere og mere ligner et babysittersamfund, hvis udgangspunkt tilsyneladende er, at dets borgere ikke kan finde ud af noget som helst selv.
Jeg synes ikke, at Poul Nyrups glimrende illustration mindede om nogensomhelst bogbrænding i 30ernes Tyskland, den var en glimrende illustration af Foghs afsværgen dette og hint fra sin tidligere fristil. Desværre holdt Fogh lidt for godt fast ved sit nye tankegods og skabte et monster af en stat, der svarer fuldkommen til Ayn Rands forståelse af en sådan. Så bliver det på sin vis ligeså illustrativ som Nyrups performance, når man fjerner den - for nu kan vi jo allesammen se, hvor uhyrlig en sådan 'socialdemokratisk' stat er! I virkeligheden, kan man sige, at det er tydeligt at se, at liberalister, der ikke bryder sig om stater, heller ikke forstår sig på at styre sådanne - måske er det derfor, de ikke kan lide dem? Liberalister kan bedre lide at styre virksomheder, hvor man kan hengive sig til enevælde indenfor sin egen matrikel, take it or leave it, danske ansatte.
Ja man må undre sig over at maksimalstaten og den totale borgerkontrol kunne blive lig med frihed i Venstre vælgernes optik! Måske måske er det fordi den eneste frihedsrettighed, som Venstre vælgerne oprigtigt bryder sig om er retten til forbrug.
Apropos skiltning. Sydmotorvejen gennemskærer på et tidspunkt en skov, hvor der i begge retninger findes et vejskilt der forestiller en hjort og jeg må indrømme at jeg har glemt hvad det betyder, men pænt det er det. Der burde være mange flere skilte med dyr på.
@ Søren Kristensen
Skiltet er der for at du skal holde øje med om vildtet krydser ruten - der er nemlig ikke vildthegn på den strækning.
Min personlige erfaring i den henseende er at jeg som fører af min lille bil netop har oplevet ubehaget ved at torpedere et kronvildt, og også oplevet glæden ved at ingen personer kom noget til. Men det kunne have haft frygtelige konsekvenser.
Skiltet er en påmindelse.
med venlig hilsen
Lennart
Maksimalstatens logik går ud på at folk generelt er veloplyste om samfundets problemer og forsøger at optimere på mikroplan.
Når man ved at vores sundhedsudgifter er eksploderet og truer den samlede velfærd, og man konstant får at vide at overvægtige personer har flere kroniske sygdomme, der afstedkommer udgifter, så vil en kæk borger forsøge at komme problemet til livs ved at opfordre den overvægtige til ikke at belaste systemet.
Dette gøres uden at reflekterere over hvor vidt det er moralsk forsvarligt at komme med sådan en opfordring.
Omvendt ville det vel være sådan at såfremt man selv betalte for alle operationer, ville borgeren vel blot sige: Det bliver dyrt!.
Partiet Venstre burde vel også blive meldt til ombudsmanden for falsk varebetegnelse - ordet liberal kommer ikke til udtryk i den førte politik.
Med venlig hilsen
Lennart
Mærk Verden-Tor Nørretranders udtalte i sin ungdom til et alternativt indstillet tidsskrift, at såfremt der fandtes civilisationer og samfund på andre planeter måtte de være socialistiske! Ellers ville de, mente Nørretranders dengang i 1970, ikke kunne have overlevet.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Alle store ,og de fleste små, civilisationer har været temmelig styrende og kontrollerende. Minimalstat er anarki.
Måske skulle man i 2001 have sat skilte op ved grænsen i stil med hjorteskiltene. Der skulle blot have været et billede af AFR og med underteksten "Achtung: Minimalstaat!"
Det er da ikke underligt at staten ikke kan styre sit vokseværk.
Det er sandt at bureaukrati avler bureaukrati, men vi skal ikke glemme, at det er befolkningen som helhed der har travlt med at skrabe til sig af goder og rettigheder samt skabe forordninger og forbud mod hinanden på kryds og tværs, og ingen politiker kan blive i jobbet uden at lytte til i det mindste en del af befolkningen. Så der bliver taget hånd om alles ønsker i større eller mindre grad.
Hvem kan forestille sig en situation, måske foranlediget af en global depression, hvor statsbudgettet må barberes med 30, 40 eller 50%?
Det er ganske enkelt en umulig tanke at tænke til ende. Det er Ikke desto mindre ikke en utænkelig situation at havne i.
Hvem er det vi skal kunne sætte lid til i sådan en situation?
Danskere elsker staten; ja, vi kan næsten ikke få nok. Nogen kalder os endda velfærdsjunkier, men det må da være for sjov (?)
Om man er socialist, borgerlig eller ikke kan bestemme sig og derfor fjoller rundt midt imellem spiller ingen rolle. Vi har det bedst ved velfærdsstatens bryst.
Vi er ikke bange for skat, afgifter og moms - kom bare an! Ja, vi vil heller betale mere til skattefar end at være vidne til offentlige nedskæringer og mindre velfærd.
Og er der noget galt i det - er der noget galt i at vi hylder maksimalstaten? Vi er og bliver aldrig liberalister.
Den falske propagandasang om minimalstaten var som sitt reaganomiske opphav bare en ny utgave av det eldgamle lirumlarum om "billig regjering" fra borger- og småborgerskap, byråkrati osv.: det er underklassen som skal betale for overklassens bruk av staten til sistnevntes formål. Budskapet om "frihet" osv. var fra begynnelsen løgn.
Reaganomics og thatcherisme var ikke minimalstat, men militærkeynesianisme pluss nullskatt for de rikeste, "finansiert" av boligboblenes og aksjeboblenes oppblåste papir"verdier" samt forsterket plyndring av verdens fattige og middelklassene samt av naturen. Det var og er superstat a la fascisme og stalinisme, totalovervåking og politistat i en frivillig totalitarisme.
Jens Kvist skriver nogle fjollede indlæg, synes jeg.
Javist er det farligt at køre i bil. Det er derfor der forlanges et vist minimum af kendskab til farerne, hvilket skulle kunne dokumenteres ved besiddelse af kørekort.
Teksten på cigaretpakkerne er en erkendelse af, at tobaksrygning aldrig burde have været tilladt. Men det er ikke sådan at forbyde, så det er et resultat af et politisk kompromis.
Private menneskers trang til at kommentere andres korpus har vel for pokker heller ikke noget med STATEN at gøre. Kvist er altså langt ude.
"Og er der noget galt i det - er der noget galt i at vi hylder maksimalstaten? Vi er og bliver aldrig liberalister."
Praise the Lord!!!
“Og er der noget galt i det - er der noget galt i at vi hylder maksimalstaten? Vi er og bliver aldrig liberalister.”
Må jeg godt være undtaget?
/O
"Vi har fået noget, der mere og mere ligner et babysittersamfund, hvis udgangspunkt tilsyneladende er, at dets borgere ikke kan finde ud af noget som helst selv."
Du vil aldrig få det du efterlyser.
Verden bliver større og mere kompleks for hver dag der går.
Kravene til det enkelte menneske er allerede oversteget den naturlige grænse for hvad det formår at holde styr på og yde.
Vi bliver påvirket fra alle sider i dag. Indtryk hamrer ind ind i vore hjerne fra det sekund vi står op.
Vi ser tydeligt at vi ikke er gearet til en sådan tilværelse.
Nogle af os kan måske klare det. De fleste af os ikke.
Det er ikke kun fordi det er blevet anerkendt så mange søger hjælp for psykiske lidelser. Det er fordi der er et reelt behov.
Det var bedre om vi fandt ud hvordan vi droslede ned igen.
Sundhedsvæsenet skal have fri adgang til at skubbe patienter, der er rygere, har alkoholproblemer, eller er overvægtige, bagest i køen til behandling for følgesygdomme - naturligvis med et tilbud om hjælp til at ændre livsstil i venteperioden. Der er mange penge at spare for samfundet ved at fremme en sund livsstil...