Læserbrev

Det nye oprør

Nogle indskrænkede mennesker har fået omskabt dem fra frie forskningsinstitutioner til topstyrede projektfabrikker, hvis højtlønnede konger får lov til at udfolde deres tomme storhedsdrømme
Der var både studerende og enkelte modige lærere, der mobiliserede sig, da der på DPU var fyringer i luften, og blandt andet derfor er der grund til at tro, at næste gang noget lignende sker, kommer oprøret fra universiteterne med et krav, der ikke længere kan ties ihjel, mener Peter Kemp.

Der var både studerende og enkelte modige lærere, der mobiliserede sig, da der på DPU var fyringer i luften, og blandt andet derfor er der grund til at tro, at næste gang noget lignende sker, kommer oprøret fra universiteterne med et krav, der ikke længere kan ties ihjel, mener Peter Kemp.

Ditte Valente

23. august 2010

Finn Janning har så evig ret, når han (16. august) peger på den degradering af universiteterne, der er sket, og som ofte gør den forskning, der får lov til at foregå på disse institutioner, tandløs og ligegyldig. Samfundskritikken kommer i dag mere fra forfattere uden for institutionerne som Carsten Jensen end fra universiteterne, hvor den kritiske tænkning søges kvalt af kravet om umiddelbar effektivitet.

Nogle indskrænkede mennesker har fået omskabt dem fra frie forskningsinstitutioner til topstyrede projektfabrikker, hvis højtlønnede konger får lov til at udfolde deres tomme storhedsdrømme, og som bilder sig ind, at nytænkning og forskning fremmes af deres egne ideer om, hvad der bør tænkes og studeres.

Vi har senest set, at en dekan, der optrådte med filosofiske artikler i pressen, ønskede at afskedige tre filosoffer, som han mente, der ikke var brug for på hans institution. Og så var han tilmed fej nok til bagefter at benægte, at det var grunden, selv om han selv havde udtrykt den på sin blog. Vi har også set, at ledelsen af Aarhus Universitet har proklameret, at ni fakulteter skal indskrænkes til fire med den begrundelse, at det skulle gøre det nemmere for alle medarbejdere at forske på tværs, og fordi ledelsen derved bedre skulle kunne igangsætte store, store projekter. Der er intet belæg for, at dette vil føre til bedre og mere samfundsgavnlig forskning, derimod ved mange forskere, at hvis deres forskning skal dirigeres fra oven, mister de lysten og modet til at skabe.

I muddergrøften

Vi ser denne megalomani (storhedssyge) på mange andre områder i dagens Danmark: nedlæggelsen af mindre kommuner, af mindre sygehuse osv. Men når jeg alligevel tror, at oprøret imod dette storhedsvanvid kan komme fra universiteterne, er det ikke, fordi jeg påstår, at nytænkning har bedre kår inden for dem end uden for dem, men fordi mange af deres studerende og lærere trods alt endnu har adgang til at læse tekster af samfundsforskere og filosoffer, der giver masser af eksempler på, at stive systemer kan sprænges.

Vi har på det seneste oplevet, at en kraftig mobilisering imod de ønskede afskedigelser på DPU lod sig gøre og tvang ledelsen til at genansætte dem alle tre. Naturligvis var der dem, der så afskedigelserne som en mulighed for større udfoldelse for dem selv, og der var andre, der tav af frygt for selv at miste deres job, men der var også nogle studerende og nogle modige lærere, der nægtede at bøje hovederne.

Derfor er der grund til at tro, at næste gang noget lignende sker, kommer oprøret med et krav, der ikke længere kan ties ihjel, om en ændring af universitetsloven, så vi kan få en mere flad og demokratisk ledelsesstruktur uden de korrumperende høje lønninger til ledere, der ikke forstår deres ansvar, og som bør ende, hvor de hører hjemme: i muddergrøften!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Madsen

Det er også værd at nævne Kirsten Refsing, dekan på Humaniora ved Københavns Universitet, som ligeledes gang på gang har gjort sig uheldig bemærket - senest ved at ville favorisere fag som f.eks. historie og dansk på bekostning af nichefag som f.eks. russisk og finsk... Respekten for den frie forskning og grundforskning er gået fløjten i denne besynderlige ledelseskultur, hvor der snart sagt kun er fokus på profit.

- Jeg ville egentlig ønske, at vi var mere som pariserne, der synes at have det kodet i blodet at bygge barikader og blæse til kamp, når der er noget at kæmpe for .

Fin artikler, men Morten Madsen dog , pas på, du nærmer dig noget med din sidste sætning, der let - i visse politikeres øren, kunne opfattes som flirten med "terrorisme".

Husk HeStaPo læser nok med ;-o)

Peter H. Hansen

Kære Peter Kemp!

Tak for en god og indsigtsfuld artikel, der præsenterer synspunkter som mange deler, selv om du burde have forfattet denne og lignende artikler for fire til fem år siden! Ja, du har ret, de danske universiteter består af magtfrygtsomme kaniner der frygter for det månedlige udkomme. Bliver de fyret af en halsstarrig og magtliderlig universitetsrektor eller direktør er det nok ikke så let, at finde et nyt skrivebord, at tjene pengene ved.

Du nævner bl.a., at det meste samfundskritik foregår ved forfattere udenfor de hårdt pressede universiteter, dette har du nok ret i, men forholdet er også det, at der ikke er mange samfundskritiske publikationer, med seriøst akademisk tilsnit, som bl.a. kritiserer VKOs socialpolitik eller lignende, der finder vej til forlagene.

Der er jo, hånden på hjertet, ikke mange forlag der vover, at udgive alvorligt samfundskritisk litteratur, forlag i 2010 lancerer primært udenlandske (krimi)forfattere der allerede er kendte og har solgt godt. Dette litterære forfald af forlagene her i landet skyldes bl.a. den massive markedsgørelse der har fundet sted i en del år her i landet, og den samtidige forfladigelse af den samfundsmæssige debat etc. Danmark er, som andre kapitalistiske samfund, ramt af en morderisk bakterie: ”X-Faktor” manien der betyder, at alt der er interessant kan siges på fem minutter og holder ligeså lang tid. Der er en tragisk udvikling med hensyn til, at danskernes interesse for samfundsforhold, historie og lignende er meget lille. Mange danskeres historiske hukommelse er på niveau med en guldfisk, og som forsker ved du jo nok hvor lang guldfiskens hukommelse er.

Men som du ved, er det ikke kun på det universitære område der har fundet, og finder besparelser sted, dette finder sted på mange områder. Bør man skrive det? Jo, det bør man nok i demokratiets interesse, Danmark er på vej mod ”Führerprincippet”. Dette betyder på daglig dansk, at en højt placeret og brutal ledder, der referer til nogle højere oppe, grundet materielle fordele, prestige o.a., pisker dem længere nede i systemet.

Et eksempel er hospitalerne: i årtier har de været udsat for besparelser, resulterende i ventelister, faldende gennemsnitslevealder og dårligere sundhed generelt. Hvor mange advarsler har der været fra hospitalscheferne? Det er ikke mange, har denne ledergruppe stået samlet frem i aviser, radio, tv etc., og advaret befolkningen om de folkesundhedsmæssige følger af besparelsespolitikken indenfor deres fagområde?

Hertil kommer talløse andre områder indenfor den offentlige sektor der er sat under afvikling og er blevet afviklet, herudover har VKOs ”værdipolitik” resulteret i en brutaliseret og kynisk behandling af handicappede, syge, ledige og mange andre. Det danske samfunds moral, (med)menneskelighed og anstændighed er i absolut frit fald og kan efterhånden lede tankerne hen på den tankegang der var i Mussolinis Italien. Hvis ikke, at progressive grupper i den danske befolkning initierer et oprør mod udviklingen så er det HELT slut med noget der ligner bl.a. fri universitetsforskning, demokrati, og humanisme om en håndfuld år. DF har bl.a. foreslået, at TAXA chauffører skal i uniform, så kommer spørgsmålet, ”who’s next?”

Olav Bo Hessellund

Godt brølt, Peter Kemp!
Gid der var flere af dine kolleger, der turde gøre det samme – for der er utvivlsomt mange, der er enige med dig.
Vi er kommet til et punkt i samfundets udvikling (eller hvad man nu skal kalde det), hvor der er brug for flere af den slags opråb fra personer i vigtige samfundsmæssige positioner - dette historieløse, sækulariserede kræmmersamfund, hvor det vigtigste spørgsmål, man kan stille i snart sagt alle livets forhold er: ”Ka’ de’ betåle sa’?”. Man spørger sjældent: ”Hvilken menneskelig værdi har dette eller hint?”

Bruno Lundkvist

Superb - Peter Kemp
Mon ikke snart et flertal af danskere kan se, hvad der er ved at ske med i dette lille fortrinlige land! Eller rettere, det der var et fortrinligt land, hvor tolerance, demokrati, respekt og etisk/moralsk habitus var gældende. Det ser ud til, at der er kausal sammenhæng mellem det yderste neokonservative Bush/Cheney/Fox News og neoliberale Anders Fogh Rasmussens vilje til hævn og 'pay back time' overfor tænksomme, innovative, forskere og humanister. Med ansættelsen af så 'fremragende' Videnskabsministre som 'fra forsking til faktura' Helge og samtidig centralisering af magten med højtbetalte 'prokuratorer' på universiteterne og højtbetalte dagbladsredaktører vil DF og Venstres vigtigste tiltag lykkes for en tid: krig og hate speech kombineret med marginalisering ved at kalde alle andres meninger 'landsskadelig virksomhed'; og 'der er ikke noget at komme efter - underforstået : vi kan tælle til 90;men kun for en tid! 'You can fool all of the people for some of the time; you can fool some of the people all of the time; but you cannot fool all of the people all of the time'. Mon danske vælgere snart får øje på mulighederne ved at vælge 'Change', sådan som amerikanerne gjorde, da de valgte Barrack Obama.