Læsetid: 3 min.

Radioens forunderlige redning

DR's udsendelser afbrydes ustandseligt, fordi fjolserne ikke evner at trykke på de rette knapper. Det bliver meget værre i DAB-tiden
14. august 2010

Løs venligst denne gåde:

Er det generaldirektør Kenneth Plummer, bokser Brian Nielsen eller statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt (S), der i sommer har sagt følgende:

»Bentøjet driller en lille smule, men faktisk synes jeg, træningen går rigtig godt.«

Rigtigt gættet, kære læser. Der er tale om 48-årige Brians vurdering af sig selv inden fata morgana-kampen sidst på året mod sværvægtsmester Evander Holyfield, 47, som formentlig brænder boksebamsen af.

Det er den altmodische glose 'bentøjet', der får mig til at tænke på Danmarks Radios ledelse. Den trænger også til ny konkurrence på en gammeldags, stivbenet måde. I begge tilfælde er disciplinen økonomi.

Efter endeløst bævleri har forligspartierne bag medieforliget givet DR besked om at holde liv i det ellers dødsdømte P2 indtil november 2011. Det er DR's stærke mand, økonomidirektør David Hellemann glad for. Han har nemlig samtidig fået de 40 mio. kr., det koster at drive P2 i ti måneder af næste år. Dermed reduceres den spareplan, der i statsradiofoniens snirkler gav ham tilnavnet Hellemann-provinsen efter Afghanistans sydlige slagtehus. Besparelserne skal nu ske i to tempi: i september og til næste år. Men Hellemann deltager ikke selv i sin planlagte massakre, idet han i næste måned indtræder som partner i konsulentfirmaet McKinsey. Angiveligt vurderer verdens største eksperter i nedskæringer, at manden har bestået svendeprøven i DR. Statsradiofonien vil udnytte sin uventede respit til at indrette ni DAB-radiokanaler. De sammensættes sådan: 1) P1 som nu. 2) P2 som nu. 3) P3 som nu. 4) Børnekanal. 5) Kanal for 13-20-årige. 6) Jazz. 7) Kanal for folk over 50. 8) Avanceret rytmisk musik. 9) Popmusik fra 1960 til vor tid.

DR's selektive behovstilfredsstillelse omfatter dog ikke homo- og transseksuelle, som ellers netop har mistet deres private Radio Rosa, fordi de seksuelle minoriteter er for fedtede til at betale driften.

De mange DR-kanaler indføres trinvis næste år. Til eventuelle læsere, som har svært ved at følge med, kan jeg oplyse, at DAB betyder Digital Audio Broadcasting. Det er et EU-støttet projekt, så det tåler ikke kritik.

Digitale radiosystemer fylder mindre end FM-systemet. Derfor er der forholdsvis bedre plads i spektret, ligesom antallet af programmer på samme frekvens kan variere, fordi en nyhedsudsendelse i mono fylder så lidt, at der samtidig kan blive plads til en klassisk koncert for fuld udblæsning.

Evner rækker ikke

DR's største problem bliver formentlig at mestre den teknik, der skal udsende de ni digitale radiokanaler. Allerede i dag afbrydes DR's udsendelser jo ustandseligt, fordi fjolserne med det skrøbelige bentøj ikke evner at trykke på de rette knapper. Det bliver meget værre i DAB-tidsalderen, kan jeg love. Men bortset fra, at DR som sædvanlig gør alting for sent og forkert, er det mest forunderlige ved den store DAB-plan, at DR pludselig mener at kunne producere meget mere radio end nogensinde trods de spareplaner, der før sommerferien blev udlagt som dampradioens snarlige død.

Læserne vil huske den egnsteatertragedie, der gennem hele foråret blev opført på Amager i flere tårepersende akter i anledning af, at 100 mio. kr. skal overføres til en privat radiokanal, som JP/Politiken er favorit til at drive. Ugerningen efterlader DR med en sølle tvangslicens på 3,4 milliarder kr. En nedskæring på 3 pct., som enhver kriseramt husholdning ville være lykkelig for at slippe med - men som i tilfældet DR omgående blev beskrevet af Plummer & Co som en katastrofe, der især ville ramme alt, som lugter af public service,

Hvordan det pludselig alligevel lader sig gøre at betjene os stamkunder med mere radio end nogensinde - nu på ni kanaler mærket DAB - evner jeg ikke at forklare. Jeg henviser nysgerrige til at spørge McKinsey. Hvis de har råd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan det pludselig alligevel lader sig gøre at betjene os stamkunder med mere radio end nogensinde - nu på ni kanaler mærket DAB - evner jeg ikke at forklare. Jeg henviser nysgerrige til at spørge McKinsey. Hvis de har råd.

En forklaring kunne jo være at det ikke koster ret mange penge at sætte en computer til at agere jukebox. Man kan så spørge hvilken public service-forpligtelsen dette indeholder?

Jørgen Mathiasen

Falberts rædselsfulde stil for fuld udblæsning.
Information vinder næppe noget ved at lave sig selv om til Ekstra Bladet.