Læsetid: 2 min.

»Regulering kan ikke redde os fra endnu en krise«

Regulering forhindrer ikke fremtidige kriser, mener direktør for CEPOS, Martin Ågerup
Debat
31. august 2010

»Man skal ikke tro, at bare fordi man strammer tingene, så undgår vi en ny krise. Noget af det, der skal ske, er måske, at der skal fjernes regulering,« siger Martin Ågerup, der er direktør i CEPOS.

Ågerup mener generelt, at det er den førte politik, der er skyld i den igangværende finanskrise, og at finanssektoren allerede er rigeligt reguleret:

»Den næststørste lov i landet er loven om finansiel virksomhed - kun overgået af retsplejeloven, og sådan var det også inden finanskrisen. Nu vil man så give Finanstilsynet vidtgående beføjelser til at kontrollere bankerne, men det var netop dem, som ikke forhindrede Roskilde Banks kollaps. Så hvad er det helt præcist, man tror, de ville kunne med flere beføjelser?« siger han.

- Men er der ikke også behov for ændre og regulere en sektor, der har været i hård krise siden 2007?

»Det er ud fra en antagelse om, at det er for lidt regulering, der førte til den igangværende krise, men det ved vi ikke, før vi har peget nøjagtig på, hvad det er for en regulering, der i givet fald har manglet, og hvordan den skulle kunne forhindre fremtidige kriser.«

Alle faktorer skal med

- Hvad nu hvis en øget regulering kunne komme en ny finanskrise til livs - er det så ikke værd at overveje?

»Man skal bare huske på, at der er en hel del statslig regulering, der har bidraget til, at krisen er opstået. I USA havde de en regulering, der medførte, at bankerne gav flere boliglån, end de ellers ville have gjort, fordi man fra statslig side ønskede at udbrede boligejerskab til folk, der strengt taget ikke havde råd til det,« siger Martin Ågerup og fortsætter,

»Man må have de forskellige faktorer med, og det er for nemt at sige, at regulering er løsningen. Hæver man kravet om egenkapital i bankerne, medfører det en nedgearing af bankernes balancer. Det er formentlig på langt sigt en god ting, men på kort sigt mindsker det mængden af udlån, hvilket måske er uheldigt i den nuværende konjunktursituation. Så timingen er ikke uvæsentlig. Men det kan så til gengæld betyde, at banken bliver mere sårbar - så det er en afvejning,«siger han.

-Betyder en større sårbarhed en større risiko for nye kriser?

»Jo, det er jeg for så vidt enig i- derfor mener jeg også, det kan være fornuftigt at kigge på det, men om det er en god idé at stramme nu, ved jeg ikke, for i øjeblikket klages der over, at bankerne låner for få penge ud. Og hvis man strammer, så skal de låne endnu færre penge ud. Jeg er ikke ekspert - men det er meget svært at forestille sig, at man ved hjælp af regulering kan forhindre fremtidige bobler « siger han.

Læs det modsatte synspunkt i »Med regulering kan man undgå de store udsving«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her