Læserbrev

Strenge straffe og mere forebyggelse går hånd i hånd

4. august 2010

Regeringen har siden 2001 hævet strafferammerne for en lang række forbrydelser. Det gælder eksempelvis terror, menneskesmugling, voldtægt, børnepornografi, vold, narkokriminalitet, spirituskørsel og grove våbenovertrædelser. Regeringen vil bekæmpe kriminalitet med alle midler, herunder også brug af strenge straffe, så forbrydelse og straf står mål med hinanden.

Strenge straffe for forbrydelser er imidlertid faldet Informations lederskribent for brystet. I lederen den 2. august får man nærmest det indtryk, at der ingen straf skal være.

En løftet pegefinger fra samfundet, og så falder benhårde og kyniske menneskesmuglere nok til patten, må jeg forstå, er lederskribentens opfattelse af et konsekvent retssamfund.

Ønskesamfund

Jeg takker for, at jeg ikke lever i Informations ønskesamfund, hvor straf er noget, fanden har skabt.

Der skal efter min mening være strenge straffe for alvorlige forbrydelser. Det er med til at sikre lov og orden med henblik på at skabe mere tillid og større tryghed i samfundet. Men strenge straffe kan selvfølgelig ikke stå alene. Det fornemste mål må være at undgå kriminalitet ved at forebygge.

Da jeg tiltrådte som justitsminister, satte jeg fokus på det forebyggende arbejde for at undgå, at unge mennesker kommer ud i kriminalitet, og i regeringens nye arbejdsprogram står den forebyggende indsats mod kriminalitet meget centralt.

Allerede i efteråret lancerede regeringen initiativet 'Ny Start', der sætter massivt ind over for ungdomskriminalitet. Her er tale om en styrket kriminalpræventiv indsats kombineret med mere konsekvens i det sociale system.

Jeg har samtidig sat gang i overvejelser, som skal føre til endnu bedre udslusning af de kriminelle fra fængslerne, så de på en ordentlig måde kan vende tilbage til samfundet på den rigtige side af loven efter aftjent straf. Men alt det har Informations lederskri-bent øjensynligt ikke bemærket.

Frihed, tillid og tryghed for den enkelte borger beror på lov og orden i samfundet.

Derfor er lov og orden med strenge straffe, mere forebyggelse og bedre udslusning fra fængslerne alle bærende temaer i regeringens retspolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Verdenshistorien gentager sig selv, i det det altid er opfattelsen blandt mange at straf i sig selv er kriminalitetsbekæmpende. Det er den ikke som sådan, for kriminalitet opstår som resultat af det samfund, hvori kriminaliteten begås. Holdningen til kriminalitet er sandsynligvis mere essentiel for at bekæmpe forbrydelserne end straffene. At det er nødvendigt og føles godt at straffe, er ikke det samme som at tro på at det fjerner problemerne.

Hvis regeringen har hævet straf 47 gange, så er der ikke meget der lader til at det har hjulpet endnu. Selv hvis vi satte alle i fængsel, ville en del fortsætte med at begå forbrydelser - nu bare i fængslet.

På den måde er Justitsministeren bedre tjent med at bruge penge på uddannelse, social balance, lige muligheder - end på at fængsle folk noget mere.

Alligevel har han jo ret, når han skriver at straf og forebyggelse går hånd i hånd. For hvis straffen er det, der skal forhindre forbrydelserne, så er der slet ikke brug for forebyggelse.

Alt hvad man skal er jo at fange forbryderne og straffe dem. Så kommer der jo ikke flere forbrydere.

Vel.
(Ironi).

"Regeringen vil bekæmpe kriminalitet med alle midler"

kriminalitet er ikke noget man bekæmper, men noget man forebygger, - højrefløjens idé om at skærpede straffe skal kunne begrænse kriminaliteten, er ligeså god en idé som dengang man brugte DDT mod alt mellem himmel og jord.

Danmark har noget nær verdensrekord i kriminalpræventivt arbejde, men ligesom vores føring på vindenergien, vores beundrede flexicuritymodel, osv., så er VKO parat til at ofre disse ægte danske unika.

Prøv at se på New Zealand i 90'erne, - de hoppede også på en hysterisk højrebølge inspireret af Englands Maggie, og da de nåede til årtusindskiftet var de kørt totalt i sænk.

Læren er, at små lande nok skal lære af andre nationer, men at det, der virker for store nationer, sjældent har samme effekt for de små, så DK skal se på (se på ... ikke nødvendigvis efterligne) Holland, Belgien, Sverige, Irland, Norge, osv., - ikke USA, UK, Frankrig, Tyskland Spanien, Italien eller de andre store lande.

Er USA et tryggere samfund?? NEJ!

Jeg er fuldstændig enig med Sven Karlsen. Vi skal ikke efterligne USA!

Danmark under en Socialdemokratisk ledet regering giver tryghed! !

Bernhard Dragsbjerg

Lars Barfod
Du har tidligere dokumenteret din absolutte inkompetence, du behøver ikke blive ved. Du har ikke forstået en rygende papfis af hvad der driver et samfund. Dit eget stupide parti er hovedansvarlig for de sidste 9 års udvikling inklusiv bande problemer, men ikke mindst en såkaldt terrorlov, der placerer DK i bananstat klassen. Men det taler vi om, når i ikke er under DF´s skørter mere. Kommisioner, kommisioner Lars Barfod, skal du med bag tremmer? Hvad med din tid som Fødevareidiot?

Måske skulle man notere sig, hvor omhyggeligt han undgår at nævne den dybt samfundsskadelige , lumre og gråzoneprægede økonomiske kriminalitet og berigelses- og unddragelseskriminaliteten i de højere cirkler.

Ingen højere straffe i de højere luftlag.

Nu vi snakker om ønskesamfund...

Ved justitsministeren hvilke mennesker der kommer ud i den anden ende efter hårde fængsels straffe?.

Så vi får altså endnu mere hårdført kriminelle tilbage på gaden, end de allerede var i forvejen. Så hvis det er justitsministerens ønskeverden, så tror jeg faktisk jeg tager Informations.

Justitsministeren hævder, at straf skulle skabe et mere sikkert samfund.

Virkelighedens bandekrig gør denne antagelse til skamme.

Tror ministeren virkelig, at mennesker der giver sig i kast med kriminel adfærd, overhovedet har læst en linie i Straffeloven?

I nyere tid kan jeg kun komme i tanke om 2 personer, der inden de kastede sig ud i deres kriminelle adfærd, undersøgte sagen.

Den ene er ministerens partifælle, regeringens såkaldt intellektulle fyrtårn, Per Stig Møller, og den anden hans daværende chef, nuværende generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, der begge, inden krigen mod Irak anmodede Justitsministeriet embedsmænd om at undersøge risikoen for, at de endte foran krigsforbryderdomstolen i den Haag!

Frej Klem Thomsen

"Der skal efter min mening være strenge straffe for alvorlige forbrydelser. Det er med til at sikre lov og orden med henblik på at skabe mere tillid og større tryghed i samfundet."

Det er mere end almindeligt svært at gennemskue hvad argumentet i ovenstående egentlig er. Ministerens indlæg er således mest bemærkelsesværdigt for det som det ikke siger - nemlig at hårdere straffe virker præventivt. Det er næsten opløftende, hvis det er det som er tilfældet, at borgerlige politikere langt om længe (det har vitterlig taget årtier) anerkender forskningens demonstration af at der ingen sammenhæng er mellem marginale ændringer i straf og prævention.

Spørgsmålet er hvad der så bliver tilbage? Skaber strengere straffe f.eks. mere tryghed i samfundet, sådan som ministerens argument kan læses? Dvs. større tryghed, ikke fordi der bliver færre forbrydelser, men som en irrationel direkte effekt af strengere straffe. Det er vel først og fremmest et empirisk spørgsmål, men en formodning kunne være at sådanne effekter er kortvarige, og derfor betingede af at straffene periodisk sættes op - og kun op. Det synes ikke at være en langtidsholdbar politik. Oveni kan man spørge om det virkelig er rimeligt at påføre en minoritet i samfundet meget alvorlige lidelser for at opnå en kortvarig og illusorisk fornemmelse af tryghed blandt nogle andre. Det synes også højst tvivlsomt.

I sidste ende synes fortalerne for mere straf at være tvunget til at indrømme at der ingen egentlige fordele er ved det, men at der er tale om en nøgen præference. De foretrækker mere straf, uden saglige grunde, lidt på samme måde som nogle bedre kan lide farven blå end andre farver. Dertil må man igen spørge om det er forsvarligt at indrette en retstat på en måde der påfører mennesker lidelser blot for at tilfredsstille sådanne nøgne præferencer.

Diskussionen er således højst trådt et første skridt fremad med ministerens indlæg her. Men han mangler at tilbagelægge en del skridt mere før han nærmer sig dens kerne. Jeg ønsker ham held på rejsen. For det ville da være opløftende en dag at opleve en dansk justitsminister som kunne diskutere straf på ansvarlig vis.

Mikkeline Møller

"... i regeringens nye arbejdsprogram står den forebyggende indsats mod kriminalitet meget centralt.

Allerede i efteråret lancerede regeringen initiativet ‘Ny Start’, der sætter massivt ind over for ungdomskriminalitet."

Okay, men undskyld - har vi ikke haft samme regering i godt 9 år nu?
Burde der så ikke stå: ...regeringen har endelig efter flere års regeringsdannelse i efteråret lanceret initiativet 'Ny start'...?
Altså hvis man er af den opfattelse at de sidste 8 års kriminalitetsforebyggelse er noget at prale af.

Med venlig hilsen

I må altså lige lade den stakkels Lars Barfoed få et ord med på vejen også:

Det er jo nu engang argurketid, og Pia Kjærsgaard skal vel ikke stjæle hele mediebilledet?

I øvrigt er det jo først og fremmest til Det Konservative Folkepartis kerne- og andre vælgere, Lars Barfoed henvender sig, for han er næppe så dum, at han tror, andre hopper på det sludder om, at strengere straffe giver lavere kriminalitet?

PS. Han nævner jo også det med udslusningen for at kunne falde tilbage på det, når kritikken begynder at regne.

Per Erik Rønne

Niels Mosbak skriver at daværende udenrigsminister Per Stig Møller og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, inden de indstillede lovforslaget om en dansk deltagelse i besættelsen af Irak til vedtagelse i folketinget, skulle have foranstaltet en undersøgelse i justitsministeriet af deres risici for at blive stillet for den internationale domstol i Haag.

Hvor har han dog den fra?

I øvrigt har Højesteret senere erklæret den danske deltagelse helt lovlig. Fuldt ud i overensstemmelse med grundlovens §19 stk. 2, som lyder:

»Bortset fra forsvar med væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat ..«

Per Erik Rønne

Ja, det var naturligvis hos Udenrigsministeriets juridiske kontor, at de to herrer søgte vejledning, og ikke i Justitsministeriet - jeg beklager fejlen.

Højesteret har alene afvist, at sagsøgerne havde nogen retslig interesse i forholdet - det er noget ganske andet, end at erklære at krigen for "lovlig", det har højesteret nemlig ikke taget stilling til.

Per Erik Rønne

Niels Mosbak,

Jov, rent faktisk tog Højesteret også stilling til krigens lovlighed efter grl. §19 stk. 2 - og det var den.

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Ikkesoegsmaals...

- hvorfra jeg citerer:

=
Højesteret tilkendegav også, at der ikke foreligger nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19, stk. 2, og § 20 ...
=

Og lad mig så for en god ordens skyld citere fra de relevante dele af grundloven:

=
§ 19
Stk. 2.
Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.

§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.
=

Sagsøgerne argumenterede med at enhver dansk deltagelse ville være grundlovsstridig uden en klar beslutning i Sikkerhedsrådet - også selv om hverken FN eller Sikkerhedsrådet nævnes i grundloven ...

Også dit forsøg på at få det til at fremstå som om Per Stig Møller og Anders Fogh søgte at få afklaret om de risikerede en sag i Haag er naturligvis for langt ude.

Thomas Frisendal

Ministeren har åbenbart ikke haft tid til at læse dette læserbrev fra i går:
"Dømmesyge
Annette Lerstrup, København Ø

Tillad mig - apropos dr’s leder den 2. august - at citere den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900):

»Nær mistro til alle, i hvilke trangen til at straffe er stærk«."

Frej Klem Thomsen

@Mosbak & Rønne: Det er jo temmelig langt fra artiklens emne, men for en god ordens skyld: højesteret tog stilling til om den danske krigsdeltagelse var et brud på den danske grundlov. Det nægtede den, med den begrundelse at selv hvis Irak-krigen var ulovlig efter folkeretten, så begrænser folkeretten ikke den danske regerings efter grundloven givne beføjelser. Der er altså ingen stillingtagen til hvorvidt Irak-krigen var lovlig efter folkeretten.

At højesteretsdom iøvrigt var gennemført skandaløs er en anden sag.

Gorm Petersen

Det er flere årtier siden man ophørte med at diskutere om strengere straffe giver mindre kriminalitet.

Problemet er at "vi" ønsker strengere straffe.

Meningsmålinger giver altid flertal for "strengere straffe".

Det kan også påvises, at andelen af befolkningen, der ønsker strengere straffe, er konstant. Det afhænger ikke af i hvilket omfang man faktisk skærper straffene (blev vist testet for 5-10 år siden så vidt jeg husker).

Selv hvis man indførte en ubegrænset høj straf for en hvilken som helst forbrydelse, ville et flertal af befolkningen ønske, at disse straffe blev skærpet yderligere (skønt det er logisk umuligt).

Sokrates havde ret: Demokrati er en umulighed.

Ja, alle meningsmåliner viser flertal for højere straffe, men lige så snart folk selv sidder og skal dømme i konkrete sager, dømmer de langt mildere, når et rigtigt menneske står foran dem.

Gorm Petersen

Det er mindre end 2 mdr. siden en "lægdommer" (elektriker til dagligt) fortalte et eksempel på netop dette - at fagdommerne måtte irettesætte lægdommerne, som var urimeligt milde.

Per Erik Rønne

@Frej Klem Thomsen:

Det første du skriver giver jeg dig ret i. Men hvorfor finder du dog kendelsen »skandaløs« ?

Højesteret har ingen kompetence til at dømme Irakkrigen folkeretsstridig eller ej, og der findes på planeten kun én instans der legalt kan udtale sig om sagen.

FNs sikkerhedsråd, hvor bl.a. USA og UK har vetoret ...

Frej Klem Thomsen

Flemming Balvig er hovedmand bag en række af de mest interessante nyere undersøgelser af retsfølelsen, heriblandt:
http://www.advokatsamfundet.dk/Files/Filer/Advokatsamfundet/Presse/Hoved...

Forskellen på den uinformerede og den informerede retsfølelse er dramatisk. Men også forskellen på den uinformerede retsfølelse og virkeligheden er imponerende. Spørger man folk om der skal straffes hårdere er svaret ja. Hvis man beder dem sætte tal på ønsker de en "skærpelse" til et niveau der ligger betragteligt under praksis...

Hvad angår højesterets Irak-dom er jeg grundlæggende enig med Stuer Lauridsens vurdering: http://www.information.dk/227753

Aagards indlæg fra samme dag er også meget præcist: http://www.information.dk/227548

Per Erik Rønne

Åeh, henvisninger til nogle der mener, at grundlovens bogstav ikke skal tages alvorligt, men derimod en påstået »hensigt«. Og altså nogle der mener at Højesteret skal være politiserende, lige som det ses i udlandet.

Grundloven nævner ikke folkeretten, der i sig selv er et løst begreb, og i international ret kan kun FNs Sikkerhedsråd udtale sig om Irakkrigens legitimitet i forhold til folkeretten. Et Sikkerhedsråd hvor såvel USA som UK har vetoret ... Regelsættet tager nemlig udgangspunkt i virkeligheden, og i det forhold at folkeretten ikke er fast, men ændrer sig løbende, efter praksis.

Tidligere blev blev hele befolkningen i en erobret by da også nedslagtet, hvis den da ikke nøjedes med at blive solgt til slavehandlere, for derefter at blive transporteret til de store slavemarkeder og solgt på auktion. I visse tilfælde endda i pakker à 12. I Rom kunne derfor selv bistandsklienter, der levede af de offentlige kornuddelinger og fik deres underholdning gennem de gratis billetter til amfiteatret, da også på visse tidspunkter selv købe sig en slave til at lave deres mad og holde rent ...

Marit Strømmen

Fængselssystemet er vel strengt taget mer til for folkeopinionen end det er til for at forbedre forbrydere. Hvis pointen er, at de kriminelle skal påføres en eller anden form for smerte som straf for det de har gjort, hvorfor ikke give dem valget mellem nogle piskeslag eller fængselstraf? Kort og intenst eller langtrukkent og deprimerende, men med den samme effekt. (Eller mangel på samme.)

Gorm Petersen

Langtrukkent og deprimerende ?

Måske.

Efteruddannende ud i kriminalitet ?

Med sikkerhed !

Der er ikke noget at sige til, at et system der lever af kriminalitet, vil agere på en måde, der fremmer fortsat kriminalitet, frem for at agere på en måde, der sænker kriminalitet.

Mindre kriminalitet ville naturligvis medføre fyringer inden for politi og retsvæsen.

Per Erik Rønne

I 1800-tallet og tidligere talte man slet ikke om resocialisering, men det begyndte man på omkring århundredeskiftet, og i UK lavede man særlige drengefængsler, hvor drenge under 21 år [senere 23] ved domsafsigelsen blev sendt hen.

Det er her centralt at de blev opfattet som drenge og ikke mænd. De gik i tidens drengetøj, en slags kostskoleuniform med korte bukser, nok af pædagogiske grunde. Og dagene gik med arbejde, undervisning og sport.

Og når de blev løsladt blev de løsladt til hjem med en erfaren 'far'; pensionerede flådeofficerer.

Efter et ophold på en borstal [efter den landsby det første drengefængsel lå i] begik 50% af drengene aldrig kriminalitet igen, og efter op til tre ophold drejede det sig om hele 80%.

http://web.archive.org/web/20080317070632/www.borstal.skinheads.co.uk/
http://en.wikipedia.org/wiki/Borstal
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/2330061.stm

Siden man fik erfaringerne med borstals har man reformeret fængselssystemet i Vesten, og lagt hovedvægten på på resocialisering - ved siden af straffene.

Det er rigtigt at fængslerne vrimler med »jail birds«, men det er jo ikke det samme som at en fængselsstraf med indbygget resocialisering for altid dømmer en indsat til et liv i kriminalitet.

Når briter således kan konstatere at »jail birds« begyndte deres fængselskarriere i drengefængsel, i borstal, så er det fordi de har hørt til de 20% der /ikke/ blev resocialiseret. Men 80% slap altså ud af miljøet.

I øvrigt er jeg naturligvis modstander af nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år.

Per Erik Rønne

"Også dit forsøg på at få det til at fremstå som om Per Stig Møller og Anders Fogh søgte at få afklaret om de risikerede en sag i Haag er naturligvis for langt ude."

Det tog lidt tid at finde citatet, men her er det...

19. marts 05

"Og sidst men ikke mindst: Hvornår holder Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller op med at lyve? Vi ved i dag, at Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller bestilte et responsum hos udenrigsministeriets juridiske kontor om, hvorvidt de ville kunne forlanges udleveret til retsforfølgelse ved krigsforbryderdomstolen i Haag.

Juristernes svar lød, at en udlevering ville kunne forhales i årevis. At der ikke var nogen reel risiko. Hvem er det, der leder Danmark i dag? Er det hårdkogte kriminelle? Kan vi vente, indtil historien fælder sin dom? Eller må vi få sandheden nu?"

Citat Frank Grevil..

- - -

Jeg kan forøvrigt tilføje til din oplysning om beklædning i britiske straffeinstitutioner, at Nelson Mandela under sin afsoning på Robben Island, blev tvunget til at bære netop - shorts.
Det ansås som en ydmygelse, og det har givetvis også været hensigten i institutioner i UK.

Jeg bemærkede også, at pryglestraffen blev anvendt, og hvis du ser linket til BBC, var der her tale om en 15-årig dreng der hverken kunne læse eller skrive, men var heldig at en af fængselsbetjentene lærte ham at læse og skrive.
Dårlige sociale vilkår er som oftest årsag til kriminalitet, og det er fængsler og længere straffe ikke egnet til at rette op på.

Per Erik Rønne

@Niels Mosbak.

Jeg anser ikke på nogen måde Frank Grevil som et sandhedsvidne, ganske simpelt ikke.

Og angående de britiske fængsler, så var det kun drengene der gik i korte bukser; mændene gik i lange. Men man var »dreng« når man var under først 21 senere 23 ved domsafsigelsen, og blev senest løsladt i 25 års alderen.

Angående Mandela og Roben Island har jeg svært ved at forstå at der skulle have været tale om en ydmygelse her. Såvel soldater [menige og officerer] som politifolk i de tropiske, britiske kolonier gik såmænd i korte bukser, og gør det mange steder stadig i de nu uafhængige lande. Herunder Sydafrika.

Korte bukser var i Europa, uden for de tyske lande med Lederhosen, drengetøj. I de varme lande var det for vesterlændinge blot en tilpasning til klimaet ...

Og i dagens Vesterland er der bare tale om almindeligt sommertøj, som vist efterhånden de fleste mænd render rundt i på denne årstid, også i København.

Per Erik Rønne

Det virker ejendommeligt at korte bukser i sydafrikansk sammenhæng skulle have været et symbol på »dreng«, når nu soldaterne i hær og flåde, også generaler og admiraler, politibetjentene - og selv Mandelas fangevogtere gik rundt i dem.

Husker du Japans overgivelsesceremoni på et allieret flådfartøj? Japanerne i kjole og hvidt og med høj hat. Amerikanerne i deres uniformer, med lange bukser. Og Commonwealth-officererne fra UK, Australien, New Zealand, Sydafrika etc - i deres uniformer. Med korte bukser.

I et klima som Afrikas kan kun masochister da finder på at gå rundt i lange bukser ...