Kommentar

Der skal substans i debatten om landbrugsstøtte

Vi skal frem mod reformen af EU's landbrugspolitik i 2013 have en debat med indhold - ikke et slagsmål om for eller imod land-brugsstøtten, mener Lone Saaby.

Vi skal frem mod reformen af EU's landbrugspolitik i 2013 have en debat med indhold - ikke et slagsmål om for eller imod land-brugsstøtten, mener Lone Saaby.

Martin Dam Kristensen

21. august 2010

I Landbrug & Fødevarer er vi glade for Auken og Schaldemoses opfordring (16. august) til at revolutionere den europæiske landbrugsstøtte. Endelig tages der hul på at fokusere på bæredygtig landbrugspolitik. Men de to Europa-Parlamentsmedlemmer mangler konkrete forslag og bruger krudt på at banke landbruget i hovedet. De burde droppe den negative retorik og give bud på, hvordan landbrugsstøtten bør indrettes. Det vil vi rigtig gerne diskutere.

Når et overvældende flertal i parlamentet har besluttet, at landbrugsstøtten skal udgøre mindst 40 pct. af EU-budgettet, skal vi i gang med en nuanceret debat med politisk substans - en debat om en bæredygtig landbrugspolitik.

I EU diskuteres fødevareproduktion og landbrugsstøtte på fuld drøn. Her kan danske politikere, med nuancerede og tungtvejende budskaber, tage et naturligt afsæt i dansk fødevareproduktion. Danmark vil på mange måder være et naturligt foregangsland, og det vil kunne påvirke, hvordan støtten skal fordeles.

Fælles forståelse

Danmark har gode bidrag til EU's landbrugspolitik, der står over for helt centrale udfordringer de næste mange år. Udfordringer, som også vejer tungt hos de europæiske forbrugere: sundhed, klima, miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Her står dansk landbrug stærkt med de erfaringer, vi allerede har gjort. Det kan påvirke måden, støtten fordeles på. Landbrugsstøtten skal målrettes de produktioner, som mindsker belastningen af miljøet og udledningen af CO2, som har høj fødevaresikkerhed, som beskytter naturen og behandler dyrene ordentligt. Med andre ord: Landmænd, der producerer med miljø, natur, klima, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd for øje, skal belønnes med landbrugsstøtte for deres indsats.

Samtidig er der brug for at forklare støtten over for de europæiske forbrugere. Også fordi det er en af de største budgetposter. Ved at målrette landbrugsstøtten kan man se, at den løser fælles europæiske udfordringer, snarere end at pynte på et lands eller en landmands økonomi. Derudover gør støtten europæisk landbrug konkurrencedygtigt med produkter fra tredjelande - lande, der muligvis også yder støtte til landbrug, men alligevel ikke stiller samme krav om sundhed, klima, miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Politikerne - både i Folketinget og EU-Parlamentet - bør bakke op om en fælles forståelse: En videreudvikling af landbrugspolitikken vil, ud over at være til gavn for Europas befolkning, også gavne de europæiske landmænd, som rigtig gerne vil være en del af en målrettet løsning, frem for en del af problemet. Vi skal frem mod reformen af EU's landbrugspolitik i 2013 have en debat med indhold - ikke et slagsmål om for eller imod støtten.

Lone Saaby, direktør, Landbrug & Fødevarer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimaændringerne vil lægge mange landbrugsarealer øde i andre lande .

Verdens befolkning vil nok andrage ca 12 milliarder ved udgangen af dette århundrede.

Lande , der som Danmark, er istand til at producere en masse fødevarer, får en moralsk pligt til at gøre en indsats for at producere, så der er mad til alle.

At lukke fødevareproduktion er - som verden ser ud - dybt umoralsk.

Mad og drikkevand bliver inden længe en " top strategisk vare " på linje med olie og gas og andre energikilder.

Jeg vil nødig se den situation, at mine børn og børnenørn skal opleve fødevaremangel og stå i kø for at købe mad bare fordi nogle velmenende politikere i Dagens Danmark fik ødelagt Danmarks og EU's fødevareproduktion. .

Dine børnebørn får meget større problemer end dét.

Kapitalsimen lykkedes at smadre vores miljø, og nu vil den påtvinge os gen-teknologi og massive pesticid- sprøjtegiftforbrug, så de kan monopolisere landbruget som det næste.
Det skal ikke lykkes dem at bruge et smadret miljø, som de selv har skabt, til at påtvinge os genteknologi og massiv forurening.

Kurt Svennevig Christensen

Lone Saaby er én af en en lang række direktører og andre ledere i toppen af lobbyvirksomheden "Landbrug & Fødvarer".

De fleste af dem er hentet i det offentlige i de ministerier og direktorater som forvalter landbrug og fødevarer. Er det bekymrende? Ja i højeste grad ligesom det burde bekymrer de mange, at overgangen fra lederstillinger i det offentlige, til lederstillinger i det private inden for de samme områder, åbenbart accepteres uden de store problemer.

Nu skriver lobbydirektøren at vi skal have "substans i debatten om landbrugsstøtten". Og det er jo godt med noget substans for det kan vi alle tage og føle på.

Nu er spørgsmålet så - hvorfra skal den substans i debatten komme? Ingen udenfor landbruget der læser direktørens "debatoplæg" vil beskylde dét for at indeholde substans. Det er ikke andet end snik snak når man vel at mærke husker hvem der har sendt det.

Men højtlønnede tidligere offentlige ansatte nu direktører i landbrugets lobby virksomheder skal ikke fortælle mig hvad jeg ikke skal diskutere. Det er for mig hævet over enhver tvivl i dag, at dansk landbrug ikke skal og må sætte dagsorden for hvordan vi får omlagt landbrugsstøtten fra produktionen til miljøet.

Mange udenfor dansk landbrug som følger med i hvad der foregår uden for Danmark og EU ved og skriver da også om, at dansk landbrug og fødevarer ikke er noget man praler af. Det er alt for meget bulkvarer der vejes i tons og alt for lidt kvalitet, som vejes i gram.

Og det er blevet sådan fordi resterne af dansk landbrug og industrien, ikke er opbygget af ansvarlige landmænd, men af en helt igennem uansvarlige offentlig økonomisk støtte.

Danske fødevarer - ja der er desværre alt for lidt at komme efter.

Slettet Bruger

Bæredygtigt økologisk eller økonomisk kommer man nok til at skulle kigge langt efter i landbrugsvejviseren, og når man fra erhvervets interesseorganisation efterlyser nye måder at give landbrugsstøtte på, lægger det heller ikke op til en åben og bred debat, og det er på forhånd givet, at EU kammerateriet skal fortsætte med 40 procent af budgettet til landbrugets klagekoner, flere kreative beregninger og dyr lobbyvirksomhed.

Her er det lidt af en ideologisk falliterklæring, at erhvervet ofte drives af liberale, som i andre tilfælde mener at statsstøtte er noget socialistisk, ondt, uretfærdigt og konkurrenceforvridende med garanti for ineffektiv drift, men åbenbart ikke når det handler om egen gårdbutik.

Det er næppe fra disse kredse, man skal forvente saglige beregninger om arbejdspladser og indtjening, som man i stedet ville kunne skabe, hvis man anvendte beløbene på andre for landet mere fremsynede erhverv eller hvor mange fødevarer, der samlet ville kunne produceres uden tilsvarende transporterbehov, hvis man brugte nogle af midlerne på at udvikle erhvervet andre steder, hvor det mere naturligt ville passe til landenes udviklingsniveau frem for at undergravede det med mere statsstøtte og dumpingpriser.

Vedr. landbrugets krise og fremtid her i Danmark, har jeg med stor interesse læst: Frie Bønder - Levende Lands hjemmeside:
http://www.levende-land.dk/debat.htm
som fagligt belyser landbrugets krise og hvorfor landbruget er havnet i selv samme, samtidig kommer de også med flere jordnære bud og løsnings forslag på et bæredygtig, sammenhængende sundt dansk fremtidigt landbrug ........ til gavn for de mange og for eksporten, jeg ønsker jer alle et indholdsrigt...... og god læselyst - for uden mad i munden duer helten ikke - God weekend

Jørn Rasmussen

"Med andre ord: Landmænd, der producerer med miljø, natur, klima, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd for øje, skal belønnes med landbrugsstøtte for deres indsats."

Det er næsten til at brække sig over at en landbrugsorganisation er sunket så dybt, at man accepterer at inkompetente politikere og embedsmænd med stok og gulerod skal styre hvordan landmanden skal udøve sit erhverv.

Jeg kunne forstå hvis udsagnet kom fra Danmarks Naturforureningsforening.

For mig at se skal Danmark plædere for at EU- landbrugsstøtten skal udfases over en 7 årig periode. (ca. 15 % om året vil kreditinstitutionerne kunne tilpasse sig). Ved for hurtig afvikling er der risiko økonomisk kollaps.

Lone Saaby kunne så endelig finde noget gavnligt at beskæftige sig med ved evt. selv at anskaffe sig noget jord, for der at vise hvordan man skal dyrke landbrug.

Danske landmænd ser gerne en afvikling af landbrugsstøtten. Dermed bliver alle parasitterne og kontrollørerne overflødige.
Det ville i grunden være udmærket for alle parter.

Kurt Svennevig Christensen

Kære Jørn Rasmussen

På denne bane er jeg medspiller. Over årene er jeg blevet mere og mere sikker på, at EU støtten til landbrug og for den sags skyld fiskeriet, er landbruget og fiskeriet største problem i dag.

Når jeg virkelig forsøger at tænke det hele igennem så når jeg frem til det resultat, at jeg i dag næsten er rede til at give køb på hele det miljøsetup (dvs. hele den eksterne miljø- og ressource forvaltning af landbruget og fiskeriet) der er opbygget de sidste 30 år, hvis man samtidig tager et radikalt opgør med den udefra landbruget og fiskeriet kommende økonomiske støtte.

Lukker man alle de økonomiske haner i dag, så tror jeg vi kommer det længste stykke af vejen mod det bæredygtige landbrug og fiskeri (og så er det klart at Lone Saaby og mange tusinde af hendes slags som lever højt af landbrugets problemer i dag, ville skulle i gang med at dyrke lidt gulerødder.

Mona Blenstrup

Når man kigger landbrugstøttemidlernes placering igennem finder man mærkeligvuis en række organisationer af landbrugsmæssig karakter, der modtager støtte. Mange kroner og øvroer går til at opretholde disse organisationers drift og dyre direktører.

Lad støttten kun gå til primærlandbruget en vis tid og så væk med skidtet.

Vi kan ikke i Danmark producere fødevarer til hele verden. De gider heller ikke æde de mange svin i de lande, hvor man sulter.