Interview

En underskrivning af egen falliterklæring

Direktør for Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen mener, regeringen har ført en forfejlet politik for de fattigste i landet. Man bør i stedet satse på bistandshjælpen igen, hvis Danmark skal undgå store polariseringer i samfundet
Debat
17. august 2010

I en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Lars Andersen er direktør for, viser tal, at børnefattigdommen er blevet langt større i storbyernes ghettoområder. Hvor det tidligere var under hver tiende, ser man nu ghettoområder, hvor omkring hvert femte barn lider under fattigdom. Værst ser det ud i Århusbydelen Gellerup, hvor hvert fjerde barn karakteriseres som fattig i rapporten fra Erhvervsrådet. Og det er ikke bare et udtryk for den generelle globale krise, slår Lars Andersen fast.

»Den politik, regeringen har ført på området, er sådan en amerikansk-engelsk filosofi, hvor regeringen tror, at hvis de bare tager nogle penge fra de fattige, så skal de nok tage sig sammen og finde et arbejde. Tidligere var bistandshjælp den laveste ydelse, men nu har man fundet nogle nye ting, eksempelvis kontanthjælpsloftet, hvor ydelserne er endnu lavere. Og det skaber altså nogle splittelser og polariseringer i samfundet, hvor de fattigste nemt ender i samme boligområde. Vi er nødt til at ændre beboersammensætningen, ellers sker der intet,« « siger Lars Andersen.

- Hvad betyder det for de udsatte børn?

»Man kan jo frygte, at børnene i de områder har dårligere udsigter for fremtiden. At de bliver fanget, at de ikke får en uddannelse, så får de heller ikke noget arbejder, og det bliver et helt parallelsamfund, de børn så kommer ind i. Og hvad skal de så gøre, skal de begå kriminalitet? Der er så mange ressourcer i områderne, som vi ikke udnytter. Og det handler ikke kun om penge, men også om muligheder til de her børn. Regeringen nedsatte i 2004 et ghettoudvalg, men der er desværre ikke mange af det udvalgs forslag, der er blevet realiseret,« >siger direktøren.

- Hvor realistiske er jeres tal, når de stammer tilbage fra 2007 ?

»Det er altid et problem, når man skal konkludere ud fra tal, der bygger på registeranalyser. Men der findes ikke nyere tal. Vi har forsøgt på landsgennemsnit at fremskrive fattigdomstallene til 2010, og når man regner det hele sammen, blandt andet også hus- og aktiekurser, så får vi tal, der minder om fattigdomstallene for 2007. Men vi ville da også ønske, at der fandtes nyere tal.«

Afvist af regeringen

- Hvad siger det om regeringens tilgang til problemet ?

»Jeg tror desværre, at det er et udtryk for regeringen politiske prioriteter. Hvor mange fattige har vi i Danmark? Det er en problemstilling, som regeringen gør meget for at komme udenom. Men det skyldes måske, at fattigdommen er steget så meget under deres tid, så hvis regeringen anerkender den, så svarer det til at underskrive deres egen falliterklæring. Når regeringen skal forholde sig til fattigdommen, så undgår de at blande økonomi ind i det. Men det er man jo nødt til. Vi kan heller bekæmpe klimaproblematikken uden at måle temperaturen engang i mellem,« fortæller Lars Andersen.

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her