Kommentar

Vanvittige grønne illusioner

Skyskraberfarme, hvori afgrøder dyrkes lokalt til storbybefolkninger, er en besnærende idé - desværre har den ikke sin gang på jorden i den virkelige verden
21. august 2010

Intet menneske er helt immun over for den. Ja, i visse henseender udgør den ligefrem grundlaget for vores livsform.

Magisk tænkning er en universel lidelse. Vi ser, hvad vi ønsker at se og benægter, hvad vi nødig vil se. Konfronteret med ubehagelige kendsgerninger søger vi ly i vores skattede overbevisningers mørke. Vi vil gøre næsten alt - bedrage, lyve, gå ind i politik, gå i krig - for at få lukket af for de udfordringer, der kan anfægte den måde, vi ynder at se verden på.

En stor del af min tid går med at tilbagevise en bestemt slags benægtelse: Den ondartede afvisning af naturgrundlagets grænser fra mennesker, der ikke tåler udfordringer af deres syn på verden. Men jeg må beklageligvis også indrømme, at det er nødvendigt at gå i rette med grønne hoveder næsten lige så ofte, som jeg må bekæmpe vore fælles fjender. Jeg har stadig blå mærker efter langvarige slagsmål med gode venner om de mirakelløsninger, de har det med at forelske sig i: flydende biobrændstoffer, brintdrevne biler og fly, biochar-plantager, solkraftværker i Nord-vesteuropa, skrotningspræmier, feed-in tariffer (et system, hvor lande skal forpligte sig til at aftage vedvarende energi til en pris der ligger over markedsprisen, red.)

Ingen grøn illusion er dog så vanvittig som den, jeg nu vil berette om. Muligvis vil I alligevel ikke tænde på en så absurd idé, I kære begavede læsere. Men den indsigt, den giver i de 'filtreringsteknikker', som selv rationelt tænkende individer kan være forfaldne til, er fascinerende. Så bær venligst over med mig, mens jeg redegør for det seneste vanvid.

At der foreligger et problem, er ubestrideligt. Som omtalt i Informations torsdagsudgave i denne uge har det britiske Royal Society netop offentliggjort en betænkning, hvoraf det fremgår, at landbrugsjord bliver en stadig større mangelvare, at vandmangel vil pålægge landbruget stadig strammere krav, og at der er grund til at nære alvorlig tvivl om, hvorvidt planetens voksende befolkning fortsat kan brødfødes. Betænkningen anfører så en række mere eller mindre plausible løsninger. Ingen af disse appellerer øjensynligt mere til miljøforkæmpere end det tårnhøje vanvid, som en parasitforsker ved Columbia University ved navn Dickson Despommier, har bragt i forslag.

Vertikalt landbrug

Despommier påpeger, at mens horisontal plads til dyrkning af afgrøder er begrænset, så er der rigeligt med lodret plads. Han foreslår derfor, at dyrkning af afgrøder fremover i vidt omfang vil kunne henlægges til i skyskrabere, som han betegner som 'vertikale farme'. Disse, hævder han, vil sagtens kunne brødføde den voksende befolkning lige så effektivt som almindelig landbrugsjord, der så til gengæld kan få lov til at springe i skov igen og binde desto mere kultveilte fra atmosfæren. Samtidig vil de eliminere behovet for klimabelastende transport af fødevarer over større afstande.

Unægtelig et attraktivt og perspektivrigt forslag - hvis man altså tager skyklapper på. For selv en kursorisk læsning af Despommiers essays (se verticalfarm.com) afslører et par ikke ubetydelige problemer. Han foreslår, at 30-etagers tårne til at brødføde mennesker skal indrettes i al ubemærkethed på steder som Manhattan, hvor boligpriserne løber op i milliardvis af dollar. Den eneste afgrøde, der vil kunne finansiere disse omkostninger, vil være højkvalitets-cannabis. Men et 30-etagers hydroponisk skunktårn vil nok blive ret svært at skjule (hydroponisk dyrkning er dyrkning uden brug af jord, red.).

Uden videre forklaringer hævder Despommier, at hans system hverken vil behøve »ukrudtsmidler, insektmidler eller gødning«. Han har velsagtens aldrig oplevet svampeangreb i et drivhus. Og forventer han virkelig, at planterne vil kunne vokse på vand og luft alene? Endvidere insisterer han på, at der ikke bliver behov for nogen »fossil brændselmaskine«. Han forestiller sig altså, at man kan drive en 30-etagers bygning uden pumper, varme- eller kølesystemer.

Hans forslag, siger han, er tænkt som en modgift mod »det intensive industrilandbrug, som dyrkes af de stadig færre højt mekaniserede landbrugskonsortier«. Alligevel opfordrer han Cargill, Monsanto, Archer Daniels Midland og hvad de nu hedder til at finansiere omlægningen. Han hævder, at »lokalt dyrkede afgrøder vil blive normen«, men undlader at forklare, hvorfor disse virksomheder ikke snarere vil gå efter at finde de mest lukrative markeder, uanset lokalitet. Han forventer med andre ord, at alle de sædvanlige regler for forretningsliv, økonomi, fysik, kemi og biologi skal sættes ud af kraft for at give plads for hans vision.

Hvem slukkede lyset?

Og det helt fundamentale problem er ikke engang nævnt i hans essays om emnet: lys. I sidste uge sendte en af mine læsere, filminstruktør John Russell, mig sine beregninger over, hvad kunstig belysning i Despommiers tårne vil koste. (De kan studeres i enkeltheder på monbiot.com). De viser, at det lys, som skal til for at dyrke de 500 gram hvede, som et brød indeholder, vil koste 9,82 britiske pund (90 kr.). (Den nuværende pris for et halvt kilo landbrugshvede er seks pence - 54 øre). Og det er bare belysningsomkostningerne! Hertil kommer udgifter til anlæggelse, indkøb af frø og såsæd, renter, husleje og arbejdskraft. På en eller anden måde er denne mindre bagatel - at planter har brug for lys for at vokse, og at de kun kan få det fra oven på øverste etage - blevet overset af forslagsstillerne. Jeg vil ikke her bruge tid på at redegøre for de miljømæssige konsekvenser.

Men denne forglemmelse har ikke slået spor af skår i forslagets popularitet. Despommiers fjollede fantasier har opnået begejstret omtale i lødige medier som New York Times, Time Magazine og Scientific American, BBC, CNN, Discovery Channel og NBC. Især miljøfolk elsker det. På treehugger.com hævdes det, at det vertikale landbrug vil »hjælpe os til at stoppe brugen af ukrudts- og insektmidler samt oliebaseret gødning«. »Ideen er så enkel, så elegant, at man undrer sig over, at man ikke selv kom på den«, skrev The Huffington Post.

I mine mere dystre stunder får jeg den tanke, at kun de, som selv dyrker deres egne fødevarer, burde skrive om fødevareproduktion. Køkkenhavebrug med dets uendeligt varierede begrænsninger og skuffelser er et glimrende korrektiv til ønsketænkning. Men dette handler om meget mere end uvidenhed og manglende erfaring. Det handler om at stirre sig blind på noget, man gerne vil have - lokalt produceret mad f.eks. - og fortrænge alt andet. Og det er lige præcis sådan, vi alle lever.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Som Monbiot ser jeg det for mig herude i det vestlige hvor landbrugets minister i denne uge satte spaden i jorden til "verdens største biogasanlæg" til mange hundrede millioner bl.a. EU og danske skattekroner.

Anlægget tager sit udgangspunkt skriver de i "landbrugets stigende behov for at minimere udledningen af fosfor og kvælstofskal" og samtidig bidrage med en "bæredygtig energiproduktion".

Anlægget har været undervejs i mange år og hvis og når det bliver færdig, vil det kun kunne producere energi, hvis landbruget fortsætter med at producerer den nødvendige gylle.

Og her er det man ser det for sig - den lodrette svineindustri. Svin i mange etager, en plan som også de grønne organisationer er stemt for. For så kan landet igen bliver natur i stedet for landbrug og recipient for gylle og andet affald.

Så i stedet for de flere hundrede daglige tankvogne med gylle fra landbruget, der skal køres til og fra, kan man nøjes med at bygge i højden, ved siden af biogasanlægget, eller måske ovenpå på anlægget og så er alt igen godt.

Der er tilsyneladende ikke sket ret meget i hovederne på de kloge der forvalter, siden midten af 50'erne, hvor Sovjetunionen med Kruschev ved roret, gik i gang med at opdyrke den centralasiatiske ørken/steppe for som de mente dengang - det eneste fødevare og bomuldsproduktionen har brug for er vand og gødning.

De fortrængte den sandhed der også findes i sådanne planer: Nemlig at det er muligt det kan lade sig gøre; det er måske også muligt at få det sat i gang, men når de møder virkeligheden er det som regel slut.

Og virkeligheden er jo at dansk landbrug i stedet for 30 mio. svin om året kunne (burde) nøjes med i første omgang, at producere 10 mio. Så får vi ikke brug for biogasanlægget og så kan vi spare en masse penge - for der vel ingen som tror, at vi er nødt til at producere de mange svin for at kunne få "bæredygtig energi" - eller er det?

Martin Pedersen

Nuvel, Despommiers tankeeksperiment holder ikke hele vejen igennem, langt fra. Men bare det at diskutere hvordan man brødføder verdens befolkning og at koble det til den konkrete handling det er, at dyrke en plante, mener jeg giver mere grundlag for saglig debat end så mange andre bidrag til debatten. Se bare hvor mange gode pointer af substantiel karakter overstående svar til essayet får mulighed for at bringe på banen.

Man kan jo så diskutere hvor megen argumentation der bør være af teknologisk art i denne debat. Ophævelse af landbrugsstøtten, altså den måde vi organisere os på, kan være langt mere effektiv til opnå bæredygtighed end nogen teknologi. Men at tredjeverdens bønder kan dyrke mad og skabe sig et livsgrundlag er et dobbeltsidet sværd. På den ene side udbreder det udnyttelse af jorden med profit for øje. På den anden side kan det lede til velstand, uddannelse og faldende globale fødselsrater og altså færre munde at mætte.

Rent teknologisk synes jeg at hydroponik er interessant. At man kan styre planternes optagelse af stoffer helt ned i detaljen inden for et lukket system og dermed også have kontrol med alle de affaldsstoffer som det system producere.
Men det er der jo også mennesker der stejler over. For det flytter i endnu højere grad produktionen af mad væk fra de naturlige forudsætninger. Især hvis planterne tilpasses systemet ved hjælp af GMO.

"Det handler om at stirre sig blind på noget, man gerne vil have - lokalt produceret mad f.eks. - og fortrænge alt andet. Og det er lige præcis sådan, vi alle lever."

Arh, det er en lige vel harsk konklusion. Man kan sagtens mene, at Despommiers essay er et interessant indlæg i debatten uden at miste sin realitetssans. Hele menneskets eksistens er et langt eksperiment. Og så vidt jeg ved er lige netop dette eksperiment holdt på papiret. Jeg kunne se at vi alle skulle tage afstand til dette tankeeksperiment, hvis Despommiers hær stod uden for Washington DC for at gennemtvinge opførelsen af "mad-skraberen". Men så galt står det vist ikke til.

Det største problem vi har nu, er ikke de mennesker der stirre sig blinde på tekno-talk. Men de millioner og atter millioner af mennesker, som er fuldstændigt ligeglade. Folk skal ikke stirre, men problemet er alle de mennesker der ikke engang lige kigger op og orientere sig.

Men tak til forfatter og oversætter, det er en interessant diskussion.

Niklas Monrad

Kurt, de 20 millioner færre svin du vil producere i Danmark, fortæres faktisk af mennesker. Derfor giver det sig, at hvis ikke vi producerer dem, vil der være andre der gør det. Og selvom du ikke bryder dig om de miljømæssige konsekvenser af dansk svineopdræt, skal du nok ikke forvente at disse konsekvenser er af mindre betydning andre steder, måske endda tværtimod.

Du synes måske at det skal vi være ligeglade med? Lad de andre svine i deres svinesti bare vi ikke gør det i vores.

Spare penge siger du ... Du mener at vi kan spare de eksportindtægter vi får fra de 20 millioner svin?

Det var vist en ommer ...

Kurt Svennevig Christensen

Niklas: Er det noget du ved, noget du har fået at vide eller noget du tror, dette med de 20 mio. svin produceret et andet sted/land, skulle vil give større miljøbelastning? Jeg ved godt der er mange der sidder og regner på det, men de vigtigste faktorer for det bæredygtige landbrug er forholdet mellem gødning/areal og jordbundsforholdene.

Det danske landbrug der er blevet udviklet til denne industrielle produktion af svin er bygget op og holdes ovenvande af de mange mia. de modtager fra de offentlige kasser. Det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved. Ligesom jeg ved at denne industri i dag kun og netop holdes ovenvande dvs. flydende i vandskorpen, langt fra land.

De få, men meget store tilbage i landbruget, er forgældet som aldrig før og skulle renten stige (det gør den når vi er kommet over finanskrisen, siger man) så vil hver eneste procent rentestigning gøre meget ondt.

"Eksportindtægter" - hvad mener du, netto el. brutto?

Dansk landbrug begyndte at pisse i bukserne for mange år siden og nu kan de ikke holde op,, for størsteparten af dansk landbrug, som det ser ud i dag, vil ganske enkelt ikke kunne overleve uden EU støtten.

Det sagde landbrugets talsmænd ellers de kunne for 20 år siden, hvis EU støtten forsvandt for al landbrug i EU - i dag er det dansk landbrug et af de landbrug i EU som vil lide mest hvis støtten forsvinder og bjergbønderne som vil vinde ved det. Netto er der ingen eksportindtægter ved svin. Det ville det måske være hvis landbruget i stedet for at producere industrikød til udenlandske slagterier, gik ned 1/3 i antallet af svin og så solgte dem som det gode kød til den dobbelte pris. Hvis det var så nemt - hvorgør landbruget det så ikke, spørger man så? Svaret er helt enkelt - det gør landbrugsindustrien ikke fordi al deres kapital og mere til, dvs. alt den kapital industrien kan låne, er lånt. Så derfor bliver de ved med at producere svin i farmene, til transporten, til slagterierne til industriprodukterne ude i supermarkedet.

Det er selvfølgeligt, at de ansvarlige der har lånt de mange hundrede mia. og deres støtter i politik og embedsværket, igen og igen råber op om de store eksportindtægter - de kan ikke andet. Men det vrøvl behøver vi andre der betaler det hele, da ikke også at gøre?

Grom Andresen

George Monbiot har ret, tak til Niels Ivar Larsen for oversættelsen.

Hvis menneskeheden lavede mere kvalitet frem for kvantitet ville vi nå længere i en bæredygtig verden til gavn for alle.

En restrektion på antallet af børn, som det vi har set i Kina, vil kunne sikre kvalitet. Et barn per voksen vil kunne løse langt de fleste af verdens problemer som vi står med på sigt og i dag.

Samtidig ville man også have bedre mulighed for at kvalitet-stimulere den nye generation til at vælge kvalitet og mådehold mv. frem for meningsløs luxus og materialisme.
Men vores urtidshjerne er slet ikke fatbar nok til det skridt endnu - man kan håbe at det sker, inden det er helt forsent.

Majbritt Nielsen

@Gorm Andersen
"Men vores urtidshjerne er slet ikke fatbar nok til det skridt endnu - "

Nej, ej fatbar, det kan roligt siges. Desvære.

Mona Blenstrup

Man hører konstant den samme sang: at hvis dansk industrilandbrug ikke kan producere til fjerne egne, vil man i de fjerne egne producere under værre forhold for miljø og dyr.

Altså: den dyremishandling der foregår i Danmark i industrisatlde skal retfærdiggøres ved, at de forhold der er andre steder er værre.

Og de gigantiske eksportindtægter kan slet ikek stå mål med de gigantiske (både økonomiske og miljømæssige( importudgifter af billigt soja fra lande, hvor man har lagt madproduktionen om til foderproduktion til danske svinefabriksejere.

Og så har vi ikke snakket om de resistente bakterier, som er en gigantisk trussel mod menneskeheden.

Biogas bliver aldrig bæredygtig energi. Det er misbrug af alt hvad bæredygtighed betyder.

Rasmus Nyholm Jørgensen

“It is apparent to me that the possibilities of the aeroplane, which two or three years ago were thought to hold the solution to the [flying machine] problem, have been exhausted, and that we must turn elsewhere.” - Thomas Edison, American inventor, 1895.

Hhhmmm … Der synes mig en del ligheder i tonen og skråsikkerheden George Monbiot (GM) anlægger mht. “Vanvittige grønne illusioner”. GM forsøger at mane en pæl gennem drømmen om at benytte højhuse til fødevareproduktion. For eksempel benyttes produktionen af et kilo hvede som et eksempel på, hvor usandsynlig megen energi der skal bruges per kilo korn. Netop her går det jo helt galt for manden. Hvorfor tvinge en ineffektiv hvede ind i fremtidens planteproduktion. Regnskabet ville jo have set en del anderledes ud, hvis afgrøden var salat, hvor hele planten spises og produktion kan mangedobles per arealenhed uden fare for klimaet ødelægger de mange høste hele året rundt. Rent faktisk har Japan allerede fuld gang i de ”Vanvittige grønne illusioner”, hvor afgrøder dyrkes i lag med kunstigt lys (http://www.plantfactory.com). Ja der er problemer med energiforbruget, men mulige løsninger er på vej. På SDU er et lille spin-off firma i fuld gang med at udvikle lyskilder som kun udsender netop det lys planten ”spiser” (http://www.fionialighting.dk/). Herved spares potentielt langt over 50% energi. Placeres planterne helt tæt og flyttes fra hinanden efterhånden, som de vokser således al det udsendte lys rammer et planteblad, ja så spildes energien heller ikke.

Despommier er en drømmer – enig – MEN det er gennem drømmene nye muligheder viser sig. Vertikal farming eller ”skyskraberfarme” er sikkert ikke den færdige bæredygtige løsning. Dog har Despommiers ideer inspireret mange anerkendte forskere og ingeniører – selv her i lille Danmark. I disse dage arbejder forskere på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet sammen med Teknologisk Institut og mange virksomheder på en 100 millioners ansøgning til De Strategiske Forskningsråd kaldet SPIRIGROW. Her er en kort sammenfatning af projektideen:

” Et blik på den nærmeste fremtid forudsiger et globalt pres på priser, tilgængelighed, kvalitet og sikkerhed i forhold til vores fødevarer. Hvordan skal vi med de nuværende produktionsforhold kunne producere tilstrækkelige mængder fødevarer samtidig med, at vi reducerer produktionens aftryk på vores miljø? Særlig centrale er udfordringerne vedrørende miljø- og vejrforandringer samt begrænsninger og stigende omkostninger i forhold til ressourcer. SPIRIGROW vil tage udgangspunkt i begrebet ”vertical farming” og udvikle et multi-lags produktionssystem, der vil kunne anvendes i f.eks. eksisterende væksthuse, byens arkitektur og byggeri, som strukturer under jorden, eller deciderede plantefabrikker integreret i byens liv. Hypotesen er, at kvalitetsfødevarer kan produceres i et lukket, højeffektivt fabriksmiljø, der styres af robotter og ikke påvirker miljøet. SPIRIGROW vil give Danmark en ledende rolle i forhold til innovativ fødevareproduktionsteknologi og i distributionen af sunde fødevarer i en høj kvalitet. SPIRIGOW vil skabe en tværfaglig platform inden for forskningsdisciplinerne ingeniørvidenskab, robotteknologi, plantefysiologi, viden om forbrugere, fødevareteknologi- og kvalitet, systemanalyse og -optimering samt livscyklusanalyse, hvor der samarbejdes med det formål at overkomme videnskabelige barrierer, skabe innovation og nye forretningsområder samt ny, banebrydende teknologi, der kan bane vejen for hvor og hvordan vi producerer fødevarer i vores fælles fremtid. ”

Så husk nu den ”Vanvittige grønne illusion” sikkert ikke er fremtiden – men til gengæld inspirerer den og åbner dørene til nye muligheder, som forhåbentlig vil give vi mennesker bedre overlevelsesmuligheder, så vi ikke om hundrede år stadig sidder med stenøksen – for den virker jo fint nok – og hvorfor lave om på det…..

Mona Blenstrup

Man kunne jo starte med at reducere den vanvittige enorme svineproduktion i Danamrk. Den gavne ikke de sultende i verden. Ej heller mljøet.

Der produceres 27.7 millioner slagtesvin i DK. Mere end 7 millioner grise dør af sygdomme eller skader. Mere end 200.000 søer dør også før tid og deres levetid er i det hele taget reduceret af stress og slid. De holder kun til 12 kuld grise.
Halerne klippes af, for at de ikke skal bide hinanden til blods af kendsomhed, tænderne slibes til blotlægning af nerve og blodkar. slagtedyr piskes med stave, tatoveringsstempler og andet. Man finder tatoveringsstemplet 10 til 40 gange på grisen - også på kønsdelene. Dyrene bliver syge af de forhold, man byder dem, så de skal have antibiotika i en mængde, der bringer resistente bakterier frem, der truer menneskets sundhed og liv.

Drop den massive overflødige svineproduktion. Den forarmer miljøet og dyrene og udvikler kynisme og forråelse hos menneskene.