Kommentar

Åbent brev til regionspolitikerne

Når regionsrådet vedtager budgettet for 2011, får det konsekvenser for fødselshjælpen. Gentofte Hospital lukker for fødsler, og omfordelingen er helt skæv
16. september 2010

Lige om lidt er det slut med fødsler på Gentofte Hospital. Som konsekvens af Region Hovedstadens budget for 2011 skal det antal fødsler, der indtil nu har 'tilhørt' Gentofte Hospital, fordeles mellem de fire andre fødesteder i regionen - Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og Hillerød Hospital. At der skal spares, er et vilkår, man ikke kan komme uden om, og vi skal alle yde vores til, at tingene hænger sammen. Men vi har nogle spørgsmål til budgetforliget, som vi håber, at regionsrådet - og alle, der har en nutid eller fremtid som bruger af den offentlige svangre-, fødsels- og barselsomsorg - vil tage alvorligt.

At sætte børn i verden er en betydelig oplevelse i menneskets liv. Langt de fleste har brug for den tryghed, støtte og omsorg, som en jordemoder kan yde i tiden fra først i graviditeten til etablering af enten amning eller flaskeernæring. Ikke mindst er kulminationen - fødslen - det tidspunkt, hvor behovet for akut og sikker faglig omsorg er allerstørst. Og det er dejligt, når alle føler sig i trygge hænder, og den lille ny verdensborger fylder rummet med skrig, og tårerne triller af lykke og forløsning i ordets bogstaveligste forstand.

Men kære hovedstadsregionsråd: I den budgetaftale, I skal til at vedtage, er der nogle besparelser, der vil få stor betydning for kvaliteten af den omsorg, vi som personale på fødestederne kan levere, og vi frygter, at tårerne hos de nybagte forældre ikke kun vil skyldes bevægelse.

Flytningen af fødslerne fra Gentofte gennemføres ved justering af optageområderne. Det betyder, at grænserne for hvilket hospital, man tilhører pga sin bopæl, bliver trukket lidt anderledes end i dag. Det lyder nemt nok. Problemet er, at den varslede model for de nye optageområder tildeler en relativ stor tilgang til Hvidovre Hospital (ca. 865 fødsler pr. år), mens Hillerød kun får ca. 250. Den planlagte tilvækst svarer dog ikke til, hvad der reelt er plads til. En opgørelse over 2009-tal viser, at Hvidovre i forvejen overskrider sin kapacitet med mere end 1.000 fødsler om året, mens Hillerød har en uudnyttet kapacitet svarende til knap 2.000 fødsler.

Hvorfor skal der blive så travlt på Hvidovre, mens der står tomme fødestuer i Hillerød? Hvor skal de være alle sammen, derude i Hvidovre? Hvordan skal vi som jordemødre forholde os, når vi får klagesager fra kede forældre, der pga. pladsmangel og travlhed ikke fik en god behandling? Er det virkelig os, der skal sidde med skylden i sidste ende?

Menneskets sikkerhed

I budgetaftalen står der, at investeringsbudgettet for 2011 »... understøtter gennemførelsen af de planlagte om- og sammenlægninger, der skaber bedre kvalitet ...«

7,1 millioner kroner er afsat som etårigt beløb til etablering af midlertidigt kvinde/barn center på Herlev Hospital. Hvorfor 'midlertidigt'? Hvad forestiller man sig at få for 7,1 millioner kroner? Hvorfor er der ikke afsat midler til ny- eller ombygning af fødefaciliteter på Hvidovre Hospital, når pladsmangel dér i forvejen er en daglig udfordring?

Hvordan vil man garantere bedre kvalitet, når en fødende skal vente længere på at blive tilset af en jordemoder, end hun er tryg ved, på grund af manglende undersøgelsesrum? Eller skal køre - med veer - til et andet fødested, end man troede? Eller når der ikke er nok fødestuer med udstyr til at håndtere akutte og evt livstruende situationer?

Der ligger i budgetaftalen »foreløbigt tilsagn om statslig medfinansiering af ny- og ombygning« på de fire hospitaler, der fremover skal huse fødsler, og primo 2011 forventes regeringens opbakning og udmelding af økonomi til nye byggerier. Hvor realistisk er det, at regeringen kan tilbyde tilstrækkelig medfinansiering? Er det overhovedet føde-og barselsfaciliteter, der tænkes på? Bygger flytningen af fødslerne på forventninger, der ikke kan blive indfriet?

Den fremtidige organisering af svangreomsorgen er bekymrende. Hvor mange kvinder vil vælge planlagt kejsersnit af angst for, at der ikke er plads til hende, hvis hun bare kommer, når naturen vil det? Og hvor mange, fordi den første fødsel var utryg, måske farlig, pga travlhed? Hvad kommer det til at betyde for økonomien?

Der er mange måder at spare på, og de kortsigtede løsninger er ofte de dyreste i længden. Selv om husholdningsbudgettet skal stemme, må menneskets sikkerhed komme i første række.

Vil I som politikere give rimelige rammer for omsorg i graviditeten og støtte i den tidlige begyndelse for borgerne i Region Hovedstaden?

Kan I give os, vores kolleger og alle nuværende og kommende brugere garanti for, at vi kan bedrive forsvarlig fødselshjælp i hele regionen efter 2010?

Cana Bertelsen, Mette Kabell Hansen, Gry Senderovitz, Ulla Skands, Mikala Reipurth og Rikke Strangholt er jordemødre i Region Hovedstaden - på henholdsvis Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Gentofte Hospital

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Thyregod

Som tidligere politiker i Regionsrådet for Hovedstaden, kan jeg blot sige - I foregående periode var Enhedslisten det eneste parti der gik mod nedskæringerne i RegionH.
Ved valget advarede vi om at de andre partier ville skære ned på hospitalerne i den kommende regionsråds periode.

Ved de seneste budgetforhandlinger var Enhedslisten det eneste partiu der stemte mod nedskæringerne.

Når samtlige partier minus Enhedslisten vælger at varetage regeringens udsultningspolitik overfor hopitalerne ja så havde valget været let for alle de ansatte og deres organisationer - de skulle have støttet os i vores daglige arbejde i Regionsrådet og ved regionsrådsvalget.

Det hjælper intet at ansatte fra afdelinger eller hospitaler enkeltvis protesterer ved de årlige budgetforhandlinger når netop de rammes.