Kommentar

Burkaen mod civilisationen

Frankrig vedtog i denne uge at forbyde heldækkende klædedragter i det offentlige rum - en fransk filosof begrunder her, hvorfor der efter hans og mange franskmænds opfattelse er tale om mere end 'symbolpolitik'
Debat
16. september 2010
I Frankrig blev det i denne uge vedtaget at forbyde de heldæk-kende klædedragter i det offentlige rum. Overtrædelser vil givetvis kunne udløse bøder. 
 Arkiv

I Frankrig blev det i denne uge vedtaget at forbyde de heldæk-kende klædedragter i det offentlige rum. Overtrædelser vil givetvis kunne udløse bøder.
Arkiv

HORACIO VILLALOBOS

Den heldækkende islamiske klædedragt burkaen er ikke så meget et religiøst tegn, som den er et politisk tegn. Enhver form for politik udfolder sig også igennem en semiologi, dvs. en manipulation med tegn. Som psykologisk våben i den politiske islams kamp er burkaen blevet til et centralt propaganda-element, som i offentlighedens øjne skal udstråle det signal, at politisk islam nu har etableret en absolut tilstedeværelse i hjertet af den vestlige verden, og at den har til hensigt at udbrede sig herfra på uimodståelig vis. I dette perspektiv bliver burkaen til en art territoriemarkør: Med den demonstreres det over for de oprindelige indbyggere, at deres territorium nu ikke længere tilhører dem alene.

At give synlighed til politisk islam er altså en vigtig del af burkaens betydning. At forsvare og udbrede dens bærere indskriver sig i en overlagt strategi for at synliggøre den politiske islam. Et forbud mod burkaen som det, Frankrig netop har vedtaget, indebærer dermed på ingen måde et angreb på tros-, tanke- og ytringsfriheden. Tværtimod er politisk islam med dette forbud blevet tilføjet et glædeligt nederlag.

Antropologisk repræsenterer burkaen det modsatte af synlighed: Den gør kvinder usynlige. Den udvisker dem, får dem til at forsvinde fra dagens virkelighed, fordriver dem fra lyset. Denne manøvre udfolder sig igennem et dobbeltspil omkring synliggørelse: På den ene side gælder det om at synliggøre en idé, den politiske islam, og på den anden side gælder det om at borteskamotere dem, som bærer burkaen fra det offentlige rum, at gøre dem usynlige ved at dække dem til. Til forskel herfra findes der rent religiøse tegn, som understreger troen som ved at fugere som dens akkompagnement i det offentlige rum, og som herved på en måde bliver en klædedragt for sjælen. Disse tegn fordobler synligheden af personen og af hans eller hendes krop og synliggør således personens åndelighed. Det gælder kippaen (den jødiske kalot, red.), det kristne kors, en munks eller nonnes kutte og selvfølgelig også hijaben eller andre former for muslimske tilsløring, som ikke tildækker ansigtet. Burkaen derimod fremhæver intet som helst: Den fratager de kvinder, der bærer den, fra næstens blik, i kraft af en radikal ulegemliggørelse, der kun lader en gruopvækkende abstraktion komme til syne - nemlig en afsindig idés tyranniske magt over menneskers liv. Kort sagt: Burkaen ulegemliggør i samme grad som den afspiritualiserer.

Ansigtets rolle

Den fransk-litauiske filosof Emmanuel Lévinas lærte os, at et menneske defineres ved dets ansigt. Ethvert barn, enhver mand, enhver kvinde tilkendegiver sin personlighed, sit mest originale særpræg, igennem sit ansigt. Det er frem for alt igennem ansigtet, at jeget kommer til syne. At leve som menneske indebærer dermed nødvendigvis at hengive sig til den stadige udveksling af ansigternes udtryk. Eller mere præcist: udveksling af ansigtsudtryk indstifter i det hele taget menneskeheden som et fællesskab. Vi viser vores ansigter for at blive genkendt af vores medmennesker som tilhørende den menneskelige familie. 'Jeg' og 'duet' fødes af en dialog mellem ansigter, som er en mere grundlæggende dialog, der går forud for den verbale dialog. Men burkaen unddrager ansigtet dets synlighed, ja eliminerer den. Som en grotte eller et fængsel af stof tilintetgør burkaen den kvinde, som den indhyller, ved at fratage hende retten til at høre til det menneskelige fællesskab, i samme grad som den fratager hende muligheden for at indgå i dialogens sfære.

Legitimt og nødvendigt

I modsætning til dyrene og i lighed med myternes forestillinger om det guddommelige er manden, kvinden og barnet tilsynekomstvæsener. Vi kommer til syne for hinanden. Ansigtet træder frem fra den ubestemte horisont eller i den anonyme menneskemængde for at tage os i øjesyn, tilsmile os, tale til os. Og kroppen følger trit. Men påtvunget en burka berøves kvinden både ansigt og krop. Hun er ikke længere andet end en umenneskelig form, vag og dyster. Burkaen er ikke bare kvindens grav, det er menneskehedens grav.

Ved at synliggøre islamismen og usynliggøre kvinder er burkaen ikke forenelig med den franske udgave - og i videre forstand ej heller med den europæiske udgave - af civilisationen. I en visionær roman skrevet i begyndelsen af forrige århundrede forestiller forfatteren G. K. Chesterton sig en puritansk islamisering af England, oprettelsen af et Londoninstan, den tvangsmæssige gennemførelse af shariaen og lukning af pubberne, dvs. af den britiske folkesjæl, som lige så mange ulykker tilladt af et politisk korrekthedstyranni. Som en genbarbarisering og umenneskeliggørelse vil burkaen uddrive det feminine udtryk fra verdens orden. Den er som den trojanske hest, der advarer om de kommende farer, som G. K. Chesterton forudså i 1914: islamiseringen af de europæiske samfund og den politiske islams sejr. Derfor er det nationale forbud i Frankrig imod burka og niqab fundamentalt - i medfør af den europæiske civilisations fundament - både legitimt og nødvendigt, uanset de forargede reaktioner vi kan vente os fra visse kredse.

Robert Redeker (f. 1954) er fransk forfatter, filosof og tidligere gymnasielærer. Siden 2006 har dødstrusler fra islamister nødvendiggjort, at han lever under jordenOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tænk at det er kommet så vidt, at det er nødvendigt med en argumentation imod en grusom barbarisme, og for et medmenneskelig syn på kvinder! Burka forbuddet er en sejer for de mange modige muslimske kvinder i Frankrig, der har kæmpet imod overtro og dumhed – heriblandt Chadortt Djavann, og med hende mange anonyme kæmpere. Til lykke til dem! De eneste der kan være irriterende over denne indlysende retfærdige lov, er de enfoldige multikulturalister der tror, at der kun er en måde at være muslim på – den ekstreme!

Selvfølgelig er jeg enig i at kvinder ikke skal gå rundt i burka... men hvad sker hvis vi tvinger dem at tage den af..? springer de så ud som lykkelige, velintegrerede, demokratiske kvinder..? eller gemmer dig sig bare bag noget andet ? Jeg sprørger bare...

Hans Jørgen Lassen

Hvis disse anonyme kvinder overhovedet ønsker at bevæge sig ud i verden (eller må), så finder de jo nok metoder til at lempe overgangen til et lidt mindre anonymt liv.

Store, mørke solbriller og et stort tørklæde kunne vel næsten klare sagen, uden at de føler sig totalt nøgne.

Og med en smule tilvænning ville de nok finde ud af, at det ikke var så farligt endda.

Fin artikel. KLoge ord.

@ Chris

nej, de har næppe fundet nøglen til Utopia i Frankrig, og jeg har selv været lidt i tvivl!

Men Redeker taler godt for sig. Alternativet er bare værre!

Søren Kristensen

"Derfor er det nationale forbud i Frankrig imod burka og niqab fundamentalt - i medfør af den europæiske civilisations fundament - både legitimt og nødvendigt, uanset de forargede reaktioner vi kan vente os fra visse kredse."

Og derfor burde forbuddet gælde i hele EU.

Ha!
I ender med at gøre burkaen til et symbol på frihed!

Fin og sympatisk artikel.

Og nogle gode tanker omkring identitet og synlighed.

Jeg ser også frem til den dag, disse kvinder kommer ud i det fri.

Jeg er dog helt uenig i hans tese om en større Islamistisk konspiration med burkaen som våben.

Der er blot tale om nogle få indvandrere, der har taget deres hjemlands kultur med sig og viderefører den her. Ingen grund til at væve en lang pseudo-forklaring på det.

Og vil stadig hævde, at forbud ikke er den rette vej. Assimileringen arbejder lige så stille i modernitetens retning, helt af sig selv. Det der er brug for, er tolerance og tålmodighed. Ikke kriminalisering af en kultur.

/O

Jens Falkesgaard

Jeg vil give hr. Olivier Goulin helt ret.

Sætningen; "At forsvare og udbrede dens bærere indskriver sig i en overlagt strategi for at synliggøre den politiske islam", synes for mig at se overdrevet paranoidt.

Troels Ken Pedersen

For at dette her skal hænge sammen, må man købe forudsætningen ansigt=menneskelighed. Redeker understreger andetsteds (http://www.information.dk/229474), at det efter hans mening er så simpelt, det forholder sig.

"Lad os begynde med et andet spørgsmål: Hvad er et menneske? Svar: et ansigt. Nok er det muligt at definere mennesket ud fra en flerhed af karakteristika, det være sig fornuft (Aristoteles), arbejde (Marx), begær (Spinoza), politik (Aristoteles igen), teknisk opfindsomhed (Begson) eller væren-i-verden (Heidegger), men ingen definition synes i den grad at indfange den essentielle sandhed om det specifikt menneskelige, som den franske filosof, Emmanuel Lévinas’ manende udsagn: Mennesket er et ansigt."

Er menneskelig kontakt over telefon eller brev en fundamental umulighed? Bliver jeg et u-menneske, hvis mit ansigt vansires og ikke er i stand til at oppebære forståelige udtryk? Kan man ikke svare ja til de to forestående spørgsmål, kan man nødvendigvis heller ikke erklære sig enig i Redekers definition af menneskelighed.

Jeg skal gerne løfte hånden og erklære mig uenig med Redeker. Dette er netop lige præcis symbolpolitik af værste skuffe, og Redeker er efter min mening en filosofiens lejesoldat, der sætter sin veltalenhed i en populistisk og umyndiggørende politiks tjeneste.

Troels Ken Pedersen

Og nej, jeg er ikke burka-tilhænger, jeg er forbuds-modstander. Det burde ikke være nødvendigt at sige den slags, men i det nuværende debatklima er det vist.

Søren Kristensen

Jeg tror såmænd heller ikke majoriteten af burkakvinderne er særligt bevidste om den politiske symbolværdi de slæber rundt på. Men levende reklamesøjler for et menneskesyn der er uforeneligt med grundlæggende europæiske frihedsrettigheder er de immervæk. Der skulle med andre ord være hjemmel nok til at håndhæve et forbud. Ikke nødvendigvis af politiske årsager, men af hensynet til hin enkelte og man er vel, et eller ande sted, altid forpligtet til at gribe ind, når man møder et mennesker der er i færd med at skade sig selv? At det så ikke altid sker, kan der være en lang række forklaringer på.

Troels Ken Pedersen

...Og det var så et par af de umyndiggørende argumenter for burkaforbud, vi lige har set i fri dressur.

Troels,

Ok, her gik du et skridt dybere, end jeg turde tage i første omgang.

Men jeg følger dig absolut.

Selv idéen om ansigtet som Sjælens signatur, er til dels en kulturelt-betinget forestilling, eller i det mindste betoning.

I en kultur, som ikke er så individualiseret som den vestlige, men mere betoner fællesskaberne, familien, slægten, klanen - spiller 'ansigtet' en mindre rolle.

Hertil kommer, at anonymitet ikke er noget ubetinget dårligt. Igen er det navnligt i en individskultur, at det anonyme menneske bliver en negation af livet, og det ansigtsløse menneske, symbolet på Døden selv.

For mange af disse kvinder, opfattes anonymiteten derimod som en beskyttelse og en tryghed - og en befriels fra seksuelle undertoner i relationen til fremmede mænd. Som sådan kan anonymitet også gå hen og blive noget næsten spirituelt - Egalité & Fraternité, for at blive i det franske.

Det svarer lidt til de maoistiske uniformer, som også skulle fremme ligheden blandt åndsfæller. Og tildækning i forskellige former for 'broderskaber' er en meget gammel og universel tanke.

Man skal være varsom med at simplificere fænomenet; det er mere komplekst end som så.

/O

...de ultra-liberale er mere hjernevaskede end de religiøse - og langt farligere!
De skader alt og alle - Vil du gribe ind @Søren Kristensen? Slipseforbud?

Søren Kristensen

Hvis min frihedstrang påbyder mig at gå nøgen i Det Kongelige Teater er det så umyndiggørende, når jeg bliver bedt om at klæde mig på eller forlade teatret? Det er i hvert fald svært at argumentere for at jeg ikke vidste min bare røv var uønsket.

Du godeste!

Vi mangler kun nogle flere ultrahinduer i Europa, før nogle mennesker vil begynde at forsvare både kastesystem og enkebrændinger!

Troels Ken Pedersen

@ Søren Kristensen:

Bare du er med på, at et eventuelt burkaforbud ikke eksisterer fordi vi vil hjælpe de stakkels ofre (ved at true dem med bøder), men fordi vi synes tildækning er noget perverst svineri, som vi ikke vil se på ...præcis ligesom du ikke ville blive smidt ud af Det Kongelige Teater for din egen skyld, men fordi andre mennesker ikke vil se på din krop.

NIc,

Hvad angår kastesystemet, så er det selv i Indien på en eentydig retræte.

Det skyldes naturligvis globaliseringen, og den medfølgende modernisering.

Dette viser blot, at arkaiske værdier og traditioner er i opbrud overalt. Globaliseringen og moderniteten er uafvendelige - og derfor er der altså ingen grund til at ringe så hysterisk med alarmklokkerne.

Der er brug for, at mennesket løfter sig en smule op over nuet, og anskuer de aktuelle strømninger i et større perspektiv.

/O

Hans Jørgen Lassen

Olivier noterer sig endvidere:

I en kultur, som ikke er så individualiseret som den vestlige ...

Nu hører Frankrig såvel som Danmark jo til en eller anden afart af vestlig kultur, så det ...

Skik følge, eller land fly.

Hvad der var skik og brug i den arabiske ørken for 1400 år siden, egner sig måske ikke særlig godt til import til Vesteuropa i det 21. århundrede.

Og jeg forstår så heller ikke, hvorfor man vil leve i en kultur, som man systematisk, godt og grundigt afskærer, ekskluderer sig fra. Hvorfor finder man så ikke en kultur, et samfund, der harmonerer en smule bedre med ens religion, ens verdens- og livsopfattelse?

Jeg er dog enig med Olivier i én ting: forbud er en betænkelig sag.

Muligvis kan det forsvares i dette tilfælde. Jeg ved det helt ærligt ikke.

PS. Hvor er danofoberne henne i denne sag? De tier. Franskmændene har slået danskerne med flere længder - og danofoberne må tie.

Hans Jørgen Lassen

Skulle jeg have skrevet eksport i stedet for import?

Søren Kristensen

Til Olivers undersøgelse er der kun at konstatere at den trykhedszone må de pågældende kvinder nu forlade, hvis de fortsat vil deltage i den franske udgav af det europæiske fællesskab/demokrati. De kan selvfølgelig altid slå sig ned i et muslimsk land eller Danmark, i hvert fald indtil videre. Det vil samtig være en lakmusprøve på styrken af deres overbevisning.

Hans Jørgen siger:

"Hvad der var skik og brug i den arabiske ørken for 1400 år siden, egner sig måske ikke særlig godt til import til Vesteuropa i det 21. århundrede."

Mærkeligt udsagn.

Det her er ikke en 1400 år gammel tradition, der pludselig er blevet taget op igen.

Denne tradition går tilbage til før Islam, så det er ikke engang en Islamisk opfindelse - og har eksisteret uafbrudt helt op til vor tid.

Din bukse og skjorte gik man også med for 1400 år siden - i en eller anden form.

/O

Troels Ken Pedersen

Danofoberne???

Hans Jørgen Lassen

Ja, Troels, dem der altid brokker sig over alt dansk. Ikke mindst over danskernes fremmedangst, fremmedhad, islamofobi, xenofobi, og jeg skal komme efter dig.

Dem, der benytter sig af enhver lejlighed til at fremhæve på flagellantisk, selvpinerisk nationalhadende vis, at Danmark er et hul i jorden, et lorteland.

Nu har franskmændene bevist, at de går endnu videre end selv Pia K. (selv om hun muligvis drømmer om at gøre det samme), og så forstummer danofoberne.

Hans Jørgen,

Nej - vi er bare blevet til frankofober - indtil videre :-)

/O

@ Olivier

nej, det går ikke altid af sig selv i den rigtige retning!

Nogle gange må man sætte grænser!

Jeg mødte engang på Trafalgar Sq i London nogle indiske damer, som lagde blomster ved en statue.

Jeg spurgte, hvorfor de dog gjorde det?

De fortalte så om, hvordan General Charles Napier (kan Googles) engang håndterede interkulturel sameksistens i Indien:

"You say that it is your custom to burn widows. Very well. We also have a custom: when men burn a woman alive, we tie a rope around their necks and we hang them. Build your funeral pyre; [then] beside it, my carpenters will build a gallows. You may follow your custom. And then we will follow ours."[

Jeg forstod så bedre, hvorfor kvinderne lagde blomster og bøjede selv hovedet i respekt for en mand, som virkelig havde fortjent en statue!

Hans Jørgen Lassen

Ahhh, Nic,

vel har du en pointe, men den kan dog også anfægtes.

Der var tale om en indisk skik dyrket i Indien.

Ikke en indisk skik, eksporteret til England.

Hvorimod hængningen var en engelsk skik eksporteret til Indien.

Kulturimperialisme?

Nic Pedersen siger:

nej, det går ikke altid af sig selv i den rigtige retning!

Nogle gange må man sætte grænser!

Absolut - det må man.

Og hele kunsten består i at sætte dem det rigtige sted. Det er vel det al politik og politisk filosofi handler om, når det kommer til stykket.

Men at traditionelle kulturer er på tilbagetog, og navnlig i den del af verden, der er under Globaliseringens svøbe, det er stadig evident.

Jeg tror ikke, du finder mange enkebrændinger i Indien længere, og de er i så fald ulovlige.

/O

Peter B. Jensen

Der ligger nogle lige lovligt luftige argumenter til grund for denne konklusion. Jeg har også hørt at øjnene er sjælens spejl, men vil nok mene at det går for vidt at derfor forbyde solbriller, som jo retteligt forhindrer andre i at vurdere om det er djævelen selv de står overfor - hvis altså antagelsen er korrekt. Lidt mere aktuelt er det nok, at vi ikke kan se om vi står overfor en påvirket person, og skal tage vores forbehold.

At burkaen er en uniform er sikkert rigtigt nok. Det er jakkesættet, guldkæderne og hængerøvsbukserne også. De kan være gustne og gyselige for os andre, men for den indforståede gruppe signalerer de noget. Dette har en uhyggelig snert af at samfundet nu bestemmer hvilke signaler der er legale, og hvilke der er illegale. Ikke baseret på personens handlinger, som forventet i en retsstat, men på et magthavernes opfattelse af signalets betydning.

Det er så vidt vides ikke forbudt hverken at tænke eller ønske et islamiseret Europa, selv om folk der udtalte sig således nok også må gå under jorden. I demokratiets mangfoldighed er der netop plads til at folk har bizarre ønsker. Om de evner at føre dem ud i livet er hvad vi har de demokratiske afstemninger til. Og forhåbentlig har vi dannet vores ungdom godt nok til at tænke selvstændigt, og ikke blot overlade deres skæbne til nogle selvbestaltede bedrevidende - omend dette får mig til at tvivle.

Men det mest skændelige er at vi* fratager det frie valg - alene ud fra en hypotese om at valget aldrig var frit for kvinderne til at begynde med. Jeg ville juble hvis det var muslimske kvinders frihedsbevægelse, der lige som rødstrømperne brændte BH'er, smider burkaerne på bålet. Men ikke når det er vores fornemmelse, der nu udskifter et diktat med et andet - og kvinderne er igen overhørte ofre.

* Med vi mener jeg den dominante europæiske kultur. Indtil videre gælder det kun for franskkvinderne, men trenden er desværre ikke afgrænset til Frankrig.

Hans Jørgen Lassen

Peter,

selv om en person har hængerøvsbukser, så har man dog en chance for at aflæse vedkommendes ansigtsudtryk - forudsat at man betragter forsiden af personen.

Det er ikke uvæsentligt i vores kultur.

Søren Kristensen

Hvis vi lige går tilbage til sagens kerne, så er det jo påfaldende at det kun er ganske få muslimske kvinder der vælger burkaen. Det siger mig, som Oliver også er inde på, at klædedragten ikke er så meget et religiøst symbol som noget andet - og det andet har jeg svært ved at tolke som andet end politisk, da jeg nægter at tro at burkaen er hverken praktisk eller behagelig. Omvendt så tror jeg ikke det politiske statement nødvendigvis stikker særligt dybt hos den enkelte kvinde, men snarere bliver opfattet som en uskyldig mode, som det er enhver muslimsk kvindes ret at bære i det offentlige rum. Det er det så bare ikke, af de grunde jeg allerede har redegjort for og som artiklen underbygger på fornemste vis og længere er den for så vidt ikke.

At franskmændene orker at gøre noget ved problemet er alt ære værd. For jeg er enig med Oliver så langt at det ikke i sig selv er noget større problem, ligesom jeg heller ikke finder det særligt problematisk om jeg skulle finde på at gå i det Kongelige Teater iført bar røv. Men det kunne der jo være andre der gjorde?

Så grundlæggende handler det vel bare om at skig følge eller land fly - en omgangsform der sikkert blev opfundet langt tid før islam overhovedet var på tegnebrædtet.

@Hans Jørgen

Bestemt! :-)
Men nu var der jo også tale om nogle indiske damer i England, som til min indledende forundring udtrykte taknemmelighed for "kulturimperialismen" i et specifikt tilfælde!

Jeg tror så næppe, at f.eks. Olivier vil blive begavet med blomster af burkaklædte damer ved sin statue om 100+ år! (men jeg kan jo tage fejl!)

Peter B. Jensen

Hans Jørgen,

Nej, åbenbart ikke. Indtil i dag var jeg slet ikke klar over at det havde en sådan betydning, og vil da straks stille en klage over biler med tonede ruder eller hårpragt der skjuler dele af ansigtet. For slet ikke at tale om støvmasker, der også kan blive populære i vores smogfyldte storbyer.

For mig virker argumentet bekvemt opfundet til lejligheden. Ansigtet siger meget, men for en tilfældig forbipasserende på gaden eller min lokale chokoladepusher kan jeg sagtens acceptere ikke at få den fulde historie.

...det kan blive noget af en folkevandring væk fra Europa, hvis de mindretal, som ikke følger flertallets/middelklassens normer, bare skal pisse af! ( pardon my french! )

Viva Europas Forenede Forbudsstater!

Troels Ken Pedersen

HJL:

"Danofober" er en stråmand af værste slags. Bare fordi man er modstander af forbud følger det ikke, at man hader alt dansk. Mener du at se nogle "danofober" her i debatten? Eller var det bare sådan en henkastet "du-er-med-os-eller-imod-os" bemærkning?

Hvad jeg har argumenteret for her er, at et forbud er dårligt, og at de fremførte argumenter for forbud hviler på tvivlsomme antagelser og gyngende grund. Hvad jeg mener, man bør gøre ved problemet (for så vidt som det med sit ekstremt begrænsede omfang kan kaldes et reelt problem, men lad os bare udstrække os i bredere integrationssammenhæng) er ganske enkelt dette:

Håndhæve eksisterende dansk lov mod overgreb, og ellers vise dem ved vores eget eksempel, hvor godt vi hygger os uden for burkaerne og nikabberne. Inden for et årti eller fem ville det overvældende flertal af tilslørede kvinder komme ud og slutte sig til os, i tråd med hvordan nogenlunde utvungen tilpasning til et nyt land ellers fungerer.

Uheldigvis råber og skriger vi ad dem og gør vores bedste for at skræmme dem til at gemme sig endnu bedre.

Hans Jørgen Lassen

Peter, din bemærkning om

en tilfældig forbipasserende på gaden

er jo meget beskrivende for det moderne liv. De fleste mennesker er tilfældige forbipasserende. De er ligegyldige, og anderledes kan det ikke være i store byer.

Jeg har oplevet at bo i et lille samfund (og gør det stadig indimellem), hvor der (uden for turistsæsonen) ikke var tilfældigt forbipasserende. Ingen var tilfældige. Alle var og er personer, individer.

Det kan jeg sgu godt lide.

Nu kommer jeg i tanke om, at jeg har oplevet det samme som barn i den landsby, min mor stammer fra.

Men det findes altså stadig, visse steder. Og det er smukt.

Nogle ønsker så åbenbart, eller bliver tvunget eller presset til ikke at være personer, men tilhyllede mumier. Det synes jeg er sørgeligt.

Hans Jørgen Lassen

Troels,

hvis du gad læse, hvad f.eks. jeg skrev, så vil du til din forbløffelse og i strid med alle dine fordomme opdage, at også jeg er skeptisk over for forbud.

Uheldigvis råber og skriger vi ad dem

Ja, så. Gør vi det? Jeg har endnu aldrig i mit liv råbt eller skreget af en burkaklædt kvinde. Har du?

Troels Ken Pedersen

HJL:

Ja, sjovt nok var der et par bekendte af mine, som for nogle år siden ifbm. en universitetsopgave iførte sig nikabber og bevægede sig på et bredt udvalg af offentlige steder i Københavnsområdet gennem en dag. Og de blev både råbt og spyttet ad i et væk, til de havde mest lyst til at gemme sig. Der var dog også en lille knægt, som syntes at det var ret fedt med ninjaer på bussen...

Og jeg må lige gentage, kan du se nogen "danofober" heromkring? Det er jeg meget nysgerrig efter at høre.

Vive la France!

Frankrig har på fornemmeste vis sendt et signal om, at europæisk åndsfrihed, ligeværd og tolerance ikke indbefatter feudale og reaktionære kulturelle kræfter og traditioner, der repræsenterer præcis det modsatte.

Hans Jørgen Lassen

Nej, Troels, danofoberne tier jo netop, fordi de lige i dette tilfælde ikke kan træde danskerne ned i mudderet. Franskmændene er værre, og så er der jo ikke noget at komme efter - for danofober.

Søren siger:

"Hvis vi lige går tilbage til sagens kerne, så er det jo påfaldende at det kun er ganske få muslimske kvinder der vælger burkaen."

Det er nok ikke helt sådan, det hænger sammen.

For burkaens/niqabens vedkommende er det næppe et valg. Det er bestemt af den kultur, de er en del af. Sådan har deres mor og bedstemor gået klædt i deres hjemlande, og sådan går de derfor klædt. Så det er hverken noget, de har valgt - eller overvejet at modsætte sig. Det er kulturelt naturligt, om du vil.

Når der ikke ses mange af disse dragter i vesten, så er det blot udtryk for, at der er ikke er så mange med den kulturbaggrund her i vesten. Slet ikke med burka. I noget større omfang niqab, som bæres af navnlig Somalierne.

/O

Troels,

" Uheldigvis råber og skriger vi ad dem og gør vores bedste for at skræmme dem til at gemme sig endnu bedre."

Hvis "vi" i den udtalelse dækker over "alle danskere", så er du jo netop ligeså danofob som f.eks. Jesper Langballe i givet fald er islamofob, når han taler om muslimer!

Du har selv lige demonstreret Hans Jørgens pointe!

Troels Ken Pedersen

HJL:

Den må du længere ud på landet med, en rigtig nedrig selvhadende ussel danofob ville sagtens kunne finde en undskyldning for at hakke på danskerne, danskheden og DF...

"Danofobi" er en variant over temaet "oikofobi", som nogle højrefløjskommentatorer for nylig fandt på for at have en akademisk-lydende ting at beskylde kritikere af højrefløjens hærgen for. Så kan man vifte med dén hånddukke og måske distrahere folk fra, at kritikken går på skalten og valten med frihedsrettigheder og medmenneskelighedsidealer. Jeg havde virkelig forventet bedre fra din side.

Hans Jørgen Lassen

Troels, jeg kan her ikke stå for fristelsen til at citere Marx:

"Those are my principles.

And if you don't like them I have others."

Troels Ken Pedersen

@Nic:

;-) God pointe, det var en uholdbar generalisering. Det korrekte svar ville være, nok af os til at det har holdt en regeringsmagt sammen i et årti, og til at det kan mærkes i gadebilledet, hvis man har afvigerkluns på.

Peter B. Jensen

Hans Jørgen,

Men tror du ikke, at hun nok også skulle finde plads i det lille samfund? Om ikke andet så som hende med burkaen. Hun har vel stadig personlige træk og ville for de andre blive et individ, med sine særpræg og forventede opførsel.

I landsbyen ville hun måske også lettere kunne åbne sig, og til sidst smide kluden. Her var det velkendte gengangere som hun opbyggede relationer til, og forhåbentlig også tillid.

Men storbyen er langt mere anonym, og de fleste mennesker jeg møder er ikke personlige relationer - men transaktioner eller tilfældige møder. Jeg behøver ikke kende modpartens baggrund, overbevisning og ægteskabelige status, for det er sjældent relevant. Måske hvis jeg vil score på en bar, men der møder jeg næppe disse kvinder - med eller uden burka.

Vi kan godt blive enige om at urbaniseringen ikke er et ubetinget gode, og der kan være fordele ved et tættere knyttet lokalsamfund (klan?). Men det er ikke et valg jeg er blevet forelagt, jeg er blot født ind i denne tid hvor byerne synes at føre over.. udkantsdanmark.

Det er muligvis sørgeligt for kvinden, omend langt fra den eneste eller mest sørgelige udvikling i vores samfund. Men jeg vil ikke diktere hendes valg for hende, specielt da hun ikke beder om råd - og jeg ret beset kun kan gisne om hvad der tænkes bag tørklædet. Jeg kan ikke altid hitte rede i mine egne motiver, så en klokkeklar forestilling om hvad driver andre - ovenikøbet dem som er mig mest fremmed - er klasse A arrogant.

Jeg tror heller ikke det er praktisk eller hensigtsmæssigt, hvis politiet skal til at afklæde folk. Og hvis kvinderne virkelig er så underkuede, så bliver de blot mere isolerede hvis de forhindres i at gå ud - af manden som ikke vil have de bliver set, og af samfundet som forlanger at de udstiller sig selv.
Et pokkers dilemma for kvinden selv.. men hendes vinkel har vi vist ikke hørt.

Søren Kristensen

Oliver

De kvinder for hvem burkaen blot er en familietradition løsrevet fra ethvert fundamentalistisk statement, burde ikke have svært ved smide den, hvis de for det første ikke selv har valgt den og for det andet møder er påbud, som ikke er personligt rettet mod dem, men grunder sig i hensyn til helheden. Lidt ligesom det kan være svært at tage Kim Larsens personlige opgør med antirygeloven alvorligt, netop fordi den er grundet i hensynet til fællesskabet. Om man så er enig i lover eller ej er for så vidt uvedkommende.

Fællesskabet har fundet ud af at det ikke kan lide cigaretter, fordi de er usunde. Fælleskabet forbyder cigaretter. To bad for dem der absolut MÅ ryge.

Fællesskabet har fundet ud af at burkaer minder om og i nogle tilfælde er kvindeundertrykkelse. Fællesskabet forbyder burkaer. To bad for dem der absolut MÅ bære burka.

Der findes masser af love som ikke er begrundet i andet end hensynet til fællesskabet. Sådan må det nødvendigvis være i et demokrati. Styrken skal selvfølgelig måles på hvordan vi behandler de svageste. Så er det spørgsmålet hvor svag en kvinde bliver af at miste sin burka? Og der er det så bare at de franske dommere har skønnet at den eventuelle svækkelse ikke begrunder nogen pardon. Af hensyn til fællesskabet.

Om fællesskabet kan tage fejl? Jo, det er Hitler og det fælleskab han opbyggede et ganske fortrinligt eksempel på og sjovt nok er det lige præcis ham mange fundamentalister fremhæver som et stort forbillede.

Endelig er det heldigvis kun burkaen franskmændene vil brænde og ikke kvinderne og heldigvis er det kun i Frankrig "forfølgelsen" finder sted og dermed ikke noget korstog.

fælleskabets forkærlighed for forbud er forstemmende, og i sin yderste konsekvens
fascistisk!

Søren Kristensen

Torsten du har fuldstændig ret. Omvend så går det ikke helt uden love, det gør det bare ikke. Ellers ville der sikkert kunne findes et samfund dybt inde i en jungle som ikke har nogen love. Det samfund er bare ikke fundet og sikkert med god grund. Bolværket mod fascismen er nok i de flestes optik demokratiet. Men så er vi så også tilbage ved fællesskabet. Derfor må jeg give dig ret. Der er ingen garantier og jo fællesskabets forkærlighed for forbud er forstemmende. Men det facismens altså også!

Sider