Den heldækkende islamiske klædedragt burkaen er ikke så meget et religiøst tegn, som den er et politisk tegn. Enhver form for politik udfolder sig også igennem en semiologi, dvs. en manipulation med tegn. Som psykologisk våben i den politiske islams kamp er burkaen blevet til et centralt propaganda-element, som i offentlighedens øjne skal udstråle det signal, at politisk islam nu har etableret en absolut tilstedeværelse i hjertet af den vestlige verden, og at den har til hensigt at udbrede sig herfra på uimodståelig vis. I dette perspektiv bliver burkaen til en art territoriemarkør: Med den demonstreres det over for de oprindelige indbyggere, at deres territorium nu ikke længere tilhører dem alene.
At give synlighed til politisk islam er altså en vigtig del af burkaens betydning. At forsvare og udbrede dens bærere indskriver sig i en overlagt strategi for at synliggøre den politiske islam. Et forbud mod burkaen som det, Frankrig netop har vedtaget, indebærer dermed på ingen måde et angreb på tros-, tanke- og ytringsfriheden. Tværtimod er politisk islam med dette forbud blevet tilføjet et glædeligt nederlag.
Antropologisk repræsenterer burkaen det modsatte af synlighed: Den gør kvinder usynlige. Den udvisker dem, får dem til at forsvinde fra dagens virkelighed, fordriver dem fra lyset. Denne manøvre udfolder sig igennem et dobbeltspil omkring synliggørelse: På den ene side gælder det om at synliggøre en idé, den politiske islam, og på den anden side gælder det om at borteskamotere dem, som bærer burkaen fra det offentlige rum, at gøre dem usynlige ved at dække dem til. Til forskel herfra findes der rent religiøse tegn, som understreger troen som ved at fugere som dens akkompagnement i det offentlige rum, og som herved på en måde bliver en klædedragt for sjælen. Disse tegn fordobler synligheden af personen og af hans eller hendes krop og synliggør således personens åndelighed. Det gælder kippaen (den jødiske kalot, red.), det kristne kors, en munks eller nonnes kutte og selvfølgelig også hijaben eller andre former for muslimske tilsløring, som ikke tildækker ansigtet. Burkaen derimod fremhæver intet som helst: Den fratager de kvinder, der bærer den, fra næstens blik, i kraft af en radikal ulegemliggørelse, der kun lader en gruopvækkende abstraktion komme til syne - nemlig en afsindig idés tyranniske magt over menneskers liv. Kort sagt: Burkaen ulegemliggør i samme grad som den afspiritualiserer.
Ansigtets rolle
Den fransk-litauiske filosof Emmanuel Lévinas lærte os, at et menneske defineres ved dets ansigt. Ethvert barn, enhver mand, enhver kvinde tilkendegiver sin personlighed, sit mest originale særpræg, igennem sit ansigt. Det er frem for alt igennem ansigtet, at jeget kommer til syne. At leve som menneske indebærer dermed nødvendigvis at hengive sig til den stadige udveksling af ansigternes udtryk. Eller mere præcist: udveksling af ansigtsudtryk indstifter i det hele taget menneskeheden som et fællesskab. Vi viser vores ansigter for at blive genkendt af vores medmennesker som tilhørende den menneskelige familie. 'Jeg' og 'duet' fødes af en dialog mellem ansigter, som er en mere grundlæggende dialog, der går forud for den verbale dialog. Men burkaen unddrager ansigtet dets synlighed, ja eliminerer den. Som en grotte eller et fængsel af stof tilintetgør burkaen den kvinde, som den indhyller, ved at fratage hende retten til at høre til det menneskelige fællesskab, i samme grad som den fratager hende muligheden for at indgå i dialogens sfære.
Legitimt og nødvendigt
I modsætning til dyrene og i lighed med myternes forestillinger om det guddommelige er manden, kvinden og barnet tilsynekomstvæsener. Vi kommer til syne for hinanden. Ansigtet træder frem fra den ubestemte horisont eller i den anonyme menneskemængde for at tage os i øjesyn, tilsmile os, tale til os. Og kroppen følger trit. Men påtvunget en burka berøves kvinden både ansigt og krop. Hun er ikke længere andet end en umenneskelig form, vag og dyster. Burkaen er ikke bare kvindens grav, det er menneskehedens grav.
Ved at synliggøre islamismen og usynliggøre kvinder er burkaen ikke forenelig med den franske udgave - og i videre forstand ej heller med den europæiske udgave - af civilisationen. I en visionær roman skrevet i begyndelsen af forrige århundrede forestiller forfatteren G. K. Chesterton sig en puritansk islamisering af England, oprettelsen af et Londoninstan, den tvangsmæssige gennemførelse af shariaen og lukning af pubberne, dvs. af den britiske folkesjæl, som lige så mange ulykker tilladt af et politisk korrekthedstyranni. Som en genbarbarisering og umenneskeliggørelse vil burkaen uddrive det feminine udtryk fra verdens orden. Den er som den trojanske hest, der advarer om de kommende farer, som G. K. Chesterton forudså i 1914: islamiseringen af de europæiske samfund og den politiske islams sejr. Derfor er det nationale forbud i Frankrig imod burka og niqab fundamentalt - i medfør af den europæiske civilisations fundament - både legitimt og nødvendigt, uanset de forargede reaktioner vi kan vente os fra visse kredse.
Robert Redeker (f. 1954) er fransk forfatter, filosof og tidligere gymnasielærer. Siden 2006 har dødstrusler fra islamister nødvendiggjort, at han lever under jordenOversat af Niels Ivar Larsen
Men i det konkrete tilfælde med burkaen, vurderer jeg ikke, at vi står i en sådan situation. Det er et kulturelt levn fra en anden tid, kan man måske hævde - og den har under alle omstændigheder ikke mange år foran sig, givet globaliseringens vilkår.
Nej vi danskere står ikke i den situation, men det er der andre lande der gør.
Franskmændene mærker problemet i flere bydele, og i England er der nu over 80 arbitrære sharia domstole.
Viste du det?
Hans Hansen:
Er du sikker på at det er "sharia" domstole?
Det vil jeg gerne se en eller anden dokumentation på. Mig bekendt har de ingen juridisk ret til at dømme nogen som helst, de kan mægle mellem folk, men kun på frivilligt basis, såfremt en af parterne ønsker det, skal sagen såfremt det er en sag der henhører under en domstol, henvises til en sådan.
Eks. uenighed i ægteskabet, kan fremføres for disse råd, der så forsøger at komme til en form for enighed mellem de involverede, vil de berørte acceptere dette råd, kan de vælge at følge dette, hvis bare en part, mener at sagen skal for en domstol, så har disse råd ikke bare ingen beføjelse, men pligt til at indbringe sagen for en domstol.
Det er en gammel engelsk lov, der giver de forskellige religiøse mindretal denne mulighed, og er også brugt af andre religiøse mindretal end muslimerne.
Disse råd kan ikke idømme noget som helst, hvorfor betegnelsen domstol er helt misvisende.
Abdullah,
du nævner en gammel engelsk lov i dit indlæg.
Nu studerer jeg jura, og jeg finder det ganske interessant at sammenligne forskellige landes retssystemer.
Der er væsentlige forskelle. Ikke så meget i Norden, hvor der har været et udstrakt samarbejde om lovgivning, men f.eks. England har et retssystem, der er temmelig meget anderledes end det nordiske. Det er ved at ændre sig med harmoniseringen inden for EU, men stadig er de retslige traditioner i England ikke forsvundet.
Kunne du fortælle mig, hvad denne engelske lov hedder, eller hvor du har fundet den? Jeg ville meget gerne læse den.
Jeg har fundet en artikel om dette på berlinske der løst beskriver facts, jeg skal lede lidt mere, efter hvor jeg i sin tid fandt henvisningen til den gamle engelske lov.
Det var oprindeligt en lov, der netop grundet rigets udbredelse, og de mange kulture der kom ind under engelsk lov, forsøgte at sikre en vis udstrakt hånd til de andre kulture, dog som jeg også nævner, uden at det kunne sættes over engelsk lovgivning.
Artiklen på berlinske kan du læse her
http://www.berlingske.dk/debat/fup-og-fakta-om-sharia-domstole
De har altså ikke som det ofte forsøges at få til at lyde, nogen ret til at idømme håndsafhuggelse, stening eller andre domme, som man ofte sætter i forbindelse med "Sharia" domstole.
Jeg skal forsøge at finde den artikel jeg i sin tid fandt, der henviste til en ældre engelsk lov.
Tak, Abdullah, jeg ville sætte pris på en henvisning til selve loven. Et interessant emne.
Hans Jørgen,
Det hedder 'The Arbitration Act', og her kan du læse lovteksten
http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1996/23/contents
/O
Jeg har netop læst din Berlingske-henvisning, hvor der nævnes en Arbitration Act, altså en lov om mægling, men det kan vel næppe være den, du tænker på, da den er fra 1996 og dermed dårligt kan karakteriseres som gammel.
Mægling er heller ikke ukendt i Danmark, men i visse, eller mange tilfælde (jeg har selv oplevet det) ved dommerne jo godt, at folk ikke møder op i retten for at blive enige - men for at få ret. Så dommerne siger blot, som de skal, for en forms sag et par ord om det aspekt, hvis de da ikke på forhånd har opgivet det. Se retsplejelovens § 268.
Der er dog en udvikling i gang, meget langsomt, for at give mægling større plads i systemet.
Det var så ikke en gammel lov alligevel?
Arbitration betyder nu også inden for juraen voldgift, noget som ikke benyttes i familieforhold, men inden for erhvervslivet.
Her er en god introduktion:
http://en.wikipedia.org/wiki/Arbitration
Det er det, vi kalder voldgift på dansk. Der findes både bindende og ikke-bindende former. Herhjemme er det f.eks. meget anvendt i kommercielle tvister.
I forhold til Sharia-voldgifter, lader de til at være bindende. Jeg formoder, at det betyder, parterne kan stævnes, hvis de ikke følger dommen.
/O
Jeg har lige skimmet Arbitration Act igennem, og den minder nu mest af alt om en voldgiftslov, svarende til den danske (og den internationale), ikke en mæglingslov.
Så vidt jeg kan se, har den ikke noget at gøre med familieforhold. Men jeg kan udmærket tage fejl her.
Den er beregnet på erhvervsforhold.
Olivier,
du kan ikke vide det, men jeg behøver sgu ikke en introduktion til voldgift. Jeg var så sent som i sommers til eksamen i civilproces, hvor jeg bestod med topkarakter.
- og der var også et spørgsmål om voldgift.
I Danmark er det ikke nødvendigt at stævne folk, hvis der foreligger en (legitim, naturligvis) voldgiftsafgørelse. Det ville jo også være en fordobling af processerne og gøre voldgiften overflødig.
Man kan gå direkte til fogedretten for at få fuldbyrdet voldgiftsrettens afgørelse, jf. voldgiftsloven § 38, stk. 1.
Det gælder i øvrigt også for en udenlandsk voldgiftsafgørelse.
Hans Hansen,.. hvordan kan du bevise at de ikke er lækre burka babes?, du kan jo ikke se dem for burkaen vel?
Helge,
der var jo for ikke så længe siden en historie om en araber, som blev alvorligt skuffet, da han efter at have købt varen, altså en burkaklædt kvinde, pakkede hende ud.
Han returnerede hende, men fik vist ikke pengene tilbage.
Mærkelig verden.
De engelske sharia domstole er voldgifts regler som Hans Jørgen nævner. De kan ankes og er derfor arbitrære.
Problemet er bare, udover at de overhovedet eksisterer, at visse muslimer, de religiøse fanatikere ikke accepterer demokratiske love, og derfor fungerer disse sharia domstole med imamer som dommere, som om de er eneste domstole, i det mindste blandt nogle muslimer.
Det sker også her i landet, det er bare uofficielt, men resultatet er en tilnærmelse til paralle retssystemer, og det er overhovedet ikke acceptabelt.
Hvis nogle ikke anerkender gældende lov, bør de forlade landet alene af den årsag, men det tillader forfatningerne ikke.
Resultatet bliver derfor, burkaforbud, minaretforbud, og hvad fremtiden ellers bringer med sig, af den simple årsag, at europas befolkninger, i stigende grad ikke vil høre tale om politisk islam, i takt med at det går op for dem, at den er fascistisk.
De vil ikke have sharia lusket ind af bagdøren, på grund af opportunistiske islamister.
Helge - helt ærligt...
De engelske sharia domstole er arbitrære, nærmest sammenlignelige med vestlige forhold, som hvis en advokat eller en politi kunne udstede en dom.
Det var, indtil fornyligt retspraksis i den danske militære straffelov, men er vist afskaffet nu.
Sådan noget er naturligvis ikke acceptabelt i et moderne samfund, men der findes selvfølgelig professorer i religion der mener at sharia bør indføres i danmark. I england, er indførelsen af sharia bakket op af en skør biskop.
Disse religiøse professorer har stort set ingen opbakning her i landet, og eftersom de er religiøse, så stiger risikoen naturligvis for, at de ikke har forstået meningen og nødvendigheden med sekularismen.
Det kan da ikke undre nogen.
Iøvrigt, så vanker der paven mange protester i england netop idag, hvor han anklages for at opføre sig som en svindler, fordi han har lusket med pædofile præster.
der var også en som blev dømt til at gifte sig med en ged,.. hahaha
___________________
Mand tvunget til at gifte sig med ged maj 30, 2006
Man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man går i kanen med en ged i Sudan.
Her er en mand nemlig blevet tvunget til at gifte sig med en ged, efter 'parret' blev taget på fersk gerning med bukserne nede.
Gedens ejer, mr. Alifi, fortæller til avisen Juba Post, at han hørte en høj lyd og gik udenfor, hvor han så manden, mr. Tombe, bestige geden.
- Da jeg spurgte ham: Hvad laver du?, faldt han, og jeg kunne fange og binde ham, fortæller mr. Alifi.
Mr. Alifi førte omgående mr. Tombe til byens ældreråd, som hurtigt voterede.
Mr. Tombe bev dømt til at betale 15.000 sudanesiske dinarer (ca. 440 kroner) til Mr. Alifi og gifte sig med geden.
- Vi har nu givet ham geden, og så vidt vi ved, er de stadig sammen, siger mr. Alifi.
Hans,
Nu er det jo stadig sådan, at alle er lige for loven. Har man overtrådt straffeloven, så er man stadig ansvarlig i forhold til denne, også selvom man har en Sharia-voldgiftssystem ved siden af. Det er kun til civilretlige spørgmål.
Så det er ikke helt korrekt at kalde det et parallel system. Det er snarere et supplement til domstolene, hvor kun visse sager, for det meste familierelaterede, kan behandles.
Du kan f.eks. ikke få en Sharia-dom for tyveri eller mord (gudskelov). Nok ikke engang for utroskab.
Jeg må sige, at her er jeg noget mere forbeholden. Det er ikke nogen enkel problematik, i modsætning til burkaforbuddet, og kan nemt føre til uønskede retstilstande i landet.
/O
Oliver
Du kan f.eks. ikke få en Sharia-dom for tyveri eller mord (gudskelov). Nok ikke engang for utroskab.
Det afhænger da helt og aldeles af, om en de involverede parter anker dommen. Hvis ikke det sker, så er imamens dom gældende.
Nu er spørgsmålet så, er det acceptabelt? Jeg fornemmer på dig, at det synes du egentligt ikke, men det er konsekvensen hvis parterne ikke går videre med en anke, og derfor er det en tilnærmelse til et parallel retssystem.
Naturligvis Oliver, betyder det ikke, at en kvinde kan idømmes stening, for lige at sætte det på spidsen, for under alle omstændigheder skal sharia loven være kompatibel med den engelske gældende lov.
Men det er alligevel et forsøg på at undgå accept af den nationale lovgivning.
Jeg går ikke personligt ind for forbud mod burka eller niqab, det anser jeg for overfladisk lovgivning, der principielt er betænkelig, fordi jeg er enig i, at det i sig selv er en indskrænkning af de demokratiske rettigheder,
Det vil være langt mere effektivt at ændre lovene for statsborgerskab, en slags demokratisk troesbekendelse om du vil, samtidig med at man forfatningsmæssigt fastslår, at oprettelsen af et-parti systemer er i modstrid med demokratiet.
Det bør være en betingelse for at få statsborgerskab, at man er demokrat, og at statsborgerskabet kan ophæves hvis man senere indgår i en antidemokratisk organisation.
Danmark er ikke som frankrig et stort land, der kan bære et større antal af antidemokratiske kræfter. Danmark er kun på størrelse med en lille storby, og derfor forholdsvis følsom for sådanne befolkningselementer.
Oliver
Kan du ikke høre det?
Præster der kan dømme, med lovmagt. Det er helt og aldeles inkompatibelt med dansk kultur og retspraksis.
Det kommer bare ikke til at ske her i landet, men hvis man ikke finder på noget andet forfatningsmæssigt, så vil man sandsynligvis forsøge sig med niqab forbud og tilsvarende, selvom det er grundlovsstridigt.
Højesteret består er iøvrigt af en flok vattede dommere, der ikke vil tage stilling til om en dom er i modstrid til grundloven... Det er kun sket en gang før.
....jeg tror jeg gifter mig med en ged og begynder at gå i burka bare for at irritere Hans Hansen.
(ironisk joke, ikke ilde ment Hr Hansen)
Der skulle have stået:
Højesteret består er iøvrigt af en flok vattede dommere, der ikke vil tage stilling til om en lov er i modstrid til grundloven… Det er kun sket en gang før.
Helge ... ;-)
hahaha, så hvis du ser en høj, bredskuldret 'dame' i en burka med skostørrelse 50 vandre rundt med en ged,.. så er det bare mig : )
Hvordan fanden kan det være ugennemsigtigt for begavede mennesker, at der er tale om ideologisk oprustning på højrefløjen, der i sidste ende skal legitimere nye kolonikrige, og at ingen impliceret i virkeligheden bekymrer sig en SKID om "at se ansigtet", mere end de bekymrer sig om afghanske kvinders rettigheder, etc. etc. C'mon!!
Helge
….jeg tror jeg gifter mig med en ged og begynder at gå i burka bare for at irritere Hans Hansen.
Bare rolig Helge. Det er skam humoristisk, og jeg ser det for mig:
Helge som gedekn***er iført burka ;-)
Sider