Kronik

Danmark skal gå forrest i en ny energipolitisk tidsalder

På tirsdag barsler VK-regeringens Klimakommission med sine betragtninger over Danmarks fremtidige energipolitiske kurs. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) redegør her for sine forventninger til resultateterne af kommissionens konklusioner
Gr©™n elektricitet er fremtiden, fordi energiformen er velegnet til at erstatte de fossile br©°nd°©sler i vores energisystemer, skriver dagens kronik©™r, 
 klima- og energiminister 
 Lykke Friis (V).

Gr©™n elektricitet er fremtiden, fordi energiformen er velegnet til at erstatte de fossile br©°nd°©sler i vores energisystemer, skriver dagens kronik©™r,
klima- og energiminister
Lykke Friis (V).

24. september 2010

Kul eller olie? Det var ét af de helt store spørgsmål, da Winston Churchill stod i spidsen for den britiske flåde op til Første Verdenskrig. Ganske vist ville olie gøre de britiske slagkrydsere hurtigere end de tyske, men til gengæld skulle briterne pludselig til at fyre krigsskibene op med importeret energi. Og hvad nu hvis datidens store olieleverandør, Persien, pludselig lukkede for hanen? Så var det da mere sikkert at fyre med walisiske kul.

Churchill skar dog hurtigt igennem. Krigsskibene skulle skifte til olie; blot gjaldt det om ikke at blive afhængig af én olieleverandør. Eller som Sir Winston udtrykte det: »Sikkerhed og vished om olie ligger i fleksibilitet og kun fleksibilitet.«

I dag, snart 100 år efter Churchills vigtige beslutning, gælder det ikke alene om at mindske afhængig- heden af nogle få energileverandører; nu drejer det sig også om at mindske afhængigheden af et begrænset antal fossile energikilder. Kort sagt: I 2010 er verden gået ind i en ny energipolitisk tids- alder, hvor landene kæmper om at knække den grønne kode og erstatte fossile brændsler med andre kilder, såsom vind-, sol- og bølgeenergi.

Vi bliver flere og flere

Forklaringen på den nye tidsalder skal søges i tre forhold.

For det første er der den simple kendsgerning, at antallet af energiforbrugere er i kraftig vækst. Hvor verdens befolkning ved første verdenskrigs start var ca. 1,5 mia., er tallet i dag ca. seks mia., og i 2050 vil vi være oppe på ni mia. Konsekvensen er et potentielt eksplosivt stigende energiforbrug. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil det globale forbrug stige med 40 procent frem til 2030.

For det andet er verdens fossile energireserver langt fra uudtømmelige. En kvalificeret vurdering lyder, at verden har olie og gas nok til henholdsvis 40 og 60 år. Konsekvensen er et sandt energikapløb, hvor lande med et stort fossilt energibehov kæmper om at nå først frem til de stadigt eksisterende olie- og gasreserver. Og hvad der mindst lige så afgørende: kombinationen af den voksende befolkning og de begrænsede reserver vil føre til kraftigt stigende priser på energi.

En ond cirkel

Den tredje forklaring knytter sig til de lande, der sidder på verdens vigtige energireserver. Det er nemlig langt fra alle disse lande, der deler Vestens værdier. F.eks. produceres 40 procent af verdens olie i lande, som i 1999 ikke havde underskrevet eller ratificeret FNs Menneskerettighedskonvention.

Hermed er vi vidner til en ond cirkel, hvor vort stigende energiforbrug automatisk giver autoritære regimer mere vind i sejlene.

Forfatteren Thomas Friedman kaldte allerede i 2006 dette forhold for »petropolitikkens første lov«. Jo højere olie- og gasprisen er, desto mindre tilbøjelige er de energiproducerende lande til at gennemføre politiske og økonomiske reformer. Tilsvarende bliver »petro-landenes« udenrigspolitik ofte mere konfrontatorisk. Dette skaber også usikkerhed om en stabil forsyning af energi.

I Danmark forstærkes situationens alvor blot af, at vi pga. vores svindende energireserver i Nordsøen er meget tæt på at blive nettoimpor- tører af fossile brændsler.

Vi må derfor slå ind på en ny energipolitisk kurs: Vi skal blive uafhængige af fossile brændsler!

I 2008 nedsatte VK-regeringen en Klimakommission med netop denne opgave for øje, og på tirsdag kommer resultatet af Kommissionens arbejde. Jeg forventer, vi får et solidt analytisk grundlag til at træffe de politiske beslutninger, der skal træffes: Hvornår Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler og endnu vigtigere hvordan gør vi det?

Meget mere grøn energi

Selv om der endnu går nogle dage, inden Klimakommissionen barsler, er der en række forhold, som vi ligeså godt allerede nu kan begynde at forholde os til. For det første er der elektrificeringen af Danmark.

Grøn el er fremtiden, fordi energiformen er velegnet til at erstatte de fossile brændsler i vores energisystemer. Vi skal hive benzinen ud af bilerne, gassen ud af husene, kullene ud af varmeværkerne, og erstatte det hele eller det meste med ren el. Som det første land i verden, skal vi være i stand til at proppe en voldsom mængde ren el ind det eksisterende energisystem. Fjernvarmen skal også være grøn. Mere varme skal komme fra geotermi, sol, og bioenergi, og så skal fjernvarme- og elsystemet fungere i et effektivt samspil f.eks. via varmepumper i varmeforsyningen.

Den rene el skal i stor stil produceres af vindmøller og biomasse. De seneste år har Danmark udbygget vindmøllekapaciteten i et hidtil uset omfang, men vi skal endnu videre ad den vej. Og det skal især ske til havs, hvor potentialet er betydeligt.

Men vi kan naturligvis ikke nøjes med at have strøm i kontakten, når vinden blæser. Derfor skal vi kunne gemme el, når der er for meget af den og bruge mindre af den, når der er for lidt. Det betyder bl.a., at vi skal være tæt forbundne med landene omkring os, så vi kan bruge strøm fra norsk vandkraft, når der er vindstille i Danmark, eller at vi kan sende overskydende vindkraft til Norge, når det blæser meget herhjemme.

Vi skal også bruge energien på en mere intelligent måde, så vi både sparer penge og energi. En del af fremtiden er de såkaldte intelligente elmålere. Målerne er endnu ikke så kloge, som de lyder, men i en ikke så fjern fremtid vil de kunne kobles på anden automatik i hjemmet og dermed hjælpe husstanden med at bruge energien, når den er billigst. Det skal medvirke til, at fremtidens energisystem, baseret på vedvarende energi, kan levere lige så stabil energi, som kulfyrede kraftværker gør i dag.

Spar på energien

Som en del af omstillingen skal vi endelig spare endnu mere på energien. Danmark er i dag blandt de absolut mest energieffektive lande i verden. Lavenergivinduer, isolering på loftet, termostater og elsparepærer er for længst blevet helt naturlige ting i vores dagligdag, men der er stadigvæk store besparelser at hente. Det gælder ikke mindst inden for bygninger, hvor vi bruger op imod 40 pct. af al vores energi. Når alt kommer til alt, er den billigste og mest stabile energi nemlig den, vi ikke bruger!

Faktisk har Statens Byggeforskningsinstitut analyseret sig frem til, at der kan opnås energibesparelser på lidt over 20 pct. i boligerne ved at gennemføre foranstaltninger, der betaler sig hjem på maksimalt 20-25 år. Den store udfordring her, er at vi ikke i tilstrækkelig grad udnytter potentialet.

Men det er bestemt ikke kun borgerne, der kan spare på energien. Det kan virksomhederne også! Selv om danske virksomheder i dag er meget energieffektive, viser analyser, at der også her er et væsentligt besparelses-potentiale. Det skal vi realisere, da det reducerer danske virksomheders sårbarhed over for forventede stigninger i olie- og gaspriserne.

Det grønne kapløb

Og her vi ved noget meget essentielt. Omstillingen til fossil uafhængighed skal naturligvis ikke ske på bekostning af dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Vi skal værne om, hvad der allerede er blevet et dansk varemærke at vi både kan skabe vækst og beskæftigelse og samtidig reducere vores energiforbrug!

Faktum er da også, at grønne teknologier allerede i dag udgør ca. 12. procent af vor vareeksport. Og store dele af arbejdspladserne inden for grønne teknologier er placeret i Danmarks yderområder. Det gælder ikke mindst vindindustriens 20.000 arbejdspladser. F.eks. er 26,4 pct. af den samlede private arbejdsstyrke i Ikast-Brande, 18,5 pct. i Ringkøbing-Skjern kommune og 17,1 pct. i Langeland kommune beskæftiget i vindmøllesektoren. Og fremover vil f.eks. vindenergi skabe endnu flere jobs i Danmark. Tag bare den kendsgerning, at den store spanske vindmølleproducent Gemesa og det endnu større kinesiske selskab Envision har oprettet forsknings- og udviklingscentre i Danmark; tæt på Vestas og Siemens.

Men arbejdspladser knytter sig bestemt ikke kun til vindindustrien. Også en styrket satsning på biomasse både til bilerne og til energiproduktionen vil kunne skabe nye arbejdspladser igen i yderområderne. Faktisk viser en analyse fra en amerikansk tænketank »The Pew Center«, at markedet for grøn energi er ét af de mest hastigt voksende markeder. Alene siden 2005 er investeringerne steget med 230 procent!

Se lvom rejsen hen imod fossil uafhængighed er lang og kringlet, er der ingen tvivl om, at den er umagen værd. Uanset hvordan vi end vender og drejer det, kommer vi som samfund til at betale mere for energi. Det simple spørgsmål, vi skal forholde os til, er derfor, om vi vil bruge pengene herhjemme på grøn energi og muligheden for private danske arbejdspladser, eller om vi vil sende pengene til ikke mindst Mellemøsten?

Svaret burde give sig selv. Og som Churchill engang har sagt: »En optimist ser en mulighed i enhver trussel; en pessimist ser en trussel i en hver mulighed.«

Lykke Friis er klima- og energiminister (V)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Holger Laursen

Kommissioner under VK har enten været syltekrukker eller ideologiske tænketanke med stramt formulerede formål fra politisk side. Jeg tror ikke på, at denne vil skille sig ud. Den blev nedsat for at tage brodden af en ophedet klimadiskussion, der ikke var i regeringens favør.

Lykke Friis skriver: Uanset hvordan vi end vender og drejer det, kommer vi som samfund til at betale mere for energi.

Hvorfor det? Det kommer vel an på den politiske vilje. Men som vi alle er bekendt med, er der i Venstre ingen vilje til grøn (eller billig) energi, for så tjener hverken Mærsk eller bønderne penge ikke nok.

Sjovt at brevet bringes lige nøjagtigt i Information. Hvad med at bringe det i Berlingske istedet? Eller det er måske ilde hørt derovre?

I lyset af historien de sidste ni år, er dette svært at tage alvorligt, og jeg synes mere det ligner et forsøg på at kapre nogle stemmer fra rød blok (derfor Information?) - måske er valgkampen allerede så småt gået igang?

Lykke Friis skriver: Uanset hvordan vi end vender og drejer det, kommer vi som samfund til at betale mere for energi.?? Nej vi gør ej!

Det simple spørgsmål, vi skal forholde os til, er derfor, om vi vil bruge pengene herhjemme på grøn energi og muligheden for private danske arbejdspladser, eller om vi vil sende pengene til ikke mindst Mellemøsten?

- Nej det simple spørgsmål er skal vi forsætte med den struktur vi har nu med en leverandør, eller skal vi involvere folket og lade dem selv bestemme hvordan og hvorledes de ønsker at få energi til deres husstand, igennem en leverandør vil det koste ja, men ved at være selvforsynende bør være med uden afgifter, uden skatter og på denne måde give folket en mulighed for selv at frigøre flere penge pr husstand, som de kan bruge andre steder end på den EL som styres af få hænder og som stiger og stiger som EL selskaberne selv syntes passer bedst ind i deres regnskaber?

Den virkelige store radikale forandring ligger i at give folk plads til selv at skabe og blive selvforsynende, dette vil skabe en pioner ånd vi ikke har set i mands minde, problemet i dag er afgifter og skatter ligger en dæmper på denne udvikling samt DONGs monopol på den danske undergrund.