Læsetid: 2 min.

Danskerne har taget nettet til sig. Men hvad med politikerne?

Det er bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal
Debat
10. september 2010

Før sommer blev der indgået et politisk forlig om de elektroniske medier. Al debatten og opmærksomheden blev på mystisk vis koncentreret om at der skulle laves en ny radiokanal. Men det indlysende behov for en ny radiokanal står stadig ikke helt klart.

I sig selv bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal. Hvorfor? Fordi alle tal, tegn og tendenser peger i én retning: flere og flere søger mod nettet. Flere og flere bruger mere og mere tid på at søge informationer og nyheder på nettet, der har udviklet sig til allemandseje. Ikke mindst i forhold til den unge generation, hvor nettet fylder klart mere end radio.

FDIMs tal viser éntydigt at det først og fremmest er de ældre målgrupper der hører radio. Hvorimod nettet i høj grad bruges flittigt af de unge. Det efterlader politikerne med en konkret udfordring, hvis man vil fremtidssikre mediepolitikken i Danmark. Hvordan sikrer vi at mediepolitikken tilgodeser og tager højde for at de unge er på nettet? Hvordan sikrer vi at der også om 5-10 år udvikles ordentligt dansk-sproget indhold til nettet så de nuværende børn og unge kan vokse op i et samfund, hvor mediepolitikken tager højde for en ny virkelighed?

For nu at citere medieforskeren Anker Brink Lunds på mange måder visionære rapport: ”Online-publicering vil ikke kun reducere distributionsomkostningerne for udgiverne, men også give øget tilgængelighed og dermed større mulighed for at opfylde mediestøttens overordnede formål om debatskabelse, kulturformidling og folkeoplysning” (s. 97).

Dén udfordring må politikerne forholde sig til. Og politikerne har heldigvis chancen igen, for til efteråret skal der forhandles om støtte til printmedierne.

FDIM har tidligere foreslået at det nuværende Dagbladsnævn omdøbes til et Medienævn, der også kan omfatte og omfavne internettet med udvidet ansvarsområde, mandat og sammensætning samt at den såkaldte Public Service-pulje også kan rumme internetbaserede aktiviteter. Og endelig at der etableres en ny Digital Pionér Fond til støtte af visionære, digitale projekter med udgangspunkt i dansk kultur og tradition for formidling af publicistisk indhold.

Udviklingen tordner afsted og danskerne har taget nettet til sig. Spørgsmålet er om politikerne også har. De har i hvert fald en oplagt chance nu for at gøre noget fremadrettet for dansk mediepolitik. Det haster.

Christian Peytz er direktør i internetfirmaet Peyts & co og er formand for Foreningen af Interaktive Medier (FDIM)

Serie

Copenhagen Clash

Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på

Seneste artikler

  • Debatmøde om mediestøtten

    10. september 2010
    Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på
  • Statsstøtte som livsredder

    10. september 2010
    Dansk demokrati vil blive invalideret i kritisk grad, hvis mediestøtten til dagbladene bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau
  • Er vi på vej mod journalistikkens død?

    10. september 2010
    Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den dansk mediebranche. Efter min mening må pressestøtten herhjemme være med til at sikre, at der i samfundet kan laves ordentlig journalistik på medier, som har en vis sandsynlighed for at kunne etablere en tilnærmelsesvis bæredygtig forretningsmodel
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her