Læsetid: 3 min.

Debatmøde om mediestøtten

Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på
Debat
10. september 2010

I de seneste uger er der blevet skåret til i DR. Det er konsekvenserne af den medieaftale, som regeringen indgik i maj sammen med Dansk Folkeparti og LIberal Alliance. Selvom aftalen blev kaldt et medieforlig handlede den stort set kun om DR og den meget store del af den danske mediestøtte, der går til radio og fjernsyn. Men i efteråret kommer turen til resten af den danske mediestøtte. Størstedelen går til de danske dagblade - men mange står på spring for at få en del af kagen. Ikke mindst de nye medier. To repræsentanter fra aviserne - Bent Falbert og Erik Bjerager - og to fra de nye medier - Ulrik Krag og Christian Peytz - giver her deres bud på, hvad mediepolitikkerne bør gøre.

Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad, advarer mod journalistikkens død, hvis ikke støtteordningerne tilgodeser de profesionelle journalistiske organisationer - dagbladene:

Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den dansk mediebranche. Efter min mening må pressestøtten herhjemme være med til at sikre, at der i samfundet kan laves ordentlig journalistik på medier, som har en vis sandsynlighed for at kunne etablere en tilnærmelsesvis bæredygtig forretningsmodel. Det gælder både for dagbladene og for internetmedierne, og som jeg ser det, er det i al væsentlighed dagbladene, der kan løfte den opgave. (Hele indlægget her)

Christian Peytz, direktør i internetfirmaet Peytz & Co og formand for Foreningen af Interaktive Medier (FDIM), mener at man - også politikerne - må forholde sig til de medier, som faktisk bruges:

Før sommer blev der indgået et politisk forlig om de elektroniske medier. Al debatten og opmærksomheden blev på mystisk vis koncentreret om at der skulle laves en ny radiokanal. Men det indlysende behov for en ny radiokanal står stadig ikke helt klart. I sig selv bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal. Hvorfor? Fordi alle tal, tegn og tendenser peger i én retning: flere og flere søger mod nettet. Flere og flere bruger mere og mere tid på at søge informationer og nyheder på nettet, der har udviklet sig til allemandseje. Ikke mindst i forhold til den unge generation, hvor nettet fylder klart mere end radio. (Hele indlægget her)

Bent Falbert, journalist og tidligere cheredaktør på Ekstra Bladet, ser statsstøtten til dagbladene som naturligt i og med at det er dem som leverer den folkeoplysning som samfundet har brug for:

70 pct. af det journalistiske stof i Danmark leveres af dagbladene. 84 pct. af danskerne læser disse blade. De vigtigste, folkeoplysende netsites produceres også af dagbladene og stilles gratis til rådighed for enhver, hvilket især unge mennesker benytter sig flittigt af. Dansk demokrati ville derfor blive invalideret i kritisk grad, hvis denne virksomhed bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau. (Hele indlægget her)

Den udlægning holder ikke, hvis man spørger Ulrik Krag, direktør i Mediaprovider A/S, der bl.a. udgiver nyheder og anden medieindhold via magasiner, fagpresse og web-tv:

Argumentet ”det er kun de trykte avisredaktionerne, der producerer rigtigt indhold” høres ofte i kulissen. Men sådan forholder det sig bare ikke længere: Den seriøse og samfundsrelevante journalistik finder man i dag på nettet i mindst lige så høj grad som i trykte aviser. Tag f.eks. IT-bloggeren Dorte Toft, der på business.dk og computerworld.dk satte IT-factory-lavinen i gang. Hvad med ComON.dk’s afdækning af skandalen om rodet i den digitale tinglysning? Der produceres masser af debatskabende journalistik på nettet, og der kunne produceres endnu mere. (Hele indlægget her)

På torsdag den 16. september støder parterne sammen. På den ene side avisfolkene Erik Bjergager og Bent Falbert. På den anden siden de nye medier repræsenteret ved Ulrik Krag og Christian Peytz. Dommerpanelet betår af Venstres Ellen Thrane Nørby, Socialdemokraternes Mogens Jensen og medieforsker Anker Brink Lund. Læs mere arrangementet her: http://dona.dk/dona-event/copenhagen-clash-2010

Serie

Copenhagen Clash

Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på

Seneste artikler

  • Danskerne har taget nettet til sig. Men hvad med politikerne?

    10. september 2010
    Det er bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal
  • Statsstøtte som livsredder

    10. september 2010
    Dansk demokrati vil blive invalideret i kritisk grad, hvis mediestøtten til dagbladene bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau
  • Er vi på vej mod journalistikkens død?

    10. september 2010
    Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den dansk mediebranche. Efter min mening må pressestøtten herhjemme være med til at sikre, at der i samfundet kan laves ordentlig journalistik på medier, som har en vis sandsynlighed for at kunne etablere en tilnærmelsesvis bæredygtig forretningsmodel
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bent Falbert, er den der trækker mest ublut på begrebet, Den fjerde statsmagt:

Dansk demokrati ville derfor blive invalideret i kritisk grad, hvis denne virksomhed [dagbladene deres internetsites og journalistiske stof ] bortfaldt.

Utilbøjeligheden til at acceptere statsstøtten på 5,5 milliarder kr. til TV-medier og dagblade, er naturligvis ikke den kritiske dybdeborende journalistik, men at denne journalistik er skalkeskjul for en bevidst kapitalistisk borgerlig propaganda, der med en kirurgs akkuratesse udbasuneres af den fjerde statsmagt på politisk/psykologiske afgørende tidspunkter i den offentlige debat...

Denne propaganda er skævvridende for demokratiet og det ville jeg personligt gerne være fri for at betale til.

...lad dem dø, dagbladene!
De spreder kun misnformation & propaganda....
Fjern mediestøtten!

Svært at set hvordan selvstændige og uafhængige medier skulle skyde frem af flere tildelinger fra den magt, som de bl.a. burde holde i ørerne.

Mht 'folkeoplysning' ville det være rimeligt nok, hvis forbrugerne om nødvendigt selv betalte for, hvad der ofte blot er en sensationslysten og logrende presse, som producerer stadigt mere letbenet underholdning for færre midler og mestendels videreformidling af dagens gratis spin og mudderkastning krydret med bolig-, danse eller kokkehistorier, profetier om højtryk, kongehussladder, mode, sex og toppen af poppen, det gode kriminalstof som folk kan forarges over.

Hvorfor er det lige at den slags skal momsfritages og have ekstra støtte? Det lugter mere af konkurrenceforvridning i forhold til andre brancher, af smagsdommeri og talerør for den til enhver tid siddende regering og politisk 'modning' af borgerne end det gør af ytringsfrihed, omsorg for demokratiet og uafhængig presse.

Henrik Sarpsborg

Ja, hvorfor skal medierne leve af overførselsindkomster? Fjern støtten, og giv pengene til DR, der kan finde ud af sin metier!

Vi har alt for mange journalister gående der spilder alles tid med ligegyldige 'vinklinger'. Det koster da i produktivitet!

Lad os endelig få MERE medie støtte, så vi er frie for kommercielle interesser i nyheds rapporteringen. Som der er nu skriver journaliser hvad der sælger og ikke hvad der sker...

Af et så lille land at være, så har vi alt for mange dagblade, ugeblade, TV kanaler osv.

Den eneste måde at få et overlevelsesdygtigt mediemarked er at ophøre med statslig støtte. Så dør halvdelen af bladene og fred med det. Bladene og TV er de idag så statsvenlige, at man kan kalde dem for ludderblade/-TV.

Vi har også for mange DR programmer med for mange børneudsendelser. Skær halvdelen væk, skær licensen halvt væk og overlad de resterende kanaler til private aktører. F. eks. giv venstrefløjen, islamisterne og højrefløjen hver sin kanal.