Interview

Duellen: 'Svenske journalister er blevet højreorienterede'

Der er sket et skred i, hvem der bliver journalister nu, i forhold til tidligere. De er højere uddannede og kommer fra mere velstående hjem. Det smitter af på deres dækning, som har taget en højredrejning, mener kulturredaktør på Aftonbladet Ulrika Stahre
Debat
15. september 2010

I forgårs skrev en anonym sammenslutning af journalister et indlæg i Aftonbladet, hvor de kritiserede medierne for at være partiske i deres dækning af det politiske klima. Og journalisterne har fuldstændig ret i deres kritik, mener kulturredaktør på Aftonbladet Ulrika Stahre.

»Der er en generel idé om, at journalister er venstreorienterede, men sådan tror jeg ikke, virkeligheden ser ud i dag. De mennesker, som i dag vælger at blive journalister, er bedre uddannede og kommer fra en højere klasse end tidligere. Og det har medført en højredrejning i medierne, som tydeligt viser sig i valgdækningen,« siger Ulrika Stahre.

- Mener du ikke, at det er nyheds-værdigt, når Socialdemokraterna for eksempel klarer sig dårligt i meningsmålingerne?

»Jo, selvfølgelig. Men når Socialdemokraterna ligger dårligt i længere tid, bliver det ved med at rydde forsider. Når det derimod er regeringen, der falder i målingerne, er det oftest blot en lille note midt i avisen. Det strider jo netop imod de gængse nyhedskriterier at gentage det samme synspunkt igen og igen.«

- Men hvis venstrefløjen konsekvent ligger dårligt i målingerne, har medierne så ikke et ansvar for at dække det politiske klima, som det nu engang ser ud?

»Jo, men der er en klar tendens til, at medierne altid skal udnævne en vinder og en taber, fordi det er nemt og hurtigt. Journalister har sjældent tid til at lave egne historier, så de ender ofte med blot at genbruge den samme vinkel. Og så bliver den diskurs jo forstærket i befolkningen.«

- Handler mediedækningen så ikke mere om journalisternes arbejdsfor-hold og metoder end deres politiske tilbøjeligheder?

»Det gør det nok også. Men jeg tror bestemt også, at journalisternes egne politiske holdninger har en effekt, for det er klart, hvis journalisterne klarer sig bedre og kommer fra bedre kår, vil det kunne mærkes i deres dækning.«

- De anonyme journalister kritiserer i brevet den almene journalist for at bruge deres erhverv for egen vindings skyld. Altså, at de selv får økonomisk gavn af, at regeringen bliver genvalgt? Hvordan det?

»Jamen det hænger sammen med skiftet i klasseidentitet, tror jeg. For eksempel kom regeringen med et forslag, der skulle gøre det billigt for familier at hyre rengøringshjælp og få ordnet andre huslige gøremål. Og det er klart for en journalist, som tjener gode penge og har travlt i hverdagen.«

- Tror du virkelig, at journalisterne lægger deres faglige integritet på hylden for at få gjort rent til en billig penge?

»Det er selvfølgelig en spekulation. Men det er et faktum, at den højere middelklasse har haft økonomisk gavn af denne regering. Lavere skatter og så videre. Og det kan da selvfølgelig tænkes, at det påvirker deres daglige dækning i det små.«

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her