Læserbrev

Efterskoler - en succes der skal begrænses?

Når efterskolerne og eleverne skal bære så stor en del af de af regeringen fremsatte besparelser, så er der noget helt galt, mener Jan Coermann.

Når efterskolerne og eleverne skal bære så stor en del af de af regeringen fremsatte besparelser, så er der noget helt galt, mener Jan Coermann.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

23. september 2010

Efterskolerne, som udgør fem pct. af Undervisningsministeriets udgifter, skal i regeringens spareplan stå for 30 pct. af samme ministeriums besparelser. Over en fireårig periode bliver det til langt over en milliard kroner. Regningen skal primært betales af fremtidens efterskoleforældre, idet forældre med en husstandsindkomst på 660.000 kr., altså fra lavere mellemindkomst og op, mister op mod 80 pct. af deres tilskud til efterskoleopholdet.

En så skæv belastning inden for uddannelsessektoren kan ikke forklares med, at alle må bære deres del af byrden i en tid, der kræver stramme økonomiske prioriteringer. Det er et udtryk for en politisk nedprioritering af en af de meget få skoleformer, som dokumenteret har kunnet levere positive resultater i forhold til ungdomspakkens målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En målsætning, som det generelt ellers går rigtig skidt for. Et ungt menneske, der har personlige, faglige og sociale kompetencer fra et efterskoleophold med i rygsækken, har betydelig større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre unge.

Kræver forklaring

Samtidig med, at man river sig håret over spørgsmålet om, hvordan Danmarks position som innovativt og uddannelsesmæssigt foregangsland fastholdes og udbygges, så foretager regeringen og dets støtteparti en manøvre i ly af finanslovsforhandlinger, der med sikkerhed vil begrænse adgangen til en af de få veldokumenterede succeshistorier på uddannelsesområdet. Efterskolerne er storleverandører af pædagogisk nytænkning inden for undervisning og råder over en lærerstab, der ikke lader sig styre af nationale samlebåndsløsninger, men sætter faglig stolthed i at udvikle unikke tilbud til deres elever. Nyligt besøgte folketingets integrationsudvalg en efterskole, der succesrigt arbejder målrettet med at sikre, at også unge med anden etnisk baggrund >kommer med på uddannelsesvognen. Lovordene fra bl.a. Karen Jespersen(V) og Peter Skaarup (DF) ville ingen ende tage, og Dansk Folkeparti donerer endda deres partis indsamling til velgørende formål til netop denne efterskole. Efterskolerne, og specialefterskolerne i særdeleshed, leverer en uundværlig indsats i forhold til de sårbare unge, som ikke passer ind i de eksisterende kasser i den offentlige skole.

Men hvad nytter det, hvis det økonomiske grundlag med den anden hånd fjernes fra efterskolerne? Det er beskæmmende for den siddende regering, at de forsøger at gennemføre upopulære og dumme beskæringer af en skoleform, der har dybe rødder i liberal og demokratisk tankegang i ly af en finanslov i stedet for at levere politiske argumenter for, hvorfor efterskolerne ikke skal være en del af løsningerne på fremtidens uddannelsespolitiske udfordringer. At fem procent skal betale 30 procent af regningen, kræver en forklaring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Dickhudt Christensen

Det er jo så'n det er med "papirnussere" som skal holde styr på tallene.
Og vældig godt at det kommer frem her.
Det må da lige være en sag for tv2 ?

Ser man på sagen ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, som regeringen vidst ikke rigtig kan finde ud af, så giver det her ingen mening.
Efterskoler vægter jo fællesskab, sammenarbejde og ofte også kreativitet meget højt.
Så udover det faktum at et menneske der har taget et år på efterskole har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannels, så vil jeg også vove og påstå at et menneske der har taget et år på efterskole har bedre muligheder på arbejdsmarket, da undersøgelser jo ikke overraskende har vist at virksomheder fortrækker kreative og fællesskabsmindede kollegaer.
Er det bare mig eller er det her ikke at skyde sig selv og en stor del af fremtidens unge i foden?

Mads Kjærgård

Tror at regeringens mål er, at intet må fungere i Danmark senest år 2020. Og de er godt på vej!
Tag fx. ind i den indre by, den er i hastigt forfald og ligner et slumkvarter, graffiti over alt, skrald og lort i gaderne, intet virker nogen steder. Går et lyskryds i stykker, varer det dagevis før der sker noget. Politi kan man kigge i vejviseren efter. Og sådan er det over hele linjen. Danmark er et land i stærkt fremskreden forfald! Det eneste der blomster er paracel hus kvarterene, hvor græshopperne bor.

Henrik Sarpsborg

Dette er naturligvis en del af de mange ideologiske reformer, som de mange fordelingspolitiske reformer blot skal understøtte. Det handler formentlig om at sørge for at de der har flest ressourcer også er de der fremover får de bedste vilkår for at uddanne sig. Samtidigt fodrer man naturligvis sit eget vælgergrundlag så det vokser sig stort og magtfuldt.

Naturligvis koster det så noget undervejs, bl.a. kommer social arv til at få større individuelle konsekvenser. "Noget for noget", som det hedder sig..

Nye tal fra Danmarks statistik viser, at der i 1.halvår af 2010 er kommet 33.100 flere beskæftigede i offentlig forvaltning og service

og så snakker I om nedskæringer ...

Mads Kjærgård

Jamen de 33.100 beskæftiger sig jo med bureaukrati, det er konsulenter og andre folk, der laver rapporter til andre konsulenter, som igen laver rapporter til Danmarks bureaukratiske parti Venstre! Det er jo lige kommet frem også at staten på 2 milliarder kr. om året på konsulenter. Det får man fandme ikke noget service ud af! Konsulenter er en dyr bande, der fortæller en ting man godt ved i forvejen!

Det er en omvendt pyramide a la den Parkinson beskrev da den engelske flåde indskrænkede deres operationer, at da voksede administrationen til gengæld med flere 100 %.

Desuden siger tallet intet i sig selv. Hvis jeg har 2 marker og normal har 4 folk til at passe dem og så køber 8 marker til og ansætter 4 nye folk, så har jeg øget min personaleandel med 100 % ikk, men opgaverne er jo tilsvarende øget med 400 %
Jeg må indrømme at jeg kan ikke genkende den med flere ansatte jeg har i de sidste 10 år siddet i forskellige børnehave, fritidshjem og skolebestyrelse og der aldrig blevet diskutereret andet end hvordan man skulle håndtere de nye neskæringer og den dermed følgende personale mangel. Tal er en ting, men hvad jeg ser med mine egne øjne stoler jeg mere på.

Et andet problem er, at man bruger private aktører som er håbløst ineffektive og koster en formue, så siver der penge ud den vej.