Kommentar

Enklaveskoler er en realitet

Hvorfor skal fællesskabet finansiere 75 procent af gennemsnitsprisen for en elev i privatskolen, når fællesskabet ikke har mulighed for at stille krav til socialt ansvar eller få indflydelse på privatskolerne? Det er et af de spørgsmål, som Cevea gerne vil have svar på.

Hvorfor skal fællesskabet finansiere 75 procent af gennemsnitsprisen for en elev i privatskolen, når fællesskabet ikke har mulighed for at stille krav til socialt ansvar eller få indflydelse på privatskolerne? Det er et af de spørgsmål, som Cevea gerne vil have svar på.

Rune Johansen

Debat
2. september 2010

Der bliver skudt med særdeles skarpt, når formanden fra Frie Skolers Lærerforening her i avisen folder sig ud (27. august). De hårde toner rammer alt lige fra Ceveas generelle arbejde, vores analyse af elevtilgangen til privatskolerne, Information-journalistens faglighed og alle andre, der i øvrigt har ytret sig i debatten.

Man må konstatere, at der åbenbart skal skydes med spredehagl, når de danske fri- og privatskoler skal forsvares. Vi er i Cevea utroligt glade for at tage debatten, selv om man altid må overveje, hvorvidt usaglige og personlige angreb fortjener svar. Denne gang gør vi dog gerne en undtagelse.

Cevea har udarbejdet to analyser, som fokuserer på henholdsvis finansieringen og elevoptaget i de danske fri- og privatskoler. Vores undersøgelser - som i øvrigt ikke bliver modbevist - viser bl.a., at andelen af elever i privatskoler er steget fra 13,5 pct. i 2007 til 14,8 pct. i 2010, og at andelen af skoleelever i privatskoler er vokset i 81 pct. af landets kommuner i samme periode. Det betyder helt konkret, at andelen af privatskoleeleverne i f.eks. København i dag ligger på 27,8 procent. Det er sådan, virkeligheden ser ud. >

Fællesskabet betaler

Vi ser med stor bekymring på udviklingen og ønsker en saglig debat om de forhold, der ligger til grund for privatskolernes fremgang. Det gør vi, fordi vi anser en stærk fælles folkeskole, der nyder bred opbakning fra alle sociale lag, som afgørende for den sociale sammenhængskraft. Og når samfundet årligt smider 4,7 mia. skattekroner efter privatskolerne, så vil vi gerne have lov til at stille følgende spørgsmål:

1. Hvad vil det betyde for vores sociale samhørighed, hvis den nuværende stigning i elevtilgangen fortsætter, så 40 procent af samtlige skoleelever i København allerede i 2020 vil gå på privatskole?

2. Hvorfor skal fællesskabet finansiere 75 procent af gennemsnitsprisen for en elev i privatskolen, når fællesskabet ikke har mulighed for at stille krav til socialt ansvar eller få indflydelse på privatskolerne?

3. Er det rimeligt, at folkeskolen mødes med stadig stigende kontrol, regulering og centralisering, mens privatskolerne har fuld frihed til at udøve deres virksomhed, selv om begge er overvejende statsfinansierede?

Der er ved at opstå en skæv fordeling af eleverne på landets skoler. Og det er Cevea ikke alene om at pege på. En undersøgelse fra AErådet tilbage fra 2006 viste allerede dengang, at 38 procent af Københavns akademikerbørn gik i privatskole, mens tallet på Østerbro udgjorde over halvdelen. Enklaveskoler er for længst en realitet.

Selv om de private skoler ønsker at begrave diskussionen, så er det afgørende at sætte fokus på, hvordan den sociale sammenhængskraft bliver undermineret, i takt med at stadig flere fravælger den fælles folkeskole. Det bliver fællesskabet, der betaler prisen, hvis vi ikke tager udviklingen alvorligt.

Jens Jonatan Steen er direktør i Cevea

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Sarpsborg

Cevea skal nok liige holde tungen midt i munden her, så man ikke agerer nyttig idiot for det scenarie man siger man ikke ønsker.

Vi venter jo nu en række folkeskole lukninger, og deraf vil nok følge et yderligere boost til private skoler, fordi nogen etablere privat skoler i de mindre samfund der ikke kan få en folkeskole finansieret.

Disse skoler bliver vel også kategorieret som 'private', og hvis disse skoler ikke får hjælp til finansieringen, så er det da netop at kaste killingen i løvens gab.

Der er vel ikke noget problem ved privatskoler som sådan. Problemet er vel mere privatskolernes lukning om sig selv, og deres ret til at selektere i eleverne.

Med en model hvor privatskolerne ikke får tilskud, og en stigende politisk syltning af folkeskolerne, hvad vælger forældrene i de små samfund så? Og hvad bliver politikernes træk?

Kan man måske ikke lige probe lidt på det, før man springer ud i den økonomiske fælde der er lagt..

Dorte Sørensen

Magne Kolstad
Jeg ser nu mere lukningen af de små skoler i ydreområder som endnu et løftebrud fra OVK, der under behandlingen af Strukturreformen gang på gang lovede ,at mindre institutioner ikke ville blive lukket . Det var ellers en frygt oppositionen havde og som var fremme i mange af høringssvarene

Mogens Fosgerau

Tænk hvis privatskolerne blev så dyre, at man ikke havde råd til at flygte fra folkeskone med de børn, der kommer i klemme. Så ville problemet være løst for Cevea, men næppe for børnene.

Dorte Sørensen

Mogens Fosgerau
Var det ikke bedre at gøre Folkeskolen så god, at børnene ikke behøvede at gå i en privatskole. Her vil bevarelsen af mindre skoler mv. være nødvendigt så forældrene og børnene kan finde en folkeskole der passer til deres behov og hvor de kan være med til at skabe gode skoleforhold.

Jannik Sørensen

"Hvorfor skal fællesskabet finansiere 75 procent af gennemsnitsprisen for en elev i privatskolen"

Er de skattebetalere, der sætter børnene i privatskole, ikke en del af fællesskabet?

Dorte Sørensen

Jesper Schmidt
De familier, der vælger en privatskole har valgt fællesskabet fra.
I mine øjne er det bedre at gøre folkeskolerne så mangeartede så familierne ifølge deres frie skole valg kan vælge den folkeskole der passer bedst til børnenes og familiens behov.

@Jesper Schmidt:

Unddrager privatskolebørnenes forældre ikke en uforholdsmæssig stor mundfuld af fællesskabets midler? En mundfuld, som nok var bedre anbragt på at løfte niveauet i folkeskolen?

Skal man sætte sine børn i egoistskoler, var det da absolut rimeligt at man afholdt udgiften selv.

Angrebet på friskoleordningen er et direkte angreb på demokratiet. I stedet ønsker man en nordkoreansk enhedsskole med dertilhørende eliteskoler for partitoppen.

Mogens Fosgerau

Dorte Sørensen
"Var det ikke bedre at gøre Folkeskolen så god, at børnene ikke behøvede at gå i en privatskole."

Det bedste er det godes fjende... Det gode er her et alternativ til folkeskolen, som ikke er alt for dyrt. Det bedste er måske en anelse utopisk.

Jannik Sørensen

@ Dana Hansen

"Unddrager privatskolebørnenes forældre ikke en uforholdsmæssig stor mundfuld af fællesskabets midler?"

Nej, for de bidrager jo selv til fællesskabets kasse. De får så 75% tilbage igen som tilskud, så faktisk bidrager de med mere, end får igen.

Jannik Sørensen

@ Dorte Hansen

Ja, de vælger et fællesskab fra, men indgår til gengæld i et nyt. Og det skal de selvfølgelig have friheden til.

Peter B. Jensen

Det er ikke kun folkeskolen der lider under det idealistiske projekt privatisering, hvor samfundets ufravigelige opgaver bliver to-delt i en almen og en elitær. Det triste er, at privat stadig skal være fællesbetalt, så den primære forskel er retten til at udelukke og evnen til at tiltrække kvalitet.

Det er ikke svært at forestille sig at hvis vi fortsætter denne trend, så afvikler vi os tilbage til klassesamfundet hvor ens fremtidsudsigter er defineret af forældrenes økonomi. Et velhaverparadis, hvor der er fri tilgang til klasse A skoler, sygepleje og andre goder - hvis man altså kan betale. Ellers må man tage til takke med de nedslidte og underprioriterede folketilbud.

Det tog os adskillige generationer at opbygge en nogenlunde jævn fordeling af goderne, med alle de positive effekter det medførte. Det tog én regering at nedbryde det hele igen, i troen på økonomiens åbenbart ufejlbarlige klassificering. Hvilken sejr for demokratiet!

At videreformidle vores viden og erfaring til de næste generationer burde ikke være et spørgsmål om penge eller prestige. Det har vi lært på den hårde måde en gang allerede.
Men hele Danmark har tilsyneladende arbejdet hen imod netop topskatteyderne i den nuværende generation, som kan glæde sig over at den gamle elite blev kuppet, så de fik mulighederne. Og som desværre kun tænker på egen yngels fremtid, og ikke det omkringliggende samfund som ungerne skal leve i.

Per Erik Rønne

Det er jo folkeskolen, reelt de politikere der står bag folkeskoleloven, der vælger stadig flere børn fra.

Enhedsskolen kan nemlig aldrig være for alle børn, og hvis man kræver at privatskolerne ikke længere skulle kunne selektere i optaget ville de jo blive lige så børnefjendske som enhedsskolen, der jo er så god til at udgrænse børn der ikke falder ind under målgruppen »artige piger af begge køn med middel intelligens«.

Kristian Jensen

Jeg vil give Stig Larsen ret når han siger:
"Angrebet på friskoleordningen er et direkte angreb på demokratiet"

Min holdning er at særlige subkulturer som eks. mormoner, socialister, ateister m.fl. bør have ret til at drive skoler, der påtager sig særlige hensyn, sålænge der naturligvis føres en saglig undervisning.

Samtidig aflaster elever i privatskoler folkeskolen fra en byrde, hvor tilskuddet til privatskolen rimeligvis kan være af samme størrelse som den økonomiske aflastning. Jesper Schmidt påpeger at forældre til privatskolebørn bidrager mere end de modtager. En ganske mulig udlægning.

Når det så er sagt, så tror jeg desværre netop at Peter B. Jensens beskrivelse står nogenlunde mål med realiteterne, men HUSK Peter: Det som det tog flere generationer at opbygge, og som i grove træk er nedbrudt under den nuværende regering er sket med folkelig opbakning. Regeringen sidder på et demokratisk mandat, så man må jo bare som læmand tage sig til hovedet og udbryde: WHAT HAVE WE DONE? (Ps: Valg Nu!)

Hvis 27,8 % af eleverne i Københavns kommune går på privatskole drænes folkeskolen for de elever ( og forældre) der kunne være rollemodeller for dem folkeskolen bruger rigtig mange ressoucer på fastholde i en god og positiv udvikling. For det jo de velstillede og veluddannede forældres børn, der går på privatskoler i København.
En privatskole i en landkommune etableres, fordi en lille folkeskole skal lukkes, da den hverken er økonomisk rentabel eller har en størrelse, der sikrer et godt fagligt og pædagogisk miljø. Lidt forenklet sagt har privatskolen i landkommunen alle slags børn fra den nedlagte stedlige folkeskole, medens privatskolen i byen primært har velbjærgede forældres børn.
At etablere privatskoler er helt ok - bare ikke for offentlige midler!
D

Hvis 27,8 % af eleverne i Københavns kommune går på privatskole drænes folkeskolen for de elever ( og forældre) der kunne være rollemodeller for dem folkeskolen bruger rigtig mange ressoucer på fastholde i en god og positiv udvikling. For det jo de velstillede og veluddannede forældres børn, der går på privatskoler i København.
En privatskole i en landkommune etableres, fordi en lille folkeskole skal lukkes, da den hverken er økonomisk rentabel eller har en størrelse, der sikrer et godt fagligt og pædagogisk miljø. Lidt forenklet sagt har privatskolen i landkommunen alle slags børn fra den nedlagte stedlige folkeskole, medens privatskolen i byen primært har velbjærgede forældres børn.
At etablere privatskoler er helt ok - bare ikke for offentlige midler!
D

@Claus Andresen

Hvis 27,8 % af eleverne i Københavns kommune går på privatskole drænes folkeskolen for de elever ( og forældre) der kunne være rollemodeller for dem folkeskolen bruger rigtig mange ressourcer på fastholde i en god og positiv udvikling.

Og jeg som troede ungerne gik i skole fordi de skulle lære noget. Hvis det ikke er formålet, så må man jo give dem en løn for deres indsats.
Claus din holdning vil gøre folkeskolen til en ideologisk kampplads, og det bliver ikke noget kønt syn.

Peter B. Jensen

@Kristian Jensen
Jeg benægter på ingen måde at regeringen er demokratisk legitim. Men der har aldrig været en folkelig høring om mange af disse liberalistiske eksperimenter, så jeg kan ikke vurdere om det lever op til den demokratiske ånd - at staten udøver folkets vilje.

Når valg omhandler udvalgte og meget specifikke emner, gerne med alle markedsføringens kneb i brug, er det et aktuelt demokratisk spørgsmål, hvor vidt vi giver mandat til alle de sære ideer som repræsentanterne internt kan finde på. Hvis jeg stemmer på S ville jeg heller ikke finde det i orden, at de omlagde landet til planøkonomi og nationaliserede alting, selv om de var legitime magthavere valgt på et socialistisk mandat.

Det går måske lidt langt fra emnet om skolevalg, men er relevant for fremtidens skolebørn - uanset formen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Stig Larsen

"Og jeg som troede ungerne gik i skole fordi de skulle lære noget. Hvis det ikke er formålet, så må man jo give dem en løn for deres indsats.
Claus din holdning vil gøre folkeskolen til en ideologisk kampplads, og det bliver ikke noget kønt syn."

Det er den allerede i forvejen, hvilket Komsomolen Jens Jonatan Steen's indlæg er et tydeligt tegn på.

Thomas Ole Brask Jørgensen

CEVEA med Jens Jonatan Steen (JJS) i spidsen betragter det stigende antal af elever i privatskoler som et alvorligt problem, fordi en sådan skolegang bidrager til at skabe et atomistisk samfund. For tænketanken er det uspiseligt, at børnenes forældre har mulighed for at fravælge folkeskolen. I tænketankens optik skal folkeskolen pinedød have monopol på undervisning, fordi idealet er en stærk fælles folkeskole, der er afgørende for den sociale sammenhængskraft. Problemet er blot, at den stigende elevtilgang er et resultat af at folkeskolen for flere forældres vedkommende ikke lever op til deres ønsker.
Tænketanken ønsker med egne ord en fordomsfri og saglig debat, men allerede fra første færd parkerer JJS sig på klichéernes holdeplads når det mellem linjerne signaleres, at de familier, der vælger en privatskole har valgt fællesskabet fra. Skolebørn som ikke opdrages i folkeskolen bliver elitære egennyttige kættere, og dem der bliver det, bliver rettænkende uselviske kollektivister. Sandt er det, at forældrene vælger et fællesskab fra, men både dem og deres børn indgår til gengæld i et nyt. Og det skal de selvfølgelig have friheden til. Thi det er en grundlovssikret rettighed, at forældre kan vælge en anden skole end den offentlige. Hvorfor dette karakteriseres af CEVEA som om forældrene melder sig ud af samfundet og lader hånt om den sociale sammenhængskraft har jeg stort besvær med at se. For er de skattebetalende borgere, der sætter børnene i privatskole, ikke også en del af fællesskabet?
Nogle vil naturligvis påstå, at vælger man at placere sine børn i privatskoler, så er det da absolut rimeligt at man afholder udgiften selv. For unddrager privatskolebørnenes forældre ikke en uforholdsmæssig stor mundfuld af fællesskabets midler? En mundfuld, som kunne bruges til at løfte niveauet i folkeskolen? Andre vil påstå, at privatskolerne aflaster folkeskolen for et betydeligt kvantum af elever og netop derfor er det kun rimeligt at de modtager tilskud. For er det ikke et direkte angreb på demokratiet, hvis det af privatskolerne kræves, at de skal leve op til politisk besluttede sociale krav, såsom at tage imod elever med særlige behov, til trods for deres ret til selv at vælge hvilke elever, de vil optage?
Ikke desto mindre er der ingen af disse argumenter der ved et nærmere eftersyn holder 100 procent vand. Det er på ingen måde rimeligt, at forældre med børn i privatskoler også betaler for andres børn i kommuneskoler. Det er ej heller rimeligt at privatskolerne modtager statstilskud og samtidig praktiserer nul-tolerance overfor statsindblanding. Så enten fjerner man statstilskuddet til privatskolerne, bruger pengene på folkeskolen og giver forældrene en skattelettelse som kompensation for deres egenbetaling. Alternativt kunne man indføre man et voucher-system, som ikke er baseret på at støtte den enkelte skole men det enkelte skolebarn. Hvert barn tildeles en voucher på et fast beløb, og så kan man selv vælge om man vil indløse sin voucher på folkeskolen, privatskolen, den muslimske eller kristne friskole osv. Alt hvad der overstiger voucheren skal forældrene selv betale.
Så tilbage står spørgsmålene: Hvorfor maler CEVEA skræmmebilleder af privatskolen og fjendtliggør en mulig fremtidig samarbejdsparter i løsningen på folkeskolens problemer? Hvorfor bruger man ikke energi på at debattere på konstruktiv vis og skabe synergi til fordel for den sociale sammenhængskraft? Svaret synes ligetil. CEVEA er naturligvis ude i et politisk ærinde, som udelukkende bidrager til at skabe mindre social sammenhængskraft i samfundet.

Er det ikke så at bidraget til privatskolerne er mindre end hvad det koster at drive en folkeskole? Så siger jeg bare tak til dem der indirekte bidrager til en billigere folkeskole og blander mig udenom hvordan en privatskole drives.

Hvis folk i stor stil vælger privatskolen, burde man måske se på, hvad den gør godt.

@ Peter

Det er måske som i store deler af det offentlige, et spørgsmål om ledelse af virksomheden. Måske er det private initiativ bare bedre til at 'levere varen' (en god skole) ?

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Peter & Chris

Det er jo lige præcis det som Cevea burde undersøge, men det har tænketanken åbenbart ingen ønsker om.