Læserbrev

Flertal for trafikdrab

Den lykkelige udvikling i de senere år med en nedadgående kurve for antallet af trafikdræbte vil blive vendt. Flere vil dø, lemlæstes og invalideres
Mange trafikanter betragter fartgrænserne nærmest som vejledende og lægger selv noget til, mener Ib Christensen, der ikke forstår, hvordan politikerne kan finde på at hæve hastighedsgrænserne på landevejene.

Mange trafikanter betragter fartgrænserne nærmest som vejledende og lægger selv noget til, mener Ib Christensen, der ikke forstår, hvordan politikerne kan finde på at hæve hastighedsgrænserne på landevejene.

Henning Bagger

13. september 2010

På sædvanlig blokpolitisk vis har regeringen sikret sig et flertal for at hæve hastighedsgrænserne på landevejene fra 80 til 90 km/ti-men, ganske vist i første omgang kun som en forsøgsordning. V, K, DF og LA vil have farten sat op.

Dette til trods for, at trafikforskningen entydigt viser, at en stigning i middelhastigheden på 10 km/ti-men resulterer i mere end 50 procent flere ulykker, og at risikoen for at blive slået ihjel stiger med 60 procent, hvis man kører galt med 90 km/timen i stedet for med 80 km/timen.

Da man forhøjede hastighedsgrænsen på motorvejene fra 110 km/timen til 130 km/timen, steg antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 10 procent.

Med i billedet hører, at mange trafikanter betragter fartgrænserne nærmest som vejledende og lægger selv noget til, således at gennemsnitshastigheden f.eks. på jyske landeveje reelt er 90-100 km/timen. Bliver dette legaliseret, vil den reelle gennemsnitshastighed erfaringsmæssigt blive 100-110 km/timen.

Vælgerne må afvise det

Færdselskontrollen er med politireformen blevet reduceret med 40 procent, så det er nærmest 'gratis' at overtræde hastighedsgrænserne. Intet i regeringens udspil antyder, at man vil skærpe færdselskontrollen eller gøre vejene mere trafiksikre. Det er jo sparetid.

Der vil ganske vist blive opsat et antal 'stærekasser', hvilket er godt, men bilisters tilbøjelighed til at sætte farten op efter at have passeret en stærekasse, gør, at dette overvågningssystem langtfra er 100 procent effektivt.

I Sverige har man i stor udstrækning adskilt trafikretningerne på landevejene, så man forhindrer frontalkollisioner. Det drømmer man ikke om at gøre i Danmark, trods vort i forhold til Sverige beskedne vejnet.

Bilisterne skal have lov til at køre med rasende fart på de lange, lige stræk i Jylland og andre steder. Det giver flere af de grufulde frontalkollisioner, og den lykkelige udvikling i de senere år med en nedadgående kurve for antallet af trafikdræbte vil blive vendt. Flere vil dø, lemlæstes og invalideres.

I 'gamle dage' blev folketingsmedlemmerne stillet frit, når der stemtes om hastighedsgrænser i trafikken. De tider er forbi med nutidens topstyrede folketingsgrupper, hvor medlemmerne betragtes som stemmekvæg og selv agerer som sådan.

Hvis det, der reelt er et flertal for accept af flere dræbte og tilskadekomne i trafikken, skal afværges, må man håbe, at Folketingets oppositionspartier ikke bare stemmer imod regeringens uansvarlige forslag, men at de også i givet fald benytter grundlovens § 42 til at få lovforslaget sendt til folkeafstemning.

Jeg er sikker på, at vælgerne vil afvise det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo, det værste er dog de kæmpe lastbiler, der huserer i rasende fart på landevejene.
De holder sig ikke tilbage og især i sving er det på hængende hår, de kommer rundt uden at svinge over i modsatte vejbane.
Der er mange lange lige stræk i Jylland. Det er dræbende kedsommeligt at køre 80 der ..når man er den eneste bil i miles omkreds.
Stærekasserne skal være mange i antal for at virke.
Denne gang skal det ikke være attrapper, som det var sidst, da LeneE var justitsminister..hver anden var en tom kasse!!! (ved det fra en elektriker, der satte dem op) .

Rachel Henderson

Hellere komme for sent, end slet ikke at komme.

Hvis du skal nå noget, så tag hjemmefra i god tid, istedet for at overskride hastighedsbegræsningerne. Eller parkér kareten og brug din mobiltelefon til at sige at du bliver forsinket.

Hvis du keder dig i bilen, så brug cruise control, og hør en lydbog imens. Eller tag konsekvensen og tag toget, hvor man kan sidde og læse i fred.

Forlang bedre kollektiv trafik i stedet for at forlange de hovedløse hastigheder, der virkelig dræber, når uheldet er ude. Og uheldet er ude utrolig tit....

Kristian Jensen

Ib Christensen nævner "stærekasser". De kan i sig selv skabe problemer idét forsigtige billister vil være tilbøjelig til at holde en hastighede langt under det tilladte (og anbefalet). Det skyldes at et speedometer viser for meget og for at sikre sig ikke at blive "fanget", vil man både køre under det tilladte og holde sig under speedometerets grænse. Jeg håber ikke "stærekasser" når samme udbredelse i DK som tilfældet er i eks. Norge.

Arno Victor Nielsen

Den afdankede politikers sidste sag

Ib Christensen havde ikke held med at stoppe jordprisernes himmelflugt, og Retsforbundet røg ud af Folketinget. Nu har han kastet sig over nyt utopisk projekt: at bringe antallet af trafikofre ned, hvilket stort set kun kan lade sig gøre ved at forbyde hastigheder over 0 km i timen.
Trafiksikkerhedsindustriens største problem er jo nok at trafikusikkerheden bliver mindre og mindre. Det skulle jo nødigt gå op for befolkningen og især politikerne, at der egentlig ikke er noget problem med trafiksikkerheden.
Jeg har bemærket, at man nu altid lægger antallet dræbte og tilskadekomne sammen, så man kan få et skræmmende stort tal. Befolkningen skal ikke opdage, hvor godt det går.
“Én er én for meget”, råber trafiksikkerhedsfanatikerne. Der er også tilfælde, hvor man ikke kan påvise nogen trafikusikkerhed overhovedet. Det forhindrer dog ikke trafiksikkerhedsindustrien i at slå til. Tværtimod, for nu gælder det om at fastholde den paradisiske uskyldstilstand, og forebygge at det nogensinde skal begynde at gå i den forkerte retning.
Antallet af dræbte og tilskadekomne er faldet, ja nærmest halveret på 5 år. I 1968 var der 20.000 ulykker med personskader, i 2005 var tallet 5.400. Det er helt utroligt, at dødstallet nu er på niveau med 1946, hvor der var 300.000 biler, og nu er der 2,6 mio. biler.
Trafikforskere og trafikpolitikere slynger om sig med tal, som bare skal udstille deres egen betydning. Hvis man betragter uheldstallene i lyset af hvor meget der transporteres, hvor mange kilometer der tilbagelægges, så er risikoen for at bevæge sig ud i trafikken blevet markant mindre.
Hvorfor er politikerne så optaget af at mindske antallet af trafikuheld samtidig med at de lukker mere end hver anden skadestue? Hvor mange trafikofre vil nu dø på den timelange rejse til nærmeste skadestue?
Faktum og fakta er dog, at der dør færre og færre. Og færre og færre overtræder færdselsloven. I 2007 var faldet i lovovertrædelser 12 procent. Men det forhindrer jo ikke politiet i at producere et stort antal lovovertrædere, hvis politikerne beder om det. I 2005 var der 137.511 færdselssyndere, i 2007 var der 109.348, i 2002 var der kun 80.375. På tre år skulle antallet af trafiksyndere være næsten fordoblet! Mon dog? Og det samtidig med at usikkerheden på vejene bliver mindre. Som I kan se, skal man med Churchills ord aldrig stole på en statistik, man ikke selv har forfalsket.
I 1999 skrabede staten 290 mio ind i trafikbøder. I 2005 var beløbet vokset til 830 mio, i 2006 nåede vi 1.029 og i 2007: 783 mio. De tal har intet med den reelle trafikusikkerhed at gøre. De afspejler måske bare at der er kommet resultatløn til politiledelsen.
Hvad får vi for de ca 300 døde i trafikken? Vi får trafik. Vi får et hypermoderne hastighedssamfund. Ingen af de ca 300, der dør på de danske veje, dør forgæves.
Det kan ikke være noget mål i sig selv, at få antallet af trafikdræbte ned. Vi skal se på, hvad vi får for vore trafikofre.

Kristian Jensen

Arno Victor Nielsen:

Ahh... Det kan vist godt være et mål i sig selv at få antallet af trafikdræbte ned. Arbejder du som bedemand?

Men ellers er jeg da meget enig. Flere gange har man hørt trafikordfører, ministre m.fl. udtale sig "ét offer er ét for meget". Fuldstændig meningsløst udsagn medmindre man virkelig mener at de eneste der skal have tilladelse til at køre på vejene er udrykningskøretøjer. Og måske burde de også forbydes.

Så vi bør nok ansue problemstillingen udfra en balanceprioritering. Hvad får vi for vore trafikdrab. Og dernæst se på løsningmetoder, der ikke modarbejder behovet for fleksibilitet og hastighed.

Man kører i forvejen med den hastighed.

Har ofte tænkt på om politiet er nedlagt? Eller om de først kommer frem ved lovlige demonstrationer?

Hvad laver de ellers?

Rachel Henderson

Ja, hvad får vi for vore trafikdrab og hvad får vi hvis vi bliver lemlæstet i trafikken?

Svaret er, som tilstanden er nu: ikke ret meget.

Erstatning for svie og smerte er ikke ret stor. Er selv blevet kørt ned en gang, og skulle først gennem et civilt søgsmål, hvor jeg endte med at få en latterlig lille erstatning, fordi jeg var studerende og derfor ikke havde "tabt arbejdsfortjeneste". Den danske praksis behandler trafikofre svinsk.

Så hellere den amerikanske praksis hvor man kan sagsøge folk fra hus og hjem - så kan folk måske lære at køre hensynsfuldt.

Hans Jørgen Lassen

Vi skal se på, hvad vi får for vore trafikofre.

Skal vi det? Og hvad får vi så for dem?

Menneskeofring er jo kendt tilbage i oldtiden, og i mange kulturer.

Jøderne forbød så den slags, og vendepunktet er beskrevet i Det gamle Testamente med historien om Abraham og Isak.

Kristendommen genoptog den urgamle tradition ved at lade ofringen af Jesus være centrum af troen. Et tilbageskridt i forhold til jødedommen.

Nu plæderer Arno Victor Nielsen for menneskeofring i moderne tid. Ikke på religiøst, men på trafikpolitisk, utilitaristisk grundlag.

Endnu et tilbageskridt.

Morten Kjeldgaard

Hans Jørgen skrev:

Nu plæderer Arno Victor Nielsen for menneskeofring i moderne tid. Ikke på religiøst, men på trafikpolitisk, utilitaristisk grundlag.

Ja, hvis nu vi kunne kvantificere smerten ved dødsfald, omkostningerne ved lemlæstelse af produktionskræfterne, genoptræning osv., indregne besparelsen og merindtjeningen ved at folk kommer hurtigere frem til fiskefabrikkerne, og stille alt dette op som en funktion af færdselshastigheden, så ville man ved at differentiere denne funktion finde den optimale færdselshastighed i forholdet til alle disse parametre.

Bonus ved en sådan tilgang var, at så var vi for tid og evighed fri for at høre fra overvintrede filosoffer som Victor Arno Nielsen.

Indlæggets tese er ca 30 år for sent.

Udviklingen dræber, fortiden var bedre og alle kan samle stemmer på at det historiske,glemte Danmark var meget, meget bedre.

Opdragsholderen spiller på en forestillet lykkeverden, hvor ingen kommer til skade.

Nogle enkle forholdsregler er dog ikke implementeret.

Hvor må forældre lukke deres børn ud af bilen i trafiksiden foran skolen?

Hvorfor er børnekajakker ikke synkefri med billigt skum?

Du er sikkert parat med flere eksempler, der nemt kan gøre en forskel.

Hastighedsgrænser er hvad du MINDST skal køre, for ikke at være til 'gene for trafikken'.
Det er reelt et vækst-filosofisk påbud. Det er forklædt som 'forbud' overvejende fordi forbud (der opfattes som rettet mod DE ANDRE, sælger politisk i forhold til påbud, som opfattes som rettet mod EEN SELV.
At dette er spadens rigtige navn kan enhver forvisse sig om ved enhver bilist. De frygter langt mere psykopaters dythorn end lovens fjerne arm, - for hvem hastighedsbøder iøvrigt ikke er en håndhævelsespligt, men et såkaldt 'Keynessiansk Håndtag' når der mangler penge og rapporter i Fem-års-planen.

Rachel Henderson

Jeg kan slet ikke forstå hvordan nogen kan acceptere ekstra døde og lemlæstede, bare for at spare 5-10 minutter på en tur = det, der spares ved at hæve hastigheden fra 80 til 90 km/t.

Hertil kommer det ekstra brændstofforbrug ved den øgede hastighed og den ekstra larm for de omkringboende.

Det er hvad vi får for de ekstra døde og lemlæstede:
lidt ussel tid, dårligere luft, og ekstra larm.

vi kunne jo også sætte hastighedsgrænsen ned til 0 km/t, så ville det helt sikkert minimere antallet af dræbte i trafikken....... det essentielle er, hvor ligger balancen mellem en dynamisk og sikker hastighedsbegrænsning, og det er dæleme svært at sige ----gør op med dig selv, hvor mange døde du vil acceptere :o) (meget politisk ukorrekt smiley)

Man kunne også gå ind for fri hastighed på alle veje på den betingelse, at alt hvad der ligner airbags (eller hedder det luftposer på dansk ..?) skulle forbydes, og i stedet udskifes med skarpe jernspyd ...

Jørgen Jørgensen

Arno - hvadenten man er afdanket politiker eller afdanket filosof synes jeg det er usympatisk at rive folk det i næsen - vi har vel alle et efterår, hvor vi stadig må ytre os;-)

Du synes åbenbart det er forkasteligt, at antallet af trafikdræbte er gået ned - så nu kan vi roligt sætte fartgrænserne op.

Det er jeg imod.

Jeg kører bil med airbag, så jeg kunne egentlig være ligeglad - men cyklister og fodgængere bliver altså udsat for større fare, hvis hastighedsgrænserne kommer op.

Jeg tror tyskerne er lidt foran os på det punkt - fri hastighed på motorvejene - så er det kun bilisterne selv, der kommer til skade - og kun de, der vælger at køre på motorvej.

mvh Jørgen

Tom W. Petersen

Altså nogle gange er det virkelig skægt at følge med i de her debatter!
Filosoffen Arno Victor Nielsen argumenterede i oktober 1997 i en kronik her i avisen meget ivrigt imod forbedret teknologi til overvågning at bilisters overskridelser af fartgrænserne! Bl.a. skrev han, for lissom at retfærdiggøre overskridelserne: "Synsmaskinen slår til, hvis farten er bare ni kilometer mere i timen end den foreskrevne max hastighed. Og en bil af høj klasse kan jo let lægge ni kilometer på, uden at føreren bemærker det, så mange mennesker vil fremover blive anklaget for forbrydelser mod trafiksikkerheden - forbrydelser de ikke har villet begå og ej heller husker at have begået." Han siger altså, at når bilens fører ikke har nogen bevidsthed om, hvor hurtigt han kører, er det urimeligt, at myndighederne søger at kontrollere ham - når han nu ikke kan det selv!
Men siden er det åbenbart blevet bedre. Mon det er på trods af den angiveligt forøgede kontrol?

Tom W. Petersen

Der er iøvrigt noget sygt ved tanken om, at så mange pæne, ordentlige, lovlydige borgere - kører på lovlig vis, hvis de forventer at blive kontrolleret - men af den grund, og ikke for at undgå ulykker og trafikdrab.

Tom W. Petersen

Det er dybt uanstændigt af filosoffen Arno Victor Nielsen at inddrage Ib Christensens alder og otium i sit forsøg på at imødegå ham.
Det fremgår meget tydeligt af alt det ovenstående, at Christensen er langt klogere, end Nielsen er på sit nuværende udviklingstrin.