Kommentar

Forskere og politikere vil gøre privatskoler sociale

Stærkt unuanceret fremkommer chefanaly-tikeren fra Cevea, Jens Jonatan Steen, med ud-sagn som, at 'vi i Dan-mark bruger fællesska-bets penge til at betale for en lukket fest, når eleverne tjekker ind på privatskolerne med en stor offentlig støtte i hånden'
Debat
2. september 2010

Hovedpåstanden i artiklen (23. august) går på, at de private skoler er asociale og udelukkende tager de stærke ind. Faktum er, at elevfordelingen på de frie skoler nærmest er identisk med den i folkeskolen. Samtidig er det flabet at påstå, at privatskolerne ikke er villige til at løfte de sociale opgaver og indtage elever med »mindre ressourcer«. Og det bliver jo helt betonsocialistisk, når det problematiseres, at der er mange, der klarer sig godt på de private skoler. Skulle det nu være forbudt? De private skoler vil meget gerne være med til at sikre så mange som muligt en god skolegang. De faglige ambitioner er store, men det er åbenbart en asocial ambition? Og hvorfor skal forældrene skældes ud? At kalde dette for et 'udskillelsesløb' er så meget mere vanvittigt i og med, at mange frie skoler bidrager med 'mønsterbrydere' i et omfang, der ofte overgår folkeskolens bidrag.

I Danmark er der en lang tradition for at give tilskud til privatskolerne. De frie skolers foreninger og politikere fra alle sider er enige om, at skolerne skal være et alternativt tilbud til alle forældre. Det er ikke pengene, der skal styre. Der er plads til både ressourcesvage og stærke elever. De frie skoler er udtryk for et demokratisk overskud, hvor staten overlader ansvaret for barnets undervisning til forældrenes afgørelse og samtidig understøtter behovet for forskellige undervisningstilbud.

Unik tradition

Det tager hensyn til forskellighed (diversitet) og er ydermere et smukt udtryk for et samfund, der værner om mindretalsrettigheder. Steen har den bombastiske indstilling, at staten ved bedre end forældrene, og at det ikke er en rigdom, at skoler overordnet kan basere deres virksomhed ud fra en anden pædagogisk, politisk eller religiøs grundholdning.

Vores friskoletradition er ikke unik, postulerer Cevea så. Jo - i høj grad, og en sammenligning med frie skoler i Sverige er udtryk for en fatal mangel på forståelse af det danske system. Skolepolitikerne er heldigvis klogere og ved, at princippet med 'pengene-følger-eleven' (voucherprincippet) er aldeles ødelæggende for netop det alternative. Det holdningsmæssige og pædagogiske storeksperimentarium ville blive slået i stykker. Det skal også bemærkes, at voucherprincippet tillader en 'kapitalistisk profitinteresse'! Sådan er det i Sverige, men heldigvis ikke i Danmark. Her skal et eventuelt overskud på driften forblive i skolen og bruges til børnenes bedste.

Langt fra virkeligheden

Videre kalder Steen det for »en urimelig omprioritering af almindelige skatteyderes penge« og argumenterer i Cevea-notatet med, at den ufaglærte arbejder bidrager til, at direktøren billigt kan sende sin søn på privatskolen. Det forholder sig nærmest stik modsat. Cevea synes helt at have overset den kendsgerning, at både arbejder og direktør betaler skat. Direktøren alt andet lige nok mest. Og forældre med børn på privatskole får vel at mærke ikke ligningsmæssige fradrag for skolepengebetaling. Undersøgelser dokumenterer, at de frie skoler ud fra en samfundsmæssig betragtning er en fin forretning. Gik alle de frie grundskolers børn i folkeskolen, ville skatterne alene af den grund skulle øges med mindst en milliard kroner.

Der er aldeles ikke tale om en omprioritering af skatteydernes penge, hvor de private skoler nasser på fællesskabet. Tværtimod bidrager skolernes forældre selv til finansieringen. Det er et banalt regnestykke: Et privatskolebarn koster noget mindre end et gennemsnitligt folkeskolebarn, og ydermere betaler forældrene så i mange tilfælde over 12.000 kr. i skolepenge pr. barn/år. Det brokker vi os ikke over. Det er netop betalingen for friheden og samtidig betalingen for, at de frie skoler også kan være et tilbud for andre end direktører. Der er således en bred sammensætning af 'klasser og samfundslag' på de frie skoler, og eksempelvis matcher også andelen af specialundervisningstunge elever meget præcist folkeskolens.

Når nogen så hævder, at de frie elevpladser fordeles gennem ugennemskuelige ventelister, at skolelederne smider de krævende elever ud, og at man selvfedt nøjes med et uforpligtende tilsyn mellem de frie skoler, er det så langt fra virkeligheden, at jeg savner ord.

Lad os nu komme i gang med at skabe den gode, dynamiske og vidtfavnende grundskole i verdensklasse. Det synes vi, at alle børn fortjener - uanset om de går i folkeskolen eller på den private!

Kurt Ernst er formand for Danmarks Privatskoleforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her