Interview

'Vi har forsøgt at drive partnerskabet i gang'

Undervisningsministeren meldte mandag ud, at Danmarks Lærerforening ikke vil samarbejde om folkeskolen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er lodret uenig
Debat
29. september 2010

Først blev Danmarks Lærer-forening inviteret til at deltage i det nationale samarbejde om folkeskolens fremtid. Mandag aflyste undervisningsminister Tina Neder- gaard (V) forhandlingerne, angiveligt fordi lærerne ikke ville samarbejde. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har dog en anden opfattelse af forløbet.

»Jeg er dybt rystet. Vi modtager et udspil fredag. Det sender vi et svar på mandag eftermiddag, og det næste, jeg oplever, er, at ministeren står på TV 2 News live og fortæller, at partnerskabet er aflyst. Der har ikke på noget tidspunkt været det, man kunne kalde forhandlinger i partnerskabet. Vi har aldrig mødtes samlet. Det har været ministeren, der holdt møder med de enkelte organisationer, men vi har aldrig siddet ved samme bord, og vi har aldrig fået en kommentar på vores udspil.«

- Ifølge Tina Nedergaard har Danmarks Lærerforening bare siddet i et hjørne med korslagte arme. Hvorfor vil I ikke samarbejde med regeringen?

»Det er et fuldstændig andet billede, jeg har. Vi har sendt adskillige udspil til regeringen. Så sent som den 8. september skrev jeg til statsminister Lars Løkke Rasmussen og sagde, at jeg var usikker på status, og at vi hurtigst muligt skulle få et partnerskab i gang. Vi har bestemt ikke siddet henne i et hjørne, tværtimod har vi forsøgt at drive partnerskabet i gang.«

- Og I modtog ikke nogen reaktioner på jeres opfordringer?

»Det eneste, vi har modtaget, er forslaget i fredags. Det svarede vi på mandag, men allerede inden vi kunne nå at diskutere vores forslag til kvalitetsforbedringer, havde undervisningsministeren aflyst mødet.«

- Tina Nedergaard mener selv, at regeringens syv mål er ambitiøse. Er det jer, der er stædige?

»Nej, slet ikke. Jeg synes sandelig også, at vi har ambitiøse mål. Der, hvor vi er stået af, er ved regeringens meget luftige og uhåndterlige mål. Som for eksempel målsætningen om, at eleverne i 8. klasse i 2020 skal kunne det, man i dag kan i 9.. Vi har spillet ud med, at vi i løbet af fem år skal halvere antallet af elever, der går ud af skolen med dårlige læsekundskaber. Det synes jeg, er et særdeles ambitiøst mål.«

Skævvrider indholdet

- Hvorfor siger I nej til offentliggørelse af nationale test?

»Al forskning viser, at hvis man først begynder at offentliggøre resultaterne, skæv- vrides undervisningen til ugunst for eleverne. Og det kan vi ikke være med til. Selvfølgelig skal vi ikke gennemføre en plan, som vi med sikkerhed ved giver eleverne dårligere undervisning.«

- Men er det et problem med test i det hele taget, eller ligger problemet i offentliggørelsen?

»Problemet bliver forstærket, hvis testene bliver offentliggjort. I det hele taget har test en tendens til at skævvride indholdet i undervisningen. Men forskningen viser, at det at offentliggøre resultaterne vil forstærke tendensen meget. Også danske forskere har meldt sig på banen med en advarsel om, at det må man ikke gennemføre.«

- Regeringens rejsehold anbefaler offentliggørelse af nationale testresultater. Et flertal af forældrene er enige i, at de skal offentliggøres, og eleverne accepterer også forslaget. Hvorfor står I stejlt på jeres nej?

»Eleverne synes ikke, det er en god ide at offentliggøre test. Jeg er helt overbevist om, at hvis man ikke havde brugt en primitiv meningsmåling, men havde stillet problemstillingen ordentligt op for forældrene og gjort opmærksom på undersøgelsesresultaterne, så havde man fået et helt andet svar.«

- Så det er ikke snarere et spørgsmål om, at offentliggørelsen af testresultater vil ramme den enkelte skoles ledelse og lærere på forfængeligheden?

»Overhovedet ikke. Det har intet med det at gøre. Og hvis nogen vil skyde os den slags i skoene, så burde de i det mindste sætte sig ind i den meget massive forskning, der er på dette område.«

- Men kunne man ikke forvente af jer, at I som offentligt ansatte ville spille lidt mere med på politikernes forslag?

»Derfor har vi allerede i maj måned præsenteret en anden måde at skabe åbenhed om folkeskolens resultater på for statsministeren. En måde, som i virkeligheden vil give et meget mere retvisende billede af skolens resultater. Og en måde at undgå de negative resultater ved offentliggørelsen af nationale test. Vi har også præsenteret forslaget efterfølgende. Vi har aldrig nogensinde sagt nej til at deltage i et samarbejde uden at komme med et konstruktivt forslag. Heller ikke i denne sammenhæng.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Sarpsborg

At holde fast i egen faglighed og viden er det eneste rigtige for lærerne at gøre i denne tid hvor politikerne står med narrehat på og inviterer til klovnecirkus.

Vi vil kæmpe med næb og klør for at sikre gode levevilkår og uddannelser til vores børn, også selv om regeringen begynder at uddele 'dummebøder'.

Hvis ikke det bedste argument kan vinde, så er der jo dømt trin ét på konflikttrappen!