Læserbrev

Fremtidens mediestøtte: Støt nyhederne, ikke distributionen!

Debat
15. september 2010

Selv om vi mener, at Danmark er verdens navle, og at vi 5,5 mio. mennesker indtager en førende plads i denne verden, så må vi bare erkende, at dansk er et meget begrænset sprogområde, og at vi oversvømmes af udenlandsk information. Så hvis dansk journalistik skal have en bærende rolle i fremtidens danske mediebillede, og vi ikke bare skal overlade denne opgave helt til public service-aktørerne, kan støtte af danske medier godt forsvares.

I dag støttes dagbladenes trykte publikationer direkte via en distributionsstøtte og indirekte ved, at der ikke opkræves moms på dagbladenes betalte abonnementer. Samlet bliver det over en mia. kroner som vi, som skatteborgere, betaler for at læse nyheder på papir og få tryksværte på fingrene.

Så lang tid støtten gives til én bestemt distributionsplatform - i dette tilfælde print, dvs. trykkerierne og til distributionsvirksomhederne - kommer aviserne næppe til at ændre på dette forhold.

De sidder fastlåst på en støtte, der holder dem i skak i forhold til at flytte hele distributionen over på deres websites, personaliserede nyhedsbreve eller en direkte leverance til en iPad eller den underskov af nye Tablet PC's der skyder frem. Men dette faktum er endnu ikke gået op for landets mediepolitiske ordførere.

Debatskabende

Argumentet 'det er kun de trykte avisredaktionerne, der producerer rigtigt indhold' høres ofte i kulissen. Men sådan forholder det sig bare ikke længere: Den seriøse og samfundsrelevante journalistik finder man i dag på nettet i mindst lige så høj grad som i trykte aviser. Tag f.eks. IT-bloggeren Dorte Toft, der på business.dk og computerworld.dk satte IT-factory-lavinen i gang. Hvad med ComON.dk's afdækning af skandalen om rodet i den digitale tinglysning? Der produceres masser af debatskabende journalistik på nettet, og der kunne produceres endnu mere.

Fremtidens mediestøtte skal støtte nyhedsproduktionen og skal lade forbrugerne selv vælge, om de ønsker at betale en højere pris for en avis smidt ind ad brevsprækken, eller de vil have det på nettet eller på en iPad distributionsplatform. Lav en gennemgang af danske nyhedsproducerende medier og støt redaktionel kvantitativ og kvalitativ produktion i stedet for at støtte trykpressens dødssang.

I morgen mødes Bent Falbert, Erik Bjerager, Ulrik Krag og Christian Peytz til debatmøde om fremtidens medielandskab. Læs mere - bl.a. indlæg fra de tre andre - på www.informa-tion.dk/copenhagenclash

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aviser skal afskaffes, det er levn fra fortiden. Websites er ikke fremtiden, det er tiden.

Jeg kan dog se en interesse i at holde på monopolet for meninger, eller dannelse af samme. Men de lever på lånt tid.

Journalistik er vigtig – ikke papiraviser
Af Frede Jakobsen, Svendborgs NetAvis
Jeg hører til den svindende gruppe mennesker, der elsker aviser. Papiraviser. Det ville være mærkeligt andet efter mere end 40 år som journalist på først og fremmest dagblade. Men jeg er også realist. Deres tid – som vi kender dem i dag – er ved at være omme. Mange af dem holdes kunstigt i live – af tilskud fra staten betalt via skatten af de borgere, som i stadigt stigende omfang vælger aviserne fra og går på nettet for at hente nyheder, reportager, analyser, kommentarer. Langt fra kun på de samme bladhuses net-sider. Specielt ikke lokalt, hvor papiravisernes grundige og kritiske journalistik af mange gode og endnu flere dårlige grunde er nedprioriteret til fordel for hurtige, korte og – tror chefredaktionerne – populære historier med en bred appel. Oplagstallene fortæller, at de tager fejl.
Det er også lige meget. Det er ikke vigtigt – af andet end nostalgiske grunde – at papiraviserne overlever. Det vigtige er, at journalistikken overlever. Det er den, der har en samfundsmæssig betydning. Journalistikken. Ikke papiret. Indholdet, ikke formen. Derfor er det bagstræberisk knald i låget, at den gigantiske (men samtidig alt for lille) statslige mediestøtte er bundet til papiraviser. Til noget, som – like it or not – er på vej i graven. Begravelsen vil næppe blive bemærket af mange borgere under 35 år.
Helt lokalt – i en by, i en kommune – rundt om i landet står det allerværst til som følge af papiravisernes indskrænkninger, nedskæringer og deraf følgende prioriteringer af det lette, det hurtige, det korte, det bekvemme. Jeg mener, siderne skal jo fyldes, og bladhusenes netaviser opdateres – med endnu kortere, endnu lettere historier, ikke af hensyn til journalistikken, men af hensyn til at generere klik nok til at sælge bannerreklamer. Den samfundsmæssigt vigtige rolle som kritisk vagthund – den rolle, som dybest set er begrundelsen for statsstøtten – udfylder disse papiraviser ikke længere. Højst i glimt. Og i festtaler.
Uden en øre i støtte vokser der samtidig – og af ovennævnte grunde – nye, lokale netaviser frem, som med større eller mindre held forsøger at overtage en vigtig del af den opgave, som papiraviserne varetager i stadigt mindre omfang – vagthunden, som kigger alle lokale magthavere efter i sømmene, kontrollerer om deres ord og handlinger stemmer overens, hvad enten det er det lokale bystyres politikere, erhvervsledere, fagforeningsbosser, organisationsledere. Med andre ord alle, som har eller har fået magt til at agere på andres vegne.
Cut the crap – tilbage til journalistikken. Ud fra den devise er Svendborgs NetAvis startet 1. marts. På et halvt år, oven i købet med en sommer ind over, har avisen nu fået flere tusinde daglige læsere. Af nyhedsjournalistik med vægt på politik, samfundsforhold, kultur, grundigt og – hvis det er nødvendigt, og det er det som regel – langt for at fortælle hele historien. Hvormed tesen om, at på nettet skal det være kort, er blevet dementeret. Bare det er nyt, vedkommende, grundigt, godt skrevet – så er der læsere til emner, der har samfundsmæssig betydning i lokalområdet. Og ikke bare læsere, men aktive deltagere, der ofte straks efter læsningen skriver kommentarer til artiklerne.
Svendborgs NetAvis’ succes viser, at behovet er til stede. For mere, mere væsentlig, mere grundig, mere kritisk, mere kompromisløs journalistik om emner, som betyder noget for lokalsamfundene. Men uden penge går det ikke – i længden. Og mange af os kæmper med at finde modeller til at få biksen til at løbe rundt. Netop løbe rundt, ikke for at tjene store penge. For Svendborgs NetAvis har det – foreløbig – været et halvt år kun med udgifter.
Og pengene – dem fra staten, altså – dem skummer de gamle, kælne, fede katte i bladhusene. De slikker sig om munden, som var det livgivende fløde. Hvad det sådan set også er. Til netmedierne, hvoraf en del i dag er ved at overtage den rolle, som dagbladene ideelt skulle have udfyldt (og engang udfyldte), er der end ikke en skål tynd skummetmælk. Skønt det er netmedier som Svendborgs NetAvis, der i dag har de skarpe kløer fremme for at kradse dybere, og ikke kun i overfladen, for at få de informationer frem, som befolkningen skal kende, eller have mulighed for at kende, for at kunne tage stilling. Og det er vel – alt andet lige – derfor, der er noget, der hedder statslig mediestøtte i et demokrati.

Henrik Sarpsborg

Jeg synes det er meget rigtigt at give statsstøtte til statsejede virksomheder, men ikke til private aktører. DK har en demokratisk interesse i at sikre en medieinfrastruktur med solid kvalitet. Det gør DR. Så de burde prioriteres efter min mening, og deres lokal stationer udbygges på bekostning af private virksomheder på overførselsindkomster. Hvis de kan konkurrere, fint. Hvis ikke, get lost!

Fjern al mediestøtte, brug pengene på at sikre kvaliteten af DR, og lad private aktører klare sig selv på frie markedsvilkår!

Hvilke nyheder?
"Den seriøse og samfundsrelevante journalistik finder man i dag på nettet".
Skal vi fremme eksempelvis
Uriasposten.dk, Sappho.dk, Snaphanen.dk, Morten Uhrskovs blok på JP, Hodja.dk, de mange danske og udenlandske Nej til Moskeer m.m.fl.?
Eller hvilken politiske presse skal vi støtte, når dagbladene i dag med få undtagelser er en vifte af højrefløjens ideologier?
Borgerskabet kan på bedste demokratiske vis sige, at "fremtidens mediestøtte skal støtte nyhedsproduktionen og skal lade forbrugerne selv vælge..." Sådan ender også her demokratiet i det frie valg, især for dem, der har pengene til rådighed.