Læsetid: 2 min.

Fremtidens mediestøtte: Støt nyhederne, ikke distributionen!

Argumentet ”det er kun de trykte avisredaktionerne, der producerer rigtigt indhold” høres ofte i kulissen. Men sådan forholder det sig bare ikke længere
Debat
10. september 2010

Selvom vi mener at Danmark er verdens navle, og at vi 5,5 mio. mennesker indtager en førende plads i denne verden, så må vi bare erkende, at dansk er et meget begrænset sprogområde, og at vi oversvømmes med udenlandsk information. Så hvis dansk journalistik skal have en bærende rolle i fremtidens danske mediebillede, og vi ikke bare skal overlade denne opgave helt til public service aktørerne, kan støtte af danske medier godt forsvares.

I dag støttes dagbladenes trykte publikationer direkte via en distributionsstøtte og indirekte ved, at der ikke opkræves moms på dagbladenes betalte abonnementer. Samlet bliver det over 1 mia. kroner som vi, som skatteborgere, betaler for at læse nyheder på papir og få tryksværte på fingrene.

Så lang tid støtten gives til én bestemt distributionsplatform – i dette tilfælde print, dvs. trykkerierne og til distributionsvirksomhederne – kommer aviserne næppe til at ændre på dette forhold. De sidder fastlåst på en støtte, der holder dem i skak i forhold til at flytte hele distributionen over på deres websites, personaliserede nyhedsbreve eller en direkte leverance til en iPad eller den underskov af nye Tablet PC’s der skyder frem. Men dette faktum er endnu ikke gået op for landets mediepolitiske ordførere.

Argumentet ”det er kun de trykte avisredaktionerne, der producerer rigtigt indhold” høres ofte i kulissen. Men sådan forholder det sig bare ikke længere: Den seriøse og samfundsrelevante journalistik finder man i dag på nettet i mindst lige så høj grad som i trykte aviser. Tag f.eks. IT-bloggeren Dorte Toft, der på business.dk og computerworld.dk satte IT-factory-lavinen i gang. Hvad med ComON.dk’s afdækning af skandalen om rodet i den digitale tinglysning? Der produceres masser af debatskabende journalistik på nettet, og der kunne produceres endnu mere.

Fremtidens mediestøtte skal støtte nyhedsproduktionen og skal lade forbrugerne selv vælge om de ønsker at betale en højere pris for en avis smidt ind ad brevsprækken, eller de vil have det på nettet eller på en iPad distributionsplatform. Lav en gennemgang af danske nyhedsproducerende medier og støt redaktionel kvantitativ og kvalitativ produktion i stedet for at støtte trykpressens dødssang!

Ulrik Krag er direktør i Mediaprovider A/S Mediaprovider udgiver nyheder, artikler op tests via magasiner, fagpresse, websites, nyhedsbreve og webTV. Mediaprovider udgiver i alt 6 medier hvoraf 4 også findes som printmedier. Mediaprovider modtager hverken distributionsstøtte eller er berettiget til momsfritagelse

Serie

Copenhagen Clash

Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på

Seneste artikler

  • Debatmøde om mediestøtten

    10. september 2010
    Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på
  • Danskerne har taget nettet til sig. Men hvad med politikerne?

    10. september 2010
    Det er bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal
  • Statsstøtte som livsredder

    10. september 2010
    Dansk demokrati vil blive invalideret i kritisk grad, hvis mediestøtten til dagbladene bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her