Kommentar

Friskolerne løfter den fælles opgave

Friskolerne vil gerne dialogen, men en dialog forudsætter to parter som i et åbent og ærligt samarbejde vil spille sammen for at løse de fælles udfordringer. Det er ikke troværdigt, når man blot vedvarende skubber ansvaret for folkeskolens påståede dårligdomme over på friskolernes succes
Debat
15. september 2010

Jan Andreasen (JA) lader igen sine fordomme hagle ned over den frie grundskole i sit indlæg i Information 5. september med titlen »Privatskolernes sociale ansvar«. En analyse fra Danmarks Statistik fra foråret 2009 viser, at de frie grundskoler afspejler det omkringliggende samfund, præcis som folkeskolen gør.

Og en spritny analyse, igen fra Danmarks Statistik, viser, at de frie grundskoler sender 83 pct. af eleverne videre gennem en ungdomsuddannelse. Tilsvarende tal for folkeskolen er i følge UNI-C 74 pct.

Så vi bidrager i høj grad til regeringens mål om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, vel at mærke med et elevgrundlag, der har større ligheder end forskelle fra folkeskolens.

JA påstår, at skatteyderne betaler 87,5 pct. af driften på friskolerne. Fakta er, at vi i 2010 får 74 pct. af udgifterne i folkeskolerne, og på grund af regeringens og Dansk Folkepartis »genopretningspakke« nedsættes dette de kommende år til 71 pct. At det beløb dækker 87,5 pct. af vores udgifter, må stå helt for JA's egen regning. JA mener, at det ligefrem kan betale sig rent økonomisk at sende sit barn i en friskole med henvisning til en analyse fra Jyllands-Posten, som viser, at skolepengene og SFO på mange friskoler er billigere end en SFO i folkeskolen. Når barnet ikke længere går i SFO - typisk efter 3. klasse - er det jo ikke sådan, at forældrene melder deres børn ud af friskolen.

Nej, de betaler skolepenge i 10 år. Så ser regnestykket helt anderledes ud. Faktisk sparer forældrene i de frie grundskoler på den måde samfundet for mere end en milliard kroner.

At friskolerne har en lovbunden ret til at optage de elever, de ønsker på skolen, er jo sådan set en del af hele ideen med friskoler. Vi er holdningsbaserede skoler, og det vil jo være nærmest misrøgt af barnet at tvinge det ind på en skole, der ikke er i overensstemmelse med hjemmets værdier. Det vil helt sikkert kun føre til et konfliktfyldt og mislykket skoleforløb. Det er præcis den sikkerhed, loven dækker over.

JA udtaler sig helt naturligt om de københavnske tilstande. Men landet rækker jo ud over Valby Bakke! Det er kun ca. 10 pct. af eleverne i de frie grundskoler, der går på en københavnsk privat- eller friskole.

Penge skal følge barnet

JA henviser til Peter Allerups analyse af elevsammensætningen i den københavnske skoleverden og konkluderer, at der er tale om A- og B- skoler på grund af de frie grundskoler. Danmarks Statistik lavede, som nævnt i indledningen, en analyse i foråret 2009, som målt på alle normale socioøkonomiske elementer viser, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem forældre i folkeskolen og i frie grundskoler.

Ja, rent faktisk forholder det sig sådan, at forældrene på de københavnske friskoler ligger under forældrene i folkeskolen på stort set alle parametre.

Slutteligt opfordrer JA til dialog mellem frie grundskoler og kommunen for at løse de sociale problemer i visse dele af København. Dansk Friskoleforening tog for et par år siden initiativ til en sådan dialog, der resulterede i et fælles projekt »Skoler på X og Tværs«, et projekt, der skulle få flere tosprogede elever ind på friskoler. Kommunen stillede ikke med én eneste elev. Der, hvor ordningen kom i gang, var det friskolen selv, der var aktiv for at finde tosprogede elever.

At Københavns Kommune ikke var mere aktiv i projektet forklares fra kommunal side med, at det var et problem at hjælpe endnu flere elever over i friskolen, når man i forvejen mener, at vores andel af elever er for stor. Måske havde det været mere ærligt og anstændigt, om det var kommet frem på den af kommunen stort anlagte konference om projektet i Bella Centeret, som skulle kickstarte projektet.

Det sociale ansvar har som bekendt ingen hud- eller hårfarve. Specialundervisningen i de frie grundskoler er de senere år steget markant og svarer til udviklingen i folkeskolen. Til forskel fra folkeskolerne har friskolerne ikke lovhjemmel til at oprette specialklasser til mindre grupper af elever med særlige behov, selv om vi politisk længe har forsøgt at åbne op for denne mulighed.

JA forslår, at pengene skal følge barnet - også over til friskolen. Ja tak, det vil vi rigtig gerne i dialog om og finde den for barnet bedste løsning. Så det er ikke friskolerne, der ikke vil dialogen. Men en dialog forudsætter to parter som i et åbent og ærligt samarbejde vil spille sammen for at løse de fælles udfordringer. Det er ikke troværdigt, når man blot vedvarende skubber ansvaret for folkeskolens påståede dårligdomme over på friskolernes succes.

Ebbe Lilliendal er landsformand for Dansk Friskoleforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her