Læserbrev

Grus på glidebanen

Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, vil forbyde animeret børneporno og skriver, at flere fagfolk peger på, at den animerede børneporno kan vise sig at blive en glidebane og promovere krænkeradfærd over for børn. Hun siger, at en psykolog beklager, at der mangler forskning på området, men Leif Blædel er uenig – den er der
Debat
27. september 2010

Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, skrev forleden >i Politiken om sit forslag om forbud mod animeret børneporno: »Flere fagfolk har peget på, at børneporno kan blive en glidebane, hvor den pædofile når et punkt, hvor det ikke længere er nok blot at se børneporno, og nogle ender med fysisk at forgribe sig på børn. Børneporno, animeret eller ej, kan derfor fastholde og promovere en krænkeradfærd over for børn«.

Jeg bad hende oplyse, hvem de fagfolk var, og hvad de havde fremlagt af dokumentation. Hun henviste mig så til en artikel i Information, hvori psykolog Thomas Hammerbrink udtaler sig. Han siger: »Børneporno kan fungere som en glidebane hen mod reelle overgreb, og animationer kan være et led i den proces«. > >

Karen Hækkerup tilføjer, at hun siden har set ham beklage, at vi mangler forskning på området. Det gør vi imidlertid ikke.

Betydeligt fald

Engang i 1960'erne blev lektor ved Kriminologisk institut, Berl Kutchinsky bedt om at undersøge virkningen af pornografi - det var i de år, man forberedte afskaffelse af lovens forbud. Det førte til en afhandling om emnet i 1973, han skrev også i 79 en mindre afhandling på opfordring fra Straffelovrådet, der skulle afgive en udtalelse, fordi regeringen ville gøre børneporno ulovlig. Den afhandling kan læses i 'Justitsmini. J.nr. L.A. 1979-20002-44', eftersom Straffelovrådet fandt den vægtig nok til at medtage den som bilag til sin udtalelse. I den hedder det:

»Hvad angår risikoen for, at læsning eller beskuelse af pornografiske handlinger kan forlede læseren eller beskueren til selv at udføre disse handlinger, er denne sag for længst undersøgt i detaljer, ikke mindst gennem de talrige undersøgelser, som er foranstaltet af den amerikanske Commission on Obscenity and Pornography (1970-1971). Konklusionen af disse undersøgelser, der også omfatter egentlige eksperimenter over længere tid, er, at den eneste form for handling, pornografi kan forlede til, er - masturbation«. Kutchinsky skriver videre: »Hvis teorien om at brugere af børneporno vil være tilbøjelige til at omsætte den i praksis holdt stik, skulle man i de år, hvor denne porno opstod (og endnu ikke var ulovlig. LB), have konstateret en stigning i kriminalstatistikken i sager vedrørende uterlighed over for børn. Ikke blot har en sådan stigning ikke fundet sted, der har tværtimod været et ganske betydeligt fald. Et fald hvis lige sjældent er set inden for andre grene af kriminologien«.

Kutchinsky sætter tal på: I 1971, det første år hvor børnepornoen kom frem, faldt tallet af anmeldelser til politiet i København til 60 sager, et fald på 32 pct., i 72 steg det lidt til 65 sager og i 73, hvor markedet med børneporno var mættet, faldt tallet til 41 - med 37 procent. Straffelovrådet noterer sig ivrigt, at den eneste motivering for et forbud må være at modvirke brugen af børn som modeller.

Leif Blædel, journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Leif Blædel for at imødegå det moralske korstog, der tidligere har været beskrevet her i Information.
Endelig noget seriøst talmateriale, i stedet for antagelser og gætterier.

Minder om GB Trudeau: "Situational Science is about respecting both sides of a scientific argument - not just the one supported by facts."

Mod moralske korstog hjælper ingen fornuftsargumenter. Hvis man har sådanne, så må de simpelthen være forkerte.

Jens Holger Laursen

Tag dig sammen Karen. Hvornår har et forbud nogensinde løst et problem?

Dorte Sørensen

Tak til Leif Blædel for at have sat sig ind i stoffet og bedt om dokumentation. Mit håb er at det vil blive reglen i stedet for undtagelsen i dag.

For mig er det bemærkelsesværdige i historien, at en MF'er i første omgang henviser til "flere fagfolk" som dokumentation..

I anden omgang, så oplyser samme MF'er , at det er en artikel i en avis, der er dokumentationen.

Og i tredie omgang så komme Laif Blædel efter en smule research og punkterer MF'erens saglige belæg .

Denne gang var det noget om en ulækker form for porno, næste gang er det måske noget om fødevaresikkerhed eller om hospitalsvæsenet eller om finansloven o s v.

Det er bare for dårligt, at en MF'er ikke har bedre styr på tingene inden vedkommende skriver artikler.

Dorte Sørensen

Robert Kroll
Ja det er ikke smart, at politikkerne ikke sætter sig ordentlig ind i sagerne. Men det er i mine øjne værre når den selv kaldte 4 statsmagt pressen for det meste er sunket hen som mikrofonholdere. Derfor skal Leif Blædel have tak.
PS: I mine øjne er det også værre, når politikkerne kommer med bevidst fejlagtige oplysninger. I den gruppe føre OVK- blokken stort.

Kære Dorte Sørensen.

Sommetider har en avis en oversigt over MF'ernes "fjumrerier" ( f eks bilagsfusk, eksamenssnyd, uberettiget brug af uddannelsesbetegnelser, fusk med udlejning af lejligheder , spritkørsel , afgivelse af forskellige oplysninger om samme emne til forskellige myndigheder , fusk med beregninger i politiske oplæg o s v) .

Der er ikke nogen, der er "værre" eller "bedre" - bortset fra måske enhedslisten , som vist er helt "clean" (?) - jeg er IKKE tilhænger af enhedslisten på nogen måde, men er det ikke i den folketingsgruppe , man gennemsnitligt har den højeste grad af personlig redelighed ??? (Politisk er de typer helt uden i tovene.)

Jeg vil ikke alene rose Leif Blædel for hans gode dokumentation, men også rose ham, for det er jo en sjælden ting at folk tør sætte deres gode navn og rygte på spil, ved at tage et kontroversielt standpunkt i forsvar, indenfor et tabuområde.

Hvad Karen Hækkerup og menings/følelsesfæller angår, så er jeg da ikke i tvivl om, at de godt ved at der ikke er seriøst belæg for deres ønske om at forbyde animeret børneporno.

Men de er jo politikere, og ligesom VKO har haft stor succes med at kræve strengere straffe i strid med enhver seriøs forsknings anbefalinger, så må Karen et al. naturligvis også finde et område hvor de kan score lidt billige point.

Øv! - dårlig tekstflow: "Jeg vil ikke alene rose Leif Blædel for hans gode dokumentation, men også hylde ham ..."

sorry!

Per Holm Knudsen

Tak til Leif Blædel for en god hukommelse.

Lad os håbe, at moralistiske hattedamer som Karen Hækkerup aldrig får magt, som de har agt. Sørgerligt at den slags personer findes i Socialdemokraterne og SF, når de i grunde hører hjemme hos de kristelige.

Lektor ved Kriminologisk institut, Berl Kutchinsky og hans forskning var med til at underbygge USAs Regerings Rapport
- om børn og pornografi

Læs gerne uddrag efter at have klikket på:
http://www.just-well.dk/usa_rap.htm