Interview

'De hårdest ramte skal også være her'

Liberal Alliance kan efter næste valg måske give flertal til dem, der vil indføre fixerum i Danmark. Partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, vil sikre, at stofbrugerne kommer væk fra gaden og får rolige og rene rammer
Debat
28. september 2010

Retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Henrik Sørensen

Debatten om fixerum til de danske stofbrugere har fået nyt liv. Efter næste valg kan Liberal Alliance stå med de afgørende mandater, og dem vil partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, bruge til at indføre fixerum:

»Vi vil skabe mere værdighed for de hårdest ramte mennesker i det her land ved at give mulighed for fixerum. Og vi kan sikre, at mennesker i de områder, hvor der er mange stofbrugere, ikke skal gå og falde over kanyler på gaden. Vi kan skabe en mere tryg tilværelse for de mennesker, der bor i områderne, hvor der er mange narkomaner, og mere værdighed for narkomaner,« siger han.

Simon Emil Ammitzbøll lægger vægt på, at narkomaner er en ressourcesvag befolkningsgruppe, som bliver udsat ved ikke at have tilbud som fixerum:

»Det er ikke rimeligt, at en af de befolkningsgrupper, der har det hårdest, skal være så udsatte, som det er tilfældet her i landet. Vi skal også tage hånd om de svageste,« mener Simon Emil Ammitzbøll.

Kritikere af fixerummene frygter ofte, at rummene udvikler sig til en narkomagnet, der gør det mere attraktivt at være stofbruger.

Den argumentation skyder Simon Emil Ammitzbøll hårdt mod:

» Hvis man lige tager sig 10 sekunder til at tænke over det udsagn, tror jeg godt, man kan høre hvor svagt et argument, det er. Jeg tror ikke på, at folk vil have lyst til at blive stiknarkomaner, fordi man får et rum at sidde i. Det hænger ikke sådan sammen. Jeg tror, at vi er klar til at få indført bedre forhold for de allersvageste,« siger retsordføreren fra Liberal Alliance.

- Tror du ikke, at politiet kan få svært ved at vurdere, hvornår det er strafbart at besidde stoffer, hvis der er enkelte oaser til indtagelse af narkotika?

»I udgangspunktet har jeg utrolig stor tillid til politiet og deres vurderingsevner. Jeg tror ikke, det bliver en umulig opgave at kende forskel på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er også vigtigt, at politiet bruger deres nogen gange sparsomme ressourcer på at bekæmpe den hårdeste kriminalitet, og ikke koncentrerer sig om en gruppe mennesker, der har det svært i forvejen,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

 

Interviewet udgør det ene synspunkt i Duellen fra dagens avis. Det andet synspunkt (v. sundhedsordfører Liselott Blixt, Dansk Folkeparti) kan læses i 'Lægeordineret heroin er løsningen'

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her