Kommentar

Modet til at være journalist

At kigge kritisk på egen fortid bør være en forpligtelse for ethvert medie. Det behøver man ikke blive fortørnet over, mener DR's kultur-direktør med henvisning til serien 'Jagten på de røde lejesvende'
30. september 2010

Noget af det bedste ved Information er modet til at sætte fingeren på ømme punkter. Det ved jeg, for jeg har indtil for nylig været en del af avisens ledelse. Da jeg skiftede job, var det derfor med en vis bekymring for, om jeg ville være i stand til at genfinde en tilsvarende dedikation andetsteds.

Det var jeg heldigvis. I DR. Her er nemlig nøjagtig den samme type målrettede medarbejdere, der tør stille de nødvendige, men ofte uvelkomne spørgsmål, vel vidende at det kan resultere i verbale øretæver.

Det er DR2-serien Jagten på de røde lejesvende et glimrende eksempel på, hvilket jeg ikke siger for at fremhæve egen fortræffelighed, for programmet var sat i søen, før jeg trådte ind i DR (og jeg har ikke haft det fjerneste med produktionen af serien eller dens redaktionelle til- og fravalg at gøre), men fordi den er et eksempel på god og relevant journalistik.

Seriens ophavsmand og interviewer, Jacob Rosenkrands, har stillet sig den enkle opgave at se på DR med kritikernes øjne og her især de seneste 40 års påstand om, at DR har huset såkaldt røde lejesvende. I den forbindelse har han inviteret en række nuværende og tidligere DR-profiler i studiet og med afsæt i deres gerninger, udtalelser og programvirksomhed inviteret til refleksion. Det gør han i en vedholdende stil, som åbenbart er faldet enkelte af Informations læsere for brystet.

Nutidige betragtninger

Jeg synes imidlertid, at det er værd at erindre, at de udspurgte selv igennem en menneskealder har hørt til de mest robuste, dygtige og kritiske journalister, landet har fostret, hvorfor bekymringen for deres evne til at håndtere en interviewsituation som denne forekommer mig en kende overdreven.

Og de indbudte får taletid. Masser af taletid. Tid til at uddybe, nuancere og forklare, hvorfor det f.eks. var fornuftigt at propagandere for Bader Meinhof i en børneudsendelse, fortælle henført om DDR's lyksaligheder i radioen, eller hvorfor det dengang forekom at være en knaldgod idé at lade sig fotografere sammen med jublende kommunister på en kampvogn, der ruller ind i Saigon i 1975, samtidig med at man var en af DR's markante og derfor forventeligt upartiske profiler.

Sidstnævnte journalist blev ganske vist først fastansat året efter det spektakulære kampvognsfoto, men havde siden begyndelsen af halvfjerdserne leveret talløse indslag til DR. Af lige præcis den grund er det interessant at høre både hans og de øvrige involverede personers nutidige betragtninger over datidens meritter. Ikke for at fælde dom, men for at se en del af DR's egen fortid i øjnene. En fortid, der synes at inkludere en politisering af visse programmer. Ikke en politisering af hele DR, men af bestemte afdelinger og udsendelser, hvor man muligvis havde taget den nuværende dekan på DPU (og daværende adjunkt ved Odense Universitet), Lars Qvortrups ord i bogen Danmarks radio og arbejdskampen fra 1977 lidt for bogstaveligt. Her skriver han, at bogen » ... henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen«.

Fornyet diskussion

En af dem som i serien står ved sin socialistiske tilgang er børneafdelingens daværende souschef, Per Schultz, for det var jo »en meget politisk tid,« som han forklarer. Og det var det uden tvivl, og netop den historie er væsentlig at få frem også for at forstå, hvordan man helt eller delvist kunne deponere sin journalistiske professionalisme for at forfølge politiske dagsordener.

Det er samtidig klart, at Jagten på de røde lejesvende ikke er hele historien om DR, der på lange stræk var et solidt borgerligt foretagende, men det ændrer jo ikke ved, at det er relevant at sætte spot på påstanden om de røde lejesvende. Den har immervæk været en af de mest hårdnakkede myter om DR igennem tiden.

Som direktør for DR Kultur og dermed øverst ansvarlig for produktionen står jeg glad og gerne på mål for den, ligesom jeg helt kan afvise åbenbart frodige rygter om, at den skulle være resultatet af en højreorienteret konspiration vendt mod udvalgte medarbejdere i DR. Det er ingenlunde tilfældet. Det drejer sig blot om vedholdende og kritisk journalistik. Nøjagtig den type journalistik, der også på gode dage bedrives på Information, som da Ulrik Dahlin i artikelrækken 'Fortidens spøgelser' dykkede ned i historien for at se, om der var hold i vedholdende beskyldninger om terroristsympatier på avisen.

At kigge kritisk på egen fortid bør være en forpligtelse for ethvert medie. Det behøver man ikke blive fortørnet over. Tværtimod. Sandheden tilhører jo hverken højre- eller venstrefløjen, men kan måske nærmes med forsigtige skridt, hvis man har modet til at trække fortidens besynderligheder frem i lyset til fornyet diskussion.

Morten Hesseldahl er kulturdirektør i DR og tidligere adm. direktør for Dagbladet Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvkritik er ikke så ringe, ej heller selvcensur.

At jagte stoffet lyder journalistisk, at jagte folk forekommer dyrisk. Når så jagten angår lejesvende, synes lejesvende at høre til blandt de grimme, røde måske værre end sorte, og da længst nede i mørket må man som rød spørge: har jungleloven ingen fredningssæsoner eller:

Må vi slet ikke være her?

På hjemmesiden Modkraft kan man i dag læse en artikel om DR-chefen Morten Hesseldals fortid som til forsvarer af diktator Pinochets højrefløjs-diktatur i Chile.
Det var ikke mindst gennemtvingelsen af neoliberalismen, der fascinerede ham.

Han roste Pinochet, hvis regime myrdede tusinder af politiske modstandere, fordi han satte et ”brutalt fokus på udviklingen af et liberalistisk marked.”

http://modkraft.dk/spip.php?article14306

Steen Sohn

Tak for linket til den artikel, der ganske præcist specificerer hvilke højreorienterede kræfter, der står bag programmet.

Hvad f.... er det med den kampvogn, der tidligere har været omtalt som "en kommunistisk kampvogn"?

Hvad skulle Nauntofte ellers have kørt i - han var jo tilsyneladende tæt på begivenhederne.
Der har vist ikke lydt tilsvarende kritik af nutidens "embedded journalism."

Og eftersom det foregår helt uden for konteksten - han er end ikke ansat hos DR på daværende tidspunkt, er det usmagelige antydninger af noget fordækt, uden at der overhovedet anføres nogle konkrete kritikpunkter i hans arbejde for DR.
Vis os i stedet nogle konkrete kritikpunkter i DR's dækning af nyhederne, eller udsendelser der rent faktisk blev sendt - det er ren personforfølgelse, med den injuriedømte professor Bent Jensen som smagsdommer.
Hvis den nuværende programchef havde blot lidt skam i livet, var Bent Jensen taget af programmet, men i stedet får han lov til at sidde bag kulisserne og smile bedrevidende.

Og Blüdnikov, der tidligere er omtalt som "en doven og dårlig historiker" - hvad skal han i sådan et program, andet end at mistænkeliggøre deltagerne.

Det er intet andet end jagt på venstreorienterede, der efterlader seerne med et indtryk af, at der er nogle i DR der kunne tænke sig et "berufsverbot".

Men alle disse forskellige forklaringer om programmet fra diverse tidligere og nuværende medarbejdere, tydeliggør at der alene sendes et program der er beregnet på at intimidere venstreorienterede, og ikke et forsøg på opgør med myten om "røde lejesvende".

Til Hesseldal

Et af kritikpunkterne mod udsendelserne 'De røde lejesvende' er at Rosenkrands på ingen måde tager hensyn at tidsånden var en anden i 60'erne og 70'erne. Ungdomsoprøret var jo en politisk kulturel strømning der slog igennem , mest i øjnfaldende på universiteterne, og det er muligt at der i universitetsmiljøet var stridigheder mellem marxistiske og moderate studenter - David Rehling skriver tårepersende et andet sted i dagens avis om den mobning han og andre moderate studenter blev udsat for. Men i fagbevægelsen og arbejderklassen var der ingen kritik af de socialistiske synspunkter og den afstandstagen til USA's krigsførelse i Indokina, der kun alt for sjældent kom direkte til orde i den overvejende borgerlige radio og fjernsyn.

Radio og fjernsyn var i høj grad var arbejderklassens kilde til kultur og nyheder og arbejderklassen havde oprettet et forbund til påvirkning af udsendelsernes politiske karakter, 'Arbejdernes lytter- og fjernseerforbund' hed det.

Det ville have klædt udsendelsesrækken hvis man havde beskrevet den tidsånd som herskede dengang i et Danmark hvor mange stadig huskede krigens år tydeligt, og jeg ved at der var mange som uden egentlig stillingtagen til Indokinapolitikken, tog afstand til krigen mod det lille bondesamfund i en krog af verden man dårligt havde hørt om. Hvorfor måtte de ikke klare deres problemer selv.

Som et kuriosum kan nævnes at Anker Jørgensen var formand for Vietnam 69 og Danmark har altså haft en statsminister som var afrundet af kampen mod krigen i Indokina.

Tak i øvrigt til Steen Sohn for et relevant link.

Mit kritikpunkt mod udsendelserne er det her:

Nauntofte var aldeles ikke ansat i DR, da han rapporterer fra en kampvogn i 1975. Han er altså der, hvor en dygtig journalist skal være - i orkanens øje - i begivenhedernes centrum og rapporterer direkte derfra....

Og var der ikke også noget med en DR-mand og en kampvogn for nogle år siden....bare i Irak.... Gad vide om denne kampvogn i Irak så var en kapitalistisk kampvogn...?

Kjeld Koplev bliver f.eks. udspurgt om noget, han skrev for 37 år siden, i 1973, i sin fritid (ser det ud til).
Her er det guilty by suspicion or guilty by proxy or guilty by whom you know der bruges. Der postuleres (påstås), at Koplev, fordi han skrev det som han skrev, også lader dette indgå i hans reportager som journalist...

Man beklikker Schultz's ære, fordi han dengang åbenbart og åbenlyst underviste på partiskolen i Moskva. Og dengang som nu er det aldeles ikke ulovligt at være kommunist. Igen er metoden, at Schultz ære beklikkes ved det at man (Rosenkrands) påstår, at han nok lader sine undersøgelser og indslag påvirke af, at han er 'rød', dvs. kommunist.
Man mistror ham simpelthen, forstået på den måde, at han ikke er i stand til at lave ordentlig journalistik på en interessant fortællende måde, fordi han er 'rød.'...

Man overser helt, at man som journalist har en professionel standard og etik, som man bør og skal følge....

Per Stig: Rosenkrands DDR-agtig

Nu bliver det lidt morsomt. Per Stig Møller, der selv deltager i den sidste af de famøse udsendelser om ’de røde lejesvende’ skriver i Politiken lørdag, at DR ingenlunde var ræverød. Venstrefløjen styrede ikke Danmarks Radio, hedder det i indlægget.

Han undrer sig desuden over den interviewform, Jacob Rosenkrands betjener sig af. Det er nærmest DDR-agtigt, skriver han.

http://politiken.dk/kultur/ECE1073761/per-stig-moeller-dr-var-ikke-raeve...