Læsetid: 4 min.

Opmuntring til Jørgen med flere

Nok har ifølge John Gray troen på fremskridtet ændret sig fra at være Vestens kokain til at blive Vestens Prozac, men 'det vil være et tab af dimensioner, hvis Jørgen Steen Nielsen tror, han går omkring og gør os kede af det. Tværtimod'
Debat
14. september 2010

Nogle læsere har opdaget det, men nok ikke alle. Skønt forsiden af Informations lørdags (papir) udgave højt og tydeligt med billede og bogstaver henviste til MoDERNE TIDER SIDE 23-25. Hvorpå var at læse:

»Som en, der længe har skrevet om kriser i den moderne verden, har jeg sagt til mig selv, at den dag, hvor jeg måtte blive pessimist eller registrere, at jeg kun gør læserne deprimerede, skal jeg stoppe. Fordi pessimismen ikke er en option. Deres tekster udløser overskrifter om apokalypse o.l. - har De haft sådanne overvejelser?«

Spørgsmålet var stillet til den 62-årige britiske politiske filosof John Gray, men det blev stillet med den netop anførte personlige begrundelse af 58-årige Jørgen Steen Nielsen. Som dagen før, den 10. september 2010, blev fejret på Information i anledning af, at han havde været på bladet i samfulde 25 år.

Fejret »som en, der længe har skrevet om kriser ...,« - ikke mindst klimakrisen, der ifølge Gray »udgør den seneste trussel mod troen på, at mennesket er herre over kloden og naturens gang og mere specifikt mod troen på den endeløse økonomisk vækst (DØV. el.), som Gray har kaldt 'det måske mest vulgære ideal, der nogensinde er blevet tilbudt en menneskehed i nød'.«

Fornægtelser

»At klimaforandringerne truer fremskridtsforestillingen om endeløs vækst og menneskelig kontrol over kloden giver sig ifølge Gray udslag i to former for fornægtelse. Dels selve fornægtelsen af, at klimakrisen er alvorlig og menneskeskabt, sådan som både meningsmålinger og den omfattende medieomtale af 'klimaskepsis' afspejler. Dels i en fornægtelse af, at den aktuelle, internationale bestræbelse på at forhandle sig til en global løsning er håbløs.« Men hvad er der så at håbe på? Jørgen Steen Nielsen selv! Det synes nogle af læserkommentarerne på avisen hjemmesiden i hvert fald at tyde på:

»Om man bliver betragtet som pessimist eller realist i dag afhænger blot af, hvad man stikker næsen ned i,« skriver f.eks. Niels-Simon Larsen, abonnent.

JSN's opmuntringer

»Holder man sig på afstand af de alvorlige problemer, bliver man bedømt mildere. Derfor antaster de to begreber mig ikke. Det væsentlige er, om man siger noget sandt eller ikke. Det er ikke forkert at mene, at vi befinder os i en sump, men efter min mening er det forkert ikke at gøre noget ved det. Man bliver simpelthen nødt til det, uanset om vi kan komme op af den eller ej. I øjeblikket mener vores statsminister, at ny vækst skal frelse os. Har han ret i det, når det er vækst (materiel vækst), der har ført os ud i problemer? Så enkelt ser det ud for mig. Jeg synes, det svarer til, at lægen ordinerer os endnu en sygdom. Håber sandelig, at jsn bliver ved. Det vil være et tab af dimensioner, hvis han tror, han går omkring og gør os kede af det. Tværtimod.«

Så enkelt ser det ud.

For det modsatte af at gøre os kede af det er jo at gøre os glade. Det må være til stor opmuntring for Jørgen, at han gør os noget så glade ved at true fremskridtsforstillingen om endeløs vækst og menneskelig kontrol over planeten med bare sine artikler om kriserne i den moderne verden. Hvad en af læserne da også er inde på, ved at påpege, hvor positivt negativt kan virke.

Nok er sandheden ilde hørt - men ikke for alle. For nogle er det befriende, når sandheden bliver sagt.

Ikke meningsløst

Hvad John Gray angår, argumenterer han ikke blot her i bladet, men i bog efter bog mod fremskridtsreligionen i alle dens forskellige afskygninger - nyliberalisternes kapitalistiske forjættelser om grænseløst stigende privat arbejdsindsats, produktion og forbrug, forbrug, forbrug, socialisternes paradisdrømme om grænseløst stigende offentlig arbejdsindsats, produktion og forbrug, forbrug, forbrug og alle de såkaldte højre- og venstreorienterede blandingsformer derimellem. Han argumenterer så energisk mod alle de moderne fremskridtsreligioner, at ingen kan være i tvivl om, at John Gray vil betragte det som et stort fremskridt, hvis troen på fremskridtet blev udryddet. Sådan spiller sproget os bestandigt sit puds.

Livet er meningsløst, erklærer nihilisten. Og dementerer pudsigt nok påstanden alene med sin erklæring. For så meningsløst er livet åbenbart heller ikke, at det ikke giver mening at erklære det meningsløst.

»Det er ikke forkert at mene, at vi befinder os i en sump,« erklærer læseren, »men efter min mening er det forkert ikke at gøre noget ved det. Man bliver simpelthen nødt til det, uanset om vi kan komme op af den eller ej.«

Så enkelt ser det ud.

Og så pudsigt er det, at den samme Jørgen Steen Nielsen, som den 8. september opfordrede til: »Arbejd 12 minutter mindre - for klimaet«, af Informations egen søgemaskine noteres for ikke mindre end 2.724 artikler på kun syv år, hvoraf han selv har skrevet langt de fleste.

Det kan man altså ikke blive ked af. Tænk at have arbejdet så meget på, at vi i stedet skulle elske noget mere. Bare trække vejret.

I stedet for at ødelægge klimaet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Da jeg læste JSN's artikel http://www.information.dk/244353 fangede jeg ikke, at "Som en, der længe har skrevet om kriser i den moderne verden, har jeg sagt til mig selv, at den dag, hvor jeg måtte blive pessimist eller registrere, at jeg kun gør læserne deprimerede, skal jeg stoppe" var JSN's egne ord - jeg troede, at de var John Grays. Først da jeg læste Ib Jørgensens kommentar, http://www.information.dk/244353#comment-273246, gik det op for mig, at jeg var galt på den (der er tydeligvis dømt snork til mig).

Lad mig derfor benytte lejligheden her til at tilslutte mig dem, der opmuntrer JSN: Også jeg ville blive ked af det, hvis JSN stoppede med at "... true fremskridtsforstillingen om endeløs vækst og menneskelig kontrol over planeten ...". Jeg læser altid artiklerne af JSN, og artiklerne af forfatteren til nærværende, EL.

Niels-Holger Nielsen

Jeg synes, at vi gør Jørgen Steen Nielsen en bjørnetjeneste ved at lobhudle ham. At jeg hører til blandt Jørgens største beundrere kan ikke komme bag på nogen. På den baggrund vil jeg godt genrejse en af mine tidligere kritikker, nemlig at Jørgen bruger for meget krudt på parlamentarikernes og embedsmændenes ørkesløse sorteperspil og gensidige trakasserier. Hvis vi herfra skal vente andre toner og mere målrettet handling må der pres på fra neden. Det er dette pres jeg savner at Jørgen opsøger og beskriver og meget gerne også udfordrer med mikrofonen. Jeg mener bestemt at Jørgen for tiden befinder sig i en situation, hvor han nemt kommer til at blive elendighedsteoretiker/jubeloptimist (omkring et elller andet tal). Det er selvfølgeligt rart at vi alle kan læne os tilbage efter endt læsning og sige til os selv, at disse politikerbureaukrater sandelig er præcis så dumme, som vi godt vidste. Det er ligesom bare ikke nok, og godt nok. Selvfølgelig er Jørgen ikke hverken propagandist eller hæler, men netop journalist, hvorfor han vel godt kunne lægge sit snit lidt anderledes indimellem. Men det er jo ikke det nye Informations linie.

Den her er ikke kun til dig John Fredsted`:-0

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Jeg læser dit indlæg som en opfordring til ikke at ligge på laurbærrene (vi skal videre). Der er to problemer i det:
1. Hurtigløberen er lige kommet i mål og står og puster, og så får han besked på, at han skal ud på et endnu hårdere løb.
2. De færreste har set lynet, der lige smuttede forbi.

Jeg tror desværre, at jsn realiserer det muliges kunst som journalist. Jeg ville da også gerne have, at han nøjedes med at referere cremen af cremen af det virkelige fremskridt og ikke alle disse politikere, hvis gangart består af tilbageskridt.

Vi er jo enige, så hvad er det konkret, vi forlanger? Du siger 'fra neden'. Godt, så skal han komme hen i den miljøorganisation, som jeg er medlem af og tale med os. Men, ha! hvor mange grønne skidesprællere gider læserne høre om?

På den anden side ville jeg godt bakke dig op, hvis det var os to, der skulle risikere noget. Nu sidder vi og forlanger noget af 'den, der gør mest', og jeg kommer mærmest til at skamme mig. Det ville da være fantastisk, hvis Information ville fouragere blandt græsrødderne i endnu højere grad, men der er et eller andet med danskerne, som, ligesom lossepladsmåger, fornøjer sig med det værste, rent nyhedsmæssigt. I busserne kører TV'et med de mest sindssygt ligegyldige nyheder. Hvem har fundet på det?

"Det nye Informations linje". Ja, jeg og andre har prøvet at banke på himmerigets (Redaktionens)port. Ingen hjemme. Netiketten gør, at debattørerne er isolerede. Ikke noget med: "Vi er en kreds af vedholdende debattører, der mener, at . . .

Hva' hulen gør vi for at komme videre?

@Niels-Holger Nielsen: Jeg opfattede nu heller ikke din kommentar som værende møntet på mig alene :-). Men tak for din forsikring.

@Niels-Simon: "Hva’ hulen gør vi for at komme videre?" Ja, hva' hulen gør vi? Jeg aner det ikke. Vi har jo været omkring dette spørgsmål før, flere gange endda. Hermed ikke være sagt, at det er ophørt med at være relevant, tværtimod.

Personligt fortsætter jeg mine indlæg her, selvom jeg er ganske klar over, at de ikke er i stand til at udøve nogen indflydelse på noget af betydning, for som du korrekt skriver: "debattørerne er isolerede." Men jeg gør det, fordi jeg har brug for et rum, hvori jeg vedvarende kan få luft for mine frustrationer og min sorg over at leve i denne sindssygt ufornuftigt indrettede verden. Og dels i håbet om, at mine kommentarer, trods deres pessimistiske tone, giver andre mod til også at kæmpe videre mod overmagten (håber ikke, at det virker for indbildsk af mig).

Jeg ved det er lidt en tangent, men jeg kan ikke lade være med at kommentere din passus "I busserne kører tv’et med de mest sindssygt ligegyldige nyheder. Hvem har fundet på det?" Jeg er enig i, at det er sindssygt ligegyldige nyheder. Det gælder også i TV-Avisen og TV2-nyhederne, som jeg stort set af samme grund helt er holdt op med at se. Men sådan skal de velsagtens være, så man kan henholde folk i sløvhed og uvidenhed: "comfortably numb", som Pink Floyd synger.

Niels-Simon Larsen

@John: Jeg oplever det som mit livs største problem det her, for der er samlet en masse i det:

1. Alvoren og det modsatte - det er virkelig alvorligt, men i næste øjeblik laver jeg en kop kaffe og sætter mig i min behagelige lænestol.

2. Hvem har ret? - jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, jeg har de bedste argumenter, og at det går galt. Jeg kunne godt vise mig large og sige, at det måske er mine modstandere, der har ret, men gør jeg det, levner jeg en plads til ragnarok.

3. Alder kunne være en fordel - da jeg var ung, var jeg meget i tvivl om, hvad der var op og ned og i tvivl, om verden eller jeg var sindssyg. Nu har jeg imidlertid mange sejrstrofæer på mine indre hylder og er helt sikker på, at verden er sindssyg. Fint, men så skal jeg lave verden om, og det vil den ikke høre tale om.

4.Tryk skaber modtryk - og derfor bliver jeg nødt til at være ganske sød til hverdag, så jeg ikke skaber fjender for min sag. Jeg kan langt hen ad vejen følge dem, der går ud i desperate handlinger og bliver terrorister af en slags, men jeg ved også, at det er en blindgyde af formørkelse og forbitrelse. Dvs. man bliver nødt til at være god, venlig, hjælpsom og ikke det modsatte. Du kan nok se, at jeg kommer i himlen. Skt. Peter vil byde mig hjertelig velkommen, men jeg må vedgå, at det bare var min eneste mulighed.

5. Tilskuerens mareridt - det er det, når man er opmærksomt vidne til verdens skæve gang og ikke kan slå igennem med en anden politik. Man skal bare sidde og se på dette bad-taste stykke.

Gad vide, hvad der kommer ud af det? Jeg begår ikke selvmord og bliver ikke indlagt, det ved jeg. Jeg regner med at kunne holde til det hele, men det er godt nok en underlig omgang.

@Niels-Simon: Lutter vedkommende overvejelser, som jeg så rigeligt kan identificere mig med. Jeg har ikke umiddelbart noget at tilføje; nøjes med at anbefale din kommentar.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon Larsen

"1. Hurtigløberen er lige kommet i mål og står og puster, og så får han besked på, at han skal ud på et endnu hårdere løb.
2. De færreste har set lynet, der lige smuttede forbi."

Den spekulerer jeg stadig over. Hvad prøver du at sige? Resten af dette indlæg forstår jeg udmærket, og jeg anerkender det som et væsentligt indlæg.

"Vi er jo enige, så hvad er det konkret, vi forlanger? Du siger ‘fra neden’. Godt, så skal han komme hen i den miljøorganisation, som jeg er medlem af og tale med os. Men, ha! hvor mange grønne skidesprællere gider læserne høre om? "Nu ligger det mig fjernt at betragte dig som skidespræller, det er vist noget med at have diarré i overført betydning. Tværtimod som man også kan tolke ud af dit næste indlæg. Men hvad angår dit græsrodsengagement så ved jeg, at du er en af Noahs navnkundige sønner. Så vidt jeg husker arbejder du ovenikøbet i den højt etimerede "Modvækstgruppe". Lutter respekt herfra: Noah er en miljøgruppe som fortjener ubetinget respekt (er det ikke også af denne muld jsn er rundet?), sågar på verdensplan. Som jeg ser det, er andre end traditionelle grunde til at Noah bevarer en vis selvstændighed i forhold til Friends of the Earth. På alle måder er denne unikke miljøgruppe bundet til mulden og det lokale uden derved at blive snæversynede. Ja, Niels-Simon, jeg tror virkeligt at det Noah står for vil have almen interesse blandt størsteparten af Informations læsere: deres undersøgelser, deres analyser, deres politiske standpunkter, som i praksis er et slag i ansigtet på kapitalistisk konsensus.
Med hensyn til at skildre og udfordre græsrødderne i klimadebatten, så er mulighederne legio. Og frem for alt: De rejser de spørgsmål, som vi ville have glæde af at diskutere i dette forum.

Magthaverne ved godt at klimaet er en penibel sag. De har bare en dagsorden, som overskygger denne erkendelse.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Mit hint til dig handlede udelukkende om, at lokke dig frem på banen. Men det har du vel gennemskuet?

@Niels-Holger Nielsen: Nej, det havde jeg såmænd ikke. Hvordan frem på banen?

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Tag stilling til det jeg skriver. Bevares, jeg kræver ikke speciel opmærksomhed, men jeg synes, at det er et stort åg at lægge på jsns brede skuldre, at vi bare siger Hip-hip.

@Niels-Holger Nielsen: Ok, da. Først og fremmest skulle jeg lige google det mystiske ord "lobhudle", hvorved jeg kunne konstatere, at det betyder "lovprise; skamrose".

Jeg kan godt se, hvad du sigter efter med din kritik, i din kommentar http://www.information.dk/244584#comment-274118 herover, for jeg kan sagtens se en situation for mig, hvor man (manipulerende) lovpriser et andet menneske for at få det til at gøre det arbejde, man ikke for alvor selv ønsker eller orker at gøre. Men jeg føler ikke, at det er, hvad der er tilfældet her, i hvert fald ikke for mit vedkommende.

Niels-Simon Larsen

Tak til jer begge for ros og kommentarer. Jeg nyder i den grad denne debat, og jeg prøver at skrive mig frem til en afklaring. Den kan godt give en besk smag i munden, men hvad skal man ellers? Kierkegaard sagde, at det værste var at befinde sig i en 'øjenforblændelse'. Det forstår jeg som, at man ikke kan se forskel på sandt og usandt. Det bruger jeg megen tid på at finde ud af. Hindu-traditionen har et vidunderligt udtryk, Skelneevnens kronjuvel'. Det hedder vist på dansk, at holde skæg og snot adskilt. Men altså, vi befinder os der, hvor sådan nogle som os regnes for at være skudt i hovedet eller sådan 'lidt for meget' (hysterikere, alarmister) - ellers så tingene helt anderledes ud i dag.

Egon-Olsenbandens udtryk er blevet bragt frem til ære og værdighed, og det er her, jeg har 'skidesprællerne' fra. Udtrykket morer mig, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en del af informationslæserne og net-debattørerne anser os for nogle grønne skidesprællere. Tænk på, hvor ihærdige klimaskeptikerne har været, og hvor meget de har forsuret trådene.

Jeg kan godt lide det billedrige sprog, men kan let forløbe mig og tro, at andre ser det samme. jsn synes jeg er en 'hurtigtløbende' journalist, der straks refererer fra det, der sker længst fremme i miljødebatten. Det er hans skyld, at jeg for et halvt år siden blev aktiv i Noah. I sine Barcelona-referater skrev han afslutningsvis, at Noah havde en modvækstgruppe, og jeg må sige, at det har været en meget positiv oplevelse at være med der. For nu ikke at debatværten skal anklage mig for anprisning, vil jeg lige sige, at Noah befinder sig det mest usle eller i hvert fald ydmyge sted, bag en overmalet port, op ad en slidt trappe til første sal. Det er åbenbart stedet for en organisation, der kæmper for en bedre verden og bliver ved med det.

Niels-Holger siger: "jeg tror virkelig, at det Noah står for vil have almen interesse blandt størsteparten af Informations læsere"...
Ja, det tror jeg også, men gælder ikke alle, hvad vi hele tiden bliver mindet om i debatterne. Lige pludselig melder en sig med de mest 'forfjamskede' synspunkter, som fordrejer debatten.
Jeg håber i øvrigt, at jeg har læst dit indlæg rigtigt. Til sidst bruger du udtrykket 'udfordre græsrødderne'. Det lyder interessant, så det må du gerne uddybe. Og så må vi huske, at Inf. ikke er et 'menighedsblad'. Man risikerer noget, og som en skrev: "Jeg synes, der er noget vrøvl, I diskuterer". Ikke alt, men meget er tilladt.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Mine indlæg indeholder ikke motivgranskning af dig. Det ville lægge mig meget fjernt, thi motivgranskning skal man være meget forsigtig med, især over for mennesker man ikke kender personligt eller kun skriftligt. I øvrigt husker jeg, at du flere gange har fortalt om dine kampe med familie, venner og kolleger om klimaspørgsmål, fordi du er ret kompromisløs. Det synes jeg er en stor indsats, som jeg selv forsøger at efterleve; uden dog at sætte alt på et brædt. Venskaber er meget individuelle og tåler i de færreste tilfælde alt for meget principrytteri. Nogle gør, og de har herved en særlig kvalitet.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon Larsen

Interessant indlæg, som jeg opfatter som en slags svar til mig, endda et interessant svar. Så, hvis det er det, som du hentyder til med "Jeg håber i øvrigt, at jeg har læst dit indlæg rigtigt.", så er den fjong. (Udtrykker jeg mig så tåget?)

Hvad jeg mener med at udfordre græsrødderne, vil jeg gerne uddybe, men det bliver ikke lige nu. (indkøb, madlavning etc.;-)

I Noah's energi handlingsplan for 2050 skriver organistationen: "Der er ikke i NOAH’s scenarier taget stilling til, hvordan samfundsøkonomien
skal indrettes i fremtidens samfund"

Desværre er det netop kardinalpunktet for hele debatten. Indtil nogen er i stand til at fremkomme kom et alternativt scenarie, vil det blive meget svært at overbevise politikere så vel som befolkningen i almindelighed om at vækst filosofien skal lægges på hylden.

Ikke fordi alle andre er for dumme til at kunne se, at olien og mineraler slipper op, men fordi historien har vist, at vi netop ved teknologiske landvindinger formår enten at ændre forbrugsmønster, eller at vidreudvikle og optimisere nuværede forbrug.

Organistationen bekymrer sig om fødevaresikkerhed, men afviser GN fødevarer, der beviseligt fordrer mindre vand, gødning og pesticider. Den bekymrer sig om energi sikkerhed men afviser a-kraft, selvom a-kraft i dag slet ikke er hvad det var i 70'erne.

Samlet set fremstår organisationen som uhyre dogmatisk og bærer et stærkt præg af at leve i sin egen lille negative anti-verden. Det er i virkeligheden en skam.

@Niels-Holger Nielsen: Jeg er bange for, at du opfatter min indsats overfor mine venner og bekendte som værende større, end den i virkeligheden er.

For jeg vælger ofte (i hvert fald tiere end tidligere, hvor jeg velsagtens troede, at jeg kunne påvirke og forandre deres tankegang) at holde min kæft om emnet for ikke at ødelægge den 'gode stemning' eller ligefrem ødelægge venskaberne, selvom denne min tavshed ikke kan undgå at gøre mig meget ked af det indvendigt.

Noget har mine venner dog trods alt opfattet, forekommer det mig: De taler ikke rigtigt længere om deres sommerferier, der normalt indeholder den obligatoriske, højeffektive måde at CO2-svine på: charterturen.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

"For jeg vælger ofte (i hvert fald tiere end tidligere, hvor jeg velsagtens troede, at jeg kunne påvirke og forandre deres tankegang) at holde min kæft om emnet for ikke at ødelægge den ‘gode stemning’ eller ligefrem ødelægge venskaberne, selvom denne min tavshed ikke kan undgå at gøre mig meget ked af det indvendigt."

En erfaring og en følelse jeg deler. Det er netop derfor vi må have gang i de positive historier, hvor folk selv gør en forskel i fællesskab.

Niels-Simon Larsen

@Niklas Monrad: Kan du ikke afsløre din identitet, for jeg bryder mig ikke bare om at google folk. "Antiautoritær" er der så mange, der er, fx de autonome. Dit sikkert vellignende portræt tyder dog ikke på noget i den retning. Det er rart at vide lidt om, hvem man har for sig.

Dit indlæg vil jeg gerne kommentere som en hr. Hvemsomhelst så har skrevet.

“Der er ikke i NOAH’s scenarier taget stilling til, hvordan samfundsøkonomien
skal indrettes i fremtidens samfund”.

Rigtigt. Kender du forresten nogen, der har det, jeg mener på en plausibel måde? Lad høre!
Vækstfilosofien skal selvfølgelig lægges på hylden, for ellers går det galt, men du vil gerne have en detaljeret politik for fremtiden. Ja, jo. Kender du forresten den gamle historie, som Buddha skulle have fortalt: Der sidder en mand inde i et brændende hus. Hans naboer råber til ham, at han skal komme ud. Han spørger dem, om det regner. Sjovt nok kom jeg til at tænke på den og dig. Bliv dog bare siddende, hvor du sidder!

"Teknologiske landvindinger". Tag nu eksemplet med alle de fiskesteder, vi efterhånden har tømt. Hvilken teknologi er det, der skal få fiskene tilbage, give os uddøde dyrearter tilbage, stoppe ørkenspredning? Nu stopper jeg.

"Genmodificerede afgrøder". Så du filmen Food.Inc.? Den handler om ødelæggelse af landbruget, og GN er et fantastisk våben i den krig.

"A-kraft". Så du filmen "Into eternity"? Den handlede om opbevaring af affald i undergrunden i Finland - i 100.000 år. Finnerne er sikkert ordentlige folk, men hvad med alle de andre?

"Samlet set fremstår organisationen som uhyre dogmatisk og bærer et stærkt præg af at leve i sin egen lille negative anti-verden. Det er i virkeligheden en skam".

Fremstår for dig (!). Kender du en til?
Jeg kender ikke dogmatikken, men det gør du altså.
Jo, jeg lever i min egen negative antiverden. Skal jeg fortælle dig hvorfor?
'Alt det der er en skam'. Nå, da, tag så lige og fortæl mig, hvorfor det er det? Hvad er det for et fremtidsperspektiv, du vil holde op for mig, den dag jeg kryber op af mit hul?

@Niels-Simon: Fremragende. Igen anbefalet af mig.

@Niels-Holger Nielsen: "Det er netop derfor vi må have gang i de positive historier, hvor folk selv gør en forskel i fællesskab."

Umiddelbart lyder det forjættende rigtigt, og det er vel også bedre end det modsatte (altså bare negative historier), men jeg tror ikke på, at selv noget sådan vil kunne ændre sindelaget nævneværdigt (hos flere af mine venner, for eksempel).

For de forekommer mig at være drevet af angsten for ikke at nå det hele, ikke at få sat krydser i alle tjekboksene i en klaustrofobisk omfattende kravspecifikation, som de (godt hjulpet på vej af deres andre venner og bekendte og vores kultur generelt, velsagtens) lægger ned over deres liv.

Måske fordi de ikke tror på, at livet er andet og mere end det, de selv som mennesker kan skabe. Måske fordi de for alt i verden vil undgå at risikere, at de, at når de engang ligger og raller på deres dødsleje, måtte opdage, at der er et eller andet de ikke nåede, ikke fik prøvet af.

I en sådan tilgang til livet er der ikke plads til verden.

Niels-Holger Nielsen

og mig

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

"I en sådan tilgang til livet er der ikke plads til verden."

Fed sætning. Den kunne med samme sandhedsværdi vendes på hovedet.

Altså som "I en sådan tilgang til verden er der ikke plads til livet"?

Niels-Holger Nielsen

“Der er ikke i NOAH’s scenarier taget stilling til, hvordan samfundsøkonomien skal indrettes i fremtidens samfund”.

Nej det er der ikke, men der ridses nogle grænser (uha da) op, som efterlader læseren med en fornemmelse af at dette energiudspil er mere at ligne med en slags socialisme end med kapitalismen, som vi kender den. At du ikke kan læse det ud af teksten siger intet godt om dine evner til at læse indenad.

Niels-Simon Larsen

Jeg har googlet Monrad ved en tidligere lejlighed, og så vidt jeg husker er han en svært bestemmelig forretningsmand med internationale forbindelser. Grunden til at jeg googlede ham var, at jeg mente at hans navn var et alias, og at han måske var en fan af: Ditlev Gothard Monrad .

Men altså man kan google en Niklas Monrad, og det synes jeg ikke man skal se sig for fin til. Det er ikke så tit jeg googler folk, der er jo ingen grund til at fodre fordommene.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Jep!

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

"Måske fordi de ikke tror på, at livet er andet og mere end det, de selv som mennesker kan skabe." Sådan har jeg aldrig selv tænkt om dette, men det er en tankevækkende sætning.

Niels-Simon Larsen

Der er nogle, der er bange for at give sig til kende her i netforummet. Det kan medføre mange gætterier om 'en formummet skælm', som det hedder i sangen.
Tak for linket om D.G. Monrad. Det var ikke kedeligt at læse.

Fint med Johns vendbare sætning.

Niklas Monrad

synes ikke at forstå, at ’vækst’ er et monetærøkonomisk tomgangsbegreb, der i den offentlige debat medfører en politisk-ideologisk udgrænsning af real-økonomiens konkrete problemer.

Dette gælder både for den ’privatkapitalistiske’ såvel som den ’statskapitalistiske’ udgave af ’vækstfilosofien’.
Sidstnævnte er i nogle politiske sammenhænge blevet betegnet som ’socialisme’.

Når det monetærøkonomiske ’vækst’-begreb bruges på denne politisk-ideologiske måde, medfører det netop en politisk ’fordummelsesproces’, hvorfor det må gælde om at afsløre dette.

Hvis ’kardinalpunktet’ for hele debatten drejer sig om ”hvordan samfundsøkonomien skal indrettes i fremtidens samfund”, må det have betydning at få afklaret, om, og i så fald hvordan, monetærøkonomien, f. eks. uden sit abstrakte, ideologiske blændværks-begreb ’vækst’, kan koordineres med biosfærens økologiske sammenhænge i fremtidens samfund.

Hvordan kan relationerne tænkes at være mellem samfundets videns producerende institutioner, dets politiske institutioner og de (muligvis)monetære og i hvert fald real konomiske institutioner, så menneskene ikke destruerer deres egen økologiske niche – planetens biosfære?

Hvis NOAH ikke har taget stilling til dette, er det vel fordi heller ikke denne organisation er afklaret omkring dette og måske netop derfor ønsker at få fokuseret den sociale bevidsthed og politiske debat omkring det?

Dette gør NOAH så ved bl.a. at påvise de katastrofale negative virkninger, de ’teknologiske landvindinger’ og deres medfølgende ’forbrugsændringer’ indtil nu har skabt og fortsætter med at skabe, når de underordnes monetærøkonomiens abstrakt-kvantificere(n)de ’vækst’-begreb.

Den ideologiske ’fordummelsesproces’ kommer eksempelvis til syne, når Niklas M. i glad optimisme proklamerer, at
”historien har vist, at vi ... formår ... at ’vidreudvikle og optimisere (vores) nuværende forbrug”
- for hvordan skulle ’historien’, altså fortiden, kunne vise, hvad ’vi formår’ i den ’nuværende’ situation og i fremtiden?

( de forkludre(n)de stavemåder er hans, hvor det sidste, ’optimisere’, vist er det, man kalder en ’freudiansk fortalelse’, :-) )

Niklas synes således tilfreds, arrogant og ’uhyre dogmatisk’ at leve i sin egen store, helt konkrete negative antiverden – nemlig den ’monetære vækstøkonomis’ verden.
En ’antiverden’ hvor begrebet ’økologi’ synes at være fraværende og skiftet ud med begrebet ’sikkerhed’.

Hvad der nok kan gøre en ’utryg’, :-), med hensyn til ’fremtidens samfund’.

Eller gør jeg ham uret?
Måske gemmer hans ’økologiske samvittighed’ sig’ i hans ’beklagelse’ over, at NOAH ikke, på samme letfærdige måde som han, skipper begrebet ’økologi’ og i stedet indfører begrebet ’sikkerhed’ i forhold til "GN-fødevarer" og "a-kraft, der slet ikke er, hvad det var i 70’erne"?

Eller er det bare ’vækstideologien’ suppleret med ’de tekniske fix-ideologien’, hvorfor hans beklagelse går på at NOAH ikke følger ham i denne ’vidreudvikling og optimisering’?

Med venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Mark Thalmay

Min anbefaling

Niels-Holger Nielsen

Niklas Monrad

"Organistationen bekymrer sig om fødevaresikkerhed, men afviser GN fødevarer, der beviseligt fordrer mindre vand, gødning og pesticider. Den bekymrer sig om energi sikkerhed men afviser a-kraft, selvom a-kraft i dag slet ikke er hvad det var i 70’erne."

Se, det er faktisk noget jeg ved noget om, så det måtte du gerne uddybe. Hvis vi nu holder os til de mest anvendte GMO'ere: Hvede, ris, soya, bomuld, majs og olieholdige afgrøder i øvrigt (uprioriteret rækkefølge), så vil jeg gerne have dine referencer på
følgende:"beviseligt fordrer mindre vand, gødning og pesticider". Det bliver hårdt arbejde for dig Mr. Monrad. Jeg efterlyser ikke Monsanto, Cargil etc. eller nogen andres selvpromoverende prospekter, men er udelukkende interesseret i opgørelser, som grunder sig på minimum 5-10 års "real world farming".

Har du i øvrigt prøvet, at sætte dig ind i hvad genmodificerede afgrøder (med rigelig tilbehør af Roundup) afstedkommer af skade på mikroflora og -fauna. Der er beviser for at disse skader forplanter sig til makroniveauet, andet ville også være mærkeligt at forvente, ikke? Ved du noget om hvor mange indiske bønder, som har taget deres eget liv fordi de kom ind i en ond gældssvikmølle af dyrt GMO og dyre pesticider (sammen bliver de solgt som et "kit")?

Niels-Holger Nielsen

Har i set denne video:

Wake Up, Freak Out – Then Get A Grip ?

Niels-Simon Larsen

Det er nødvendigt at se på, hvordan vi får mad på bordet. Helt op til vor tid har vi haft en bondestand med bondemænd og bondekoner. De er ude af sagaen, hvad Bonderøven, DR2, er et bevis på.
I stedet tager store kapitalinteresser over, sagt med andre ord, har fået lov at smadre bondekulturen. I Dk er det sket med bondepartiet, Venstres, velsignelse.

For en måned siden sad jeg til en rund fødselsdag i Himmerland blandt pensionerede bønder. Jeg spurgte dem, hvorfor de stemte på Venstre, der så at sige nedlagde dem. "Det kan du på en måde have ret i, Niels, men der er ikke andet at gøre".

Havde resultatet af udviklingen/afviklingen så været til glæde for os, ville det have været en anden sag. USA fører an i den kurs. Resultatet? Se på amerikanerne, læg mærke til monopoldannelserne og mærk kulturødelæggelsen!

Jeg vil ikke glorificere fattige bønder med ringe skolegang, og de gode gamle dage eksisterede ikke på landet (som vi jo søgte væk fra). Det er nærmest forarmelsen, den åndelige, kulturelle smadring, der fulgte. Til omtalte fødselsdag sang vi fra en lille grøn sangbog for landmænd, "På det jævne, på det jævne", og "Jeg lagde min går i den rygende blæst". Jeg skal heller ikke glorificere dette indslag, men det var dog trods alt noget, noget med indhold. Hvad har kapitalkoncernerne med sig? Forarmelse! Åndelig forarmelse! Ordet er totalt gået af mode, men det er nok fordi, det er i vejen. Jeg gider ikke høre en ordflom på nudansk, når jeg har det gamle ord, forarmelse.

I går købte jeg frisk grønkål på gaden af en øko-bonde. Tænk, jeg var sgu glad, da jeg gik hjem med det. Det var ikke bare en vare. Det var et stykke ny kultur, jeg gik hjem med.

@Niels-Holger Nielsen: ' “Måske fordi de ikke tror på, at livet er andet og mere end det, de selv som mennesker kan skabe.” Sådan har jeg aldrig selv tænkt om dette, men det er en tankevækkende sætning.'

Jeg har fået tanken fra én, der engang fortalte mig, at vedkommende flipper helt ud indeni ved tanker om døden, og at det derfor handler om at opleve mest muligt (og derved få et perfekt liv) [mine ord; kan ikke huske vedkommendes præcise ordvalg].

Idet vedkommende befinder sig i det verdsligt vellykkede segment af middelklassesamfundet, så forestiller jeg mig rent faktisk, at denne sørgelige tilgang til livet, både for dem selv, rent faktisk, men også for deres omgivelser, for verden, er ret udbredt.

PS: Jeg tror på, at livet er udspændt i noget, der er større end det, jeg selv kan skabe. Og det er ikke, fordi jeg er religiøs i nogen (klassisk) forstand; jeg bekender mig således ikke til nogen (verdens)religion. Min 'tro' på noget større næres alene af naturlovenes matematiske skønhed.

@Niels-Simon Larsen: "Åndelig forarmelse!"

Hørt. Personligt vansmægter (det ord er vel også gået totalt af mode) jeg dagligt ved at leve i et samfund, en kultur, hvor folk endeløst snakker om materielle ting, frem for, for eksempel, ideer og erkendelse [der er lidt Platons Hulebillede over det her].

Niels-Simon Larsen

@John: Jeg kan godt lide, når der trækkes nogle stærke billeder frem, fx Platons hulelignelse. Jeg kunne godt tænke mig at lave et helt gavlmaleri med den, så forbipasserende kunne spørge sig selv om det liv, de lever, er det, de tragtede efter, eller om det bare er en svag afglans af deres drømme.

Og tænk, hvis man kunne spørge Lars Løkke, om den vækst han ønsker, gavner os og menneskeheden på kort eller lang sigt og få et ordentligt svar - .

@Niels-Holger: Vi har et hængeparti, for du har en pointe. Jeg ser det som et ønske fra os om, hvad jsn (og Inf. i øvrigt) skal gå i gang med.

Hvad I alverden har min identitet nu med sagen at gøre? Du har mit navn og kan så selv gøre resten af arbejdet hvis du vil. Jeg behøver på ingen måde at tilfredsstille din nysgerighed bare fordi jeg tilkendegiver min mening her på siderne. Det ver dog det mest besynderlige ...

At der sidder nogle mennesker her og i gensidig beundring og enighed anbefaler hinandens kommentarer kan man sikkert kalde et kvalitetsstempel - om man vil.

I vil have at jeg skal tilbagevise jeres påstande, men kræver samtid at jeg skal bruge jeres egne kilder og udelade andre. Snak om dogmatik igen.

Blive endelig siddende i den lille anti-verden I tilsynelandende trives så godt og lunt i. Imedens går liver jo videre ...

Og som en hurtig lile tilføjelse; at bringe problemet med Indiske bønder op på en så simplifceret måde som det her gøres, er i øvrigt heller ikke noget godt signal om den resterende argumentation fra samme hold.

@Niels-Simon: "Jeg kunne godt tænke mig at lave et helt gavlmaleri med den, så forbipasserende kunne spørge sig selv om det liv, de lever, er det, de tragtede efter, eller om det bare er en svag afglans af deres drømme."

Uha, da. Du må nok hellere alliere dig med en eller flere krisepsykologer, der kan yde assistance til eventuelle tilfælde af traumatiserende chok.

Niels-Simon Larsen

Netdebatten hviler på tillid. Ingen ved om navn, portrætfoto og profil er i overensstemmelse med sandheden. Behøver ikke engang at være det. Man behøver heller ikke abonnere på avisen. Man kan komme ind i forummet lige fra gaden, lægge en stinker og gå igen. Nogle kan ikke dy sig for at gøre det. Enkelte får et los bagi af værten.

Omvendt kan man give sig til kende og lære andre at kende. Det er en stor ting. En del kan blive ens debatvenner. En endnu større ting. Hvorfor snyde sig selv?

Hvorfor skal jeg hele tiden høre mishagsytringer a la: "At der sidder nogle mennesker her og i gensidig beundring og enighed anbefaler hinandens kommentarer kan man sikkert kalde et kvalitetsstempel"? Hvis det er så slemt, vil ethvert fornuftigt menneske holde sig på afstand. Det er de samme, der fyrer de samme gemenheder af og forsurer debatten. Til hvilket formål? Man må da kunne finde net-steder, hvor man træffer ligesindede. Hver tråd tager udgangspunkt i en artikel, og det er dens emne, der skal diskuteres, men nogle bryder bare ind og bider de igangværende debattører i haserne med et eller andet tilfældigt, og det tror jeg holder mange væk.

På trods af det nyder jeg at læse de gode indlæg (det behøver ikke være fra en meningsfælle).

@Niels-Simon: Jeg er med tiden kommet til det (arrogante og debatmæssigt grundlæggende dysfunktionelle) ståsted, hvor jeg bare ignorerer indlæg fra debattører, jeg anser for at have standpunkter, der er så uforenelige med mine egne, at jeg ikke anser det for sandsynligt at noget argument fra min side kan forandre disse. I denne kategori falder Monrad, i hvert fald i denne tråd.

Niels-Simon Larsen

@: John: Du har ret.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon

Ja, vi har et hængeparti: Udfordringen af græsrødderne.

Man kunne spørge græsrodsorganisationerne om mange interessante ting (uprioriteret rækkefølge):

1) Hvordan forholder I jer helt præcist og principielt til systemet med udledelsestilladelser og omsætbare kvoter? Hvordan forholder I jer i almindelighed til markedets betydning for en omstilling af energisektoren?
2) Hvordan forholder i jer til et krav om nationalisering/lokalisering af energisektoren.
3) Tror I på, at dagens privatbilisme kan opretholdes med, lad os sige 80%, under fuld elekterificering af transportsektoren? Hvad bedømmer I tidshorisonten for en sådan omstilling til at være?
4) Hvordan bedømmer i ressourcesituationen i almindelighed og for fossile brændsler i særdeleshed. Hvilken betydning har denne bedømmelse for klima- og energikampen.
5) I hvor stor udstrækning mener i, at forbrugersamfundet kan opretholdes på et bæredygtigt niveau?
6) Kan væksten i materiel forstand fortsætte?
7) Hvilke muligheder ser I for andre former for vækst end den materialistiske?
8) Hvordan er jeres forhold til modsætningen parlamentarisk kamp/græsrodskamp for et andet energisystem?
9) Hvilken rolle ser I at den almindelige befolkning har at spille i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund og til opretholdelsen af samme?
10) Mener I, at 2 grader C er et ansvarligt mål at sigte efter? Hvordan undgår vi, at 2 grader bliver til 3, 4 eller 5 med tiden?

Græsrødderne trænger til rampelys (så absorberer de CO2;-) og udfordringer, så vi andre får andet end politisk-bureaukratiske strategier og hændelsesforløb at tage stilling til eller til efterretning.

Niels-Simon, jeg håber, at dette er en slags svar på dit spørgsmål til mig desangående. Jeg har efter mange, mange års studier ikke det store behov for at få diskuteret hvad der sker eller ikke sker med vores klima; jeg er afklaret. Derimod hungrer jeg efter at diskutere løsninger her og nu.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon

Jeg vidste, at der var flere spørgsmål, som jeg havde glemt. Kom i tanke om et af dem ved at læse Dagbladet Arbejderen i dag:

11) Det store spørgsmål om bioenergi. Hvor meget kan vi bruge, til hvad og er det evt. kun en overgang?

Du må ikke snyde dig selv for at læse denne artikel: Biobrændsel – det store kulstofrøveri af Ole Kjærulff Davidsen, gårdejer og formand for Frie Bønder – Levende Land

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Åh, hvor rart at komme tilbage til hovedsporet.
Jeg startede med at læse om biobrændsel, som helt rigtigt betegnes som 'kulstofrøveri'. I gamle dage gik vi på rov i kolonierne. Nu er vi henvist til at berøve os selv, og udnævner fx landbrugsjorden til det glade offer.
Engang i 70'erne så jeg en fremragende film om jordbearbejdning, som jeg stadig husker, hvor bl.a. en bondemand kørte sin kompost ud på marken og lagde den i små bunker, som han derpå spredte. Urentabelt hedder den slags i dag. Ja, i det lille regnskab, men ikke i det store.
I stedet har vi fået store selskaber med store drenge i blå skjorter, der taler om indtjening, ikke om muld. De er ikke spor bedre end de forældre, der tjener penge på at prostituere deres egne børn. Den gamle bonde beskyttede sin jord og sine dyr og fandt en balance i 7 års sædskifte. Hele den nænsomhed og gåen i spænd med naturen er der ingen penge i. Det er der til gengæld i udpining.
Det er interessant med de nye ord, der kommer frem fx, 'kulstofrøveri', 'generationstyveri'.

Alle dine punkter er væsentlige, og selvfølgelig skal miljøorganisationerne arbejde med dem. De bliver nødt til at tage kampen op om beregninger, dokumentation og vedenskabelige analyser i det hele taget. Når det er sagt, må jeg erkende, at min baggrund for at gå ind i miljøbevægelsen er en lidt anden. Punkt 7, 'om andre former for vækst end den materialistiske', er det, der tænder mig mest. Jeg har skrevet et stykke, der tenderer det, og som kan læses som mit svar til 'Udfordring til græsrødderne'. Det kommer i næste omgang.

Niels-Simon Larsen

Er der noget ved bæredygtig sex?

Der bliver råbt på bæredygtighed fra mange kanter i dag. Derfor er der grund til at kigge på, hvad begrebet indeholder. Allerførst vil jeg trække modsætningen, ubæredygtighed, frem for lige at se på, hvor den kommer fra. Det er den gamle dreng/pige, og urnavnet hedder begær, uhæmmet udfoldelse. Der har indtil nu altid været nok ressourcer på kloden, som man bare kunne tage af. Såmænd også olie, men den runder toppen nu. Udtrykket, "Der er mere, hvor det kommer fra", vil glide ud af sproget. Kampen om vandet i de store floder i Asien er sat ind. Sjældne jordarter, som bruges i industrien, vil i endnu højere grad koste blod af få fat på. For første gang i historien står det gamle begær og kigger ned i afgrunden. Det burde spørge sig selv, om det er der, det vil ned, men det har aldrig lært at stille spørgsmål. Begæret vil have nydelser og magt i uendelige mængder. Det nægter sig ikke noget. Under vilde hyl kaster det sig over den næste udskejelse. Gør vi. Indtil vi når kanten. Den er der kun nogle af os der ser - os såkaldte hysterikere.

At stille et alternativ op til det frådende begær lader sig ikke sådan lige gøre. Vi må huske på, at nogle altid har viftet med en vognstang: Buddha, Sokrates og Diotima, Jesus for lige at nævne nogle. Mange har fulgt dem, men ikke desto mindre står vi foran afgrunden. Den store krabask, truslen om helvedestilstanden, har ikke virket, hvor stærk den end er. Truslen i dag om global undergang virker lige så lidt. Bare det at skrue en lille smule ned for begæret, vækker modstand.

Her i Dk ledes vi af politikere, der vil vækst. At væksten er roden til nuværende og kommende problemer, kan de ikke rumme inden for deres politiske tænkemåde. Spørgsmålet er så, om vi andre kan lave en modvækst, der kan lære det gamle begær nye kunster. Begæret skal lære at tænke.

Nu er faren, at det gamle begær bliver skuffet, sætter sig ned og klapper sammen. Det må ikke ske, for målet med miljøbevægelsen er ikke at slukke helt for begæret, men at give begæret ny form og retning. Der er ingen anden vej. Ganske vist vil alle historiens begærlige mænd og kvinder vende sig om og grine, men de har heller aldrig stået og set ned i andet end deres egen afgrund. De har aldrig stået med mange millioner års evolution i hænderne, som de kunne afslutte. De så aldrig omfattende katastrofer på TV. De fik aldrig global bevidsthed, tænkte ikke på alles ve og vel.

Man kan sige, at vi er tvunget til at være økologisk dydige (atter et gammelt begreb). Vi kommer alle i himlen. Skt. Peter vil byde os hjerteligt velkommen, men ærlige som vi er, må vi vedgå, at det ikke var af lyst. Det var af sur pligt, og det er her problemet ligger for miljøbevægelsen. Vi overgiver os af nødvendighed, af tung ansvarsfølelse, men hvis der ikke er et lystfyldt perspektiv i fornuftig livsførelse, klapper det sammen for os. "Afholdenhed er en dejlig dyd, men uafholdenhed giver større fryd", sagde Johan Herman Wessel. I dag giver overforbrug stor fryd, og det sjoveste er at gå hærgende gennem verden.
Vi skal have begæret med - i forvandlet form. Det, vi kalder modvækst, er ikke ophør af vækst, men en anden form for vækst.

En af mine plageånder vil straks spørge, om vi alle så skal gå til landskabsmaling, og da spørgsmålet er så direkte, vil jeg sige, ja, og ikke blot det. Det er et privilegium at kunne udvikle de evner, der er nedlagt i os, men hvor mange har tid til det? Folk jobber som ingen sinde før, og først når man når til efterlønnen, begynder man at male landskaber, ydre såvel som indre.

En anden af mine plageånder prikker mig på armen og siger: "Kom nu til sagen. Sex ikk'?" Jo, jeg har ikke glemt det, og jeg tænker på, hvis bæredygtigheden sniger sig ind i sexlivet (som jeg hellere vil kalde kærlighedslivet), om det så bliver kedeligt? Vi er jo ikke kommet længere, end at prostitution og handlede kvinder, rusmidler, usikker sex, pædofili og incest har tag i mange flere, end man går og tror. Man kan sige, at den slags er langt ude, og det er da heller ikke der, problemet ligger. Det befinder sig, hvor normaliteten udfolder sig. Lever vi et kærligt liv, forløsende, spændende, givende? Er verden til at have med at gøre? Er kærligheden? Vi kan nok gøre alt bæredygtigt, men der skal være noget ved det. Vi må kalde det gammeldags begær tilbage fra kanten af afgrunden og skabe en ny, lystfyldt tilværelse med andre værdinormer end de, der for tiden findes i 'fejlvækstsamfundet'. Det ser jeg som et både personligt og politisk projekt.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon

Begær uden afholdenhed er destruktion. Afholdenhed uden begær er bare kedeligt. Vi skal bare lære at begære det, der er uskadeligt, alt det der er nok af, og som der bliver mere af når det bliver brugt. Allerede gamle Karl Marx sagde det: Målet er lønarbejdets afskaffelse. Vi bliver syge i hovedet af ekstrem arbejdsdeling og opsplitning. Der opstår revner og sprækker i vores mentalitet, som herved udsættes for erosion. Lønarbejde er undertrykkende.

Uden lønarbejde ingen forbrugere, kun frie mennesker i gensidig ansvarlighed. Det lille og det store regnskab, som du skriver om er nøglen til forståelse af det hele. Overdreven arbejdsdeling, ansvarsforflygtigelse, profitcentre, monetarisering af fremtiden, og magtkoncentration gør det store regnskab uhyggeligt dyrt, og kommer imellem mennesker på en splittende måde. Det lille regnskab er uhyggeligt rationelt og det store er uhyggeligt irrationelt. Uden magt over sammenhængene kan vi ikke udøve vores begær på en ansvarlig måde. Det mest utålelige af det hele er trods alt den hjernevask, der kører i vores samfund fra morgen til aften for at alle disse ting i det hele taget kan fungere. Det er nedværdigende at famle sig igennem det spin, som mere og mere omslutter vores offentlighed - den monolitiske offentlighed.

Niels-Holger Nielsen

Om det store og det lille regnskab

I et interview, som sitet evironment360 fra Yale University har med orkaneksperten Kerry Emanuel, slutter han af med følgende grausame salbe:

"Emanuel: Even if the climate weren't changing, if we don't want to have more Katrinas, we need to stop subsidizing people to live in dangerous places. The United States is one of the few places in the world that does that, and it does it heavily. So we are basically paying people to move to places where they're at risk. And, it doesn't make any sense…

We have situations where people who are not living in terribly risky places are paying maybe 10 percent too much premium on insurance policies for their houses, whereas people living in dangerous coastal regions are paying way, way less than the risk actually warrants. We in this so-called free market economy do radical things like cap the premiums that insurance companies are allowed to charge. And this is all done because people who live on the coast — not so much on the Gulf Coast, but the East Coast — are usually wealthy and therefore well-connected politically. And they get legislators to pass regulations saying you can't raise my insurance rate, and so the system adjusts in very complex ways. You want to keep insurance companies in business. You can't force them to take huge losses, so you quietly allow them to overcharge people living inland. And, it's a very unfair system. It's a net transfer of wealth from poor to rich, and the worst aspect of it is it promotes huge coastal development. And, therefore, huge damages when even ordinary storms make landfall in the United States.

If you go to other developed countries…I was just in Taiwan. It's got a very hurricane-prone coastline. The east coast of Taiwan gets battered every year. If you look at it, it's a much more sensible arrangement than we have. There are a handful of fortresses that wealthy people build so that they'll take a Category 5. But everything else are sea shanties. Every farmer and fisherman has got a plywood thing down on the beach where they go for a couple of weeks with their family in the summer. And every two years it blows away. So what? They rebuild it. It has no value. There is no insurance involved. That's very sensible. It's also very democratic, and they don’t have Katrina disasters in Taiwan. We have Katrina disasters. They're political disasters. People call them natural disasters to direct attention away from where it belongs. They're political disasters, and nobody in my field will tell you anything different, by the way. This isn't controversial. It's just that nobody knows how to change the system.

e360: And when you talk about this system of subsidies that has led to this rush of coastal development, you're talking about not only in private insurance, but are you speaking as well about government disaster aid?

Emanuel: Yes, the three big ones are capping insurance, federal flood insurance, which pays for storm surge damage, and federal disaster relief. And there are solutions to this.

Even if the climate weren’t changing, we need to stop subsidizing people to live in dangerous places.”

One is if you're talking about disasters in some sense they're predictable. Like if you build your house in the flood plain or you build your house in a hurricane- prone region, even if it is declared a disaster you should be forced to pay something, right? This is for the same reason that in a rational [insurance] system, if we have two identical people [and] one smokes, we charge the smoker because it's voluntary behavior, and if he wants to smoke, that's fine. It's a free world, but don't force your neighbor to pay your medical bills, please.

e360: Such a vulnerable stretch like Miami and the South Florida Coast. When you look at the intensity of development — and they're right at a few feet above sea level on the beach — what is going to happen as the 21st, 22nd centuries roll around in places like that?

Emanuel: I think we know what's going to happen. There will eventually be a hurricane there, and it will do far too much damage for the state to cover. You know, the state basically has become the insurer of property in Florida. Everybody knows that a relatively small hurricane will bankrupt the [state hurricane insurance] plan, and they will all go with hat in hand to the federal government. So the rest of us will bail them out. And so we have the situation of hard-working people in factory jobs and farmers subsidizing the landowners of Palm Beach. It's crazy."
Exploring the Links Between
Ocean Warming and Hurricanes

Store og små regnskaber i en nøddeskal. Magtfordrejning i en nøddeskal. Klassepolitik i en nøddeskal. Det er sådan, de regner.

Niels-Simon Larsen

At lære at begære det, der ikke skader os er lige netop problemet. Jeg har ikke glemt et interview med Ole Thyssen, hvori han siger, at man ikke kan tale begæret til rette. http://www.information.dk/213693 Hvis det er tilfældet, så er det bare godnat med det hele.
Jeg kan godt lide at se visse artikler som en slags fyrtårne i debatten.

Som du skriver om lønarbejde, kan jeg godt give dig ret. Set i historisk perspektiv er lønarbejdet en stor gestalt, og jeg ved ikke, hvordan vi skal løse problemet - med mindre en mere uselvisk mennesketype kommer på banen. Jeg synes hele tiden, jeg kommer tilbage til, at det er vores egoisme, der er problemet. Med velfærdsstaten nåede vi et lille skridt i den rigtige retning. Nogle besøgende russiske munke i 90'erne kaldte Dk et samfund, hvor den kristne næstekærlighedstanke langt hen ad vejen var virkeliggjort. Kommer man fra brutal undertrykkelse står Dk selvfølgelig som et lysende ideal, men når vi ser på os selv, er der mange sorte huller. Vi har ikke en kurs mere (den vej venner!). Der sker nærmest en famlen i blinde. Man kan prøve at holde hovedet klart og støtte forskellige gode initiativer. Der ligger bolden for mig at se.

K.E. burde kunne få os til at tænke langsigtet, men der er vist ingen bestræbelser i Dk på at undgå bebyggelse i lave zoner. Er der ikke noget om, at regeringen vil åbne for bebyggelse tættere på kysterne? Hvis man skal lave en politik for de lave zoner i landet, skal man først acceptere, at klimaændringer er på vej, og det ser det ud til, at man har svært ved. Jeg tror desværre, at en mand som K.E. tænker for stort for de små politikere, selvom jeg ikke kan se, hvordan de kan komme uden om hans argumenter. Det kan de da også kun ved at glemme, hvad han har sagt, så det vil de nok gøre.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til de små ting i hverdagen. Ved det sidste store regnskyl, havde vi lidt vand i kælderen her i vores ejendom på Østerbro. Det er ikke sket før. Hvordan reagerer man så, tja, jeg klodsede tingene op i kælderrummet, for det regner jo nok igen. I den forbindelse kommer jeg til at tænke på Oswald Helmut, der sang om en mand, der skrev til Kennedy og Kruchov om der blev atomkrig, for i så fald ville han ikke lappe hullet i sit tag. Billedlig talt skriver jeg til forskerne og spørger, om jeg skal ordne mit kælderrum Det synes de vil være klogt af mig.
Alle vil handle med det lille perspektiv for øje. Det springende punkt er så, om det også bliver løftet op på det store perspektivs bane. Desværre ser det ikke ud til at politikerne tør fortælle befolkningen, hvad den har i vente, og befolkningen vil ikke høre på dystre fremtidsudsigter. Dermed er der lagt op til godt TV (katastrofenyheder). Forældre overkommer ikke at fortælle deres børn om deres faktiske fremtid. Det er et stort forræderi, der foregår.

Sider