Læsetid: 4 min.

Er vi på vej mod journalistikkens død?

Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den dansk mediebranche. Efter min mening må pressestøtten herhjemme være med til at sikre, at der i samfundet kan laves ordentlig journalistik på medier, som har en vis sandsynlighed for at kunne etablere en tilnærmelsesvis bæredygtig forretningsmodel
Debat
10. september 2010

Danske internetmedier er trukket i kampuniformen og er gået i felten for at få del i den mediestøtte, der nu går til dagbladene. Det er sådan set forståeligt, for der er jo stort set ikke økonomi i at lave journalistisk indhold til nettet, så pengene skal komme et sted fra.
Og det er mediernes helt store problem i disse år: Hvor kommer pengene fra, der kan sikre journalistikkens overlevelse, når dagbladenes oplag falder?

Problemet opleves tydeligst i USA, hvor hver tredje journaliststilling på dagbladene er forsvundet i de seneste 10 år. De er blevet afskediget i takt med, at annoncedollarne er vandret fra papiraviserne til internetmedierne, men vel at mærke til nye medier, der ikke bruger annonceindtægten på at producere journalistisk indhold i traditionel forstand. Google, E-Bay og Facebook er de store økonomiske vindere, som har det til fælles, at de alene leverer tekniske løsninger og ikke publicistisk indhold for deres store indtægt.

Flere amerikanske debatbøger om udviklingen tegner et skræmmebillede af et samfund uden medier og journalister. For sagen er jo den – også i Danmark – at stort set ingen internetmedier har fundet en økonomisk model, der bare med et minimum af sandsynlighed vil kunne sikre en indtægt i fremtiden. Derfor tales der i nogle pressekredse i USA om journalistikkens forestående død, og for første gang drøftes det nu bredt, om den amerikanske stat skal gå ind og støtte medierne for at sikre journalistikkens overlevelse.

Dagbladene i Danmark er trods den oplagsmæssige tilbagegang for de fleste titler fortsat motoren i mediemøllen. Fire ud af fem af de nyheder i mediekredsløbet opstår i dagbladene, og det er her, at den brede, redigerede og prioriterede samfundsdebat udfolder sig både som journalistik og som debatindlæg fra meningsdannere og borgere. Internettet kan meget, men – endnu – kan det ikke levere et godt overblik, og mængden af stof derude er så enorm, at nyt stof ofte drukner i mediehavet. Derfor oplever man også politikere lancere nye tiltag i avisernes kronikker og debatspalter og kun sjældent på internettet og i så fald ofte på egne blogs.

Det er dagbladene, der er grundstammen i den økonomi, som bærer den journalistiske produktion i den privatejede del af den dansk mediebranche.

Efter min mening må pressestøtten herhjemme være med til at sikre, at der i samfundet kan laves ordentlig journalistik på medier, som har en vis sandsynlighed for at kunne etablere en tilnærmelsesvis bæredygtig forretningsmodel. Det gælder både for dagbladene og for internetmedierne, og som jeg ser det, er det i al væsentlighed dagbladene, der kan løfte den opgave.

Jeg har personligt ikke noget imod, at der i det kommende forlig om dagbladsstøtten sættes et mindre beløb af til udvikling af publicistisk virksomhed på internettet. Det beløb burde være taget fra den gigantiske sum på 3,5 milliarder licenskroner, der tilgår DR-systemet eller public service-puljen. Dagbladene kan ikke tåle at miste noget af den støtte, der gives i dag. Da distributionsstøtten til dagbladene blev omlagt for nogle få år siden miste både Information og Kristeligt Dagblad cirka to millioner kroner hver. For Informations vedkommende betød det øjeblikkelige nedskæringer i staben af journalister. For Kristeligt Dagblad betød barberede redaktionsbudgetter. Sådanne nedskæringer er efter min opfattelse meningsløse, når det, der er behov for i samfundet, er endnu bedre og endnu mere dybdegående journalistik.

Støtte til publicistiske netmedier kan ske i regi af Dagbladsnævnet, som man kunne omdøbe til Medienævnet, men der burde her stilles samme krav om fremtidig støtte, som der i dag stilles til dagbladene: Nemlig at en støtte må forudsætte, at støtten går til medier, der leverer ”alsidige nyheder og analyser, der har betydning for den offentlige debat”, og at der ligger en sandsynlig forretningsmodel til grund for det støttede medie. Skal et internetmedie, der primært har sine indtægter fra dyre abonnementsordninger, som gør det umuligt for en almindelig borger at blive abonnent, have statsstøtte? Skal et medie, som kun kan skaffe en million kroner i indtægt, men har brug for tre millioner kroner om året for at kunne løbe rundt, have to millioner kroner i statsstøtte?

Alle mediestøtteordninger bør tage højde for, hvordan man sikrer dagbladenes langsigtede overlevelse med deres omfattende public service tjenester på nettet. Det bør ikke være et mål for mediestøtten, at den skaber ødelæggende ny konkurrence for dagbladene.

Den store samfundsmæssige udfordring – også til demokratiet – er hvordan man fremover sikrer en uafhængig journalistik, der når ud til så mange borgere som muligt. Med mindre internetmedierne er i stand til at komme op med gode bud på, hvordan der kan udvikles et vist økonomisk grundlag på nettet for at drive public service-journalistik – og alle i medieverdenen ved, at det er meget svært - er jeg overbevist om, at støtten til dagbladene med deres satsning på nettet, er givet rigtig godt ud – også fremover.

Erik Bjerager er ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad

Serie

Copenhagen Clash

Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på

Seneste artikler

  • Debatmøde om mediestøtten

    10. september 2010
    Topfolk i mediebranchen mødes til debat-duel om 1,5 milllard i offentlig støtte de næste 4 år. Kom og hør, hvem der har mest at byde på
  • Danskerne har taget nettet til sig. Men hvad med politikerne?

    10. september 2010
    Det er bemærkelsesværdigt at man kan lave et politisk forlig om såkaldte elektroniske medier uden at forholde sig til internettet. Og næsten komisk at man så lander på etablering af en ny radiokanal
  • Statsstøtte som livsredder

    10. september 2010
    Dansk demokrati vil blive invalideret i kritisk grad, hvis mediestøtten til dagbladene bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her