Kommentar

Selvfølgelig er de terrorister på Roj-TV

Det bliver de nødt til at være, for ellers var Anders Fogh Rasmussen ikke blevet NATO's generalsekretær
Debat
4. september 2010

Den danske offentlighed blev første gang opmærksom på det kurdiske ROJ-TV, da den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan i 2005 forlangte, at kanalens medarbejdere skulle bortvises fra et pressemøde, han holdt med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Fogh nægtede at bortvise Roj-TV med henvisning til den - dengang - højt besungne ytringsfrihed og pressens uafhængighed, og Erdogan forlod mødet i vrede. Fogh kunne lettere nedladende forklare den tilbageværende danske verdenspresse, at den slags kunne han sandelig ikke gøre noget ved. Underforstået - de der muslimer har jo overhovedet ikke nogen forstand på pressefrihed, så det må vi belære dem om.

Der blev for et syns skyld sat en halvhjertet undersøgelse i gang af tyrkiske og amerikanske beskyldninger om, at kanalen var talerør for den kurdiske separatistbevægelse PKK, der står på de internationale terrorlister, men det kom der i årevis ikke noget ud af. Tværtimod kunne man sige. Radio- og tv-nævnet, under ledelse af - den af den borgerlige regering udnævnte - formand, advokat Christian Scherfig, har tre gange i 2005 i 2007 og i 2008 afvist, at kanalen i sine udsendelser opfordrer til had og terror. Christian Scherfig siger til Berlingske Tidende, at nævnets konklusion hver gang har været, at udsendelserne hører begge parter i den tyrkisk-kurdiske konflikt, og at det sker uden tilskyndelse til had.

»Akkurat magen til den saglige nyhedsformidling vi ser fra DR eller TV 2,« siger nævnsformanden. Han er derfor temmelig overrasket over Rigsadvokatens anklage.

Det afslører muligvis et rent og uskyldigt sind hos nævnsformanden, for almindelige avislæsere har længe set anklagen komme. I hvert fald siden den nervepirrende slutspurt, der endte med, at Anders Fogh Rasmussen kunne forlade sin dødssyge statsministerpost i Danmark og begynde sin glamorøse internationale karriere som generalsekretær for NATO. Tyrkerne ville ikke have ham, og det var blandt andet tak for sidst for den nedladende behandling i 2005. Men amerikanerne og andre magtfulde NATO-lande pressede Tyrkiet, der til gengæld fremtvang et løfte om, at Roj-TV ville blive lukket.

Aftalen er ganske vist aldrig blevet indrømmet fra dansk side, og der skulle da også lige gå et passende interval, men nu er løftet altså på vej til at blive opfyldt, bl.a. fordi Berlingske Tidende i en dygtigt gennemført serie artikler har dokumenteret nære forbindelser mellem PKK og Roj-TV's øverste ledelse.

Berlingske har bl.a. kunne afsløre, at den langstrakte undersøgelse af bl.a. økonomien bag tv-kanalen - follow the money - blev varetaget af en enkelt efterforsker, som også lavede alt mulig andet ved siden af. Der var jo heller ingen hast, før Fogh pludselig havde brug for beviser.

Nu skal ikke alene Roj-TV, men også efterforskningen af Roj-TV ses efter i sømmene.

»Det her viser, at dele af efterforskningen af terrorsager er det rene venstrehåndsarbejde,« siger DF's Peter Skaarup.

Foreløbig sender Roj-TV videre, til stor undren for de tyrkiske medier, som ellers hilste nyheden om tiltalen velkommen med store overskrifter i stil med 'Godmorgen Danmark' og 'Endelig Danmark'.

Der er ikke rettet anklager mod enkeltpersoner, men kun mod kanalen som sådan, og målet er, at den skal have frataget sin sendetilladelse. Det er fortsat ikke dokumenteret, at kanalen i sine udsendelser skulle have opfordret til terror eller på nogen måde have forherliget terrorisme, men anklagemyndigheden skriver i en pressemeddelelse, at en række af de programmer og indslag, der bliver sendt på Roj-TV »må anses for at have karakter af propagandavirksomhed til fordel for PKK.«

Det er ellers det, Radio og tv-nævnet siger, at de ikke har.

Der er sandelig nok at efterforske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Godt at se, at Lone Külhmann heller ikke er overrasket over de pludselige anklager mod ROJ TV.

Der er afgjort noget at undersøge dér.

Henning Ristinge

man må jo håber at der er tilstrækkeligt mange politikere der står fast på at ytringsfriheden ikke skal undergraves af tilfældige luner.

Michael Gudnæs

Det ville da også have været synd for AFR hvis den lile sag omkring ROJ TV skulle have spændt ben for hans fantastisk veltilrettelagte jobansøgning til Nato, som jo startede allerede da Fogh som nyudnævnt statsminister proklamerede 'kulturkamp' og et 'opgør' med danskernes laissez faire holdning under ww2. Men nu har han jo fået jobbet, og har vendt sit hypnotiserende blik væk fra den danske befolkning, så måske var det på tide at vi vågner op af trancen og begynder at opføre os som det retsbevidste og civiliserede folkefærd vi var engang - og naturligvis lader ROJ TV sende videre. Det er i forvejen ganske surt at være kurd!

Dorte Sørensen

Det sætter sandelig den hellige og ubøjelige ytringsfrihed i et helt andet lys end under JP-krisen. Man kan ikke ligefrem sige, at den nye udvikling styrker OVKs troværdighed ,som de ellers har ment var et stort problem for Thorning mht. til hendes mands skattepligt til Danmark eller ej.
PS: Tak til Lone Kühlman og Information for at følge sagen.

*klasker sig paa laarene af grin*

Saadan, Lone! Det er fandme godt vi har din toerre humor!

Ja - hykleriet og dobbeltmoralen er slående. Anders Fogh sagde igen og igen under JP-krisen ('Muhammed-krisen') i 2005-2006 igen og igen, at "ytringsfriheden kan ikke gradbøjes".

Det kan den så godt alligevel, når det gælder Roj TV.

Som Lone Kühlmann rigtig skriver: Roj TV er IKKE sigtet for at ha' medvirket til konkrete terrorhandlinger, men alene at ha' bragt udsendelser "som kan betegnes som propaganda" for PKK.

Sagen handler dermed ikke kun om Anders Foghs NATO-karriere, men i høj grad også om, hvordan de såkaldte terrorlove virker.

Det bliver mere og mere åbenbart, at det drejer sig om, at gøre enhver form for solidaritet med befrielsesbevægelser kriminel.

Samtidigt indskrænker terrorlovgivningen ytringsfriheden i Danmark. Som Line Barfod (EL) meget præcist har sagt: "Hvis medier ikke længere har pressefrihed til at bringe interviews fra kamphandlinger, så er det en meget alvorlig indskræning af ytringsfriheden."

Lone Kühlmanns artikel er et godt eksempel på den dobbeltmoral, der findes i den borgerlige Danmark, når vi taler om ytringsfriheden .
- Ytringsfriheden forsvares med alle midler, da der var tale om JP-krise, (som jeg også var enig i), men
- Ytringsfriheden tilsidesættes, når ROJ TV sælges i bytte med AFR generalsekretær post.
Lad os forsvarer ytringsfriheden - Lad os forsvarer ROJ TV!

Et andet eksempel på de borgerliges modbydelige dobbeltmoral kan ses i holdningen til udviklingen i lande som Polen, Letland, og Litauen.

Her gennemfører borgerlige politikere - uden at der løftes så meget som et øjenbryn blandt vestlige, borglige politikere - forbud mod socialistiske og kommunistiske symboler.

I Polen er strafferammen for at bære en t-shirt med Che Guevara eller en t-shirt med hammer og segl nu 2 års fængsel.

Ingen borgerlige råber vagt i gevær over denne knægtelse af ytringsfriheden. Der er ingen kritik fra borgerlig side over denne form for censur og magtmisbrug.

Tværtimod arbejder de borgerlige i EU ihærdigt for at udbrede forbuddet mod socialistiske og kommunistiske symboler til hele EU.

Så - for de borgerlige handler det mest af alt om frihed for de udvalgte, der falder i magthavernes smag. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, men den gælder altså kun for tilhængere af det borgerlige, kapitalistiske samfundssystem.

Tak til LK for en fin analyse. Lidt klogere på verdens gang er vi dermed blevet.

Hvorfor mon de store danske medier, forholder sig så forbavsende ukritiske til ROJ-sagen?

Jeg havde forventet en kritisk leder af Jyllands Posten, men de er også aldeles tavse.

@ Raqib Welat

det er fordi, der er forskel på "den politiske brugbarhed" af forskellige folk!
Kurderne er desværre meget uheldige her!
Det er sørgeligt og dybt uretfærdigt, men desværre sandt!
Medierne var f.eks. også forbavsende ukritiske, da TV-stationen i Beograd blev bombet for ikke så mange år siden!

Nu er kurderne ikke araberne, eller islamister. De er kurdere. Og bare det at nævne, at der er kurdere i Tyrkiet er 'et angreb på tyrkiskheden og den tyrkiske stat' eller noget lignende.

Og hvis interview med fanger fra politiske fanger i Tyrkiet er propaganda for, ja mon ikke der så er meget, der er propoganda? Bl.a. vil jeg så mene, at række programmer og indslag i Danmark Radio er rendyrket propaganda for Dansk Folkeparti, CEPOS og andre på denne politiske fløj.

Sagen er nok snarere den, at Tyrkiet ikke ønsker at offentligheden skal vide, at Tyrkiet har taget disse fanger.

Kurderne kæmper (lovligt) for deres eget land, Kurdistan, hvor de kan være sig selv, tale deres eget sprog, læse deres egne aviser på deres eget sprog. Alt det er stort set forbudt nu - i Tyrkiet.

Og mht. forbud mod at bære en Che Guevara t-shirt, tjah, det undrer mig egentlig ikke, baseret på netop de nationers historiske erfaringer. Hvad de gør i Polen må de selv om, men de skal aldeles ikke komme her og instruere os andre i, hvad vi skal gøre i Danmark, Sverige eller Tyskland eller andre europæiske lande.

@Karsten Aaen

" Og mht. forbud mod at bære en Che Guevara t-shirt, tjah, det undrer mig egentlig ikke, baseret på netop de nationers historiske erfaringer. Hvad de gør i Polen må de selv om, men de skal aldeles ikke komme her og instruere os andre i, hvad vi skal gøre i Danmark, Sverige eller Tyskland eller andre europæiske lande"

Helt enig!
Det gør polakkerne jo så heller ikke, hvilket mange her og i andre lande kunne tage ved lære af!

@Karsten Aaen

Du gør dig skyld i dobbeltstandard her. På den ene side, forstår jeg dig sådan, at du mener, at kurderne skal ha' deres menneskerettigher, ytringsfrihed osv.

Men de fine principper gælder tilsyneladende ikke i Polen, hvor du har det helt fint med at socialister og kommunisters ytringsfrihed og rettigheder undertrykkes.

Kan i princippet ikke se hvorfor ROJ TV er blevet tiltalt? Men sådan er det vel når man bliver valgt til Nato posten på tyrkisk mandat, så kan jeg egentlig godt se hvorfor de bliver tiltalt.'
Idag kan man sælge hvad som helst, endda den så ukrænkelige -pressefrihed/ytringsfrihed.

Har egentlig aldrig interesseret mig for det kurdiske problem da jeg ikke har haft indsigt i det, men nu kan jeg følge med dem, har også læst at deres parti i Tyrkiet er blevet lukket det må ikke være sjovt at være kurdere nu til dags. Tænk hvis man i Danmark lukkede Socialdemokratiet og DR1 jeg ville da blive hammer sur, kan slet ikke tænke tanken.

Vi må jo gå udfra af der vil blive rejst sager ved domstolene om at lukke samtlige medier i Danmark efter krav fra Kina, fordi de har skrevet, hvad kineserne opfatter som propaganda, for den af kineserne udnævnte, terroristorganisation Falun Gong.

Min kommentar var måske lidt forvirrende, men nu er det sådan at jeg ved, at i Tyskland er det forbudt at bruge et vist kort offentligt. (netop pga. deres historiske erfaringer). I Polen er det så forbudt at bære hammer og segl, på grund af deres historiske erfaringer. Det var måske mere et udtryk for en forståelse, ikke et forsvar.

Min kommentar om, at hvad de gør i Polen må de selv om, er en lille ekstra kommetar til John Jensens kommentar om at 'de borgerlige' arbejder på at få kommunistiske symboler forbudt i hele EU...

Jon Rudkjær Larsen

Peger det ikke imod det triste faktum, at ordet terrorist idag bliver misbrugt i flæng mod folk, som ikke støtter den siddende regering? Samtidig med det, er ordet blevet masse eksponeret ud i befolkningen, som del af den skræmmekampagne bl.a. regeringen har ført siden 9/11. Lige for at få det hele på det rene støtter jeg selvfølgelig ikke mord på civile. Men man kan ikke komme udenom at ordet er blevet fuldstændig drænet.. Ordet frihedskæmper eksistere ikke i det moderne samfund. Men er det ikke selvstændig tænkning og mod til at gøre op imod de etablerede kræfter der til tider har skabt udvikling? Min pointe er, at det er blevet for let at kalde folk terrorister rundt omkring i verden. I stedet burde man sætte spørgsmålstegn ved begge parter og ikke kun den part som ikke sidder på magten.

jens peter hansen

I hvert fald siden den nervepirrende slutspurt, der endte med, at Anders Fogh Rasmussen kunne forlade sin dødssyge statsministerpost i Danmark og begynde sin glamorøse internationale karriere som generalsekretær for NATO. Tyrkerne ville ikke have ham, og det var blandt andet tak for sidst for den nedladende behandling i 2005. Men amerikanerne og andre magtfulde NATO-lande pressede Tyrkiet, der til gengæld fremtvang et løfte om, at Roj-TV ville blive lukket.
Hvor ved den journalistiske sværvægter Lone Kühlmann alt det fra ??

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Men amerikanerne og andre magtfulde NATO-lande pressede Tyrkiet, der til gengæld fremtvang et løfte om, at Roj-TV ville blive lukket.
Hvor ved den journalistiske sværvægter Lone Kühlmann alt det fra ??"

Det blev udtalt fra tyrkisk side, i forbindelse med forhandlingerne om NATO generalsekretærposten. Den tyrkiske politiske ledelse havde en vanskelig opgave med at få solgt accepten af AFR på sekretærposten til den hjemlige befolkning, og meddelte derfor hvad der var aftalt.

De signaler, der var til indvortes brug, blev også viderebragt af en del internationale medier. Det har hele tiden ligget i kortene, at der åbenbart var en aftale om ROJ TV's lukning.

Det har heller ikke været en hemmelighed, at der var stærke aktører der ønskede AFR på posten, mens Tyrkiet var eneste vægtige aktør der var modstander heraf.

Hvad Lone Kühlmann skriver, rummer ingen nyheder overhovedet. Hendes pointe handler da også kun om, at nu blev det forlængst aftalte betalt.

Svend W. Jensen

Dorte Sørensen,

Jeg havde nær skrevet ”lille henrivende Dorte”, men det må man ikke, så det vil jeg undlade.

Jeg ved godt, at du tilskriver VKO faderskabet til al ondskab i verdenen, men jeg synes lige godt, at det er et kunststykke, at få rodet ”Thorning skattesagen” ind i ROJ affæren.

Et spørgsmål til alle af uvidenhed: Er ROJ ikke kun tiltalt, er der faldet dom?

Hvis ikke, er det så ikke god skik at afvente dommen, inden man kommenterer den? Det er jo svært at kommentere på en dom, der ikke er afsagt.

Men når den bliver afsagt, forventer I at altså at ROJ bliver dømt, fordi Fog blev generalsekretær.

Hvem mener I så, der har bestukket statsanklageren og dommerne?

Den Tyrkiske Stat (altså ham Erdogan) Fog selv af egen lomme (han tjener godt som generalsekretær), den Danske Stat (altså os selv via vores skat, måske derfor det høje skattetryk) eller bare VKO ud af partikassen?

Hvad mener I?

Niels-Holger Nielsen

Svend W. Jensen

Er du tungnem, eller har du bare glemt hvad der skete med "Fighters and Lovers".

Niels-Holger Nielsen

Lone Kühlmann er bare en sej sild - at hun indtager brave standpunkter i den offentlige debat er ikke nogen undtagelse. Det er reglen. Go on Lone.

Hvad angår PPK så er der både seperatistiske strømninger og almindelige autonome strømninger inden for partiet. Hvis kemalisterne, med eller uden muslimsk forklædning, førte en ordentlig og tolerant minoritetspolitik ville seperatistiske strømninger i PKK ikke have en chance. Kurderne vil bare have respek og ligebehandling, ligesom det sikker var det eneste, som armenerne ønskede sig. Gammel chauvinisme, som nogle måske havde dømt død og borte, bliver i vore dage vakt til live på verdensplan.

Tyrkiet har i mere end hundrede år været en chauvinistisk stat, som bla. tolererer likvidering af kritiske interlektuelle og benhård undertrykkelse af nationale mindretal, men vi har ikke noget at lade dem høre så længe vi selv har et "islamproblem" og et "romaproblem". Kapitalismen har malet sig selv op i et hjørne og forsager ingen midler til at forsøge et udbrud. Vent kun mere af den slags.

Forsvar ytringsfriheden!
Befri Abdullah Öcalan!
Bryd det borgerlige pressemonopol!

Hvad har Information gjort ved Lasse Ellegaards interessante artikel om PKK, som fint supplerer Lones??

Niels-Holger Nielsen

"Hvis kemalisterne, med eller uden muslimsk forklædning, førte en ordentlig og tolerant minoritetspolitik ville seperatistiske strømninger i PKK ikke have en chance.".

Klasse kommentar! Og det er rart, at enkelte borgere er klar over, at kemeslisterne (fascister med en sekulær politik), også har en muslimsk "forklædning", som de bruger til at nedkæmpe den kurdiske oprør med.

Det er Fethullah Gülen et godt eksempel på, (Ham der betaler for Ramiddan-middagen i Snaptinget via den tyrkiske avis Zaman).

Özlem Cekic (SF) er en skamplet for herboende kurdere, der ønsker minoritetsrettigheder i Tyrkiet.

Roar Tiim

Jeg tror du hentyder til denne artikel, men ja, jeg kan heller ikke finde den, medmidre man søger på "roj".

http://www.information.dk/243805

Heinrich R. Jørgensen

Ingen nyhed per se, ej heller noget nyt, men alligevel nyt.