Kronik

En solid finanssektor for folket

SF vil sanere den finansielle sektor og gøre den gennemskuelig, sikker og solid. Væk fra spekulation, vilde transaktioner og risici. Det kræver regulering på europæisk og globalt plan. Vi skal have en finansiel sektor, der udfylder sin funktion uden at påføre almindelige mennesker og hele nationer risiko for enorme uforskyldte regninger eller deciderede sammenbrud
SF vil tilbage til basale, solide principper i finansverdenen, men nok ikke helt tilbage til penge gemt i sparegrisen. Oven på tillidstabet skal der være bedre kontrol og instanser, der sikrer, at vi ikke ryger i et dybt hul igen.

SF vil tilbage til basale, solide principper i finansverdenen, men nok ikke helt tilbage til penge gemt i sparegrisen. Oven på tillidstabet skal der være bedre kontrol og instanser, der sikrer, at vi ikke ryger i et dybt hul igen.

Debat
17. september 2010

Finanskrisen skyllede fra den ene dag til den anden ind over verden som en økonomisk tsunami med voldsomme konsekvenser. Reguleringen af finanssektoren er ikke klassisk kioskbaskerstof og diskussionen om den fylder meget lidt. Men skal vi virkelig tillade, at en spekulationspræget banksektor kan trække tæppet væk under almindelige hårdtarbejdende danskeres økonomi - og hele samfundets - fra den ene dag til den anden? Har vi sikret os, at den finansielle tsunami ikke kan gentage sig? Vi mener nej - og det er et kæmpe svigt fra Danmarks og verdens lederes side.

Den finansielle sektor er ikke som de andre. Bryder markedet for mælk eller møbler sammen i en uge, klarer vi os nok. Men forsvinder adgangen til kapital, har det enorme konsekvenser for almindelige borgere, virksomheder og hele nationer.

Bankernes grundlæggende funktion er at stille kapital til rådighed for kreditværdige borgere og virksomheders investeringer. Det giver grundlag for beskæftigelse, forretning og investering.

Men i dag står vi med en spekulationspræget, ureguleret og usund finansiel sektor, der truer vores samfunds muligheder for fremskridt. Finanskrisen har kun alt for tydeligt vist, at demokratierne ikke bare kan overlade en så vigtig del af samfundsøkonomien til uregulerede markedskræfter.

To år efter finanskrisens udbrud er der reelt kun gennemført ganske få reformer og kravene til banker og bonusser er fortsat for slappe. Stresstesten af de europæiske banker var mere skovtur en stroppetur for bankerne. Det er et politisk ansvar, at forebygge nye bobler og finanskriser - og det ansvar har politiske ledere verden svigtet indtil nu.

Først Lehman Brothers

Skruer vi tiden knap to år tilbage kan man genkalde sig rystelserne fra Lehman Brothers' krak i USA. Verden står med ét overfor en omfattende finansiel krise. Politikerne går i gang med 1.000 milliarder store redningspakker, boligpriserne rasler ned og pensionsformuer fordufter på aktiemarkederne hurtigere, end man kan sige
subprime-lån.

Finanskrisen smittede til realøkonomien, så produktionen er faldet, boligejere er stavnsbundne i gældsklemmer, og arbejdsløsheden er steget. Det fører til enorme offentlige underskud, voksende statsgæld og heftig spekulation mod sårbare valutaer. Dette efterår står den så på nedskæringer i velfærden over hele EU.

Et par fakta indikerer alvoren:

• Det offentlige underskud i EU steg fra 2,3 pct. af BNP i 2008 til 7,5 pct. i 2010.

• Arbejdsløsheden i EU steg fra 7,1 pct. til 9,1 pct. mellem 2007 og 2009 .

• Ledigheden forventes at nå 10,3 pct. i slutningen af 2010, svarende til 25 millioner europæere.

• Op mod 84 millioner europæere lever på eller under fattigdomsgrænsen

For os er der ingen tvivl: Verdens, Europas og Danmarks økonomiske stabilitet og årtiers sociale fremskridt er fortsat truet af en finansiel sektor, hvor de borgerliges mantra gennem årtier om afregulering af finansmarkedet har kørt finanssektoren af sporet. Og den vil være det indtil den finansielle sektor underkastes en stærkere regulering, der skal beskytte verden mod nye finanskriser. Verdens ledere har ikke håndteret udfordringen endnu - bankernes magt og borgerlige politikeres modvilje er for stor.

Omfordeling

Vi skal videre fra krisen og skabe en ny og stærk sammenhæng mellem økonomisk vækst, bæredygtighed og solidaritet. Det kræver, at erkendelserne om en fejlslagen og farlig udvikling i den finansielle sektor omsættes til politiske reformer. På positivsiden tæller, at mange lande har f.eks. styrket deres finanstilsyn, øget forbrugersikkerheden på området og diskuterer skærpelse af kapitalkravene til bankerne, så de skal polstre sig bedre i fremtiden. I EU har man netop vedtaget et direktiv, der blandt andet rummer skrappere regler for bonusser. Vi støtter disse tiltag, men de er ikke gået vidt nok og de er langt fra tilstrækkelige. Ud over at skærpe reguleringen om bonusserne og tvinge bankerne til at polstre sig endnu bedre, foreslår vi en række tiltag som led i en ny finansiel regulering, der giver mulighed for en mere progressiv udvikling:

Risikovurdering

Der er behov for et tættere og mere integreret samarbejde mellem de forskellige nationale finanstilsyn i Europa for at forbedre kontrollen med de multinationale finanshuse og sikre det nødvendige overblik over den samlede risiko og solvens. EU-Kommissionen har siden foreslået etableringen af European Systemic Risk Council (ESRC), som skal være en form for finansiel alarmcentral på europæisk plan. Europa-Parlamentet har givet grønt lys, så nu er det kun Storbritannien, der blokerer for, at de nye tilsyn kan se dagens lys.

EU skal gå forrest i kampen mod skattely, der både snyder demokratiske lande for skatteindtægter, og er hjemsted for uigennemsigtige investeringer og tvivlsomme finansielle konstruktioner. Vi kunne passende få ryddet op i egen EU-baghave, hvor bl.a. Luxembourg og Østrig ikke pynter på EU's finansielle cv.

Der skal lukkes helt ned for den skadelige lovgivning i de kendte skattely i fyrstendømmer og på eksotiske øer i Caribien. G20 kunne f.eks. sætte en udløbsdato på samtlige skattely og forberede de politiske sanktioner og embargoer, der ultimativt skal til for at nå målet inden for en kort årrække.

Minimum selskabsskat

EU bør indføre en fælles minimumssats for selskabsskatten, der skal dæmpe skattekonkurrencen internt i EU. Liberaliseringen af de finansielle markeder og udvidelsen af Det Indre Marked tillader i dag virksomhederne at shoppe rundt efter de mest bekvemme skatteområder. Det giver en nedadgående skattespiral på selskabsskatten, at muligheden for at sænke skatten på arbejde (hvor skatten helst skal sænkes) bliver mindre, og at der kommer pres på finansieringen af den fælles velfærd.

Transaktionsskat

Globalt er der brug for en skat på finansielle transaktioner, der dels vil dæmpe den kortsigtede og risikofyldte spekulation, og samtidig vil frigøre en betydelig sum penge til en anderledes og bedre krisehåndtering end den nedskæringsbaserede model, der er fremherskende i hele EU. Dette var tidligere et ekstremt synspunkt, men i dag har det klangbund på europæisk topniveau og blandt politikere i USA.

Der er brug for en bedre global politisk styring af den finansielle sektor. Hvorfor sætter EU sig ikke i spidsen for et G20-møde udelukkende dedikeret til en reform af den globale politiske styring af finansmarkederne?

Basel-komiteens arbejde vedr. krav til den finansielle sektor, som G20 allerede forholder sig til, den globale samarbejdsorganisation for børstilsyn (IOSCO), Finanssektorens internationale fagforbund og International Accounting Standards Board (IASB) kan være medspillere i en ny international demokratisk struktur, der skal sikre en ansvarlig og demokratisk styret organisation for finansiel regulering. Et sted at starte må være at presse på for skrappere kapitalkrav, så bankerne bliver bedre polstrede mod nye kriser og tager færre risici.

Sikker finanssektor

Finanskrisen og dens voldsomme konsekvenser burde lære alle lektien - medmindre man har en ideologisk blokering mod at regulere bankerne uanset hvor tåbeligt, de bærer sig ad. Vi mener, det skal være slut med, at spekulanter kan true hele landes økonomiske sundhed og kaste rundt med vores realøkonomi og velfærd. Den finansielle sektor skal
back to basics, væk fra spekulationen, løse sin rolle som pengeformidler og være gennemskuelig, sikker og solid.

Derfor skal der fra Danmarks og EU's side fuldt fokus på at skabe et sundt finansielt system med den nødvendige regulering, både på nationalt, europæisk og globalt plan. Med de skitserede veje frem, kan vi komme nærmere en finansiel sektor, der udfylder sin funktion uden at påføre almindelige mennesker og hele nationer risiko for enorme uforskyldte regninger eller deciderede sammenbrud. Og som kan være fundament for ny fremgang og bæredygtig vækst.

Jesper Petersen er folketingsmedlem for SF og Emilie Turunen er medlem af Europa-Parlamentet for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Man kunne også forestille sig at finanssektoren var non-profit. Det er ikke oplagt at opgaven med at stille likviditet til rådighed og administrere økonomiske transaktioner skal være drevet af profitmotivet - undtagen naturligvis for de der pt. tjener vanvittige summer på det.

Det er faktisk ikke så længe siden at kreditselskaberne i Danmark fungerede efter en sådan tankegang. Og bestemt ikke urealistisk at også banker kunne drives på den måde. Så kan det egentligt spekulative overlades til privatejede initiativer, der til gengæld vil gøre ret ubetydelig skade når de (regelmæssigt og forudsigeligt) går konkurs.

Man glemmer i farten et drøn vigtigt element, som kan ødelægge alle intentioner om at undgå fremtidige katastrofer.

Så længe størstedelen af olien er kontrolleret af nogle få ikke-demokratiske lande , som kan regulere prisen ved at skrue op eller ned for forsyningerne, så får man en ukontrolleret kapital bevægelse , som reelt ikke er relateret til en tilsvarende skabelse af værdier - d v s at man her har en mega stor kilde til dannelse af nye kapitalfonde uden for civiliseret kontol.

Oliemonopol-landenes ansvar i finanskrisen er der ingen der rigtig har pillet ved endnu.

SF er lidt sent ude må man sige. Basel 3 aftalen om et minimumsbeholdning på 7% (selvom det ventes at de fleste banker vil holde mere end det) er lige blevet vedtaget. Desuden er Europakomissionen lige kommet med et forslag om at derivat handler skal gøres mere transparente.

Det er altså ikke korrekt når man siger at lidt er sket. Der er fakstisk sket ganske meget, også i USA.

Skatter ja, det kan SF finde ud af, som mo øgede skatter ville gøre systemet mere sikkert. Det er ganske enkelt noget vrøvl, og blot en undskyldning for at finde endnu en malkeko til at føde en voksende ofentlig sektor.

Man kan også udtrykke det meget kort:
Folket tag magten tilbage.

Henrik Sarpsborg

Jeg synes der sådan 50% gode takter her..

"EU bør indføre en fælles minimumssats for selskabsskatten, der skal dæmpe skattekonkurrencen internt i EU"

Dette synes jeg er en ganske tiltalende tanke. Det løser måske ikke flugten til Kina, men så kan skatteflugten trods alt reduceres til kontinenter fremfor en myriade af lande. Det må blive mere håndterbart.

"Den finansielle sektor skal
back to basics, væk fra spekulationen, løse sin rolle som pengeformidler og være gennemskuelig, sikker og solid."

Nej, nej, nej. Den finansielle sektor fungerer ikke fordi der ikke er tilstrækkelig konkurrence. Man må stoppe statstilskud og fjerne kravet om obligatorisk banktilknytning, så vi ikke skal betale ådselsgebyrer og frit kan vælge ikke at handle!

Thomas Petersen

Gaaab… hvor er det dog trættende at høre det sædvanlige ”SF’gylp” over uhensigtsmæssigheder ved kapitalismen som de jo stadigvæk forsager, i deres stræben efter mere jantelov og omfordeling for at tilfredsstille den indre misundelse.

SF forsøger at overbevise folk om, at de har humane holdninger og står for ”social retfærdighed”, lighed og bedre forhold for de svage i samfundet… Det vil de så gøre ved at afskaffe den individuelle frihed, frarøve befolkningen så mange penge som overhovedet muligt og omfordele midlerne på mest uretfærdige vis…
De glemmer bare socialismens fejlslagne evne til at skabe velstand, hvor end den har prøvet… og at de eneste samfundsformer som rent faktisk har oparbejdet velstand nok til at kunne tage sig af sine svage, er de kapitalistiske – mens de socialistiske stater historisk set alle sammen har været præget af fattigdom, tvang, intet frit valg af varer etc. og den deraf følgende korruption og stort sort marked. Hvad er det lige, som er så attraktivt ved det?

Lad os da bare stille krav til finanssektoren, men vel at mærke uden at kvæle de dynamiske effekter som følger med kapitalismen… forhåbentlig får de planøkonomiske SF’ere ikke indflydelse på hvilke krav der skal være tale om…

SF vil putte sminke på en død gris.

Lev nu op til jeres navn, SF, og kom med et reelt alternativ til det neo-kapitalistiske paradigme, som har været den politiske virkelighed i nu tredive år, og som uhjælpeligt er kørt i grøften - og bør blive siddende der.

Jeres tale om vækst er pinlig, og udtryk for en tankegang låst fast af det gældende.
Hvsi I ikke drømmer om noget andet end det vi har (og som har fejlet) så er I ikke jeres navn værdige, og bør istedet kalde jeg Socialdemokrater eller noget andet borgerligt.