Statsstøtte som livsredder

70 pct. af det journalistiske stof i Danmark leveres af dagbladene. 84 pct. af danskerne læser disse blade. De vigtigste, folkeoplysende netsites produceres også af dagbladene og stilles gratis til rådighed for enhver, hvilket især unge mennesker benytter sig flittigt af.

Dansk demokrati ville derfor blive invalideret i kritisk grad, hvis denne virksomhed bortfaldt eller blev indskrænket. I så fald ville samfundsdebatten og dermed beslutningsprocessen foregå på et forarmet niveau.

Staten bidrager på tre måder til dagbladenes bevarelse:

Aviskøbere betaler ikke moms
Der ydes 350 mio. kr. som distributionsstøtte.
Dagbladsnævnet kan årligt støtte projektering af nye dagblade eller omstilling/sanering af bestående dagbladsvirksomheder med 70 mio. kr.

Dagbladene udgør den fjerde magt i samfundet ved siden af den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Nemlig den kontrollerende, som på vælgernes vegne holder øje med de tre andre. Men pressen er ikke ’den fjerde statsmagt’, som den ofte fejlagtigt betegnes. Dagbladene er netop ikke en del af staten – men privat ejede.

Ideelt set burde pressen derfor forsvare sin uafhængighed ved at klare sig selv økonomisk og sige nej til statslig støtte. Men medieverdenen er ikke ideelt indrettet.

Omkostningerne ved at producere og distribuere dagblade er store. Derfor er det allerede nu dyrt for danske læsere at holde avis. Hvis momsen pludselig blev knaldet oven på prisen, og hvis distributionsstøtten forsvandt, ville dagbladene blive så dyre, at de fleste købere forsvandt. Bladdøden ville hærge drastisk.

Hvis vi vil bevare et rimeligt antal aviser i Danmark - og give nye mulighed for at komme til – er der derfor ingen vej uden om et støttesystem. Det eksisterende udmærker sig ved at holde liv i dagbladsbranchen uden at indebære overhængende risiko for politisk påtryk. Derfor er det værd at bevare.

Bent Falberter er journalist og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet