Kommentar

Hvor, svært kan, det være,?

'Gang i sproget' hedder en kampagne, som Dansk Sprognævn netop har indledt. Gælder det mon også kommaet, som bliver sløvere og sløjere? I en grad så nogen ligefrem har foreslået helt at afskaffe det!
Debat
24. september 2010

Og 'nogen' er kommaets konge selv, Henrik Galberg Jacobsen. Jeg troede det var en forsinket aprilsnar. Der kan man tale om 'kill your darlings'. Det svarer til at en tømrer foreslår vi afskaffer søm fordi mange slår dem skævt i. Eller at en kok foreslår vi afskaffer salt fordi så mange doserer det forkert. For mig er det udtryk for kapitulation fra en fagmand der burde værne om sprogets virkemidler til professionelt nørdet overmål. Og så i en medietid hvor mængden af sproglig formidling eksploderer og derfor snarere kalder på finslibning.

Vi kan da ikke afskaffe et sprogligt virkemiddel fordi nogle har svært ved at få det lært! Skal vi så også afskaffe de bøvlede forholdsord? Eller det danske sprog som sådan fordi mange bruger det forkert?

Komma er ikke svært. Det er i virkeligheden det letteste håndværk at lære inden for dansk. Det er nemlig styret af logiske regler, mens alt andet i sproget er styret af ulogiske konventioner. Hvorfor hedder det f.eks. 'på Midtsjælland', men 'i Nordsjælland'? Det gør det bare.

Et andet argument lyder at islændingene og svenskerne stort set har skrottet kommaerne. At gøre noget fordi andre lande gør det, er muligvis meget moderne, men uendelig uselvstændigt og kolossalt kedsommeligt!

Og endelig fremføres det som argument at vi jo heller ikke har regler for punktum. Den påstand er da. Usand. Dér overtrådte jeg lige reglerne.

Man skal ikke underkende kommaets betydning. Kommaet er ikke bare et skriftligt tegn med visuel funktion. Kommaet har to væsentlige funktioner for tekstens mundtlighed. Dels som et formidlingsredskab der skaber overskuelighed og guider læseren, dels som et stilistisk virkemiddel der nuancerer teksten. Som professionel sprogbruger har jeg som minimum brug for den første funktion. Som kreativ sprogbruger ville jeg blive stækket og fattigere uden den sidste.

Kommaet giver overskue-lighed og eliminerer misforståelser. Forestil dig en verden uden det komma der afgrænser tiltaleord som i: »Tror I Villy stemmer på Helle eller Helle på Villy Lars og Lene?«

Eller uden det komma der adskiller hovedsætninger: »Jeg elsker at slå plænen og børnene kan også godt lide det«.

Hvad skal man vælge?

Men hvilken kommaregel skal vi så vælge? Nyt komma, som nu eksisterer som en option i form af 'valgfrit startkomma', har sine fortrin. Som det fremgår af disse linjer, har jeg personligt overgivet mig til nyt komma. Ikke fordi det - som nogle argumenterer - betyder færre kommaer. Processen at sætte kommaer bliver nemlig ikke lettere af at resultatet er færre kommaer. Man skal stadig for det første kunne spotte en sætning, for det andet kunne skelne en led- fra en helsætning og for det tredje have belæg for både det komma man sætter og det man undlader at sætte. Næh, nyt kommas fordel er at det understøtter læseflowet, mens det grammatiske komma i værste fald virker som snublesten som i f.eks.: Den, der tror, det er lettere at sætte nyt komma, tager fejl.

Gammeldags grammatisk komma er dog bedre end sit rygte. Kommaer der afgrænser indskudte relativsætninger kan bl.a. være til hjælp når læseren indstiller sin intonation. Prøv: 'Pausekomma, som jeg i øvrigt ikke er begejstret for, er igen på forslag'.

Det anarkistiske pausekomma kan virke besnærende, men fungerer i praksis uhensigtsmæssigt. De fleste der mener at sætte pausekomma, bruger det tilfældigt. Mange sætter det hvor det 'ser rigtigt ud'; fordi sætningen måske ellers 'bliver for lang'. Men komma er jo til for modtagerens skyld ligesom pausetegn og takttegn i et nodepartitur. Så da pausekomma ikke sættes efter anden regel end forfatterens forgodtbefindende, skaber det ikke nødvendigvis struktur for læseren, men i værste fald kaos.

Mange sætter f.eks. komma foran infinitiv-'at' fordi de mener at have lært 'altid komma foran at'. I det tilfælde risikerer læseren at gå galt i byen da udtalen af de to slags 'at' er forskellig. Ledsætnings-'at' udtales [at], mens infinitiv-'at' udtales som et 'og' der rimer på 'for', i lydskrift: [å].

Tjek selv forskellen: 'Det er vigtigt, at du sætter komma'. kontra 'Det er vigtigt at sætte komma'. Så hvis læseren forventer et grammatisk komma, som så mangler, kan hun kløjes grumt i det: 'Det er vigtigt at [å] du sætter komma'. og være nødt til at læse om igen: 'Det er vigtigt at [at] du sætter komma'.

Nu tænker du måske: 'Hun er godt nok ude i petitesser nu'. Ja. For sproget består af petitesser som hver især gør en forskel og tilsammen danner mening.

Opgiv derfor ikke, men kom ind i kommakampen! Ikke for rigidt reaktionært at ride kommakæphesten, men fordi det må være professionelle sprogfolks ansvar, kompetence og fornøjelse at besynge og bevare kommaet som nødvendigt og berigende virkemiddel.

Karin Skrydstrup Hegelund er retoriker og underviser i dansk for voksne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Ja, komma er i skriftsproget lige så nødvendigt for forståelsen, som betoninger og pauser er det i talesproget.
Begge dele er i forfald. ikke mindst i Danmarks Radio, hvor der ofte er kortere ophold mellem sætninger end mellem ord i den enkelte sætning, og hvor betoninger ofte er sådan, at de bringer mere forvirring end klarhed.
Men det er ikke rigtigt, at komma er let. Komma er svært. Ikke mindst fordi det, så vidt jeg kan se, ikke er noget, der lægges vægt på som vigtigt i den sproglige indlæring.
Der er to regler, man med fordel kan bruge:
1. Sæt aldrig et komma, hvis du ikke ved, hvorfor du sætter det.
2. Sæt hellere for få end for mange kommaer. Færre kommaer giver færre kommafejl.

Gaspard Winckler

Så vidt jeg husker har Gertrude Stein sagt noget i stil med dette:
"Kommaer er sætningens slaver og vi ved jo alle at slaveri er noget skidt"

Jeg er ikke helt enig (i første del af udsagnet(!)), men kommaet er, som artiklens forfatter også gør opmærksom på, et betydningsskabende og rytmisk redskab, og det forfladiger sproget altid at følge reglerne.

Vi kan slutte af med Skrydstrup Hegelunds eget citat, fejlfortolk det venligst:
"Ja. For sproget består af petitesser som hver især gør en forskel og tilsammen danner mening."

..
,
-

Saadan tegnes Nikolai ..

Morten Kjeldgaard

Den, der tror, det er lettere at sætte nyt komma, tager fejl.

Det første komma er ikke korrekt her. Der skal stå:

Den der tror, det er lettere at sætte ny komma, tager fejl.

Maj-Britt Kent Hansen

Tegnsætning kan dårligt undværes - heller ikke kommaer. Så kan man diskutere, hvilket kommasystem er bedst, sværest, grimmest osv.

Og de fleste begår kommafejl uanset bevidst valg af system. Således manglede der netop i "Gang i sprogets" seneste nyhedsbrev en klar linje, hvad komma angår. Måske heller ikke kampagnens formål, men direktøren for Dansk Sprognævn har dog udtalt, at retskrivning er vigtig og bør følges, så mon ikke DSN også har besluttet sig for at følge ét kommasystem fremfor et andet? Det var nok bare korrekturen, der svigtede.

Apropos samme sprogkampagne og dennes sprogtest bragte Information i går et læserbrev "Afspisning i to abstrakte betydninger". Skal vi tænke over sproget, eller skal sproget tænke over os? Et ganske godt spørgsmål!

Testen skal kunne afgøre ens sproglige alder. Svarene, der kan vælges imellem, gør det dog hurtigt klart, at der næppe vil være nogen særlig sandhed i den dom, der fældes. Med hensyn til svarvalg er man nemlig ude i ekstremerne - i det stereotype.

Som med andre "multiple choice"-undersøgelser må man vælge: Ikke det rigtige, men det mindst forkerte. Så kan man afprøve forskellige strategier. Gjorde det tre gange, og fik som dom tre forskellige sprogaldre: 0, 40+ og 80+ samt til hver en kommentar.

Hvorfor kom jeg til at tænke på horoskoplæsning?

Men tilbage til udgangspunktet: Kommaet skal - som andre tegn - bevares!

@ Morten Kjeldgaard:
Ikke enig. Der er 3 stk nexus i sætningen, og disse adskilles af kommaer.

Den (subjekt) + tager fejl (verbum+objekt)
der (subjekt) + tror (verbum)
det (subjekt) + er lettere (...) (verbum+objekt)

Jeg vil have pausekommaet tilbage!

Benådes, ikke skydes.
Benådes ikke, skydes.
Mere?

@Morten Kjeldgaard.

Så vidt jeg kan se, er det ikke en fejl, for kommaerne er jo i den sætning sat efter det traditionelle kommasystem og altså mellem hel- og ledsætninger:

Den (1.del af helsætning), der tror (delsætning et), det er lettere at sætte nyt komma (delsætning to), tager fejl.

Efter det nye kommasystem skulle der istedet kun sættes eet, da der ikke sættes komma mellem ledsætninger:

Den (1.del af helsætning) der tror (delsætning et) det er lettere at sætte nyt komma (delsætning to), tager fejl.

Jeg tror i øvrigt, jeg har fundet to kommafejl andetsteds i Hegelunds artikel. Selvom jeg rider "kommakæphesten", får I dem alligevel (korrekt kommatering (efter min vurdering) i [ ]):

1: "Man skal stadig for det første kunne spotte en sætning, for det andet kunne skelne en led- fra en helsætning og for det tredje have belæg for både det komma man sætter[,] og det man undlader at sætte".

2: "Kommaer der afgrænser indskudte relativsætninger[,] kan bl.a. være til hjælp når læseren indstiller sin intonation.

- Har iøvrigt selv glemt at skrive (2.del af helsætning) efter "tager fejl", hvis jeg nu skal være endnu mere pernittengryn :-)

Morten Kjeldgaard

Jens og Sune,

Jeg spekulerede godt nok på om jeg havde taget fejl umiddelbart efter jeg havde afsendt min kommentar. Jeg vil dog fortsat mene, at jeg har ret.

"Den der tror" kaldte man i min skoletid et sammensat navneord. Der skal kryds under hele molevitten. Den anden del af den sætning er "tager fejl". Der skal bolle under "tager". Den del af sætningen er altså "Den der tror tager fejl". Så er der en indskudt sætning: "det er lettere at sætte nyt komma", som adskilles fra resten med kommaer (eller en parantes.) Altså:

"Den der tror, det er lettere at sætte nyt komma, tager fejl".