Klumme

En tredobbelt Blüdnikow

'Jagten på de røde lejesvende' er rig på påstande, men fattig på kendsgerninger
25. september 2010

I september 2009 skrev Bent Blüdnikow en artikel i Berlingske Tidende, hvor han opfordrede DR til at producere en udsendelse om de røde lejesvendes hærgen i institutionen.

En klar opgave for DR2's rutinerede historie-redaktion, der har produceret dusinvis af programmer - herunder en serie om DR-TV i gamle dage. Kulegravning af historien hører i dette tilfælde ikke under DR-oplysnings historieredaktion, men henhører til DR-Kultur, hvis nye direktør Morten Hesseldahl energisk er gået i (en) klassisk DR-forsvarsposition.

Et af de centrale dokumenter i udsendelserne er en artikel, som Bent Blüdnikow og Arne Notkin skrev i Weekendavisen i 1994. Her berettes, at flere af udsendelsens anklagede 'vidner' en gang i tidernes morgen skal have skrevet under på en 'ubetinget' støtteerklæring til Blekingegadebandens bagmænd i PFLP.

Arne Notkin er nu kanalchef på DR2 og dermed manden, der godkendte og igangsatte realiseringen af Blüdnikows opfordring . Men, understreger Notkin, ideen kom uopfordret fra seriens tilrettelægger, Jacob Rosenkrands Larsen, som har valgt to eksterne eksperter til at medvirke i serien. Alle andre vidner er DR-folk eller politikere.

Mange kasketter

Den ene ekspert er Bent Blüdnikow, der dermed har en tredobbelt rolle i serien: Ekspert, forslagsstiller og medforfatter til artiklen om DR-medarbejdernes påståede underskrift på PFLP- støtteerklæringen. Den lægger Blüdnikow nu i øvrigt en anelse afstand til, fordi oplysningerne hverken har kunnet be- eller afkræftes. Den anden ekspert er professor Bent Jensen, »historiker og koldkrigsforsker«, som der står på skærmen i den videokopi af serien, DR har distribueret. Optagelserne er lavet, før professoren blev dømt for at have ærekrænket journalist Jørgen Dragsdahl.

De to eksperter anvendes som dommere, der ind imellem de anklagedes ikke altid velartikulerede svar forklarer sagens rette sammenhæng og modsiger de interviewede med ikke specielt forskningsbaserede kommentarer - i et enkelt tilfælde et grin. En helt usædvanlig journalistisk fremgangsmåde.

At serien i DR's øjne er helt usædvanlig fremgår af dens ekstraordinære markedsføring. De tre tv- programmer fik premiere i en biograf, som var der tale om en spillefilm eller en større dokumentarfilm. Med øl bagefter. Der var blomster og hyldesttaler fra direktør Hesseldahl og DR2-chef Notkin, der efter premieren udtalte, at serien »gør os klogere på vores fortid. Hvad var det, der skete, dengang man kunne udnytte DR til socialistisk propaganda eller noget, der mindede om det«. Generaldirektør Kenneth Plummer udtaler, at den slags misbrug ikke finder sted mere. Men det er misbrug, når man i serien ser en amatørvideo, hvor en meget ung handelshøjskole- student Kenneth Plummer siger, at livet handler om at vinde, uanset hvad. Klippet antyder, som en lang række andre af seriens såkaldte beviser, hvad Plummer tænkte som ung, men fortæller intet om, hvad han rent faktisk har gjort i DR som voksen.

Alt for moderat

Politikens Bjørn Bredal gav i sin avis udtryk for sin uforbeholdne væmmelse over serien og arrangementet. Det er, skriver Bredal, sindelagskontrol, ikke en kontrol af faktiske gerninger. Hvad med et klip i serien, hvor fhv. generaldirektør Christian Nissen ses på talerstolen foran universitetet med stort venstreorienteret skæg, som en underbevidst tv-dokumentation af Nissens røde lejesvends- tendenser. Det nævnes ikke, at samme Nissen senere blev væltet som studenterrådsformand, fordi han var alt for moderat i de rabiate marxisters øjne. En af de mere rabiate var Peter Wivel, der ligesom så mange andre blev voksen, besindede sig og blev en fremtrædende journalist og chefredaktør for Berlingske Tidende. Men Nissen lignede en socialistisk propagandist, ligesom Nauntofte ligner en undergraver på en nordvietnamesisk kampvogn efter Saigons befrielse eller fald. Jeg er spændt på, hvordan eftertiden bedømmer Mads Brügger, når bevismaterialet består af et fra sammenhængen løsrevet billede af hans deltagelse i en kommunistisk parade i Nordkorea. Det er lige så urimeligt som at påstå, at et eventuelt gruppebillede af grundlæggerne af den borgerlige tænketank Cepos i fremtiden anvendes som bevis på skumle hensigter hos Morten Hesseldahl i DR.

Undergravende sweater

Jeg har f.eks. selv en film liggende om højskoleliv i 60'erne, hvor en elev med marxistisk skæg, revolutionært-seriøse hornbriller og undergravende sweater i skingert tonefald kræver mere elevindflydelse. Det klip vil jeg bruge, hvis jeg engang skal lave en serie om de røde lejesvende på Jyllands-Posten i den skæggede højskoleelevs senere karriere som chefredaktør. Han hedder nemlig Jørgen Ejbøl, men hvis jeg gjorde det, ville jeg med rette kunne anklages for at manipulere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal jo ikke se mange minutter for at forstå, hvor skævt den politiske balance i DR, og specielt B&U var, så den historie kan ikke køres gennem vaskehallen.
Ruth von Sperling er stolt af at være en rød lejesvend, for "Hvordan kan man have en anden overbevisning".
Per Schulz, som var organiseret medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, accepterer at man dengang så alt i et politisk lys, og ikke afsværgede vold for at opnå politiske forandringer.

Børneprogrammer hvor vi leger fabrik, og alle skal dele rovet med direktøren, der sidder med benene på bordet, ryger cigar og taler med mor i telefonen.
Etc etc.

Selv i dag er seernes ombudsmand i DR tidligere kommunist og redaktør af Land og Folk. Fy for helvede. Det er jo en ren tilståelses sag, og det kan man da kalde kendsgerninger så det batter.

For lasse jensen må det være endnu et tilfælde af den politiske grå stær, som venstrefløjen led af op gennem 70erne og 80erne, og som forhindrede dem i at se bare nogenlunde klart ud i verden. Lad os nu få dem kureret én gang for alle.

@Niels - nej, jeg mener man ikke skal indoktrinere og agitere for en speciel politisk retning - og slet ikke i børneprogrammer. ER det et urimeligt krav? Hvordan ville du have det, hvis sendefladen og børneprogrammerne var talerør for DF? Ville du så ikke udbede dig mere nuancering?

Ja, med der har gennem tiderne, nu altid været flest blå lejesvende i DR - Heldigvis! - for ellers havde vi haft en rød regering som ville favorisere offentlige hospitaler med vores skattekroner.

Hans V. Madsen

Nu er det snart 15 år siden at jeg forlod pladsen foran TV, og jeg har såmænd ikke siddet der siden.

Men såvidt jeg erfarer via pressen, gives der ganske megen taletid og omtale af DF - vistnok 2 timer til reportagen fra deres sidste landsmøde.

Til gengæld så jeg da en del udsendelser på daværende tidspunkt, hvor Erhard Jacobsen var selvbestaltet censor på programmerne.
Han forekom dengang hysterisk, som alle mænd i hans alder, der så deres position som Pater Familias udfordret af ændringer i samfundet.
Når journalister fra dengang anfører at tiden var en anden, er det jo korrekt.

Ligesom tiden i dag er en anden - hvilket DR's bestyrelse jo er udtryk for.

Jeg har netop været igennem Poul Hammerichs udsendelsesrække om Danmarks historie fra 1945 til 1975 - ganske seværdigt og underholdende, samt ikke mindst oplysende.

Det vakte således stor opstandelse i Kongeriget, at Ulla Dahlerup på 21 år, i 1963 nævnte ordet "pessar" i TV. Det mobiliserede forargede horder af præster og lærere, samt ikke mindst avisforsider, der var dybt betænkelige over, hvorledes det skulle gå med kønssædeligheden.

I dag kan man så helt upåagtet sende diverse idiot-serier som f.eks. "Paradise Hotel" uge efter uge, uden at et øjenbryn bliver løftet.

Men havde Danmarks Radio så den store indoktrinerende indflydelse, at det i dag er nødvendigt at kaste sig ud i kommunistforfølgelse, bistået af en injuriedømt Bent Jensen, eller en Bent Blüdnikov, der tidligere af Morten Thing, er fremhævet som "en doven og dårlig historiker"?

Det er efter min mening en pinlig udsendelse - der jo i alt fald i forhold til en journalist som Jens Nauntofte er skudt helt ved siden af.
På taget af en "kommunistisk kampvogn" 2 år før hans ansættelse i DR - og så skal han udsættes for sådan en behandling - der intet har med hans ansættelsesforhold i DR at gøre, eller hans journalistik under hans arbejde for DR.

"Saigons befrielse" klandres han også for - alene fordi andre medier kaldte det "Saigons fald" - men han var jo sammen med Nordvietnamesiske tropper der jo netop befriede Saigon - blandt andet for et militær regime indsat af USA og de sidste amerikanske tropper, og dermed standsede en blodig imperialistisk krig.

Jens Nauntofte er en fremragende journalist, og det har programmet ikke ændret min holdning til. Men det er jo fordi han netop er nuanceret og ikke politisk forudindtaget. Det kan man ved gud ikke sige om de to øvrige spillere jeg henviser til, og jeg fatter ikke at man kan overse det dybt problematiske i det. Ville I føle jer trygge, hvis det var et ledende DF medlem der stod for B&U og var seerenes ombudsmand i over 20 år?
Og så drop alt det pis om paradise hotel, det er på en anden kanal, og den kan man slukke for hvis man vil. DR havde monopol, og derfor er det stærkt kritisabelt, uanset om så inddoktrineringen virkede eller ikke. Det mener jeg i øvrigt den gjorde i et vist omfang, for vi har en super stærk offermentalitet i landet i dag, skabt blandt andet af de røde lejesvende.

Dorte Sørensen

En lille opfølgning til Niels Mosbak s indlæg - 25. september 2010 kl. 02:00 . Her var omtalen af den socialdemokratiske kongres kun om hvordan Thorning havde lidt i meningsmålingerne ang. hendes skattesag. Ja Ask Roustrop (eller hvordan det staves) DR s politiske redaktør var i studiet ved TVA-avisen kl. 21 og talte ret længe om Thornings utroværdighed pga. af hendes skattesag. Har Thornings mand ikke lige fået medhold fra Skat i, at han ikke har været skattepligtig i Danmark og dermed har Thorning ikke et troværdigheds problem. Dem der har det er i mine øjne BT og de øvrige medier og journalister der hoppede med på den hetz mod Thorning.

Pjat - Thorning har hverken fået mere eller mindre negativ omtale end andre politikere i samme situation. Og komentaren om troværdighedsproblemet er jo rimelig al den stund, at hun taber i meningsmålingerne. Men faktisk undlader DR at nævne, at sagen faktisk aldrig har drejet sig om, hvorvidt hun har betalt det rigtige i skat, men om at hun har givet urigtige oplysninger til enten justitsministeriet eller til skat, men det har alle vist glemt.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Hvis Thornings hurtige skønsmæssige besvarelse til justitsministeriet om hendes mands hjemmedage for at få ham med på skødet til deres fælles bopæl på Østerbro skal slås op som en stor utroværdigheds sag, så har jeg ikke ord for ALLE OVK s fiflerier.

Hans V. Madsen

Eksemplet med "Paradise Hotel" var blot for at anskueliggøre hvor lang afstand der er til den tid, hvor begivenhederne udspillede sig.
Både i tid, men også i forståelsesramme.

På daværende tidspunkt var TV apparater ligeledes forsynet med afbryderknapper - og man sendte, i modsætning til i dag, inden for et begrænset tidsrum.

Nu er vist både Ole Hyltoft og Winkel-Holm knyttet til DF på forskellig vis, mens en del af de udefrakommende har tilknytning til Arbejdsgiverforeningen og nogle af landets store virksomheder, hvilket så har berettiget dem til en plads i DR's bestyrelse.

Men du mener altså at en venstreorienteret politisk holdning åbenlyst er diskvalificerende, og gør folk uegnede til at arbejde med medier?

Jeg mener, at hele ideen om "de røde lejesvende" burde være faldet, efterhånden som de forskellige TV-ansigter bekendte kulør og viste sig at være
borgerlige, Toksvig, Ellemann, Elmquist mv.
Der er simpelthen intet belæg for påstanden om at DR var styret af "de røde."

Med hensyn til landets offermentalitet, finder jeg den mest fremherskende hos de 12 - 20 procent af vælgerne (alt efter temperament) der stemmer på DF.

Det er måske også "de rødes" skyld?

Hvor er det ynkeligt grænsende til det sygelige. I årevis har injuriedømte Bent Jensen og hysterikerne Arne Notkin og Bent Blydnikow tordnet mod folk der endnu har der deres kritiske sans i behold i bl.a. Weekendavisen. Nu misbruger de så DR i deres korstog for licensbetalernes penge.

Hvad er formålet andet end at de kommer af med deres galde. Det er ligeså sygeligt som når DF'erne mere og mere skingert kræver stramninger på stramninger over for enhver der ikke r dansk i 50 led.

Og vedr. Saigons befrielse. - Selvfølgelig var det da en befrielse efter som amerikanerne der havde taget magten i landet blev smidt ud!!!

Det bliver sjovere og sjovere det her....hvis ikke den fuldstændig absurde revanchisme som højrefløjen i øjeblikket får frit løb og medietid til at fremture med er udtryk for en dyb patetisk offermentalitet, så ved jeg ikke hvad det er...

OK, så alle her ville føle sig helt trygge, hvis B&U i DR var styret af DF'ere eller Nazister. Hvis der konstant blev leget kapitalisme og børnene ikke fik ros før de udbyttede arbejderne maksimalt. Og hvis - når man endelig klagede over et program - endte i hænderne på en DF'er eller Nazist.

Jeg tvivler, men der er jo intet nyt under solen her. Per Shultz ville som chef for B&U ikke vill afsværge vold i den politiske kamp, og han synes det var OK at undervise børn i netop det. Og alle herinde har stadig så meget rød stær, at I ikke kan se den er gal. Bare lidt gal. Kors i røven.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Sikke en fantasi. Mogens Vemmer var chef for B og U og han ture ekspenter med unge iderige mennesker. Det ser jeg som ret modigt og et sprængbræt for mange - fx . fik mange senere films og mediefolk lov at træde deres børnesko i B og U afdelingen
Hvorfor ikke rose Mogens Vemmer for hans mod.

Ah, Per S var næstkommanderende - tak for rettelsen - men det ændrer jo ikke på noget som helst andet end det viser, at også Mogens Vemmer var rød så det fløjter.
Det var da noget godt hist og her i DR - men det er jo ikke det vi snakker om. Så du mener ikke det er et problem at B&U var befolket med de røde? Heller ikke selv om det var en bevidst og veldokumenteret strategi fra Sovjet - at infiltrerere samfundet netop der?

Hans Jørgen Lassen

Hans skriver:

Per Shultz ville som chef for B&U ikke vill afsværge vold i den politiske kamp, og han synes det var OK at undervise børn i netop det.

Har PS nogen sinde brugt vold i den politiske kamp?

Det har derimod "systemet" - man kunne jo f.eks. nævne slaget på Fælleden. Eller interneringen af kommunisterne under besættelsen.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Hvorfor denne hetz. Mht. ”infiltering” så er det vist et større problem for DR i dag, at de er besat med DFér og andre borgerlige. Ja selv Plummer skulle efter sigende være ven med Brian Mikkelsen, som udpegede ham.

Hans V. Madsen høre til dem der ikke mener at de ca. 49% i dette land, der stemmer til venstre for midten, har nogen som helst krav på at høre deres synspunkter fremført i de medier de betaler halvdelen af.

Det er jo ikke nogen htez. Det er rent programmæssigt en helt stilfærdig fremlægning af, at DR havde politisk bias mod venstrefløjen. Og det kaldes så en hetz.
Jeg kan jo se du deler min bekynring - når du anser det for problematisk at Kenneth P efter sigende er venner med LovBrian. Så må du da for f..... også kunne forstå, at det ikke er OK at hele B&U var befolket med dine røde venner?

Hans Jørgen Lassen

Bill,

der er, hvor paradoksalt det end kan lyde, ikke 49 %, der stemmer til venstre for midten.

Hvis der er alligevel, så ligger midten langt til højre.

Nej Bill, det er omvendt, jeg hører til dem der mener, at DR skal være så nuanceret og upartisk som det er muligt - og det er ikke muligt når man har et overvejende rødt hold. Come on..

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Mon ikke at de fleste danskere er enige om et så nuanceret DR som muligt. Desværre er DR i dag ikke særligt nuanceret. Fx når de kan hoppe med på BT s skræmmekampagne mod Thorning med den opdigtede såkaldte skattesag og DR s politiske redaktør hårdnakket vedbliver at blive i samme rille efter, at Skat har medgivet Thorning i ,at Thorning familien fulgte skatte reglerne til punkt og prikke.

Den har jeg svaret på Dorthe, det er sgu da fair at tale om Helle T's troværdighedsproblem, når hun mister vælgeropbakning efter skattesagen. Og sagen drejede sig i øvrigt ikke om hvor meget hun havde betalt i skat, men om at hun havde givet urigtige oplysninger til enten justits- eller skatteministeriet. Gentagende gange.

Det er vist dig der kører i samme rille.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
I mine øjne er det mere væsentligt hvad der sker i dag end for 50 til 30 år siden. Derudover kunne Erhardt Jacobsen ,så vidt jeg husker, ikke en eneste fang dokumenterer, at DR havde en rød slagside.

Det kunne du jo så tale om et andet sted, diskussionen her drejer sig om programmet, og hvis du ikke kan se den røde slagside efter at have set programmet, så ser du den aldrig.

Det eneste jeg kunne se efter første afsnit var en YDERST lemfældig omgang med

1) tilgængelige kilder
2) politiske ståsteder
3) sandheden

- og det er IKKE 'lejesvendene' jeg sigter til.

Der blev bedrevet journalistik på samme plan som Bent Jensen bedriver historieforskning ...

@Tove. Ja, det er jo også DR's holdning, for det er jo "de rigtige" meninger. Det er jo netop der problematikken ligger.
Mit take - med den røde slagside bliver vi langsomt alle ofre, svagpissere, reflekterende rgrænsende til energiforladte og deprimerede, dovne, nasserøve.
Med blå slagside bliver vi langsomt alle overforbrugere, for egoistiske, handler uden at tænke, miljøsvin.
Derfor er balancen vigtig.

Dorte Sørensen

Hans V. Madsen
Her er måske problemet, hvis du ser Jacob Rosenkrans udsendelse som SANDHEDEN om DR. Til din oplysning, så er jeg så gamle, at jeg både hørte og så DR s udsendelser og havde stor fornøjelse at se B og U s udsendelser sammen med mine børn, hvor de satte mange debatter i gang.

Me2, jeg har set lortet, og jeg var gammel nok til at se hvad der skete. Alt for ofte. Heldigvis var der da også godt ikke-politisk tv indimellem, men det er jo ikke det der er emnet her.

Efterhånden som forskellige kompetente svar på tiltale indløber, er det svært at betragte DR’s ’dokumentar’ som andet et spejlbillede på datidens levende ungdomsredaktion uagtet det morsomme element denne gang tilsyneladende er ufrivilligt.

Mange af nutidens toppolitikere er med deres kulturkampe, krige, brug af magtapparat, pression og spin også på forskellig vis blevet uheldige biprodukter af en meget sort/hvid tidalder, men med DR ’dokumentaren’ er børneteateret vokset til uanede højder.

Ud springer den 'objektive' ekspert og cepos stifter Blüdnikow ovenikøbet med 3 kasketter i sagen og flankeret af den dømte statsfinansierede Jensen, hovedjæger og hævner for de borgerligt liberale, der engang måtte lide så slemt under tv terroren. Men trist for de licensbetalere, som måtte have set frem virkelige eksempler på politiserende tv og indoktrinering, dengang verden og journalistikken så anderledes ud, og hvor man bl.a. researcede og stegte interviewofre af forskellig farve for åben skærm. De må nu i stedet må nøjes med mere mikrofonholderi og spindoktrinering.

@ Hans V.

Du har ikke ret.

Vi der var røde dengang og stadig er det - og jeg er stolt af stadig at være det - var og er det stik modsatte af hvad du påstår om os.

Du er selv meget unuanceret i dine holdninger til os!

Som du kan se er jeg også unuanceret i min holdning til os blå, og det kan man vel kalde nuancering.

Men I er ikke det stik modsatte - I er lidt ala det jeg skriver, ligesom de blå er det.

I 60'erne og 70'erne transmitterede DR hvert år den 4. juli (USA’s nationaldag) fra Rebild Bakker.

DR bør i næste kapitel i det absurde forhørs-teater indkalde de DR-medarbejdere, der tilrettelagde disse udsendelser, og udspørge dem hvorfor de hyldede et imperialistisk USA, der f.eks

- væltede den folkevalgte Mossadeq i Iran 1953
- væltede den folkevalgte Arbenz i Guatamala i 1954
- væltede den folkevalgte Lomumba i Congo i 1960
- væltede den folkevalgte Allende i Chile i 1973

Og hvorfor de hyldede et USA, der udkæmpede grusomme imperiale krige, via CIA førte hemmelige krige og infiltrationer i et utal af lande, støttede samtlige militærdiktatorer i Syd-Amerika, støttede Apartheid-regimet i Syd-Afrika og støttede stort set samtlige diktatorer i Mellemøsten.

Søren Kristensen

- eller som forleden, da en af de søde tv-værter sagde at Lars Lykke Rasmussen var i New York for at deltage i et "FN general møde".

Yderst elegant - med tre ord at gøre samtlige medlemslandes statsoverhoveder (altså inklusive Lars Lykke) til generaler. Eller er det bare mig der er blevet for følsom?

FN general Lars Lykke Rasmussen, hvad mener du om.....?

Steen Erik Blumensaat

I overser kristelig lytter og fjernser forening gruppen, de havde den største gruppe af meningsdannere, på det tidspunkt i diskuterer.
Den ene gruppe vil støtte tyskerne, den anden gruppe englænderne, den 3 russerne, den 4 kineserne, den 5 usa, den 6 israel, ingen har kæmpet for at være dansker, og i øjeblikket er vi alle usaer der tror på israels gud.

Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at det hele kommer til at handle om partifarver, rød og blå - og hvor de røde og alle andre venstreorienterede italesættes som værende sovjetkommunister. Politisk observans udspringer vel primært af de livserfaringer, vi alle gør os gennem livet; vi oplever måske uretfærdighed eller retfærdighed, fattigdom eller rigdom, ondskab eller godhed, utryghed eller tryghed, social eksklusion eller inklusion, magtesløshed eller overskud osv osv osv. Og det er formentlig sådanne oplevelser, som gør, at vi enten sympatiserer med den ene, den anden eller den tredje politiske ideologi. At være venstreorienteret handler i sin grundvold om orienteringen mod at bidrage til samt befinde sig indenfor et socialt og samfundsmæssigt fællesskab med pligter og rettigheder - at ville og kunne være noget på en relativt uegennyttigt måde for andre mennesker. Dette behøver dog ikke betyde, at man ikke også kan tænke på sig selv og sine nærmeste, for det kan en moderne venstreorienteret naturligvis godt uden nogen form for dårlig samvittighed, så længe der er en balance. Ligesom en moderne højreorienteret også kan orientere sig mod et fællesskab, selvom vægtningen måske er en anden.

Og med hensyn til det med at der på DR ofte lagdes op til en diskussion af de ulige fordelte ressourcer mellem virksomhedsdirektioner og arbejdere samt samme direktioners udbytning af arbejderne, var vel en relevant kritisk diskussion, idet mange (ikke alle) arbejdere for bare 50-80-100-150 år siden rent faktisk levede og arbejdede under absolut kummerlige forhold med lange arbejdsuger og stort set uden rettigheder, mens virksomhedernes top tog sig af det økonomiske udbytte. Sådan er det selvfølgelig ikke i dag i, i hvert fald ikke i samme grad: fagforeningerne har arbejdet benhårdt på at forbedre arbejdsforholdene for langt den største del af befolkningen. Glem ikke, at samfundet engang har set anderledes ud, og at mange diskussioner i DR ikke i sit udgangspunkt handlede om politik, men derimod fik politiske implikationer pga. de temaer, som blev behandlet. I dag er det selvfølgelig ikke på samme måde relevant at tale om udbytning af arbejdskraften på danske virksomheder, og det ville derfor forekomme som en radikalt venstreorienteret udsendelse, hvis en journalist på DR (eller en hvilken som helst anden TV-kanal) påstod, at danske arbejderes arbejdsvilkår overalt var fuldkommen urimelige, og at alle direktioner skulle skamme sig. Men for ikke så mange år siden var virkeligheden en anden, og derfor var det en relevant og ikke kun en politisk debat, som DR lagde op til i visse programmer. - Hvilket ikke er ment som en fuldkommen renvaskning af alle de ting, som fandt sted i alle venstreorienterede miljøer i verden, men det er en overordnet betragtning, som muligvis afstedkommer en refleksion over, hvordan verden ændrer sig, og hvordan forskellige tematikker kan forekommer relevante og objektive på visse tidspunkter, men ikke på andre. For bare et par år siden ville det blive betragtet som rød propaganda, hvis man kritiserede den finansielle sektor. I dag er det konkret midterpolitik at statskontrollere og lovindramme samme sektor i højere grad.

Jens Christensen

Netop nu sidder jeg og har P1 kørende i baggrunden - og selvfølgelig endnu en genudsendelse, men dengang jeg hørte udsendelsen første gang, gjorde både denne udsendelse og den foregående indtryk på mig:
Den foregående var en debat udsendelse imellem to venstre folk og den næste var P1 business med Solveig Bjørnestad.
Tak skal du have - og hold da op - blå stue dominerer uhyggeligt meget.
Solveig Bjørnestad har to erhvervsfolk i studiet samt erhvervsminister Brian M. (Gud bedre det)
Alle er enige om skatten er alt for høj, efterlønnen skal afskaffes - altsammen borgelige værdier og dyder.
Hvad med at få fat på de sorte lejesvende der styrer DK i en helt skæv retning?
Hvad med at oprette en seerforening der virkelig afslærer skævheden i Danmarks Radio?
Det må da være pærenemt at dokumentere skævheden

I dag i Jyllands-Posten er der et interview (ved ikke om det ligger online) med Jakob Rosenkrands (som altså er cand.scient.pol - og så siden uddannet journalist). I det interview kan man høre manden, altså Rosenkrands, sige, at kritikerne får serveretten. Ja, tak men til hvad - ? Åbenbart til at genoplive myten om DR som de røde lejesvendes legeplads i 1970erne, når sandheden jo snarere er den modsatte...

Kritikerne har fået serveretten, men kritikerne er åbenbart Blüdnikow og Bent Jensen, to (fag)historikerne, som åbenbart ikke kan deres fag (godt nok)...

Hvordan giver man så serveretten til kritikerne...?

Jo, det gør man bl.a. ved at interviewe Nauntofte om en situation i 1975, hvor han aldeles ikke var ansat i DR, men arbejdede som freelancer for Information på det tidspunkt (i 1975). Det er en utroværdig og decideret uvederhæftig måde at lave journalistik på - rent journalistisk er det. Og det er det jo, fordi man ikke undersøger Nauntoftes ansættelse i DR, men man går to-fire år tilbage, før han blev ansat i DR.

Og det gør man ved at spørge Koplev om hvorfor i 1973 (altsp for 37 år siden!) skrev i et lille ubetydeligt tidsskrift om, at kritikerne af revolutionen (socialismen) ikke skulle lov til at ytre sig. Hvorfor stiller man ikke det samme spørgsmål til Jespersen og Pittelkow, som mente præcist det samme som Koplev. og som altså har haft mere indflydelse på
det danske samfund end Koplev har de sidste 30-40 år... (Jeg tror endda, det Jespesen & Pittelkow gik ind for, at sådanne folk skulle sættes i fængsel, eller det som er værre?)

Nu ved jeg ikke, hvornår Koplev blev ansat i Danmarks Radio, men det er måske også omkring
midten af 1970erne, altså adskillige efter, han skrev det han skrev - i 1973...

I det samme interview fortæller Rosenkrands, at han fik ideen til serien, da han faldt over en bog med titlen Socialisme i DR (eller noget i den stil...), som handler om, hvordan DR kan bruges til at fremme socialismens sag. [På bagsiden af bogen skulle der stå noget med 'til de socialistiske medarbejdere i DR'.
Jeg har aldrig hørt tale om denne bog...før nu...].

Jeg kunne nu godt tænke mig, at DR (igen) satte fokus på arbejdsmiljøet og på betydningen af det stressede arbejde, som mange ufaglærte har. Og som bidrager til, at 3F'ere (SID'ere) dør tidligere end andre. Eller at man sætter fokus på, hvad det betyder rent konkret for folk, at de har har nat-arbejde. Mindre dagslys, mere lyst til fed mad og alkohol mm. Men nej, det gør man ikke. I stedet for agerer man (ukritisk) budbringer for borgerlighedens individuelle KRAM-model, som (moralsk) pålægger hver enkelt (af os) at sørge for vores sundhed selv....

Det interessante er jo, at hver gang, DR viser udsendelser som f.eks. den om chokolade eller den om minerne (bauxit?) i Congo, eller viser, at A.P. Møller eller Jysk udnytter og udbytter landene i den tredje verden, i Asien eller i Afrika, ja så stiller samtlige politikere op og siger, det er da også for galt. Men intet sker, ingen gør noget, og udnyttelsen fortsætter. Og f.eks. Jysk beklager og siger, at de vil kontrollere noget mere, men gør det det så også. jeg har mine tvivl. For sandheden er jo den, at danskere elsker at gå i Jysk og kunne købe tre blegede viskestykker til 10 kr. Og det kan de kun, hvis Jysk underbetaler og udnytter arbejdskraften, uanset om det er igennem deres egne fabrikker på stedet eller igennem samarbejds-partnere...

Hvor er det sørgeligt at selv Informations formodede velinformerede læsere fører en så absurd, afsporet og usammenhængende debat. Det er meget småt med argumenter, der retter sig mod modstanderens påstande. Istedet hives allehånde eksempler plukket ud af den blå luft ind som "dokumentation" for dette eller hint uvedkommende synspunkt.

Et nuanceret DR betyder jo ikke lige meget rød og blå propanganda, det betyder der ikke er nogen propaganda, men tilstræbt objektiv journalistik. Det betyder at man forholder sig kritisk til Helle T.'s skattesag og lige så kritisk til Lene E.'s feriedage.

Når DR er blevet beskyldt for at være venstredrejet i 70'erne synes der i mine øjne at kunne være noget om snakken når en række programmer (ovenikøbet rettet mod børn) indeholder klare politiske budskaber, der agiterer for datidens venstreorienterede synspunkter og partier. Jeg så ikke meget TV dengang og kan ikke sige om hovedparten af DRs udsendelser var "røde" så for mig er det meget interessant at se de eksempler, der viser en ret markant venstredrejning, som programmet hiver frem. Så kan det for så vidt være lige meget om DR i dag har en blå tendens. Det må være et andet programs opgave at vise det. Hvis det nu (mod forventning) viser sig at DR i 70'erne havde mindst ligeså mange programmer der agiterede for højrefløjen, så burde dette medtages, men det er ikke umiddelbart det indtryk man får, og det er der heller ikke mange der påstår.

Mht. den blå drejning i dag, så er Hyltoft og Winkel-Holm valgt til DRs bestyrelse i kraft af deres politiske ståsted, sammen med repræsentanter fra de øvrige partier, fordi DR har en politisk bestyrelse. Det betyder altså ikke at DR er højreorienteret bare fordi dens bestyrelse har medlemmer der er det og som ofte udtaler sig markant om DR. Det er for så vidt også underordnet om DRs medarbejdere er røde eller blå, når blot de holder deres politik ude af DRs programmer, hvilket det er mit indtryk de i høj grad gør i dag. Det synes jeg ikke man får indtryk af de gjorde i 70'erne, og som Per Schulz siger i programmet "når man har mulighed for at lade et synspunkt komme til orde, så skal man da gribe den". Det skal man lige præcis ikke, når man arbejder for en licensfinansieret offentlig kanal!
At Brian M. og en masse andre politikere udtaler sig i DR og deltager i deres programmer er heller ikke noget problem, de er jo netop valgt til at føre politik. Hvis Brian M. var vært på Deadline ville det være et problem! Og at man viser to timer fra DFs landsmøde kan da heller ikke være et problem, idet man jo også rapporterer fra alle andre partiers landsmøder!

Hvis man i dag, eller om 30 år, kan lave et program der viser en række DR journalister som konsekvent vinkler, drejer og agiterer igennem børneprogrammer for højrefløjen, så skal det da frem og kritiseres. Men fordi DR sender fra DFs landsmøde, har et business program hvor landet økonomiminister deltager, og sender et debatprogram hvor to Venstrefolk diskuterer uenigheder i partier, det gør dem altså ikke højredrejede. Der er også radioprogrammer på P1 hvor der af til kun er venstreorienterede igennem, og sådan varieres der fra udsendelse til udsendelse.

Endelige skal man da også være meget naiv for at betragte Blüdnikow og Bent Jensen som sandhedsvidner i programmet. De optræder som repræsentanter for den anden side, som anklagere, mens Schultz, Sperling og Nauntofte skal forsvare sig. Det gør de to første ved at sige de havde ret i det de gjorde fordi tiden var en anden, og Nauntofte ved at påpege at han faktisk forholdsvist objektivt beskrev tidsånden. Blüdnikow bliver jo også præsenteret for manglerne i hans artikel i WA, hvilket han faktisk ikke slipper særlig godt fra at forklare. Han fremstår altså ikke som objektiv vidne, men blot som en part på den modsatte side, hvilket netop er en nuancering, man ikke så meget til i 70'erne. Jacob Rosenkrands lader de to parter diskutere, han kommer ikke med sin egen politiske holdning. Det er en forskel.

Og lad os så for en gangs skyld slå fast, at fordi USA fører en politik man uenig i, eller fordi der findes uretfærdighed i verden, eller at man hader DF, så betyder det ikke at man nødvendigvis har ret og har en højere moralsk forpligtelse til at omvende alle andre uanset midler, og da slet ikke gennem en tv-kanal som alle skal betale til. Det havde man heller ikke i 70'erne, selvom det var en anden tid!

Dorte Sørensen

Ivan Andresen
Falder du ikke selv i den faldgruppe som du beskylder andre læsere af Information for.
Krikken af Jacob Rosenkrans første udsendelse går netop på, at det han kalder for en stikprøveundersøgelse nærmere er opfiskning af hård i suppen. Hvis det havde være en stikprøve undersøgelse så havde udsendelsen set helt anderledes ud. Fx. lykkedes det aldrig Erhardt Jacobsen at dokumenterer ,at DR var venstredrejet. Der var hård i suppen, men ikke en tendens som kritikkerne i udsendelsen påstår.

Jens Christensen

60érne og 70érne var en opbrydningstid og det kom der mange lykkelige ting ud af - kvindefrigørelse, indsigt i USA´s beskidte krige, afskaffelse af proffesorvældet etc. og den udvikling afspejlede sig nødvendigvis sig også i medierne -
selvfølgelig, og hvad så?
Nu er tiderne vendt og så vil man have slettet allle de værdier fra dengang og have de "gode gamle tilbage" , og samtidig mistænkeliggøre alle venstreorienterede - at det ligefrem er umoralsk og helt forkert at være venstreorienteret.
Dette er værdikampen - kom nu ind i kampen folkens.
Det er nødvendigt at dokumentere at den værdikamp den blå stue med fuld kraft fører nu er ført ud fra ulige udgangspunkter - bl.a. at det blå stue der i dag sidder på medierne - mere eller mindre - jeg foreslår at hvis der er ogen med overskud og som har lysten og passionen (partier fra midten og venstre over f.eks.) opretter en seer - og lytterforening som dokumenterer hvordan de "sorte" lejesvende arbejder

Dorte Sørensen

Jeg tager netop det forbehold at hvis det nu viste sig at der (ganske vist mod min forventning) var ligeså mange højredrejede programmer, så burde det have været med. Og hertil kan man, som du gør, med rette hævde, at hvis der kun er tale om et fåtal af programmer, så er det ligeledes værd at tage med.
Som jeg skrev, så jeg ikke selv meget tv dengang, så jeg kan ikke vurdere om størstedelen af DRs programmer var lødige nok. Jeg synes dog stadig, det er interessant med de eksempler, der vises i programmet, også selvom de måske kun var enkelte "hår i suppen". De er dog ret store hår og markante eksempler, når eksempelvis onde amerikanske soldater dræber den stakkels sorte panther, vel at mærke i et børneprogram! (I et debatprogram for voksne ville det for så vidt være ok at diskutere om De sorte Panthere havde en legitim sag eller ej). Men din pointe er for så vidt meget fair, og det bør medtages i udsendelserne, hvor få/mange eksempler, der er tale om i forhold til helheden. Rosenkrands tager ganske vist det forbehold, at der er tale om stikprøver og allerede der, har han jo garderet sig mod din kritik, men det er et punkt han gerne må komme mere ind på i afsnit 2 og 3.

Mange voksne - skolelærere sikkert også - fik nok det indtryk at DR var venstre-orienteret ifht. børn. Og det kan man da godt kalde det, hvis man mener, at det med at give børnene en egen stemme, og lade dem tale for sig selv og høre deres mening er specielt venstre-orienteret. (det er det vist ikke?)

Børn blev nemlig dengang i 1960erne og i 1970erne (til dels) anset for ikke at være rigtige mennesker, før de var udvokset, og var lige så kedelige som de rigtige mennesker, dvs. de voksne. Alt dette gjorde 1970erne heldigvis op med. Og man inddrog børnenes meninger og holdninger både i skolen og i hjemmene.

Andet steds her på siden kan man læse om Ole Lund Kierkegaard, som netop skrev om imod dette de voksnes syn på børnene som værende en slags 'ikke-mennesker' som skulle ses, men ikke høres...

Det, man gjorde dengang i 1968 og i tiden derefter var, i B&U-afdelingen, at give børn og unge en egen stemme. Og det blev mange voksne dengang forargede over....

Præcis som man blev forarget over, at man i 1968, og i tiden derefter, gik hårdt til politikerne og bad dem om at uddybe deres svar, eller ligefrem stillede kritiske spørgsmål til dem.

Når vi taler om røde lejesvende, hvorfor har Rosenkrands så ikke interviewet Steffen Andersen (som jeg tror, han hedder? som for nogle år siden lavede et indslag om D'Angleterre, som beskrev, hvordan dette fine gamle hotel blev drevet. Og hvordan hotellet ikke betalte dansk skat. Og som bagefter indrømmede, at han lavede den vinkel på det, fordi det var luksuriøst og elegant og flot mm.

Danmarks Radios medarbejdere holder aldeles ikke deres (egen) politik ude af programmerne. Niels-Krause Kjærs program på P1 er fyldt med borgerlige mennesker som Ole Birk Olesen mm. Og engang havde han Mette Bock, søster til Anders Samuelsen inde og fortælle om Ny Alliance, nu Liberal Alliance.

Og hvilke programmer på P1 har venstre-orienterede igennem? Ingen - mig bekendt...

Dorte Sørensen

Ivan Andresen
Hvis du medtager de programmer som aldrig blev sendt ja så ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Dels blev den børneudsendelse med de sorte panter, som du omtaler aldrig sendt, da B og U s chef Mogens Vemmer tog det af. Det var netop også et af kritikpunkterne mod Jacob Rosenkrans, at han tog ikke udsendte programmer med som dokumentation for at DR var besat af røde lejesvende.

DIE ROTE MÜSSEN NICHT GELIEBT WERDEN.

Hvis det er grimt at være lejesvend, må det være endnu grimmere at være rød, rød som Marx eller endnu værre som Stalin.

Sådan har det ganske danske land ligget i over tres år, hvor samfundsstøtterne har forhindret de røde i at komme til orde og har sat det hemmelige politi ind i jagten på de formastelige landsforrædere. Fronten af edsteborgerligheden har himlet op om, at grundloven og friheden er trådt under fode, og at ytrings- og trykkefriheden er mistet. - og demokratiet må snarest privatiseres.

Eller som den forfulgte og oversete undseelighed Søren Krarup skriver i dagens JP om inkvisitionens autodafé: "Vi er nogle, der glæder os over jagten på de røde lejesvende.... Jeg mener, vi andre, der er blevet forfulgt temmelig systematisk af DR havde grund til at klage over udhængning og hetz og andre søde sager..." (hvilket ad fordøren sædvanligvis sker gennem datteren og Ole Hylstoft).

Ganske vist kan den sorte front ikke fordrage røde, men deres stedseværende ytringsfrimodighed kan måske indeholde kimen til frisind for andre end dem selv.

Sider