Klumme

Den akavede A-Presse

Fraset en netavis, der giver underskud, er det svært at se, hvorfor LO's medlemmer skal holde liv i A-Pressen
9. oktober 2010

Rettelse 12. oktober 2010

I en kommentaren herunder om A-pressen skrev Bent Falbert, at Lisbeth Knudsen lukkede og slukkede på dagbladet Aktuelt. Sandheden er, at de sidste lyseslukkere var Anders Jerichow og Kresten Schultz Jørgensen, som var bladets chefer i to år, inden det gik ind i 2001. Vi beklager fejlen.
/red.

Der er noget hjerteløst over at kritisere det foretagende, som lovligt prangende kalder sig A-Pressen. Den har for det første i 50 år været det sorte får i pressens familie. For det andet er der ikke meget Arbejder-presse over resterne af virksomheden. Så jeg tillader mig at tænde projektøren: A-Pressen ejes af LO, men for de fleste medlemmer af fagforbundene er det givetvis en hemmelighed, hvad foretagendet foretager sig med deres penge.

Offentligheden hører mest om A-Pressen, når den - endnu en gang - løber ind i et altid uventet underskud. Direktør Bjarne Salomonsens furede ansigt vidner ellers om stor rutine i disciplinen modgang. Det bedste ved A-Pressen er dens egenkapital på 150 mio. kr., som især stammer fra salget af den bygning på Kalvebod Brygge i København, som dagbladet Aktuelts sidste direktør, Lisbeth Knudsen, fik bygget og solgt videre, inden hun slukkede lyset og strøg videre til statsradiofonien og senere Berlingske.

Kapitalen er aldrig brugt til at nedsætte forbundenes LO-kontingent. Sådan en tankegang ligger LO-bosserne fjernt. Det virker tværtimod, som om formuen er til rådighed for hvem som helst, der disker op med et eller andet medieprojekt.

Senest er A-Pressen blevet berømt på de rigtige avisers erhvervssider, fordi reklamebureauet Vermø er gået konkurs. A-Pressen ejede 24 pct. af dette bureau, som bl.a. udgav magasinet Helse, der især er kendt blandt bedste- og oldeforældre. A-Pressens tab udgør fire-fem mio. kr., så det er småpenge ved siden af dengang, LO tabte 100 mio. kr. eller mere årligt på at udsende det lille dagblad Aktuelt, indtil det blev lukket i 2001. Jeg skal skåne LO for at komme ind på, hvordan fagforeningskontingenter for en halv milliard kr. blev hældt i tv-fantasterne Erik Stephensen og Jørgen Flindt Pedersens kollapsede forsøg på at gøre Det fri Aktuelt salgbart.

Uhomogen samling

Den arrede A-Presse-direktør Bjarne Salomonsen søger nu at holde sammen på en yderst uhomogen samling af restmedier:

•25 pct. af JSL Publications, bedst kendt for magasinet Vi med Hund. Skidt resultat.

•24,5 pct. af MetroXpress, gratisavis. Markedets førende titel - men penge giver den ikke.

•Avisen.dk - en netavis, der ligesom salig Aktuelt skal søge at samle interesse om fagligt stof. Sitet er lige så kedeligt og dårligt besøgt som sit negative resultat, hvoraf A-Pressen betaler 50 pct.

•Mediawatch er mediebranchens daglige netavis med 12.000 kunder. A-Pressen ejer 40 pct.. Giver overblik, men nyheder er sjældne. Underskud igen i år.

•Newspaq er helejet af A-Pressen. En art elektronisk udklipsbureau i løbende konflikt med den øvrige mediebranche om rettigheder. Men firmaet vokser.

Som det fremgår, er der tale om noget småtteri - fraset MetroXpress. Men hvad er LO's interesse i medejerskab af gratisavisen? Den rummer hverken i stofvalg eller holdning nogen som helst forbindelse til den faglige verden. Der var bare nogle aktier til salg og Salomonsen havde en fyldt pengekasse ...

Da A-Pressen i 1970'erne forsøgte sig med lokaludgaver af Aktuelt med et par siders stof om hver by i Danmark, var det muligt at se en vag idé i projektet, om end det var så usikkert, at ingen fagboss ville have investeret én krone af egen lomme i satsningen. Da A-Pressen i 80'erne og 90'ene satsede på enhedsavisen, rummede det tynde blad en vis mængde fagligt stof, som med god vilje legitimerede drænet i LO-kassen. I dag har jeg svært ved at se berettigelsen i A-Pressens aktiviteter, fraset Avisen.dk. For hvorfor skal LO's medlemmer være med til at forsørge hundemagasiner, fade gratisaviser, tvivlsomme udklipstjenester og fallerede reklamebureauer?

A-Pressen har virket akavet i 40 år. Det forunderlige er, at de betalende medlemmer blot ser apatiske til. Er det fradragsretten for faglige kontingenter, der skaber ligegyldigheden?

Bent Falbert, Journalist og forfatter. Fhv. chefredaktør af Ekstra Bladet

Serie

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det, som undrer en naiv borger mest er, at det her i landet ikke er muligt at lave en avis, som er bare en smule bedre end f.eks BT og Ekstrabladet og for den sags skyld også JP og Berlingske for ikke at glemme Politiken som er helt uden for kategori med sin finkulturelle tilgang til virkeligheden

Fagbladet 3F klarer f.eks det faglige stof ualmindeligt glimrende og dermed viser fagforeningen også, at de sagtens kan fremstille svært og kedeligt stof som særdeles læseværdigt uden at være kedeligt, hvilket den hedengangne avis Aktuelt i den grad var, hvilket læserne hurtigt kvitterede for.

I dag mangler Danmark en landsdækkende avis med med røde (eller bare nuancerede) holdninger som en beskeden modvægt til den blå-sorte og kvældende dyne af evig Cepos propaganda og med udgangspunkt i fagbladet 3F´s moderne form og udtryk i layout og indhold, ville det relativt let lade sig gøre at tage konkurrencen op

Måske ikke lige de to aviser som hr og fru jensen ville bruge tid på at læse. Og ordet moderne og læseværdig er ikke lige det første ord der falder mig ind når jeg en sjælden gang læser de to såkaldte aviser...

Aviser handler da ikke om læserne, det handler om en platform for meningsdannere at ytre sig på og få synspunkter debatteret! Derfor mangler A-Pressen et profileret dagblad, der ligeså entusiastisk som Berlingske og Jylland-Posten gengiver DIs og regeringens liberalistiske propaganda vil gengive fagbevægelsens og oppositionens synspunkter - og selvfølgelig hævde den kritiske tone overfor lønmodtagernes modstandere/-part.

Birger Nielsen

Det er vanskeligt at drive en avis med seriøst indhold. Men det problem har Bent Falbert ikke haft.

Jeg er helt enig med Peter Hansen - en stor mangel.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Peter Hansen

Men det er jo tydeligt, som Falbert skriver, at A-pressen ikke magter at skabe et profileret dagblad. Og det er vel næppe den siddende regerings skyld, Berlingskes eller JPs skyld, at de ikke kan drive en sund forretning endda med tilskud som alle andre aviser.

Thomas Ole Brask Jørgensen, der er en god grund til borgerlige avisers succes: rige mennesker kan meget bedre tillade sig at ofre et halvt middagsmåltid på en daglig avis, der giver stemme til holdninger, man gerne ser udbredt.
Læserne af de borgerlige aviser abonnerer desuden af en grund: de får faglige in-put i form af hhv. forretningsnyheder og kulturel diskussion, mens en avis ikke så direkte er et værktøj for arbejderklassen. Der kræves mao et privat, politisk engagement for at få A-Pressens kernelæsere til at abonnere. Det er imidlertid et kedeligt paradoks, al den stund netop A-Pressens kernelæsere har mere brug for at blive oplyst om forhold i samfundet end alle andre, fordi de befinder sig længere væk fra de besluttende cirkler.

Ja, ja, Falbert
Efter at have læst - skrevet lidt til - og kommet på Ekstrabladet siden 1959 må jeg gi' dig og bladet, at I mange gange udfyldte det sociale tomrum, som de socialdemokratiske medier burde have taget op. Og tak for det.