Kommentar

Brugerbetaling, ja tak!

Offentlige nedskæringer kan ramme uddannelsessektoren hårdt. Det er tid til at diskutere brugerbetaling, mener Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA.

Offentlige nedskæringer kan ramme uddannelsessektoren hårdt. Det er tid til at diskutere brugerbetaling, mener Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA.

Debat
7. oktober 2010

»Brugerbetalingen tager til på danske uddannelser«, skrev Information i denne uge.

Selv om artiklen handlede om betaling for sideaktiviteterne på erhvervs- og professionshøjskoler og ikke om direkte brugerbetaling for institutionernes hoveduddannelser, bliver diskussionen om brugerbetaling - især for videregående uddannelser mere og mere relevant i takt med, at politikerne lader hånt om de danske universiteters kvalitets- og finansieringsklemme.

Senest undlod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) helt at nævne udfordringerne for universiteterne i sin åbningstale til Folketinget.

I tænketanken DEA går vi ind for brugerbetaling. Eller rettere. Vi går ind for, at politikerne begynder at diskutere behovet for indførsel af brugerbetaling.

Årsagen er, at vi med den efterspørgsel, der er efter skattefinansierede ydelser i Danmark, ser en stor risiko for, at universiteterne ikke i fremtiden bliver tilført de ekstra midler, det kræver at tage videnskampen op mod lande, vi normalt sammenligner os med. I disse år investerer de nemlig massivt i uddannelse og forskning.

Start diskussionen

DEA's brugerbetalingsrapport fra foråret 2010 viste, at de videregående uddannelser i Danmark har behov for yderligere 2,9 milliarder kr. frem til 2020, hvis de skal klare de større årganege og og opfylde regeringens 50 pct. målsætning.

Dertil kommer 1,5 milliarder kr., hvis universiteterne skal have dækket deres reelle omkostninger til uddannelse, og hvis yderligere kvalitetsfald skal undgås. Det er en enorm udskrivning, som vi endnu ikke har hørt danske politikere love, at der bliver råd til.

Hvis ikke vi gør noget, bliver konsekvensen, at vi giver de unge mennesker, der er Danmarks vigtigste råstof, en dårligere uddannelse end deres jævnaldrende i andre lande.

Det rammer ikke bare de unge men også de offentlige og private virksomheder, der i fremtiden skal leve af deres effektivitet, innovationskraft og viden. I sidste ende er det nationen Danmark og vores samlede evne til at tjene penge, skabe overskud og dermed mulighed for at opretholde den høje grad af velfærdssamfund, der lider skade.

Derfor er danske politikere nødt til at tage ordet brugerbetaling i deres mund. I hvert fald på universitetsniveau.

I vores rapport peger vi på både fordele og ulemper ved at indføre forskellige former for brugerbetaling. Måske når vi efter endt diskussion frem til, at det alligevel ikke er vejen at gå. Men at afvise diskussionen med argumentet om, at i Danmark hylder vi gratis-princippet, er at stikke hovedet i busken.

Stina Vrang Elias er adm. direktør i tænketanken DEA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Denne kommentar viser tydeligt, at OVKs løfte om både skattelettelser og samme offentlig service ikke holdt en meter.

Marianne Mandoe

Jeg kan lige høre det. "Vi sænker skatterne og smækker brugerbetaling på en masse service, så ender vi med at få flere penge i kassen og folk tror de betaler mindre."

Godaw mand. Økseskaft.

I følge DEA skal uddannelsen i Danmark i fremtiden være brugerbetalt frem for skattefinansieret, lige som i de lande vi normalt sammenligner os med .

Jeg ved ikke hvem Stina Vrang Elias normalt sammenligner Danmark med ... muligvis USA?

Men hvis vi tager Finland, som absolut ligner Danmark på alle måder, så er finnerne kommet ud af krisen med en dobbelt så høj vækst i økonomien som her VKO's Danmark, og det skyldes ifølge finnerne selv: Gratis uddannelse, god infrastruktur, kæmpe statsfinansierede vækstcentre med mere end 3000 forskere, en læreruddannelse på 5,5 år, og en folkeskole der bruger meget tid på børn der har specialbehov.

Nu til dags kan snart sagt ethvert propagandaorgan åbenbart kalde sig en "tænketank".

Kristian Jensen

Hvad gør vi med de demitenter, der går ud på arbejdsmarkedet og ikke realiserer en tilsvarende højere indtægt?

Skal de suppleres op med offentlige tilskud som kompensation?

Og alle de der forlader universiteterne uden at kunne finde studierelateret arbejde - Skal de have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og brugerbetaling?

Perspektiverne er mange, det indrømmer jeg.

@Bill "det skyldes ifølge finnerne selv" ---hvilke finner tager du til indtægt for disse kausale sammenhænge ??
jeg er som Finlandskender blot lidt blot lidt nysgerrig på kildekvaliteten her.....

Ja, superbrugeren af offentligt finansierede uddannelser skal selvfølgelig betale - jeg tænker på danske erhvervsvirksomheder, der nyder godt af ikke at skulle bidrage med en krone for de enorme fordele, de høster af det offentlige finansierede uddannelsessystem.

Karsten Olesen

DEA er en lobbyorganisation, en aflægger af FUHU.Her er FUHUs medlemsliste:
FUHUs medlemmer er erhvervslivets "Tordenskjolds soldater" af store virksomheder.

http://fuhu.dk/koncernen/medlemmer1/medlemskreds

FUHUs leder er Thomas Hofman-Bang, direktør for NKT, med en baggrund indenfor revision.

Når man forundres sig over tænkemåden hos dem der fremsætter disse forslag, må man gøre sig klart at der er et socialt segment i Danmark, der er erhvervsledere i 2. eller 3. generation - stedvis også godsejere.

I disse kredse er det logisk nok at tænke på "uddannelse som en investering" - hvor man punger ud med en 7-800.000 for at få nogle millioner igen nogle år senere.

Det er ikke her du finder børnene af enlige mødre der har svært ved at få pengene til at slå til.

Her et oplagt forslag helt gratis til politikere og "regioner":

Der skal som det allerførste i forbindelse med en sygdomsudredning opstilles en SUNDHEDSPROFIL, der viser, hvad borgeren rent faktisk IKKE fejler, og hvor potentialerne til besparelser på vedkommende er størst.

@Tom Dahl
Oplysningerne fremlægges i denne udsendelse:

http://www.dr.dk/DR1/penge/2010/10/06150758.htm

Det er lidt rystende at vi ikke kan få pengene til at slå til i det land med det højeste skattetryk. Nu skal der så betales ved siden af. Det virker mest, som for at sikre eliten i fremtiden.

Stop med at behandle industrien som det lille barn, de andre driller. Industrien i Danmark har selv valgt at flytte produktionen til asien, nu betaler de prisen for deres grådighed. Er helt enig i at de må komme til lommerne hvis de vil nyde godt af det alle andre betaler til.

olivier goulin

@Jesper,

"Det er lidt rystende at vi ikke kan få pengene til at slå til i det land med det højeste skattetryk"

Ja, og det bestyrker endnu engang mistanken om, at de mange danske skattekroner bliver administreret alt for dårligt.

Der er virkelig brug for en skattekommission til at foretage et grundigt eftersyn af forbruget af offentlige midler - over hele linien, både i stat, regioner og kommuner. Der må gemme sig et anseeligt spild, og misbrug af de offentlige kasser rundt omkring. Dyre specialistgager og konsulenthonorarer, overbetaling for udliciterede tjenester etc.

Det må kunne gøres bedre.

"There is something rotten in the state of Denmark"

/O

Ivar jørgensen

Well, havde man ikke brugt milliarder på at føre angrebskrig og på at forgylde toppen af samfundet havde der såmænd været rigeligt med penge til uddannelserne. Nu skal de fattigste og dårligst stillede så straffes for toppen af samfundets usolidariske handlinger.

Det er mig bekendt ikke sådan her i landet, at vi betaler for maskiner som erhvervslivet har brug for eller for deres markedsføring, så hvorfor skulle vi personligt betale for at kunne komme i arbejde, når arbejdskrarft er noget erhvervslivet behøver på linje med markedsføring og maskinel? Det er vel blot rimeligt at erhvervslivet betaler for uddannelsenssektoren i stort omfang, da det er dem som drager nytte af det.

Skal man først til at trælbinde sig til en kæmpemæssig gæld for at kunne komme på arbejdsmarkedet er dette jo ikke i de ansattes favør, men da klart i erhvervslivets, da dette hurtigt bevirker, at det er langt sværere at gøre oprør mod uretfærdige forhold, da man bliver nødt til at holde fast i sin arbejdsplads, uanset hvor dårlig den måtte være, da alternativet, at gå fallit, trods alt er værre.

I USA er der meget lidt positiv social mobilitet og det har netop at gøre med, at de fattige kun har råd til at uddanne deres børn på community colleges og i den amerikanske økonomi har grader fra sådanne institutioner nogenlunde ligeså høj status som et aftenskolekursus i keramik har på arbejdsmarkedet herhjemme. Det er de fattige godt klar over, så derfor er der meget få der gennemfører high school, og den fordummelse af de svageste som dette medfører bevirker, at man har et meget fatalistisk syn på fremtiden blandt de fattige. Når livet alligevel er et lotteri, hvorfor så gøre sig den anstrengelse det kræver at tage sig en uddannelse.

Det er imidlertid ikke kun for de fattigste at det er problem i USA. Også middelklassen har store problemer, da det at få sine børn gennem college ofte leder til økonomisk ruin, når de dyre lån ikke kan betales tilbage.

Det er et ubestrtideligt faktum, at vi i de skandinaviske lande klarer os bedre end amerikanerne og briterne indenfor de fleste parametre som er interessante i samfundsmæssig optik. Dette ubestridelige faktum har netop at gøre med, at den positive sociale mobilitet har langt bedre vilkår i de skandinaviske lande, da det ikke har nær så stor betydning hvor på samfundets trappestige man befinder sig.

Henrik Sarpsborg

Ingen tvivl om at de seneste års "reformer" har været ideologisk betingede uden skyggen af holdbar argumentation bag sig.

Vi har død og pine skullet nedjustere alle velfærdsydelser, der konsekvent er blevet forringet, alene for at legitimere et brugerbetalt system, vi endnu har "tilgode".

Her løber DEA regeringens ærinde med en sludder for en sladder, uden substans.

Brugerbetaling eller ej, så må virksomhederne enten betale mere i løn for de kandidater der leverer den viden de skal bruge, eller så må de bidrage til uddannelsessystemet over skatten. For pokker, virksomhederne vil i dag ikke engang ansætte lærlinge, så de kan lære faget og kulturen?? Selv folk med længerevarende uddannelser skal mange steder i "Trainee" forløb, på nedsat løn mv.

Øget brugerbetaling vil helt sikkert øge presset på lønniveauet (det er erfaringen fra udlandet), og er det ikke det virksomhederne konstant klager over?

Men lad dem få det, og så forventer vi også at høste som der bliver sået!

Ivar jørgensen

Perspektivering:

Det er ganske interessant når man i disse modoplysningstider hører de højreorienterede agitere for, at vores uddannelsesvæsen nu og i fremtiden skal indrettes således, at Danmark styrkes som vidensøkonomi.

Det er selvfølgelig ingen stor nyhed, at der ofte ikke er den store sammenhæng mellem tale og handling, men alligevel er det ikke desto mindre interessant at hæfte sig ved denne agitations manglende sammenhæng med de højreorienteredes politiske praksis.

Vidensproduktion er jo netop kendetegnet ved åbenhed overfor kritik, hvilket står i skarp kontrast til VKO samarbejdet der som bekendt har lukkethed overfor kritik som et af samarbejdets væsentligste træk.

Det er endvidere kendetegnende for den nuværende magtsammensætning, at man ikke fører politik på baggrund af tilgengængelig viden men i stedet navigerer blindt efter det samme gamle dogmatiske kort.

Et glimrende eksempel er skattelettelserne til toppen. Dette tiltag var udelukkende ideologisk betinget for havde man gjort sig den ulejlighed at føre politik på et oplyst grundlag, havde man hurtigt fundet ud af, at der ikke findes skyggen af empirisk basis for at hævde, at argumenterne for trickle-down economics har noget at gøre med virkeligheden. [1]

Et andet nærliggende eksempel man kunne fremhæve er, at havde ledende forskere indenfor religionsvidenskaben bedrevet den samme modoplysning som især DF har stået for gennem hele VKO samarbejdet, var man sandsynligvis blevet latterliggjort og nedsablet i de akademiske journaler.

Enhver der har et minimum af kendskab til samfundsøkonomiens historie siden Reagan og Thatcher ved, at der ikke er noget som helst rationelt der taler for den samfundsorden som de borgerlige ønsker sig. De højreorienterede vil derfor ikke vidensøkonomien, da den er deres største trussel. Det er bare sådan noget man siger fordi det lyder godt.

[1] http://blogs.wsj.com/economics/2009/06/30/trickle-down-economics-fails-t...

@Ivar...... den store kapitalistiske konspirationsteori lever i bedste velgående :o)

Jeg tror, at at din USA "analyse" er lidt mangelfuld og enøjet. Der er kæmpe sociale forskelle i USA, hvilket ikke mange af os ønsker, men at påstå at såvel de fattigste som middelklassen lever en kummerlig tilværelse med gælden hængende overhovedet - kun ventende på at slå dem ned er forkert.
Der er ingen tvivl om, at det amerikanske uddannelsessystem på de eksakte (medicin eksempelvis) videnskaber stadig er top of the pops, hvilket også kan ses af, at mange af de førende forskningsmiljøer stadig findes her. Vi klarer os ikke generelt bedre end den angelsaxiske uddannelsesverden - det er en skrøne !

Det er lidt synd, at dit eller gode plausible ærinde omkring social mobilitet dermed forkrøbles af dine grove simplificeringer og måske uvidenhed om fakta.

Ivar jørgensen

@ Dahl:

Jeg skrev: "Det er et ubestrtideligt faktum, at vi i de skandinaviske lande klarer os bedre end amerikanerne og briterne indenfor de fleste parametre som er interessante i samfundsmæssig optik." Og det er det. Vi har færre svært overvægtige, psykisk syge, narkomaner og mordere og fængsler langt færre af vores medborgere. Derudover er tilliden internt i befolkningen langt større i de skandinaviske lande end den er i USA.

Jeg hævdede ikke, at vores akademiske institutioner indenfor de naturvidenskabelige discipliner er bedre end ved amerikanske Ivy League Colleges. Det er en stråmand. De naturvidenskabelige uddannelser herhjemme er imidlertid generelt velansete på den anden side af Atlanten, hvorfor det er ganske normalt at phd-studerende fra de danske naturvidenskabelige institutter tager en del af deres phd-forløb på de bedste colleges i USA.

I øvrigt er mange af Ivy League universiteterne voldsomt subsidierede. MIT er iflg. Noam Chomsky, som har været professor på institutionen siden halvtredserne, finansieret af staten i et ret stort omfang, da den grundforskning der finder sted på MIT ofte har vist sig meget anvendelig indenfor især militært regi.

Til det andet:

http://blogs.reuters.com/rolfe-winkler/2009/09/04/extra-credit-could-ban...

Min personlige tænketank er da helt enig, men kun lige i overskriften For det er da så indlysende, at når staten ansætter universiteterne til at uddanne befolkningen med, så skal staten da også betale for det. I denne sammenhæng står staten som den primære bruger, og dermed den rette til at få ordnet sin egen brugerbetaling.

Uanset om det så i sidste ende naturligvis i høj grad er den samme befolkning, der er med til at finansiere samme stat. Regeringen kan da også vælge at udsulte uddannelserne, og dermed gøre sin befolkning dummere og mindre værdifuld på arbejdsmarkedet - det er da at sætte dumheden i system. Og så sælge studiebiletter til de velhavende - men tag lige og brugerfinansier kongehuset og militæret først, tak!

@Ivar..... jeg er bekendt med eksempelvis MITs finansiering, men jeg forstod så blot ikke dit ærinde i første omgang.
Jeg er grundlægende enig i, at det den skandinaviske samfundsmodel klart er at foretrække, men jeg synes bare ikke den uddannelsesmæssige dimension er den oplagte til at verificere det, fordi billedet netop der er lidt broget.

Argumentet om, at den førte politik af VK ikke hviler på et empirisk grundlag, er vel bare med til at underbygge, at politik er så meget andet end empirisk og videnskabeligt determineret (følelser har også lidt at skulle have sagt ;o), hvilket vel er en banal erkendelse og nærmest en naturlov, uanset hvem der sidder med rattet i hænderne.....

ja så kan både rige og fattige selv betale på lige fod. Det giver de fattige selvrespekt, osv.

Kronikøren burde læse denne glimrende tekst fra i dag: http://www.information.dk/246953