Klumme

Får jeg sex i de her sko?

Det er ugleset, når kvinder bruger deres seksualitet til at få magt. Men måske er det på tide, at vi gør op med den pæne pige og finder sensitiviteten og sanseligheden frem - om ikke andet for vores egen skyld
Det er ugleset, når kvinder bruger deres seksualitet til at få magt. Men måske er det på tide, at vi gør op med den pæne pige og finder sensitiviteten og sanseligheden frem - om ikke andet for vores egen skyld
8. oktober 2010

Kvinder har magt. Masser af magt. Især erotisk magt. Over mændene. Den er bare ikke comme-il-faut at bruge. Hvis man gør det, bliver man til en statusløs Fønsby-klon, der knalder sig til penge og tv-tid og må bære rundt på tunge, tunge fordele, som alligevel ender med at vælte én omkuld.

Den pæne pige blev ellers sendt ad Bloksbjerg til, dengang kvinderne afbrændte bh'er. Men når det kommer til at bruge sin sensualitet og seksualitet som et middel til at opnå fordele, kommer hun susende tilbage og husker os på, at det er lavt, fejt og grimt at bruge sin kvindelighed i egen sags tjeneste.

Men hvorfor egentlig? Er der i virkeligheden ikke tale om en falsk bevidsthed? En mand må gerne træne sin krop, vise den frem og høste masser af status på at være veltrænet, stærk og mobil, for det viser indirekte, at han er en god forsørger og har stor beskyttelsesværdi.

Den stærke mandekrop er oven i købet blevet fejret siden tidernes morgen i diverse konkurrencer, og i dag hyldes kropslig intelligens stadig til overmål i både underholdningsbranchen og blandt pengemænd.

Men en kvinde må altså ikke dyrke sin krop lige så åbenlyst. Tværtimod bliver det oftest mistænkeliggjort og ikke mindst nedgjort.

Årsagen til denne forskel kan måske findes i værdisætningen af den erotiske kapital. Mænd har traditionelt siddet på den økonomiske, politiske og kulturelle kapital, mens kvinder nødtørftigt ejer en andel af den sociale kapital. Til gengæld er vi i generationer blevet stækket i at bruge den erotiske kapitalform, som vi fra naturens side har mere af end mændene, blot fordi de har et større behov for sex end kvinder (ja, sådan viser de fleste undersøgelser at det stadig er!).

At have erotisk kapital handler om at besidde skønhed, sexappeal, charme, livlighed, seksualitet og social præsentation. Mænd som Beckham har det til overmål, men det ligger stadig mest til kvinder at have det.

Det gode ved at have erotisk kapital er, at det kan give en fordel i forhold til mediernes opmærksomhed, ægteskab, arbejde, politik, sport og kunst. Alligevel vil mange kvinder ikke bruge deres erotiske kapital åbenlyst, fordi det ikke anses for at være værdigt i sammenligning med en god uddannelse eller et karriereforløb.

Kirken har været med til at gøre denne kapitalform syndig. Hvilket var en bekvem måde at uskadeliggøre en magt, som kvinderne kunne have over mændene, hvis de altså ville bruge den bevidst. På den måde var det muligt for kirkens mænd at skabe en magtstruktur, hvor kun de ejede det, der var værd at eje, mens kvinderne hele tiden måtte underlægge sig kirkens idealer om dydighed. Og bingo, kvinderne blev magtesløse.

Grå er utroværdigt

Er der nogen ide i at fortsætte den selvpålagte undertrykkelse i 2010? Jeg tror det ikke. Tværtimod opfordrer jeg en hvilken som helst kvinde til at få kontakt med sin kvindelighed ved at begynde at mærke og dyrke sin seksualitet, som adgang til mere livskraft og livsglæde - og ikke mindst som en genvej til sin kreativitet, som må siges at være en værdifuld dyd i vores innovative samfund.

Et af de meget enkle og overkommelige måder at gøre det på, er at dyrke sit udseende - blandt andet ved at klæde sig, så man føler sig attraktiv og stråler. Selvværd overgår nemlig klassisk skønhed, som det mest attraktive, der findes!

For nogle år siden var jeg til nogle forelæsninger på Harvard. I disse prominente omgivelser blev vi indviet i tidens kønsspecifikke udfordringer i det amerikanske erhvervsliv. Bl.a. af en kvinde, der bedst kan beskrives med farven grå. Hun havde et gråt jakkesæt på, der ville være for stort til Amin Jensen. Hendes hår var en praktisk grå hjelm, der strittede i alle retninger. Hendes sko var en grå firkantet mokkasin med tykke gummisåler. Det, hun sagde, var relevant og fornuftigt, men hun var så kedelig at høre på, at folk begyndte at falde i søvn eller legede med deres mobiltelefoner.

Hendes ikke-stråling var så aseksuel, at hun fuldstændig havde mistet det liv, der tiltrækker opmærksomhed. Derved kontraproducerede hun i forhold til at skabe troværdighed. Det hjalp ikke hende at optræde som en mand, for hun var jo kvinde. Hun endte med at udslette sig selv.

Jeg læste engang en undersøgelse, der viste, at mænd finder kvinder, der er kvindeligt klædt mere troværdige end kvinder, der klæder sig som mænd. Hvorfor? Fordi der ikke er signalforvirring, og derfor kan de lytte til hende på flere niveauer. Også det faglige. Mænd er jo ikke dumme!

Køb dig et par sko

Men det handler ikke om at klæde sig på for mændenes skyld. Det handler om at fejre sig selv og sin kvindelighed, og dermed sin livskraft, sensualitet og seksualitet, ved at klæde sig på en måde, så man hele tiden kommer i kontakt med den side af sig selv. Den danske kultur er ikke en udpræget sanselig kultur, og derfor har vi ikke tradition for at kvinder flirter sig gennem livet. Denne mangel på sanselighed vil jeg vove at påstå er et tab af livsglæde.

Og har ikke en pind at gøre med frigørelse eller undertrykkelse. Danske kvinder er muligvis ikke ligestillede hele vejen, men vi magter at forsørge os selv og kan selv skaffe os den sociale status, vi ønsker, hvis vi arbejder hårdt nok for det.

Vi er altså ikke længere afhængige af en mand for at opnå social sikkerhed i samfundet. Hvorfor i himlens navn skulle vi så ikke lege med vores krop og vores udseende, hvis det kan føre os tættere på vores egen livsglæde og nydelse ved egen eksistens?

Får du sex i dine sko? Eller formuleret på en anden måde: Føler du dig levende, sanselig og i vibrerende kontakt med livet? Hvis ikke, kan det være, at du skal investere i et par nye sko, der får dig til at føle dig både attraktiv og flirtende - med livet. Sko er et overkommeligt middel at bruge, fordi de grundlæggende er erotiske og minder os om, at vi har frihed til at gå, hvorhen vi vil. At vi har mulighed for at fortælle præcis den historie vi ønsker at fortælle om os selv, uanset hvor meget vi vejer, og hvordan vi ellers ser ud. Den erotiske kapital sidder nemlig mellem ørerne - på dig!

Emilia van Hauen er sociolog, forfatter og foredragsholder. Hver fredag skiftes Renée Toft Simonsen, Mette Bom, Emilia van Hauen og Pernille Rosenkrantz-Theil til at skrive på denne plads

Serie

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da en noget generaliseret model af manden, for ikke at sige kvinden.

Man kan da sagtens være velklædt uden det behøver, at være i Posh stil, på den måde vil du nok kun møde foragt hos det brede flertal, ganske enkelt fordi det er upassende. Kirken har måske nok gjort sit i tidernes morgen, men at påstå det stadig er et aktuelt emne, om at de har en klausul på at kvinder skal være grå, det er nok lidt for farverigt. ( eller mangel på samme )

Synes nu der er massere kvinder der er godt klædt på derude, uden at det virker frastødende.

At artiklen vender over i at en mand defineres ud fra kapital, det giver jo nærmest assosiationer til den første flyvetur. I det hele taget den trend med, at det er det ydre der giver karakter, giver netop anledning til at reflektere over om man vitterligt har karakter.

Michael Gudnæs

Der er altså f...... til forskel på den frihed som kvinderne i 70-erne søgte gennem afbrænding af bh'er og experimentering med nye samlivsformer, og så på det som EvH her slår til lyd for. Dengang søgte kvinderne friheden og ligeretten - i dag skal kvinderne tilsyneladende forsøge at realisere deres 'erotiske kapital' , altså bruge deres krop til at opnå økonomiske fordele. Det er selvfølgelig ikke noget nyt, - jeg har altid haft lidt svært ved at få øje på den kategoriske forskel på det borgerlige ægteskab i det 19. årh. og så almindelig prostitution. Og nu ønsker EvH åbenbart at kvinderne - uden at skamme sig over det - skal genindføre den gamle strategi med at skaffe sig fordele ved at logre med halen, i stedet for at kunne selv.

Så har jeg ærligt talt mere respekt for kvinderne i 70-erne - de havde da så meget selvrespekt at de hellere ville skabe deres egne værdier frem for at købe sig til dem for seksuelle ydelser.

Og hvad er det for en tosset ide at sko skulle være eoriske? Bare fødder er da langt smukkere!!

Jamen så få dig da de stiletter, som åbentlyst begæres, men som også fremtræder udelt komiske, når gangarten, tæerne og rygsøjlen ikke signalerer sensualitet - men faktisk komik med sine overdrivelser. Så snarere end nogen form for magt er der komiske ekcesser i favandet...

Med venlig hilsen

Ja kvinder har allerede i lang tid været brugt i reklamer til med deres seksualitet at sælge forbrugsvarer, så det er vel nærliggende at de nu også skal gøre det for at opnå personlige fordele. Denne bevidste tilnærmelse til udnyttelse af forholdene uvedkommende personlige egenskaber kan mændene lære af. Vi kan slå dem oven i hovedet og slæbe dem hjem i hulen. Og gi dem nogen tæsk når ord ikke opnår hvad vi ønsker. vi er jo stærkere, så hvorfor skulle vi ikke udnytte det?

Marianne Mandoe

Min mening om det er "Hvis du ikke kan respektere mig for det jeg kan frem for mit køn, så kan du gå ad hekkenfeldt til".

Jeg nægter at klæde mig på en bestemt måde for at opnå en fordel som min faglige kunnen og mit intellekt burde kunne skaffe mig hvis jeg havde været en mand.

Jeg er fundamental enig, men jeg ser sjældent nogen mænd ikke overholde de samme konventioner, som artiklen råder kvinder at anvende, her tænker jeg på at magtens mænd jo for det meste går i jakkesæt. medmindre at de er Rockstjerner.

olivier goulin

Emilia,

Kedeligt budskab - og rigtig dårligt råd.

Erotisk magt har intet med naturlighed at gøre. Lige så lidt som andre former for dialektisk magt. Det er altsammen Egoets forsøg på at 'købe' sig til opmærksomhed, respekt og magt, grundet i en mangel på selvrespekt.

Hvis kvinder havde lidt mere selvrespekt, og ikke var så forhippet på mandens anerkendelse, ville de aldrig drømme om at sælge deres sjæl på denne måde.

Det er denne prostitutionstendens hos kvinden, som EvH her ophøjer til et positiv, der er roden til alle hendes trængsler, herunder ikke mindst, hendes komplikationer i forhold til manden.

Mænd er ganske vist seksuelt tiltrukket af kvinder, og nok mere end omvendt, men de har også en fundamental ambivalens i forhold til denne attraktion. Mandens svaghed overfor kvindens seksualitet er hans største Akilleshæl, og han ved det godt på et eller andet plan.

Derfor er hans seksuelle begær efter kvinden blandet med dyb afsky for hendes udnyttelse af hans svaghed, og dette er grundlæggende set årsagen til al vold, begået af mænd mod kvinder.

Det er mandens hævn over kvinden. Eller man kan omvendt sige, at kvinden hævner sig på mandens dominans på alle andre områder, med sit seksuelle våben.

Mænd og kvinder er således, mere eller mindre frivilligt, spundet ind i et dialektisk magtspil, hvor seksualiteten spiller en central rolle.

Og det er i det lys, at man skal forstå, hvorfor patriarkalske kulturer til alle tider, har tilstræbt en kontrol over kvindens 'seksuelle adfærd', herunder påklædning. Det har langt hen ad vejen været et spørgsmål om at beskytte manden, fordi han er grundlæggende svag på dette punkt. Og en civilisations styrke står og falder med at kunne tæmme libidoen.

Det er en urgammel problematik. Myten om Samson og Delilah handler præcis om dette.

Kvinder har desuden, generelt en noget fordrejet opfattelse af, hvad mænd ønsker og værdsætter hos dem, hvilket f.eks. hele historien om skoene viser. Mænd er generelt temmelig ligeglade med kvinders sko; de bemærker dem for det meste overhovedet ikke. Og hvis de endelig gør, så er det nok snarere med irritation over kvinders undertiden komplet upraktiske og tåbelige fodtøj.

På samme måde med sminke, parfume, hårlak og alle andre teaterrekvisiter.. Kvinder lever lidt i deres egen verden, hvor de dels fascineres af deres egen udklædning, men også opretholder en illusion om, at mændende facsineres af det samme.

Men sandheden er faktisk, at de fleste mænd væmmes ved al denne kunstighed, og i virkeligheden langt foretrækker naturlige kvinder uden makeup og stilletsko. Mænd ønsker først og fremmest naturlige kvinder, kvinder med barnlig uskyld. Det er heri, at kvindens skønhed består. Al forfængeliged devaluerer kvindens værdi i mandens øjne.

Så kvindens bestræbelser på at fremså attraktiv, i sig selv et dubiøst ærinde, er altså paradoksal, fordi hun helt har misforstået mandens æstetik. Hun projicerer i virkeligheden sin egen glamourøse æstetik over på manden, som reagerer helt modsat.

Så EvH's råd er dårligt, og skader kvindens sag i mere end en forstand.

Et bedre råd til kvinderne ville være: Glem alt om jeres kvindelighed, og find jeres iboende værd som tænkende, intelligente og ligeværdige væsner. I er pragtfulde som I er, og behøver ikke at kræve nogetsomhelst af mænd, ikke engang anerkendelse. Kun den, der tvivler på sit eget værd, behøver andres anerkendelse.

At spille det seksuelle kort, vil kun være at spænde ben for - og ydmyge jer selv.

/O

Der er vel forskel på at være bevidst om sexualitetens rolle og hæmningsløs at benytte sig af den som magtfaktor?
Vi ved jo alle at en arbejdsplads blive mere levende dynamisk hvis begge køn er repræsenteret end hvis det ene køn har for stor overvægt. Den erotiske faktor gør os mere vågne og opmærksomme i vores sociale sammenspil - og det uden der overhovedet behøver at foregå noget på det 'konkrete' plan (det er derfor jeg foretrækker den bredere betegnelse 'erotik' frem for 'sex').
Man kan vælge at ignorere det men det forsvinder jo ikke af den grund og herre gud erorik er vel det der er med til at give livet farver og spændning

Kære Oliver kortet er menneskelig kommunikation

Får at opnå det kan man kommunikere på flere plan,

for at nå målet. og hvis mænd direkte bliver uintelligente af at en kvinde tager andre sko på.
Er det jo på sin plads at anvende det. grænsen går vel mere der hvor der sker en real udveksling af sex for at opnå magt?
mennesker lever af andet end gold kommunikation alene. det er mennesket lod. vi kan bestræbe os for at nå vores mål på en annerledes måd men hvorfor fordømme dem der anvender reklamens magt til at nå målet?

oliver:
'Mænd ønsker først og fremmest naturlige kvinder, kvinder med barnlig uskyld'
Jeg tror ikke man kan generalisere på den måde d.v.s. ud fra ens egne præferancer -mænd er forskellige på det punkt.
Kvinderne anvender jo alt det 'pling pling' fordi de oplever at det virker på visse mænd
Som nogle bemærker er vi mænd ret 'primitive' vi tænder ofte på konkrete fysiske ting og det ved kvinder

Lars Peter Simonsen

Van Hauen er et overklassetågehorn og anskuer verden fra toppen, selv om hun, indrømmet, har ret i at "den lille forskel" gerne må være synlig også i klædedragten. En anden ting er, at vi mænd dybest set er bange for den (seksuelle) magt, kvinder har over os. Dette kan måske forklare, hvorfor kvinderne i mange kulturer henvises/henvistes til "Kinder, Kirche, Küche".
Jeg tror osse, at mange i vores eget kultuormråde gerne så dette, de tør bare ikke sige det...

Det er langt hen ad vejen en udmærket artikel.

Der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og der nogle indbyggede "tilbøjeligheder"/"drifter" som sikrer, at folk bliver forelskede , så der fødes nye mennesker til erstatning for dem,. der dør.

Det er pløk tåbeligt at fornægte m/k forskellen i en desperat søgning efter "køns-neutral" optræden.

Det store flertal kan tilsyneladende på en helt naturlig måde udmærket hitte ud af, at være henholdsvis mænd og kvinder på arbejdspladsen, i sportsklubben , i det private o s v , uden at overdrive på komisk vis.

Sally Ingvorsen

-tænk hvis det var en mand der havde skrevet den artikel..?

Og skal vi kæmpe om ligestilling med den ene hånd koket placeret på hoften, og den anden hånd placeret lige under silikone brystet, imens vi fryder os, og tænker "we are in control"..?

olivier goulin

Ole siger:

"Kvinderne anvender jo alt det ‘pling pling’ fordi de oplever at det virker på visse mænd"

Er du sikker på det?

Er det ikke snarere, at kvinderne selv virker på mændende, med eller uden 'pling pling' - men at 'pling pling'et i stedet for at aftvinge ægte sympati og respekt hos manden, som han ville vise kvinden, hvis hun 'var sig selv, - provokeres af hendes udfordring, og straffer hende ved at misbruge hende.

Det er et djævelsk spil, selvom de fleste finder det underholdende. Det korrumperer relationen mellem kønnene som ligeværdige partnere, og det er kimen til alle konflikter mellem dem.

/O

Oliver: Ja det er jeg sikker på. Det virker til en vis grad også på mig - selvom jeg nødig vil indrømme at jeg er så 'primitiv'.
Ideelt ville jeg også hellere føle mig tiltrukket af den 'lille pige i flade sko' - men så enkelt er det altså ikke
Den trippende lyd af et par høje hæle er en meget inciterende lyd for mig - samtidig med at jeg godt ved det er en smule komisk at et sådan par unaturlige stylter som visse kvinder hæver sig op på skulle betyde noget. Det er vel min 'krybdyrhjerne' der overtager styringen fra min neocortex når jeg reagere sådan?
Men den slags problemer er du åbenbart fri for?

olivier goulin

Ole,

Ja, ok. Du har nok lidt ret.

Men mange kvinder forstår ikke at bruge disse virkemidler med måde. Og når de overdrives, får de, i hvertfald på mig, den modsatte effekt.

Udsmykning er ligesom brugen af krydderier i maden. Man kan ikke krydre en mislykket ret til velsmag. Ligeledes kan man ikke pynte en kvinde, der ikke har naturlig skønhed og karisma, til at have det.

Hvis hun har det i forvejen, kan moderat udsmykning fremhæve det, et par ørenringe f.eks. - men da er det på den anden side unødvendigt.

Det der tæller i sidste ende, er det, der sidder mellem ørerne. Karismatisk attraktion er en åndelig kvalitet, det har ikke meget med kroppen at gøre, og slet ikke med dens parafernalia.

Det, der giver såvel mænd som kvinder skønhed og karismatisk udstråling, er naturlighed, og det i betydningen, uforstillet, ægte, uforfængelig, uhæmmet, fornøjet, intelligent, god humor, osv.

Har man ikke det i forvejen, er al sminken spildt. Man kan ikke sminke et lig til live.

Og så foretrækker jeg nok alligevel et usminket lig :-)

/O

Oliver: Ja der skal være måde med alt. Sillikonebryster og -læber f.eks. synes jeg er afskyelige. Brugen af botox er så langt ude.
Jeg foretrækker langt hen af vejen det naturlige
En moden kvinde med rynker kan være meget mere sexet end en glat teenager - personlighed og udstråling er langt vigtigere end brystmål. 'Pling pling' er blot krydderier og sjov

Troels Ken Pedersen

Jeg må sukke meget dybt. Og sluge en lille smule opkast. EvH tager udgangspunkt i at "la difference" eksisterer, og fint nok. Dét kræver det jo også en stålsat vilje at fornægte.

Men derfra går det hastigt ned ad bakke i tåbelige stereotyper, bagvendt logik og fejlslutninger. Jeg ved dårligt hvor jeg skal begynde. Men altså:

-Mænd har et større behov for sex end kvinder (det er vist en statistisk sammenhæng, ikke en absolut!). Fordi sex er vigtigere for mænd end for kvinder (hvis vi lige følger generaliseringen et øjeblik) skal kvinder altså gå mere op i sex, og definere sig selv mere ud fra sex, for deres eget selvværds skyld?!?

-Kirken var med til at gøre "erotisk kapital" syndig? Sorry, men både romere og grækere foragtede og væmmedes ved kvindelig løssluppenhed århundreder før der var nogen kirke. Jeg skal ikke være bleg for at pege fingre af kristendommen, men dette her er ikke rimeligt. Og når det historiske perspektiv er så useriøst (jeg er uddannet historiker) fyldes jeg med mistro over udsagnene om hvad der er "naturligt" fra "tidernes morgen".

-Den uklædeligt klædte kvindelige forelæser? Jeg tvivler på at læbestift eller stiletter alene ville have gjort det, og jeg tvivler på at det er kønnet, der var problemet. Ja, jeg har haft kedelige og usexede kvindelige forelæsere, men jeg har så sandelig også haft mandlige forelæsere, der gjorde det svært at holde sig vågen, endsige følge med. Her identificerer vi dog sjovt nok sjældent problemet som mangel på sex appeal. En mandlig og en kvindelig forelæser uden udstråling og formidlingsfærdigheder bedømmes efter to forskellige standarder, selvom problemet er helt og aldeles det samme, og næppe kan løses ved at vrikke med røven, hverken af den ene eller den anden!

-"Danske kvinder er muligvis ikke ligestillede hele vejen, men vi magter at forsørge os selv og kan selv skaffe os den sociale status, vi ønsker, hvis vi arbejder hårdt nok for det." Og vi zoomer: "...KAN SELV SKAFFE OS DEN SOCIALE STATUS, VI ØNSKER, HVIS VI ARBEJDER HÅRDT NOK FOR DET:"!?! Lalle-liberalisme som dette her får mig til at græmme mig over at identificere mig som (social-)liberal. Hvis der er noget galt i dit liv, og noget du ikke har opnået, er det bare fordi du ikke har arbejdet hårdt nok. Andre mennesker, endsige samfundsstrukturer, har intet at gøre med ens evne til at realisere sine mål, eller hvad?

-Og konklusionen: Køb sko. Sko emmer af erotik, eller sådan noget. Er dit selvværd lidt lavt, så køb flere sko. For det første: Fint nok at EvH har en skofetich, og det er en ganske almindelig ting at projicere sine personlige kinks ud og fremstille dem som universale, men jeg kan godt komme på mere grundlæggende egenskaber ved sko end erotik. For det andet: Det er konklusionen? Køb dig noget selvværd?!? Kig dig omkring og indsnus finanskrisen, for pokker. Det virker altså ikke, og shop dig glad (indtil tomheden titter frem igen i næste uge) er en rigtig, rigtig destruktiv vane, individuelt OG kollektivt.

Jeg ved godt at artiklen er skrevet i høhø-sjov form med alle tilhørende indbyggede undskyldninger, men HELT ÆRLIGT! Undskyld, jeg skulle lige sluge lidt mere opkast.

pouline middleton

Tak for en interessant klumme EvH og tak til jer andre for interessante kommentarer. Jeg synes både klumme og kommentarer viser, at vi har brug for nye begreber og modeller til på nuanceret vis at beskrive, hvad der foregår mellem kønnene i en kompleks ligestillet verden i forandring.

Jeg synes erotik og seksualitet er meget centralt i dette, fordi jeg via mange års samtaler, bøger, artikler og personlig research;-) oplever at mænd og kvinders begær er forskelligt og udleves forskelligt. En del af det skyldes kulturelle faktorer, men jeg tror også der er en biologisk forskel. Hvori forskellene består blev rigtig godt beskrevet af Alexandra Bagger i en kronik i Politiken den 19.04.09: http://bit.ly/96OaEK

 Kvinders begær er logocentrisk, og det betyder, at ord har stor betydning for kvindens begær og seksualitet.
Alexandra Bagger kommer med en række citater fra både Kierkegaard og Erica Jong og viser, at mænd med talen i deres magt igennem århundreder har kunnet nedlægge kvinder på stribe og fået dem til at sukke efter mere. Nogle har fejlagtigt udlagt det, som at kvinder hele tiden har brug for bekræftelse, når det snarere handler om, at kvinder har en veludviklet fantasi og forestillingsevne, og for at sætte de indre safter i gang skal manden fylde rummet med åndfuld tale og blomstrende kærlighedserklæringer.
Hvis man er i tvivl om ens kvinde tænder på dette kan man prøve at lægge mærke til hende og give hende et par personlige komplimenter og invitation til samtale og så se reaktionen.

 Mænds begær kaldes for ikonocentrisk. Det dækker, at synssansen spiller den vigtigste rolle for mandens seksualitet.
Her gælder naturligvis at hver mand har sine præferencer, nogle kan godt lidt høje hæle, fordi kvindens ben, bliver sensuelle og lækre at se på og foden svinger sig smukt i sådan en sko, andre kan bedre lidt en lidt mere uskyldig påklædning til kvinden, og andre igen kan ikke få store nok bryster, silokone eller ej.
Hvis man er i tvivl om hvorvidt ens mand er visuelt begærlig kan man som kvinde prøve at tage det tøj og sko på man føler sig aller lækrest i og så se reaktionen.

Jeg synes det med kvinders erotiske kapital er en meget interessant beskrivelse af hvad der sker i øjeblikket: Kvinder er færdige med at spørge om lov, og i fuld gang med at udforske hvor langt deres erotiske kapital kan strække, og hvordan de øger værdien af den. Det er måske ved at gå til pole dancing i fitness centret eller tage et kursus, der gør dem bedre til at fokusere energien, så de kan opfylde deres drømme, eller tage et kursus i økonomi, så de kan få overblik over egne handlemuligheder.

Jeg oplever mange mænd synes det er virkelig interessant og dejligt med en kvinde der kan selv. Jeg oplever også nogle mænd synes det er noget af en udfordring. Det stiller helt sikkert nye krav til mænd, men er man nysgerrig og kan udvise respekt overfor en kvinde kan man komme langt.

Prøv med lak og læder..
Stort set alle mænd elsker lugten af ny bil !

Personligt synes jeg ikke det er "interessant" med kvinder "der kan selv", det forventer jeg at I kan..
Fordi jeg VED at I kan !!

MHT Sko : Så må Imelda Marcos da være den kvinde i Verden der har mest "erotisk kapital" ..
Bare begrebet skriger sgu da "Luder/Madonna ?

Robert Kroll skrev:
"Det er pløk tåbeligt at fornægte m/k forskellen i en desperat søgning efter “køns-neutral” optræden."

Jeg er meget enig.

Men jeg er meget uenig i at det er OK at udnytte denne forskel til at opnå magt og indflydelse. Tænk det nu igennem: Hvis kvinder skal have ret til at udnytte det der der gør dem seksuelt attraktive, så må samme ret jo gælde for mændene. Og hvad er det, der gør mænd seksuelt attraktive: Social dominans, urokkelig selvsikkerhed, evne til at sætte sin vilje igennem, evne til at få andre til at gøre det beskidte arbejde og selv høste frugterne, og meget andet af samme skuffe. Så hvis det er OK at mænd udnytter dette, så skal kontorchefen altså have lov at få sin vilje med sekretæren i kraft af hans sociale dominans? Eller mænd skal i det hele taget have lov at tromle deres vilje igennem i alle sammenhænge ved at stå hårdt på deres sociale dominans? Hvis det var OK, så ville det betyde afskaffelsen af alt, hvad feministerne har opnået i de sidste 40 år. Og det ønsker jeg trods alt ikke.
Kort sagt: Lad os holde os væk fra de ufine virkemidler, uanset køn. Det er det eneste holdbare i det lange løb.

Og jeg vil i øvrigt finde det meget ubehageligt, hvis en kvinde f.eks. i arbejdssammenhæng pådutter mig en massiv erotisk udstråling á la Anni Fønsby. Det vil for mig være næsten lige så ubehageligt, som hvis kontorchefen mener at han har ret til at tage sekretæren på lårene under bordet.

Og hvordan kan de så være, at kvinder i tusindvis tænder på Chippendales, hvis ikke det var fordi moderne kvinders begær (også) er ikonografisk...

Tankegangen er et udtryk for et menneskesyn , der reducere mennesker til salgsvarer.
Skoler og alle andre institutioner i samfundet ledes efter samme værdier som i det private erhvervsliv.
Så det er helt naturligt , at det næste skridt er, at "lede" sin tankegang og sit liv på samme måde..
Jeg kan ikke kommme i tanke om noget, der er mere utiltalende og usexet end et menneske, der lever sit liv udfra samme logik som Maersk og Novo Nordisk..( det kan man ikke gemme bag et par sko)
Og jeg tror, at man i det menneskesyn kan finde årsagen til, at så mange lider af depressioner osv ... Det er fattigt at købmænd er blevet samfundets åndelige vejledere.

"How can you build on such quicksand? Their most trivial actions may mean volumes… their most extraordinary conduct may depend upon a hairpin."

Sherlock Holmes om kvinder.

Så vidt jeg kan se er Emilia van Hauens (er det ikke en udenlandsk havn; måske ligefrem hollandsk? og ser hun ikke sådan lidt roma-agtig ud også....?) idé den at kvinder (igen) skal bruge deres seksualitet til at få magt igennem, og dermed komme til tops. Altså strategien synes at være: knep dig til tops. Ja, undskyld ordvalget, men det synes at være van hauens strategi for kvinder.....

Og - eh- nej, den stærke mandekrop og den flotte kvindekrop hører uløseligt sammen med den arbejderklasse-kultur, som hyldede det hårde fysiske arbejde, en kultur, som nu er (næsten) død og borte.
[Og den eksisterer vel kun endnu i små udvalgte lommer af det danske samfund, herunder i det man endda vælger at kalde for ghettoer...]

Som jeg ser det, risikerer kvinder hele livet igennem at blive fastholdt i den erotiske lille-pige bås, som dette kapitalistiske samfund har bestemt, hun skal fastholdes i - hhvis hun altså gør som van Hauen siger.... Selv voksne kvinder på 40+ omtaler sig som piger, ikke kvinder....

Måske er jeg en mærkelig mand, men jeg mener da bestemt godt, at i Danmark kan mænd sagtens lytte til kvinder, som er klædt i bukser (som mænd) og i kjoler, nederdele mm.

Mht. påstanden om at 'mænd har mere behov for sex end kvinder' er dette netop - en påstand og en myte.
Hvis man f.eks. ser på bonobo-aberne (vor nærmeste slægtninge) er det tydeligt at hunnerne hos bonobo-erne har (mere) behov for sex end mændene, og ikke kun fordi de vil parre sig. I mandags (eller søndags?) var på NRK 1 en udmærket udsendelse om sex-appeal, hvor man påviste, at også kvinder kunne nyde det man kunne kalde 'casul sex'. Og vi måske i virkeligheden havde tre måder at være sammen på som mænd og kvinder, 1) den begærlige 2) den romantiske og 3) den dybe og langvarige.

Man glemmer nemlig ofte, at kvinder har også har tetosteron præcis som mænd har...

Mht. kvinde på Harvard er det vel mere et problem med forelæsningerne og de forelæsere, der holder dem. Jeg erindrer også lærere i min tid på uni, især mænd dog, som simpelthen var så kedelige at høre på, at stort set alle sov 20 minutter inde i timen...

Og så er der bare nogen, som ikke er specielt gode til at formidle deres resultater til andre...men det kan læres heldigvis...

Artiklen skriver sig ind i den lange række af artikler (gennem flere årtier i dameblade, aviser, etc.), hvor kvinder offentligt deler deres vrangforestilling om, at alt, eller det meste af, hvad der er uretfærdigt i denne verden, skyldes mændene. Lidet synes kvinderne at forstå, hvorledes de selv bidrager til tingenes orden.

Et eksempel (om sex, da det nu også er denne artikels grundlæggende tema): Ofte hører man kvinderne brokke sig over, at mænd kun tænker på sex: Ikke desto mindre selekterer kvinderne (for eksempel i nattelivet) oftest de mænd, der frem for alt bare er liderlige, fordi disse mænd, netop grundet deres liderlighed, er i stand til at opretholde deres interesse for kvinderne længe nok, til at kvinderne finder dem interessante.

pouline middleton

@John Fredsted
Du har helt ret i at kvinder i nattelivet drages til mænd, der ved hvad de vil. Og det er ikke kun i nattelivet. Mænd som kan sige til og fra er i høj kurs.

Når man som kvinde får øje på sin erotiske kapital er det som et få den redskabskasse en kristen mandsbaseret kultur aldrig har givet en. Pludselig går det op for en, at hvis man smider det meste af det, man har lært er god kvinde opførsel overbord, og sender de fleste forestillinger om, hvad man kan og ikke kan samme vej, og så dykker ned i redskabskassen, åbner der sig et væld af nye muligheder.
Man kan øge værdien af sin erotiske kapital ved at prøve mulighederne af, og lidt efter lidt finder man ud af hvad man gerne vil og ikke vil i forhold til mænd, og for den sags skyld også i forhold til andre kvinder.

Det interessante, som ingen af de indkomne kommentarer hæfter sig ved, er, at en kvinde, der kender sin erotiske kapital kommunikerer mere direkte og ærligt, derfor kan man som mand også kommunikere mere direkte og ærligt til hende.

Der er så meget klynk blandt nogle mænd i dag, at jeg får lyst til at kalde på deres mor og bede hende tage sig af det.
Den mand, der vil have et forhold til en ligeværdig kvinde, skal mande sig op og finde ud af, hvad han vil og ikke vil, og så skal han sige det til kvinden. Det er ikke noget man bare lige gør, men jeg har erfaring med at mænd, der vil, de kan.

Handler det stort set ikke bare om, at det kvinde (og den mand) som har et godt selvværd er rar at være i nærheden af...

Man behøver altså ikke bruge ord som erotisk kapital for at beskrive dette. Ej heller udkomme med en klumme om dette.

For mig at se handler det her mere om at den karriere-orienterede kvinde endelig er begyndt at indse, at hun også har en krop. Og at denne krop gerne må vises frem. Og at hun også har en seksualitet som her omsættes til erotisk kapital, som hun bevidst skal bruge til at komme til magten eller med andre ord:
få sin vilje. [det er vel ikke noget nyt er det? ]

Og jeg mener stadig, at der er et problem i at EvH opfordrer kvinder til at blive som erotiske (små)piger igen. Når det som der er brug for er selvstændige kvinder, som tør være voksne modne kvinder, ikke (små) piger med med disses erotiske udstrål...undskyld, kapital.

@pouline middleton: "Du har helt ret i at kvinder i nattelivet drages til mænd, der ved hvad de vil."

Det er ikke det, jeg taler om.

olivier goulin

Karest Aaen siger,

"Man glemmer nemlig ofte, at kvinder har også har
tetosteron præcis som mænd har…"

Ja, men betydelig mindre (1/20), og det er den klareste indikation af, at kvinders seksuelle begær eller behov er mindre end mænds. Det er i øvrigt samme grund til, at de er mindre aggressive.

De har så til gengæld højere Oxytocin-niveau end mænd, hvilket forklarer deres større omsorgs- og tliknytningstrang. Heraf kommer f.eks. kvindens 'begær' efter at få børn. Det er også en form for begær, selvom vi nødigt vil erkende det.

Så det afhænger lidt af, hvordan man definerer seksuelt begær. Deres hormonale profil er forskellig fra mænds, og derfor er karakteren af deres begær det også. Men overordnet set, hvis man medtager alle former for begær, så er det nok ikke mindre.

/O

/O

pouline middleton

"Kvinders begær er logocentrisk, og det betyder, at ord har stor betydning for kvindens begær og seksualitet."

Det har nogle mænd fundet ud af for længst - det er det vi mænd kalder slesk tale og billig rødvin;-)

Jamen Luzy,
så må vi vel have lovene ændret, så alle frit kan udnytte deres magt på de magtesløses bekostning? (Den siddende regering burde være ideel til formålet)

Jens Holger Laursen

Som kønsdebat er mest: Generaliserende og klichéfyldt. Gab...
Mænd undertrykker kvinder, kvinder undertrykker mænd, mænd undertrykker mænd, kvinder undertrykker kvinder.
Feminisme er forlængst blevet politisk korrekt, men det burde vel så i ligestillingens hellige navn afføde, at machisme igen blev god tone.
Ud med lortet, det fører ingen vegne. Mænd og kvinder er først og fremmest mennesker, den lille forskel tilhører det private rum.

Jeg må ærligt indrømme jeg ikke fik læst artiklen til ende. Kommentarene har jeg heller ikke fået kæmpet mig igennem. Så jeg beklager, hvis jeg bare hælder gammel vin på nye flasker.
Men jeg kan ganske enkelt ikke vente med at spørge: Hvorfor i alverden kan kvinder ikke være sensuelle, charmerende osv., uden der skal falde en eller anden form for gevinst af, det være sig i form af magt, status, penge eller en cocktail af det hele?

Omvendt undrer den stik modsatte situation mig egentligt også. Bevares, jeg foretrækker da også en kvinde, der virkeligt er det med stort K. Men hvorfor skal kvinder ikke have lov til at være kedelige og usanselige? Hvad pokker er der galt med den kvindelige pendant til den mandlige nørd, med pomfritånde og en simpsons t-shirt?

For mig at se vil den største sejr for feminismen være, at man afskaffer begrebet feminisme. Vi er nogle mænd, der foretrækker feminine kvinder - men vi er så også nogle mænd, der har det fint med at ikke alle kvinder vi møder får os til at fantasere om at få den med i kanen. Nogle gange har vi jo bare brug for en kollega, en buschauffør, en minister eller noget helt andet, og ikke en lektie i at nu skal der fandme sanselighed på drengen.

Winnie Haarløv

»You can’t be a man. Be a woman. It is powerful business when done correctly.« sådan lyder et af de mange råd til lille ambitiøse Peggy Olson, som vil frem i reklameverdenen, i det store amerikanske seriehit Mad Men.

Citatet (gengivet andetsted i denne avis) viser meget præcist, at polemikken om at bruge sit køn til at opnå magt så langt fra er ny. Og vi kan gyse, forarges og oprøres når vi ser den manifesteret i den prisbelønnede serie. Et skræmmende scenario - kun overgået af forestillingen om, at det stadig eksisterer i disse for vort land så påstået oplyste tider. Uha, siger jeg bare.

Michael Kongstad Nielsen

Det er faktisk rigtig sjovt og lærerigt at læse
denne "gamle" artikkel igen og ikke mindst de mange knaldgode kommentarer. Indtrykket er, at sexualiteten har overtrumfet alt de senere år, i medier og mentalitet, samtidigt med, at kommercialismen og pengefikseringen har lagt samfundet ned.