Nyhed

Fleksjobordningen skal målrettes

Der skal ske ændringer i fleksjob-ordningen. De ressourcestærke tager fleksjobbene fra dem, der har mest brug for det, og ordningen er blevet en dyr udgift for det danske samfund, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
19. oktober 2010

Fleksjob-ordningen skal målrettes mod dem, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De højtlønnede ligner 'tabere' i det spil, når forligspartierne diskuterer en ny reform senere på året. Det er oftest i 'seniorklassen', man finder folk på fleksjob, mens kun syv procent er under 30 år:

»Hvis man kan oppebærer en løn på omkring 450.000 kr., er det så nødvendigt, at staten skal lægge næsten 250.000 oveni,« spørger beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Og det er ikke sådan, fleksjobordningen skal fungere:

»Det handler om, at vi får givet en mulighed for de mennesker, der ellers ikke har en mulighed, for at komme ind på arbejdsmarkedet.«

Dyrt bekendtskab

Førtidspensions- og fleksjob-området er blevet et dyrt bekendtskab for den danske stat. 8,6 milliarder kr. har det været dyrere end beregnet, siden aftalen blev indgået lige før valget i 2001. Især fleksjob-ordningen har slået fejl, blandt andet fordi de forkerte er kommet så godt med i ordningen, nemlig de højtlønnede.

»De ressourcestærke tager mange af de fleksjob, der er. Det betyder, at mange af dem, der var tiltænkt ordningen, aldrig nogensinde får muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ikke bare ærgerligt, det er også spild af menneskelige ressourcer,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

De forkerte modtagere

En analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at over 40 procent af modtagerne i fleksjob er over 50 år. Disse 'seniorer' tjener oftest også flere penge end ungdommen i ordningen. Således er det under syv procent af fleksjob-pengene, der ender i hænderne hos personer under 30 år. »Det jeg påpeger, det er, at vi skal bruge pengene rigtigt,« siger ministeren. Hun vil ikke udelukke, at arbejdsgangene skal kigges igennem ved kommunerne:

»Noget tyder på, at der simpelthen er for mange, der bliver tilkendt et fleksjob. Derfor må man spørge sig selv, om det fungerer korrekt i kommunerne.«

Som det ser ud nu, er der flere personer, som bliver visiteret til et fleksjob, som alligevel kun får udbetalt ledighedsydelse, og det er beklageligt, mener ministeren, der nu vil sætte ind i kampen.

Men ministeren vil ikke komme med konkrete løsninger - eller bud på samme - før der skal forhandles med forligspartierne.

Artiklen udgør den hele halvdel af duellen i dagens avis, hvor to synspunkter stilles over for hinanden. Et andet synspunkt på fleksjobordningen - v. Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør for arbejdsmarked og erhvervsuddannelse ved Dansk Erhverv - kan læses i Kommunerne fejler med fleksjob.

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu