Interview

'Man forhandler ikke, før der er våbenhvile'

DF's Søren Espersen erkender, at den militære del af de allieredes indsats i Afghanistan har spillet fallit. Men forhandlinger med Taleban, der går ud på at bestikke dem til at slutte fred, er en 'amoralsk' løsning, mener udenrigsordføreren
Søren Espersen er ikke i mod forhandlinger med Taleban, men mener først de skal ske, når våbnene er lagt. Men han har problemer med at love dem frigivelse af Guantanamo-fanger.

Søren Espersen er ikke i mod forhandlinger med Taleban, men mener først de skal ske, når våbnene er lagt. Men han har problemer med at love dem frigivelse af Guantanamo-fanger.

Casper Christoffersen

Debat
13. oktober 2010

NATO's og USA's ni år lange krig i Afghanistan har intet nyttet. Både fordi krigen har skabt et større rekrutteringsgrundlag for Taleban i takt med, at antallet af udenlandske soldater i landet er steget. Men også fordi den øgede militarisering har umuliggjort de afghanske ngo'eres humanitære hjælpearbejde i landet.

Sådan lød den dystre konklusion i en rapport fra juli måned fra de afghanske ngo'ers sikkerhedskontor, ANSO.

I går kunne Information så oplyse, at Taleban og USA's og Afghanistans regering har taget hul på forhandlingerne om afslutningen på den efterhånden 10 år lange krig i Afghanistan.

De er ifølge The Guardian et direkte resultat af, at begge parter i krigen er så svækkede, at ingen længere har råd til kun at kæmpe militært.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, erkender da også, at NATO's og USA's strategi ikke er gået efter planen.

»Der er ingen tvivl om, den militære del af indsatsen i Afghanistan har spillet fallit. Og så må man prøve at finde en anden løsning. Jeg er sådan set rimelig pragmatisk, hvis det fører til resultater,« siger han.

Men pragmatismen har dog grænser:

»I mine øjne er det altså amoralsk at bestikke nogen til at lade være med at øve terror mod den vestlige verden,« siger Søren Espersen.

Dermed skyder han Talebans krav ned om frigivelse af 60 pakistanske fanger fra den amerikanske Guantanamo-lejer og frit lejde til, at al-Qaeda kan forlade Afghanistan.

'Afghanerne hader os'

Som Information kunne berette i går, skal netop de krav opfyldes, før Taleban vil sætte sig ned og reelt begynde forhandlinger om fred med USA og Afghanistans regering. »Hvis forhandlingerne ender med en våbenhvile, er det helt fint. Men det der med at vinde hearts and minds, har jeg aldrig troet på. Vi kan jo se, afghanerne hader os. Så den strategi duer ikke. Vi skal forhandle militært om at nedlægge våbnene. Så kan vi i princippet snakke med hvem som helst,« siger Søren Espersen, der dog har svært ved at se, hvordan frigivelse af Guantanamo-fangerne skulle komme på forhandlingsbordet.

»Der er jo tale om Afghanistans præsident Karzais værste modstandere. Så de er ikke en særlig god handelsvare. Præsident Barack Obama har også indset, det ikke kan lade sig gøre at frigive dem.«

- Forhandlingerne vidner om en stigende erkendelse hos præsident Karzai og Obama om, at krigen ikke kan vindes militært. Mener du stadig, det er en realistisk mulighed?

»Ja, selvfølgelig kan vi vinde krigen militært. NATO har verdens største hær i ryggen. Problemet er, at man ikke giver vores soldater frie hænder til at vinde. Hvis hver eneste træfning skal vendes og drejes, kan soldaterne ganske enkelt ikke vinde. I stedet tvinger man soldaterne til at kæmpe med den ene arm på ryggen. De må jo godt være der, men de må ikke slås 100 procent,« siger Søren Espersen.

Som at gi' rockere penge

»Det er en umulig opgave på den ene side at fare frem med lempe og på den anden side konstant få kritik for at ikke at klare opgaven ordentligt. Soldaterne står over for nogle meget moralske valg. Må de angribe en Taleban-rede, hvis de risikerer at dræbe bare én enkelt civil? Hvis de allierede havde ført krig på samme måde i Anden Verdenskrig, havde de ikke haft en chance for at vinde.«

- Hvorfor er det problem at indlede forhandlinger med Taleban?

»Det svarer jo til at sige til Hells Angels, at hvis I lægger våbnene, får I en hel masse penge. Det kan vi på ingen måde acceptere.«

- Hvad skal der til, før DF finder det forsvarligt at indlede reelle forhandlinger med Taleban?

»Der finder altid sondringer sted mellem kæmpende parter. Det gjorde der også mellem tyskerne og de allierede under Anden Verdenskrig. Den fase befinder vi os i lige nu i Afghanistan, hvor vi taler med forskellige krigsherrer og så videre. Men man sætter sig ikke sig til forhandlingsbordet, før der er våbenhvile. Det er en forudsætning. Vi skal med andre ord ikke til at foretage os en hel masse, før vi er sikre på, vi ikke blive truet mere. Vi har været der i 10 år, og så er det ikke acceptabelt pludselig bare at rejse. For så er hele vores indsats jo spildt,« siger Søren Espersen.

- Hvad skal Danmarks rolle være efter eventuelle fredsforhandlinger?

»Det finder vi ud af i samarbejde med englænderne. Men vi skal i hvert fald ikke gøre som hollænderne og stikke af med halen mellem benene.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Problemet er, at man ikke giver vores soldater frie hænder til at vinde.«

Søren Espersen udstiller sig her som den politiske nullitet han i virkeligheden er. Der er åbenbart nogle nationalt betingede årsager til at nazityskland under besættelsen ikke kunne finde anvendelige danske politikere på den yderste højrefløj...det bliver interessant at se om Løkke kan det efter et valg.

Søren Espersen fatter stadig ikke en dut af krigen i Afghanistan, når han sammenligner den med WWII.

WWII var en total krig, hvor staterne kæmpede en eksistenskamp og indsatte alle deres ressourcer i kampen.

Afghanistan var indledningsvist en meget begrænset krig mod Al-Q og Taleban og er i dag en klassisk oprørskrig, begrænset i både rum og ressourcer.

FRIKORPSETS FRIHED.

Søren har erfaringer fra 2.verdenskrig og taler derfor om moral i krig. Mere konkret siger han, at "afghanerne hader os", hvilket ikke var tilfældet, men efter 9 års myrderier synes plausibelt. Talebanerne er også afghanere, og at tale om afghanerne som præsident Karzais værste modstandere er nok at overdrive. Alt det, finder vi jo nok ud af.

For et par måneder siden rasede her en debat om hjemvendte soldaters modtagelse og rette behandling.
Det danske sundhedsvæsen var ikke nok og køen til social behandling var alt for lang. Siden har de frikvillige opfyldt kravet til særbehandling, en ghetto på 1.klasse foran alle trafikofre, arbejdsskadede og medfødte invalider.

Søren fik sin vilje, for Sørens far har penge.

"Hvis man vil have fred, skal man tale med sine fjender, ikke sine venner"

Kun med venner får man fred.

Nu prøver krigens venner at hævde at det er krigsmodstandernes skyld, at de har måtte kæmpe med " en arm på ryggen".
Sådan en gang sludder og vrøvl - krigens venner har haft medløb i 9 år i den skrevne presse - såmænd også i den animerede del af den.

Hvad er det I piver over - at I har tabt - det har alle tidligere stormagter der har prøvet at vinde i Afghanistan.
Nato er blevet banket af en flok bjergbønder i snabelsko og turban - længere er den såmænd ikke.

Niels, enhver høg har brug for en "Dolchstosslegende" for at dække over egne fejl.

Frants Villadsen

Søren Espersen har ikke nogen som helst forstand på krigen og dens rædsler. Han er en ægte skrivebords-politiker. Sidder dér og bestemmer over liv og død udfra vanartede og mystiske holdninger.

www.danmarkforfred.dk arbejder for et fremtidigt Danmark, der tilbyder humanistisk og diplomatisk hjælp til løsning / lindring af konflikter i stedet for kampsoldater.