Klumme

Kierkegaards antisemitisme - Kjærsgaards landforræderi

Når vi nu er i gang med fortidsopgør fra top til bund, bør alle stille op
Her jubler DF's Mogens Camre og Søren Krarup, efter VKO-flertallet er i hus 2007. Men dommen over deres diskriminerende politik og eksklusion af visse borgere i dette land, vil falde en dag.

Her jubler DF's Mogens Camre og Søren Krarup, efter VKO-flertallet er i hus 2007. Men dommen over deres diskriminerende politik og eksklusion af visse borgere i dette land, vil falde en dag.

Claus Bjørn Larsen

Debat
30. oktober 2010

Søren Kierkegaard var ifølge ny forskning antisemit. Ligesom Grundtvig der dog også tog jøder i forsvar, når dét stak ham.

For begges vedkommende var anledningen til at lufte fordomme om folk, som de næppe kendte særligt intimt, formentlig Meïr Aron Goldschmidts højst nærværende gestalt i guldalderens fauna af danske publicister. Goldschmidt lagde ikke fingrene imellem i sit grovkornede balladeblad Corsaren.

Klæstrups platte tegninger af den flanerende Kierkegaard med stumpede bukser, spidsnæse og lattervækkende fremtræden vakte opsigt. Efter turen i gabestokken, som Kierkegaard i øvrigt selv fremprovokerede, råbte gadedrenge og pøbel hånsord efter filosoffen: »Der går enten eller!«.

Kirkegaard kunne altså have en ganske god og personlig grund til at nære fjendtlige følelser for i hvert fald én jøde. Hvorfor ikke alle? Kunne man finde kristendommens værre fjender andre end jøderne? Det kunne man ikke. Muslimerne var for langt ude.

Patent på danskheden

Grundtvig foreholdt i en fejde Goldschmidt hans navn, næse og jødeblod, han ville aldrig kunne blive rigtig dansker. Goldschmidt var og blev en fremmed fugl på det danske firmament, hørte ikke til i den 'danske folkemenighed'. En udansk kosmopolit med verdenspolitisk anskuelse, inkompetent i forhold til danskheden som Grundtvig udtog patent på. Den store salmedigter medgav ganske vist at Goldschmidt skrev bedre og mere indsigtsfuldt endog om »statssager end de fleste rigtige danskere«, men hvad skulle det nytte! Fremmed var Goldschmidt, og fremmed forblev han. Antisemitisme kan man godt kalde Kierkegaards og Grundtvigs respektive, om end forskelligartede holdninger, skønt fobien af det specielle navn strengt taget skal dateres senere.

Antisemitisme var det dog, om man sætte ølse for eller bag. Begge åndsboller, Grundtvig og Kierkegaard, var dertil ærkelutheranere. Den store reformator anbefalede udtrykkeligt at brænde jøderne i deres synagoger, såfremt disse ikke omvendte sig og gjorde som Luther sagde.

Så således hyldede de store kristne stridsmænd - Kierkegaard kaldte i øvrigt Grundtvig en ølnordisk slagsbror - kristendommens mastodontiske værkfører, hos hvem jødehad og voldelige tilbøjeligheder over for anderledes tænkende med tiden blev en selvfølge.

Nu er det så muslimerne

I mangt og meget i efterslægt med vore dages konverterede artsfjendtlighed - nu over for muslimske mennesker, hvor de hidsige læser Koranen, som Fanden læser den kristne grundbog. Netop præsenterede undersøgelser vedrørende utallet af hindringer det danske folketingsflertal og regeringen lægger fremmede i vejen for at komme her og blive danske statsborgere, ligger i uskøn forlængelse af forestillingen om et folks definition i blodet.

Det virker under alle omstændigheder på samme måde. Alle de drakoniske bestemmelser i den groveste fremmedlov i Europa er uden at lægge skjul på det møntet på folk uden uddannelse; med andre ord fortrinsvis vendt mod folk med baggrund i traditionelle tilvandrede muslimske miljøer, hvor især den ældre generations uddannelsesniveau er lavt. Dette har sådan set ikke noget at gøre med disse ikke-boglige måske tungt sproglige menneskers duelighed eller integrationsvilje eller deres rent faktiske integration, men med den danske fremmedpolitiks forkvaklede hykleri, hvor ansøgere til prøven i dansk statsborgerskab eller blot ophold tvangspræsenteres for spørgsmål, som et fåtal af rigtige danskere af blod og jord kan besvare.

At Danmark i den forbindelse er et lodret diskriminerende land, hersker der ikke længere tvivl om. De politikere med ansvar for disse oprørende love og bestemmelser vil end ikke benægte, at de agerer diskriminerende og groft forskelsbehandlende, og at de dybest set ikke kærer sig om internationale konventioner eller om menneskerettighederne endsige kritik udefra. De praler af det.

Dommens dag kommer

Kritikken udefra af dansk flygtninge- og indvandrerpolitik har været rigelig i de senere år. Men kritik af den art fylder blot disse folketingspolitikere med stolthed. Der er ikke noget at komme efter. Det er der jo ikke, når man i magtens arrogance og selvfedmens stupiditet lader sit flertal forveksle med moral og sandhed.

Ikke desto mindre kan man godt forestille sig en senere tid -om 10-20-30 år fra nu - hvor de pågældende politikere - på baggrund af en ny besindelse og et fyldigt historisk overblik over disse overgreb på anstændighed, menneskerettigheder og retsprincipper - drages til ansvar.

Nogle af de mest nidkære og hadefulde kan til den tid være gået til den evige danskhed. Andre, også dem der tav og samtykkede, vil stå tilbage med skammen, fordi de ikke sagde fra. Såfremt mentaliteten i nationen ikke er ændret fundamentalt, vil en presse/folkestemning forlange at de dengang så fremmedfjendske og menneskerettighedsafvisende aktive og passive sympatisører går til bekendelse, udøver selvkritik og beder om offentlig undskyldning.

Man tror det næppe nu, men sådan vil det gå.

En senere tid vil med forbløffelse og forfærdelse se tilbage på en regering og et flertal, der så det som sin opgave sammen med partier der selv kan blive regering en dag at sende bulldozere ind i beboelseskvarterer for at integrere de bulldozede.

Et overvejende flertal af danske politikere lader hånt om saglige indvendinger og årtiers forskning om bofællesskaber i det almennyttige byggeri, hvor guderne skal vide der er problemer, men ikke af en sådan art at man løser disse ved at vælte husene og tvangsfjerne folk. Det er kun fordomme der her taler, og den danske tradition er jo i den henseende rodfæstet. Denne holdning til det såkaldt fremmede, til problemer vedrørende integration, uden at politikerne gør sig den ulejlighed at definere integration eller kvalificeret diskutere mål og midler, adskiller sig i princippet ikke fra den art af fordomsfuldhed, der kunne få en Kierkegaard til at ønske sig alt andet bortset fra død og lemlæstelse end at have med jøder at gøre; eller få en Grundtvig til at bebrejde Goldschmidt hans semitiske blod.

Undskyldning? Næ, nej

Nu har mange sikkert vanskeligt ved at forestille sig at et krav, om undskyldninger vil blive rejst, når det rådende barbari en dag er på afstand. Herregud, det er jo ikke indholdet af politikernes udsagn, der er det afgørende, ytringsfriheden længe leve og jo grovere og mere dum i nakken des bedre ...

Når bare de ikke var kommunister, hvilket til gengæld er værre end Kierkegaards død og lemlæstelse, så kan de sige og gøre de mest horrible ting og vedtage diskriminerende love, der nærmer sig princippet bag Nürnberg-lovene med skel mellem mennesker og rigtige mennesker.

Kierkegaard og Grundtvig siger ikke undskyld. I deres tilfælde betyder det heller ikke alverden at de midt i værket også opførte sig fælt.

Det er ikke ligegyldigt, hvem man er. Eller hedder Ole Sohn eller Kaj Munk, der har fået et statsstøttet forskningscenter til sin middelmådige litteratur. Hvilket Karen Blixen ikke har, skønt hun også koketterede med nazismen. Men undskyldninger, nej.

Derimod kan det være på sin plads, når vi er ved fortidsopgørene, at sådan en som Pia Kjærsgaard, der altid har så travlt, fik taget sig sammen til at sige undskyld for sin egen fortid i Fremskridtspartiet, da Mogens Glistrup forlangte Danmarks forsvar erstattet af en telefonsvarer. Det ville Grundtvig have kaldt snigløb mod fædrelandet og Kierkegaard onde jøders værk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Metz:

»Ikke desto mindre kan man godt forestille sig en senere tid -om 10-20-30 år fra nu - hvor de pågældende politikere - på baggrund af en ny besindelse og et fyldigt historisk overblik over disse overgreb på anstændighed, menneskerettigheder og retsprincipper - drages til ansvar. «

Det er ingen tvivl om at den nuværende epoke under VKO i fremtiden vil blive beskrevet som et kulsort kapitel i danmarkshistorien. Når man om nogle generationer begynder at trykke nye historiebøger til skolebørnene, vil man skrive om den tid, hvor fremmedhadet ikke var noget der hørte til på den yderste højrefløj, men bredte sig over hele det politiske spektrum, som en farlig smitsom sygdom.

Man vil skrive om den tid, hvor Danmark var det eneste land i Europa hvor selv den tidligere venstrefløj sprang med på vognen og hylede med i koret af politiske partier, der med åbne øjne deltog i overgreb på anstændighed, menneskerettigheder og retsprincipper

Man vil om 10-30 år skrive om året 2010, hvor der udspillede sig en utrolig pinlig sag for de danske
socialdemokrater.

Man vil huske året 2010 som året hvor den danske Poul Nyrup Rasmussen var formand for de europæiske socialdemokrater, PES, og at de europæiske socialdemokratier vblev enige om at mobiliserer kræfterne til kamp mod de højreradikale partier i Europa som det
hollandske Frihedsparti , Sverigesdemokraterne osv.

I den forbindelse gjorde de danske socialdemokrater med Poul Nyrup i spidsen
en ihærdig indsats for at forhindre at Dansk Folkeparti blev klassificeret som et højreradikalt parti af PES. Det var jo ikke så lidt af
en stinker!

I året 2010 var det kun Politiken der har behandlet denne vigtige og principielle sag, og historikerne har blandt andet gravet dette materiale frem fra arkiverne:

http://politiken.dk/politik/ECE1095877/socialdemokrater-strides-om-hoejr...

]http://politiken.dk/politik/ECE1095877/socialdemok.

[ http://politiken.dk/debat/signatur/article1095762.ece
]http://politiken.dk/debat/signatur/article1095762.ece

[ http://politiken.dk/politik/article1092771.ece

]http://politiken.dk/politik/article1092771.ece

[
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/25/nyrups-kamp-mod-h%c3%b8jr...

]http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/25/nyr.

[
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/26/kj%c3%a6rsgaard-udfordrer...

]http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/26/kj%.

Videnskaben og de lærde vil i 2010 dog strides om, hvorfor det til tider progressive Dagbladet Information ikke tog denne vigtige, pinlige og principielle sag op?

Nogle historikere vil i 2010 hævde at man simpelthen snork sov på Dagbladet Informations redaktion, mens andre vil hævde at man skal søge andre og mere dybereliggende og strukturelle forklaringsmodeller.

Under alle omstændigheder kan man i Danmark anno 2010 kun håbe, og glæde sig til en fremtid, hvor det politiske spektrum i Danmark ikke længere er iklædt farverne sort og brunt.

Hvad er en semit?
Uden at have læst Tuvad, skriver han, som nogen påstår, at Kierkegaard var racist? Kirkegaard var vel som Jesus, hvad man i dag kan kalde antisemitist, der følte sig berettiget til at smide præsterne ud af templet, gjorde op med sin egen fortid, ligesom Aron Goldschmidt og Karl Marx og Georg Brandes, omend vidt forskelligt, over for Luther og paven, dengang alle talte om jøderne som Europas problembarn, og omsider i et tysk-engelsk samarbejde har fået løst sagen, sidst ved at prakke muslimerne vanskeligheden på med ytringsfrihedens krigsberedskab til følge. Frihed kender ingen grænser, slet ikke moralske, men kan åbenbart alligevel forsvares kirkeligt.

Tidens trend er ahistorisk at fordømme fortidens synspunkter ud fra en snæver nutidig vinkel. Søren Kierkegaard var antisemit på et tidspunkt, hvor det var lige så normalt som at hade tyskere - det usædvanlige var de få, der ikke gjorde det.
Det er lige så tanketomt som i dag at fordømme Pia Kjærsgaard for at være antimuslimsk. Det kunne man med rette anklage folk som Mogens Glistrup for i 80erne - i nutiden er det desværre blevet en acceptabel holdning for et flertal af Folketingets partier...

Morten Kjeldgaard

Araberne tilhører også de semitiske stammer, så Pia Kjærsgaard og hendes uDanske Fascistparti er følgeligt antisemitisk.

Flot og rigtigt skrevet af Metz.

"at de dybest set ikke kærer sig om internationale konventioner eller om menneskerettighederne endsige kritik udefra. De praler af det".

Ja, ligesom der bliver pralet af torturen i Irak!

Christian Olesen

Kære Metz
Tak for den skarpe tone, det kan ikke blive for meget, med de Göbbels inspirerede tiltag som DF vælter ud af skraldespanden lige nu og VK der sluger hele den stinkende afføring for at blive siddende.

Pia Kjærsgaard var Glistrup-tilbeder, havde den nødvendige blanding af nationalisme og antikommunisme, men er, mener jeg, som noget nyt i "tidens trend" antimuslim, og ind under den trend - som Kierkegaard for at understrege evigheden benævner 'tiderne er forskellige' - hører den tåbelige men moderne kamp for ytringsfriheden, den ubegrænsede frihed, der i sammenhængen formulerer kravet om at afskrive "racismeparagrafferne" (velsagtens især 266b).

En sådan opfattelse af "frihed" eller patenteret ytringsfrihed fører til selvmodsigelser, et kierkegaards anliggende, hvorfor DF-medlem og islamkrænker Søren Krarup jævnligt tager udgangspunkt her, f.eks. i Kierkegaards samaritan.

Når Pia Kærsgaard her til morgen forlanger to arabisk talende radiostationer lukket, sker det med en begrundelse i, at deres udsendelser opfordrer til terror. Men samtidig knægter hun ytringsfriheden og fritager de danske radiostationer for at sende de meget rosende udsendelser om de danske soldaters hærgen i de muslimske lande, om vores kamp for demokrati og frihed, og de mange in- og eksplecite opfordringer til at tjene Danmarks sag.

Vi kan måske ligesom Søren Kiekegaard i Fædrelandet 1854 diskutere, om biskop Martensen havde ret i at kalde biskop Mynster for et sandhedsvidne. Måske er Pia Kærsgaard et sandhedsvidne, der dog i Martensens forstand både nyder og fryder sig, men kræver ligesom Kiekegaards gud ubetinget tillid. Blot er at tilføje, at for Kierkegaard er kristendommen slet ingen lære, en kirkestol, højest en vranglære, men et personligt forhold til en gud, og i det lys, såvel som i den historiske sammenhæng i 1800-tallets almindeligt udbredte jødefordomme, skal man vel forstå Tudvads påstand om, at S.K. var antisemit.

Pia Kjærsgaard har med dette udspil vist sig som entydligt diskriminerende. Det er grundlovsstridigt, mod menneskerettighederne, landsskadeligt og undergravende.

Henning Pedersen

Det er mig en gåde, at det parti bare kan fremture sådan. Vi er sgu da i Danmark, eller, er det et land der engang var?

DF¨s "paralelsamfund" beror på en antagelse af. at samfundet består af forskellige typer menesker, begyndelsen til en racisme, hvortil man i nogle sammenhænge kan henregne antisemitisme, antagelig helt forskelligt fra Kierkegaards filosofi.

Ole E. Mikkelsen

En fornøjelse at læse en kommentar som medtager muligheden for historiens vingesus.

Cadeau..

Og det ærgrer mig, som nabo til et 'ghetoområde', - med min søn i en indvandrerskole (50% indvandrere) at man tilsyneladende ikke kan få en saglig debat om hvad der i Danmark bør være eller er integration.

En skole med 50% indvandrere dur ikke.Punktum.

Nej der er ingen faglige problemer, der er ingen sociale problemer og , - nej heller ikke, - der er ikke problemer med ballade og foragt for politiet osv.

Området er fredeligt, roligt, ingen rockere, ingen narko, ingen terrorceller, idet hele taget intet af det som pressen skriver om og som diverse ghettoplaner handler om. Ikke det jeg ved af i hvert fald, og givetvist ikke mere end i andre almindelige danske områder. Børnene af indvandrerne taler fremragende dansk og er dygtige i skolen, endda meget dygtige, de er (mange af dem) jo børn af ressourcestærke indvandrere (ellers magtede de ikke at bryde op med deres egen kultur og forsøge lykken i det samfund som kan tilbyde børnene uddannelse og en fremtid i øvrigt).

Alligevel, - at isolere befolkningsgrupper med udefrakommende kulturbaggrunde af alskens forskellig art i et lukket område, og så tro at det går godt i et land som Danmark er idioti. Et land hvis styrke er homogenitet og fælles forståelse, fælles social understøttelse, fælles betalt gratis uddannelse, fælles betalt gratis sundhed, folkepension til alle, brilletilskud, fælles betalt modersmålsundervisning osv. osv.

Med mindre man har en ideologisk dagsorden, der siger at parallelsamfund er af det gode. Det kunne synes som om det har været dagsordenen, - i misforstået opfattelse af fundamentalistiske rettighedstankegange. En tankegang der er præget af netop ordet rettighed, hvis de facto tolkning betyder at alle tror man bare kan kræve sin bistand af staten (alle andre), som nok betaler så. Ellers vanker retssagen..

Little Italy, Chinatown, new palestine eller you name it, kan være charmerende som turistområder, men eksistensen af samme er ikke ønskelig og ikke kompatibel med det fremtidige Danmark som burde være resultatet af de foregående års politiske og kulturelle resultater, som har skabt det 'solidariske Danmark', - man kunne næsten fristes til at skrive det 'oprindelige socialdemokratiske projekt'.

Indvandrere og danskere burde tage et fælles ansvar for at ingen isolerer sig i parallelsamfund. Det kræver opgør med rettighedsmentaliteten og med racismepåstanden. Dermed skabes et Danmark hvor det er kulturen, - det at man beslutter sig for at parallelsamfund ikke ønskes, der dominerer. Fremtidig danskhed burde defineres som modet til at tage de beslutninger som siger nej til ghettoer og parallelsamfund. Det være sig opbrydning af skoledistrikter, ændring af bosættelsespolitik, så almene boligområder ikke længere kan fungere som magneter for parallelsamfund osv.

Hvad mener man ellers med order 'samfund' og hvad menes der ellers med 'almene boliger'.

Der er ikke noget 'samfund' sammen med det boligkvarter i min baghave som også skulle være alment i ht. fundatsen. Der er slet intet alment over det. Det er isoleret, ikke af omgivelserne, men af sig selv. Fordi kulturen og baggrunden, - historien der skrives i området, - er en historie om at indvandre fra udlandet for at søge lykken i DK. Der er ingen dansk historie, der er ingen dansk kultur, - hvis begrebet kultur i øvrigt opfattes som det at fortælle en historie med sit liv og som summen af samme historier.

Hvilket der ikke ligger nogen værdidom i, - kun at ghettoen forhindrer at en dansk historie med Grundtvig og dansk muld kan besvangres med palæstinensisk, bosnisk, afghansk eller somalisk indvandrerhistorie. Der bliver kun indvandrerhistorie ud af det, - en historie der tilsyneladende 'for let' glemmer hvad danskheden i form af det sociale samfund har ydet, imod at blive til et rettighedskrævende offermentalitetssamfund i ghettoen, hvor intet middel skyes for at kræve mere.

Lovgivningen og strukturerne er lavet ud fra et Danmark i 50'erne, mens nutidens fortolkning af ordene 'samfund', 'almene boliger', ja alle de værdier om fælles sikkerhedsnet som det hedengangne danske velfærdssamfund engang byggede på på godt og (blev det desværre til) ondt.

Jeg er træt af at høre om racisme og om menneskerettigheder i et samfund som det danske og i debatten om indvandring og ghettoer. Jeg kunne godt tænke mig at få debatten om disse ord til at inkludere historiens vingesus. Begreberne har ingen som helst relevans til debatten om ghettoområder og indvandring.

Derimod har ordene solidaritet og fælles ansvar for hinanden totalt mistet deres kraft og deres relevans.

PIAS KORSTOG MOD YTRINGSFRIHEDEN
I dagens Politiken opremser Rune Engelbreth Dansk Folkepartis lange forbudsliste:

http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/11/01/parabol-pias-korstog-mod-...

Antisemitisme angår nu dagens flygtninge?

Integration foregår over flere generationer, læs blot danmarkshistorien i 1700-tallet, men forsøges ustandselig torpederet af DF, f.eks. når Søren Krarup nationalistisk kræver assimilation.
Folk søger sammen efter bedste evne og levevis (og klassebevidsthed), noget andet er regeringens planer, dispositioner og indgreb (placering i særlige sociale enheder). Man kalder dog ikke Christiania en ghetto, heller ikke de tidligere yderst lukkede jødiske samfund i samfundet.

Debatten rejser spørgsmålet om forståelsen af begrebet antisemitisme i den historiske sammenhæng, måske under stadig forandring, hvorimod begrebet racisme virker mere uforanderligt af skiftende tider. Endvidere spørgsmålet, om antisemitisme og racisme også er partipolitisk farvet. (DF og flere højregrupperinger gik under krigen ind for jødeforfølgelserne, men har i tilslutning til efterkrigens amerikanske dominans skiftet holdning til et forsvar for den jødiske stat Israel og altså for den zionistiske bevægelse.)

jamen: der er da bare ikke noget som danskhed, især ikke når den kommer fra ægypten, helt til denne sal.

at: den mørklødede cleoptara, og faraoslægtens, angivelige, blodskamsforhold,
lyder velkendt, og man må jo spørge: om
kattetrukne vogne: hvor mange norske skovkatte skal der lige til for sånt' ?

påtænkende at:

religion er folket's baldrian,

bør religion jo nok tilbageoversættes, til virkeligheden, tilbage til hvorfra den kom.

Chris David Bonde Henriksen

Definitionen på antisemitisme er jødehad - ikke had til andre folkeslag fra den semitiske sproggruppe.

Chris David Bonde Henriksen

Det er forstemmende, når Georg Metz - som så mange andre - drager en parallel mellem antisemitisme og kritik af Islam. Ikke mindst fordi de fremmeste antisemitter i dag er - muslimer. "Mein Kampf" trykkes i store oplag i flere muslimske lande, f.eks. Tyrkiet.
Jødiske menigheder i Frankrig og Sverige udsættes for chikane og forfølgelser fra islamistiske grupperinger.
Sådanne forhold undlader Georg Metz og hans klakører at nævne og forholde sig til. Hvorfor mon?

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen

Definitionen på antisemitisme er jødehad - ikke had til andre folkeslag fra den semitiske sproggruppe.

Det er ikke korrekt. Det korrekte er at sige at begrebet overvejende - men altså ikke kun - tegner had til af mosaisk tro, også kaldet jøder.

Der er derfor ikke noget i vejen for at kalde israeleres had til palæstinensere for antisemitisme. Eller broderhad.

Per Holm Knudsen

- betegner had til folk af mosaisk tro, også kaldet jøder.

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen

Det er lidt plat, når du fremhæver at Mein Kampf trykkes i store oplag i flere muslimske lande, f.eks. Tyrkiet, al den stund at det gør den formenligt også i det øvrige Europa. Hvor store oplag i Tyrkiet i forhold til det øvrige Europa?

http://www.saxo.com/dk/item/adolf-hitler-min-kamp-haeftet.aspx

Hvis min mor er jøde, og/men jeg selv er ateist, er jeg naturligvis ikke jøde! Er vi alle ateister i familien, eller en slags buddhister, er ingen af os jøder og har aldrig nogen sinde været det. Antager jeg jødedommen som religion bliver jeg automatisk jøde, mens en jøde der forlader den mosaiske tro ophører med at være det (politisk korrekt leksikon).

Ikke desto mindre kan man godt forestille sig en senere tid -om 10-20-30 år fra nu - hvor de pågældende politikere - på baggrund af en ny befolkningssammensætning og et fyldigt historisk overblik over disse overgreb på Koranen og dens retsprincipper - drages til ansvar...

Man tror det næppe nu, men sådan vil det gå

Per Thomsen siger:
Når man om nogle generationer begynder at trykke nye historiebøger til skolebørnene, vil man skrive om den tid, hvor fremmedhadet ikke var noget der hørte til på den yderste højrefløj, men bredte sig over hele det politiske spektrum, som en farlig smitsom sygdom.
_______________
jeg har så den holdning at den fejl S og SF har begået er at prøve at fiske stemmer hos DF's vælgere, og det gør de ved at udtrykke ligeså rabiate holdninger som DF gør, som regel lige efter at DF er kommet med et eller andet åndssvagt stramnings-forslag som går hovedsageligt ud over udlændinge, men efter min mening er det kun for at fiske efter stemmer at de kommer med udtalelser som er næsten de samme som DF er kommet med, det stiller dem uden tvivl i dårligt lys og jeg ville ønske at de holdt op med at spise krummerne DF lægger ud til dem. Men partierne kopierer hinanden hele tiden og konstant, dette sætter dog ikke efter min mening S eller SF i samme bås som DF.

Per Thomsen siger:
Når man om nogle generationer begynder at trykke nye historiebøger til skolebørnene, vil man skrive om den tid, hvor fremmedhadet ikke var noget der hørte til på den yderste højrefløj, men bredte sig over hele det politiske spektrum.

---

hvad kunne man forsøge at stille op mod det ?

måske: demokrati.

Tudvads påstand om Kierkegaards antisemitisme skal forsås i den historiske sammenhæng, ganske vist ikke historierelativistisk, for hadet mod et mindretal, der snart kan udnyttes i racistisk øjemed, gælder åbenbart for jøder til alle tider (den vandrende jøde), men som racisme i særlig grad knyttet til nazisme og ghetto. Den jødiske tro var allerede i 1923 af Hitler et racistisk hadeobjekt, der skulle understrege Hitlers egen guddommelighed, bl.a. ved at (mis)bruge Nietsches 'gud er død', her citeret af danske nazister: "Til de skuespil, som det næste århundrede byder på, hører afgørelsen af de europæiske jøders skæbne. At de har kastet deres terning, overskredet Rubikon, er soleklart...."
Således hængte nzisterne Nietsche ud i Fædrelandet, som Kierkegaard blev det i Corsaren, men antisemitisme er forskellig fra tid til anden. (Semit en semantisk betegnelse)

Bjarne Thyregod

@Chris Henriksen - og så er det bare lige at mein Kampf ikke sælges i Tyrkiet mere.
http://www.information.dk/145368

@Bjarne - ikke pænt gjort, du har lige ødelagt et fast omkvæd for @Chris. Men da vi går ind for fuld og ubehersket ytringsfrihed, er det et problem at Mein Kampf ikke længere sælges i Tyrkiet. Trykkefrihedsselskabet vil nu gå ind i sagen...

Til almindelig forundring for @Chris, så er det faktisk muligt både at købe og læse Mein Kampf uden at blive nazist - jeg tror nærmest rablerierne virker modsat. Jeg kan også se "24 Timer" uden at bliver fanatisk tortur-tilhænger, eller at det skal ses som begejstring for USAs megalomi. Samt læse Kierkegaard og Martin Luther uden at blive jødehader...

En af de længste undskyldninger jeg længe har måttet give, var da en nabo opdagede mig med et eksemplar af dagbladet Information i hånden:

Nej jeg er ikke kulturradikal
Nej jeg er ikke åndssnob
Nej jeg ser ikke ned på de andre her på vejen
Nej jeg kan ikke tale fransk

Det var som om han ikke troede på mig - men det ER den skinbarlige sandhed.

Chris David Bonde Henriksen

Hvor mon ingen vil forholde sig til den sørgelige kendsgerning at sagesløse jøder i flere europæiske lande forfølges af rabiate tilhængere af islam?

Er det mon fordi det er politisk "ukorrekt"?

Per Holm Knudsen

Hvad enten det er sageløse jøder, der forfølges af rabiate muslimer - eller det handler sagesløse palæstinensere, der forfølges af rabiate jøder, så er det selvfølgelig uacceptabelt.

Hvor vidt det er politisk ukorrekt, så er det helt op til dig selv.

Chris David Bonde Henriksen

Hvor i Europa forfølger rabiate jøder sagesløse palæstinensere? Og kan man forfølge og chikanere jøder i Europa, fordi man ikke bryder sig om Israels politik over for palæstinensere? Nej, vel.

Hvorfor skal ældre medlemmer af Mosaisk Troessamfund på vej til Synagogen i Krystalgade løbe spidsrod mellem unge palæstinensere, som råber efter dem? Hvorfor må svenske jøder tåle forfølgelse i Malmø by? Eller franske jøder i Paris?

Forfølger man kristne, fordi man ikke bryder sig om U.S.A.'s politik i Irak og Afghanistan? Nej, vel.

Måske fordi man - stadig - mener at "jøderne er nok selv ude om det". Ligesom i Hitlertyskland.

Per Holm Knudsen

Jeg synes ikke, at det er så interessant, i hvilken verdensdel nogen forfølges af rabiate religiøse, det må vel være uacceptabelt uanset, hvor i verden forfølgelsen sker? Og uanset hvilken religion, race eller sexorientering man tilhører

Hvem er "man", der mener?

Chris David Bonde Henriksen

Jeg undrer mig over at de samme mennesker som fordømmer når muslimer chikaneres af majoritetssamfundets medlemmer er påfaldende tavse, når den samme minoritet forfølger en anden, historisk set forfulgt gruppe - altså muslimer der er efter jøder. Skal alle jøder undgælde for en fejlslagen israelsk indenrigspolitik? Er israelske bosættere opførsel en begrundelse for at chikanere danske jøder? Det er hvad jeg hørte en talsperson fra en demonstration på Rådhuspladsen udtale for nogen tid siden. Hørte jeg folk fra venstrefløjen der fordømte sådanne udsagn? Nej, larmende tavshed. Hvorfor?

Per Holm Knudsen

Er der nogen jøder i Danmark, der er blevet forfulgt her inden for de sidste par måneder pga. Israels indenrigspolitik? Jeg har ikke set noget i nogen avis?

@Chris Henriksen - dette er ikke starten på en dialog. Dertil er dine påstande atter for udokumenterede. Du fyrer med spredehagl i en stil, der vækker glæde på Uriasposten. Her bladrer vi hurtigt videre.

Du glemte forøvrigt at nævne påståede muslimske overfald på bøsser, grønlændere og hjemløse. Det er ellers et af DFs faste omkvæd, og sjovt nok også det absolut eneste tidspunkt, hvor partiet nævner eller gør noget for disse minoriteter.

Nu ved jeg ikke hvem du mener er "folk fra venstrefløjen", men hvis du gerne vil høre tilsvarende bredspektrede fordømmelser, kan du finde dem hos fx SFs formand. At "ingen fordømmer" er derfor blot en rablende påstand. Du skal heller ikke blade længe i kommentarfelterne rundt omkring for at finde min egen kritik af den slags.

Til gengæld gider jeg slet ikke være med til at huje med på dine udfald. Ingen bør udsættes for ubeføjet chikane, heller ikke selv om de tydeligvis tilhører den samme brede gruppe, hvor af et perifert medlem er et åbenlyst kvajhovede. Så hvis du lige gad holde op med at generalisere om diverse grupperinger, kunne du måske håbe på selv at blive taget alvorligt, når du titulært står frem for nøje udvalgte mindretal.

Venstrefløjen i den socialistiske forstand og med udgangspunkt i marxismen er rundet at oplysningstidens naturvidenskab i modsætning til en religøs/teologisk overbevisning/tro. Derfor kan venstrefløjen hverken være fortalere for de kristne eller for muslimerne, men ligesom venstrefløjen deltog i aktionen for jøderne i 1943, vil de i dag deltage i forsvaret for palæstinensernes tilværelse (og risikere udsagnet "hvis du ikke er med os, er du imod os"). I øvrigt var en del modstandsfolk i Bopa jøder, og mange andre jøder flygtede til USA. Hvis man antager zionismen for en verdensomspændende bevægelse, og heri lurer racismen, må venstrefløjen bemærke, at de amerikanske jøder, og heri spiller økonomien er rolle, har støttet Israels oprettelse over for de øvrige semiter, hvilket endvidere må anses for at være et væsentligt element, også direkte formuleret, i krigen mod Iraq og Afghanistan.

Svend Jespersen

Georg Metz benytter ordet "danskheden" som tag, og det må vel betyde, han tillægger det en eller anden form for betydning eller relevans.

Gad vidst, hvorden han egentlig selv ville definere "danskhed", eller ligger ligger der en helt anden agenda begravet her?

Steen Johansson

Georg Metz skriver: "Kunne man finde kristendommens værre fjender andre end jøderne? Det kunne man ikke. Muslimerne var for langt ude". Dette er forkert. Læs eventuelt H.C. Andersens "En Jødepige", hvor HCA bestem ikke holder sig tilbage i sammenligningen mellem den Christne og den onde Tyrkiske Pascha( der jo som bekendt var muslim)

Kiergaards ytringer syntes med tiden at blive mørkladne indtil det dødsmærkede, og synes deri at komme til at ligne Schopenhauens, som han også var optaget af og derved af Kant, ganske vist kritisk, men i modsætning til Fichte, der langt snarere leder frem til nazismens ideologi og i den forstand ikke kan forbindes med Kiergaard, der til gengæld hele sit liv revsede kristendommens lære, en middelmådig bibelfortolkning, der blot skaber beroligelser. Livet er gjort nemt, og dette er nemt gjort, vær pjat, og du skal se, alle vanskeligheder forsvinder!
Til trods for, at Det ny Testament er kristendommens eneste argument, påstår Kierkegaard, at det slet ikke til. Her er ikke noget at reformere, mener han, blot at franarre gud kristendommen. og få lige det modsatte af, hvad den er i Det nye Testamente. Da består din skyld i at holde gud for nar. Tag et brækmiddel, foreslår Kierkegaard.

Det er på denne baggrund, at Kierkegaads "antisemitisme" skal forstås, altså hans ultimative kritik af kristendommen og dermed en kritik af jødedommen og deres gudsopfattelser, en diskussion, som få i menigheden deltager i, når dagen og vejen skal klares, men som folkene bag islamfobien får kastet det skæve lys over, og det er også på den baggrund, at nogle kirketjenere afviser menneskerettighederne. Debatten om gudsopfattelser er til gengæld for naturvidenskaben, for marxister og agnostikere en overtro og uden betydning, men ikke kirkefolks sociale udsagn, og da bliver "antisemitismen" et vigtigt emne.