Kronik

Klimakommisionen er ude af trit med virkeligheden

Klimakommissionen regner med, at vi kan fjerne de fossile brændstoffer og fortsætte væksten uhæmmet. Men de glemmer flere elementære grunde til, hvorfor væksten ikke kan fortsætte
Klimakommissionen regner med, at vi kan fjerne de fossile brændstoffer og fortsætte væksten uhæmmet. Men de glemmer flere elementære grunde til, hvorfor væksten ikke kan fortsætte
8. oktober 2010

Klimakommissionen siger i sin rapport, at vi med en målrettet politisk indsats kan få fortsat ubegrænset vækst uden fossile brændsler. Hvis kommissionen nøjere havde undersøgt og beskrevet udsigterne for den globale olie- og gasudvinding i de kommende årtier, kunne den have sagt, at ligegyldigt om vi vil det eller ej, kommer vi sandsynligvis til at klare os med et olie- og gasforbrug, der bliver meget mindre længe før 2050. Og at vores kulforbrug skal afvikles, hvis ikke alle tiltag til at begrænse klimaændringerne opgives. At den hurtige nedtrapning af vores forbrug af fossile brændsler således ikke er en valgmulighed, men sandsynligvis er uafvendelig. Det vil sige, at hvis vi ikke på en konstruktiv måde nedbringer vores forbrug, er der en meget stor risiko for, at vores passivitet får katastrofale konsekvenser.

Det er på den baggrund, de grundlæggende forudsætninger for kommissionens tekniske og økonomiske overslagsberegninger og dens politiske anbefalinger skal diskuteres: Forudsætningerne om uendelig vækst i materielt forbrug; for det andet at vi vil kunne dække et vilkårligt stort energiforbrug med vindkraft, og endelig at en langt større person- og godstransport end i dag vil kunne klares med el-biler og biler, der kører på biobrændsler. Og spørgsmålet er, hvorvidt de af kommissionen foreslåede 40 politiske tiltag vil kunne afstedkomme den altomfattende ombygning af energisystemet.

Billigt brændstof

I kraft af vind og biomasse kan Danmark ifølge kommissionen blive et førende vækstland. Om 40 år kan vi have 70 procent flere biler, 150 pct. flere lastbiler, 140 pct. flere el-apparater; 50 pct. flere kvadratmeter bolig- og butiksareal. Danmark skal som en enklave i en fremtidig verden uden fossile brændsler føre an med et materielt forbrug, der i 2050 vil være godt og vel dobbelt så stort som i dag - og i 2100 fire-fem gange så stort, for hvorfor skulle væksten stoppe i 2050?

Hertil skal bemærkes, at den form for økonomisk vækst, de teknisk og økonomisk formående lande har oplevet i de sidste hundrede år, ikke er resultatet af teknologisk opfindsomhed. Den beror i alle henseender på den ubegrænsede adgang til ekstremt billige fossile brændsler, først og fremmest olie. Uden billige fossile brændsler havde vi ikke kunnet bygge nutidens byer, ikke kunnet opvarme dem og ikke bag deres facader leve overdådige liv med masser af mad, varmt og koldt vand, elektriske hjælpemidler etc. Uden billig olie havde vi ikke kunnet bosætte os langt fra vores arbejdspladser, indkøbscentre og offentlige institutioner, ikke kunnet tage på weekendophold i sommerhuse og på ferier i fjerne lande. Vi havde ikke kunnet udnytte billig arbejdskraft på andre kontinenter til at fremstille aldrig før sete mængder af billige varer til os.

Alle de investeringer, vi har foretaget i bygninger, biler, transportinfrastrukturer, energiforsyningsanlæg, elektrisk udstyr etc., har således både teknisk og økonomisk været baseret på ubegrænset adgang til ekstremt billige fossile brændsler, der har været lette at udvinde, transportere og lagre. Nu, hvor vi er i slutfasen af de fossile brændslers æra og skal afvikle brugen af dem, fremstår disse altomfattende investeringer som kortsigtede fejlinvesteringer, der skal omgøres. De investeringer, der nu skal foretages for at reparere fejlene, kaldes 'energibesparelser', 'energieffektivisering' og 'omstilling til vedvarende energi'.

Løber tør for andre ting

Kommissionen mener imidlertid ikke, der er tale om så fundamentale ændringer af det tekniske og økonomiske grundlag for vores samfundsøkonomi, at den hidtidige form for vækst ikke kan fortsætte, og den bemærker ikke, at væksten medfører et ressourceforbrug pr. dansker så stort, at kun de færreste på denne jord kan få bare tilnærmelsesvist så meget. Hvis de andre storforbrugende OECD-lande fulgte med, og væksten i Kina, Indien, Brasilien og de mange andre vækstlande fortsatte som nu, ville antallet af biler i verden vokse fra de nuværende ca. 950 millioner til mere end to milliarder i 2050 - eller til ca. seks mia. hvis verdens befolkning vokser til ni mia. og de globale uligheder blev udjævnet, så alle skulle have lige så mange biler pr. 1.000 indbyggere som os.

De mængder af stål, kobber og andre mineraler, beton, asfalt m.m. der skulle fremstilles, hvis den øvrige verden skulle have samme vækstrater som os, er formidable. Og vi er ikke særligt gunstigt stillet, hvad angår adgang til jordens begrænsede ressourcer. Kina lægger med sine enorme valutareserver hånd på Afrikas, Sydamerikas og Centralasiens mineral-, soya-, olie-, biomasse- og træressourcer. Væksten i Indien accelererer. Og der er ikke den ting - høj- eller lavteknologisk - der kan laves i Danmark, der ikke kan laves billigere i Kina, Indien eller Brasilien - til mange, mange flere kinesere, indere og brasilianere.

Dertil kommer, at Kina i dag har fuldstændig monopol på udvinding af de særlige metaller, der udvindes af de såkaldt sjældne jordarter, og som bruges i alle højteknologi-produkter - i el-motorer og el-generatorer, i batterier til alt fra mobiltelefoner til el-biler, i lavenergi-vinduer, i computere og i utallige andre produkter. Disse ressourcer rækker næppe til produktion af flere hundrede millioner el-biler og millioner af store vindmøller.

Det er således forudsigeligt, at forsøg på at realisere Klimakommissionens vision om ubegrænset 'grøn' vækst baseret på vindmøller, biobrændsler og el-biler afstedkommer nye fejlinvesteringer, fordi priserne på de metaller og andre ressourcer, vi skal bruge, ligesom olieprisen kommer til at stige så meget, at vores forbrug tvinges ned til de mængder, der i den globale konkurrence kan blive os til del.

Det betyder ikke, at vi ikke kan og skal nedtrappe vores forbrug af fossile brændsler så hurtigt som overhovedet muligt. Men det betyder, at vi ikke skal basere planlægningen af de langsigtede investeringer på den forudsætning, at vi fortsat skal forøge vores forbrug af alle mulige ting, som vi ikke har behov for, og at vi skal bruge mere og mere tid bag rattene i vores biler.

Hvis vi i de kommende år i stedet for at anskaffe os mange flere el-apparater og bygge flere nye huse, end vi har brug for, udskifter de nuværende el-apparater og elektriske maskiner med mere energieffektive modeller og foretager investeringer, der nedbringer energiforbruget til opvarmning af de allerede eksisterende bygninger, kan vi klare os med færre vindmøller og færre biomassefyrede kraftvarmeværker. Og hvis vi ikke - som i kommissionens vision - baserer transportplanlægningen på den tvivlsomme forudsætning, at en stadig voksende bilpark vil komme til at bestå af el-biler, men i stedet for at bygge flere motorveje, vejbroer og parkeringshuse investerer i moderne el-drevne kollektive transportmidler - højhastighedstog, lokalbaner med hyppige afgange og trolleybusser og sporvogne i byerne - kan vi måske skabe bæredygtige transportinfrastrukturer.

Dødvande?

Denne diskussion af problemer og muligheder fortrænges i Klimakommissionens rapport, som bygger på den simple forudsætning, at alt kan lade sig gøre, bare vi bygger vindmøller nok. Uanset at en el-produktion i danske vindmøller, der i kommissionens vision er 10 gange så stor som den nuværende, vil medføre, at vi skiftevis skal importere og eksportere elektrisk kraft med en effekt, der kommer op på det dobbelte af vores nuværende el-forbrugseffekt. Det bliver dyrt, og det betyder, at Danmark kun bliver uafhængig af fossile brændsler, hvis også vores nabolande bliver det. Et problem, som kommissionen behændigt fejer ind under gulvtæppet.

Klimakommissionen skulle ifølge sit kommissorium »beskrive virkeliggørelsen af den langsigtede vision«. Der var derfor store forhåbninger om, at den efter to års arbejde ville levere et gennemtænkt, realistisk og veldokumenteret grundlag for politiske beslutninger om de investeringsprogrammer, der skal iværksættes i de kommende år for at afværge de risici, der tegner sig forude. Men det, vi har fået, er gentagelser alle de rigtige, almindelige betragtninger og 40 mere eller mindre konkret specificerede, diskutable virkemiddel-forslag. Plus en uoverskuelig bunke baggrundsrapporter og beregninger af tvivlsom relevans, fordi de grundlæggende beregningsforudsætninger er yderst tvivlsomme. De kommende måneder vil vise, om rapporten inspirerer til en konstruktiv energipolitisk indsats, eller den grønne bølge, den har rejst, løber ud i et energipolitisk dødvande.

Klaus Illum er energiforsker og konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Klimakommissionen er ude af trit med den virkelighed, der gerne skulle være virkelighed. Den har valgt at køre en virkelighed af, som regeringen kan gå ind for. Vi skaber selv vores virkelighed, og er den ikke i pagt med den natur, der i sidste ende afgør, hvad der er virkelighed, straffer naturen os.
Kommissionen stiller os vækst i udsigt, kæmpevækst. Det er jo det rene porno, kan enhver sige sig selv.

Har man været med til at råbe, hvad skal ind - sol og vind, i 70’erne, så er det lidt af en tåreperser, at en regeringsnedsat kommission 40 år efter siger, nå, ja, det er da også rigtigt. Nej, det er nærmest latterligt. Nogle burde skamme sig, som ens gamle tante ville have sagt. Er vi virkelig ikke kommet længere, end at nogle eksperter får en masse penge for at løbe storm mod åbne døre, og bliver taget op på fader Løkkes brede arm?

En sådan Kommission burde jo fortælle om konsekvenserne af vores skandaløse vellevned, vores moralske forfald og fantasiløshed i stedet for at sige, at nu kan det kun gå fremad i samme retning bare uden fossile brændstoffer.

Jeg kan desværre ikke blive andet end gal i skrællen på den ski.. Kommission.
En dag kan vi vel også fremstille krematorieovne af ren energi! Nå, undskyld!

Tak for en kronik, der forbilledligt udvider perspektivet og ridser vores dilemmaer op med overvejelser, som slet ikke indgår i rapporten eller mainstreamdebatten.

Man må håbe, at Klimakommissionens medlemmer læser denne kronik, og for den sags skyld må man jo også håbe, at alle de andre, der har tilsluttet sig den skare af fanatikere, hvis eneste gud er 'vækst', lader sig besinde af disse kloge ord. Men det sker nok ikke.

Jeg er enig med Niels-Simon Larsen i, at der ikke er meget nytænkning i Klimakommissionens rapport, hvis man da ikke helt fokuserer på opdaterede tekniske løsninger. De grundlæggende dilemmaer står fortsat ubearbejdede, usammenhængende og sektoraliserede og hvis man kender 'Grænser for vækst' og 'Det tavse forår' og alle de efterfølgende gode overvejelser, tanker og perspektiver på vores situation, så er det i hvert fald som om, at det ikke er stof, Klimakommissionens medlemmer har kendskab til.

Det her er og bliver en diskussion om den fremtidige bæredygtighed og hvis man ikke formår at skabe sig et SAMLET overblik og HELHEDSSYN på de dilemmaer, vi står i, så kan man lissågodt forlade tasterne og gå hjem. Ingen sektoraliseret kommissionsudredning om klima, eller hvad der nu måtte falde for af andre kategorier, kan håndtere denne problemstilling, selvom den sikkert kan pege på nogle relevante problemer og nogle (muligvis, men det ved man ikke, hvis man ikke fatter, hvad helheden går ud på) relevante løsninger.

Dilemmaet er vel at kommissoriet for denne kommision har været for snævert på forhånd?
De er blevet bedt om at komme med løsninger ud fra nogle forudsætninger som der ikke måtte rokkes ved: fortsat vækst og kun focus på energi
Måske skulle de have sagt nej tak' under de forudsætninger? Men de har vel ment at de måtte komme med et bud fordi sagen er vigtig.
Der er da løsningsforslag som kan bruges men der er lang vej igen før de reelle problemer er fuldt belyst og løsninger fundet

Niels-Holger Nielsen

Ole Falstoft

Jeg tror, at du tager fejl. Nej tak kommer ikke på tale. Kommissionen er ikke udpeget ud fra ekspertise i overgangssamfund, men ud fra BAU; altså ekspertise i altings fortsættelse. Se nu på Katherine Richardson. Hun bidrager da ikke med noget fra sine ekspertiser. Der står ikke et komma om klimasituationen i betænkningen, som simpelthen fødes ud af kommissoriets krav om 80-95% redaktion i 2050, slet og ret. Betænkningen er iskold BAU, endimensionel og uden indføling med andre end de herskende interessers fantasifoster af en fremtid. En fremtid hvor vi vil være dobbelt så afhængige af den økonomiske vækst, og hvor vi er spundet dobbelt så meget ind i stadigt overlejrende lag af kompleksitet, som definitivt er blevet for store til at fejle. Det vil uværgerligt krasje omtrent samtidig med at klimaet krasjer. Kommissionens navn burde have været Vækstkommissionen.

Niels-Simon Larsen

Klaus Illum er fantastisk til at lave overskrifter, og jeg glemmer ikke: ”Kan det betale sig at overleve?”
I Californien skulle arbejderne stemme, om de ville bevare deres arbejde eller deres børns fremtid. Det er nogle fuldstændigt vanvittige valgsituationer, vi er ude i, men problemstillingerne er jo rigtige.
Derfor ville det være godt, hvis vi havde haft ansvarlige politikere, der kunne sætte eksperterne for bæredygtighedsvognen og ikke vækstvognen.

Om de rigtige vil læse K.I’s kronik? Det vil de måske nok, men jeg tror ikke, de fatter en brik. De har hjertet i baglommen og ikke på rette sted. De er blevet formet gennem deres uddannelser til at tragte efter udmærkelser og succes. Hvorfor skulle de rende rundt i gaderne og råbe, at enden er nær, når de kan høste hæder ved at gå magthavernes ærinde? Det urgamle spørgsmål hedder i øvrigt: Hvorfor skal man være god?

I Marcao har de lige bygget verdens største kasino i veneciansk stil. Der kan mange danskere tage ned, når vi nu bliver rigtigt rige. Der er ingen ende på den skævvridning, verden er ude for.

Dette indlæg af Klaus Illum er en suveræn sammenstilling af problemerne.

Det er åbenbart, at klimakommisionen, med sin udeladelse af offentlig transport, dets tro på el-biler fortsat uendelig vækst, er blevet politisk dikteret til ikke at røre ved visse emner.
Og dermed kan man spørge selv, om kommisionens rapport er det papir værd, som den er skrevet på. Det mener jeg ikke at den er.

"...dets tro på el-biler fortsat uendelig vækst..." skulle have været
"...dets tro på el-biler og fortsat uendelig vækst...", der forsvandt et "og" i farten :)

Morten Kjeldgaard

Fremragende kronik, ganske enkelt. Stor tak til Klaus Illum for at trække linierne tydeligt op.

Vi er jo mange, der allerede i 70'erne, ved den første "energikrise" begyndte at tale for nulvækst. Men det var dengang det allerværste man kunne gøre; tanken om nulvækst blev betragtet som værre end kommunismen, lissom fredsbevægelsen et årti senere blev betragtet som værre end Sovjetunionen. Dengang var vi mange som tænkte, nåh, tiden må gå sin gang. Folk vil blive klogere. Det er nu ved at ske. Nogen har mod og mandshjerte til at præsentere argumenterne igen, og tak for det.

Klaus Illum har 100% styr på "miljø og klima håndværket", men de økonomiske og udviklingsdynamiske processer er ikke med i rette omfang.

Henvisningen til Kina er f eks utilstrækkelig. Det burde være med, at Kina inden udgangen af dette århundrede er verdens supermagt nr 1 både økonomisk og militært, og at de kinesiske lønninger i de næste årtier vil gå op ad , så det på et tidspunkt blier kinesisk industri, der sender arbejdspladser til det fattigere Europa og USA.

Det ligger vel også i kortene, at en række råstoffer kan genbruges og iøvrigt anvendes mere effektivt, og at vi får syntetiske stoffer til erstatning for blandt andet metal til f eks biler , tog og skibe o s v.

Hvis vi ser på den eksponentielle vækst i vores viden gennem de seneste årtier, så kan vi formodentlig være sikre på, at den viden vi råder over om 20 år for mindst 70%'s vedkommende ligger uden for dagens aktuelle forestillingsevne / fantasi ?.

Vækstpotentialet ligger i ny viden - ikke i flere råstoffer og mere CO2 udledning.

'Vækstpotentialet ligger i ny viden'

Tja, men bliver vi nogensinde så kloge, at vi kan skabe materie ud af ingenting og leve uden at indtage fødevare eller gå på lokum?

Ingen partier i folketinget - og ingen jeg kender til udenfor folketinget - taler mod den rådende konsensus: 'at vækst er nødvendig'. De vil godt ind imellem indrømme at der kan være visse problemer med vækst men ingen tør andet end at hoppe på vækstvognen. Ingen politikere tør stille sig op og sige 'det er ok hvis vi blev lidt fattigere hvis det til gengæld kan redde tilværelsen for de kommende generationer Det ville med den rådende politiske konsensus blive udlagt som uansvarlighed og være politisk selvmord
Ingen tør vedgå at vores velstand bygge på massiv udplyndring og udnyttelse af naturen og økonomisk udnyttelse af andre som bare ikke kan fortsætte meget længere før hele systemet bryder sammen
Fremtiden handler ikke om fortsat vækst - ønsket om det er direkte uansvarlig -der handler om fordeling at de begrænsede ressourcer der findes
og om global ansvarlighed. Kan man håbe på en ny kommissionsredegørelse ud fra det perspektiv?
Vi kommer nok til at vente længe i det nuværende politisk klima

Holger Skjerning

Tre vigtige påstande i Klimakommissionens rapport er helt forkerte, faktisk så forkerte, at dens vigtigste anbefalinger ikke bør efterleves.
Her blot en kort omtale. - Grundigere begrundelse kan ses på REO's hjemmeside www.reo.dk.
1. Rapporten påstår, at en 6-8-dobling af dansk vindkraft (altså den vedvarende energi) ikke bliver væsentlig dyrere end de fossile nu: kul, olie og gas.
Men rapporten lægger 1050 kr/ton CO2 og medregner denne afgift ved sammenligning med VE. Derved bliver de to ting næsten lige dyre, selv om den faktiske fordyrelse bliver ca. 50 milliarder kr OM ÅRET frem til 2050.
2. I bilaget (Reference 21) om kernekraft og vindkraft opregnes de europæiske priser for strøm fra kernekraft. Pris imellem 16 og 26 øre/kWh. - MEN... så påstår rapporten, at det nok bliver dobbelt så dyrt i Danmark (!), altså 40-50 øre/kWh.
Vindkraft fra de nyeste havmølleparker koster 70-105 øre/kWt, men de påstår, at denne pris nok kan halveres, altså til ca. 40-50 øre/kWh.
Konklusion: de er ca. lige dyre, selv om vindkraften i praksis er ca. fire gange så dyr som strøm fra kernekraft. - Fejlen er også her ca. 50 milliarder kr OM ÅRET.
3. REO's konsulent har opstillet kommissionens vindkraft-anbefalinger og det forventede elforbrug (2050) i et meget overskueligt regneark. Og det viser sig, at der i kraftig blæst produceres 23.000 MW (23 GW) mere strøm, end vi bruger. Altså vil det kræve etablering af mindst 20 gange større kabelkapacitet til Norge og evt. til Sverige, end nu!
Dette problem er næppe opdaget af rapportens forfattere, og en løsning er ikke medtaget og prissat i rapporten.
Generelt må det konstateres, at rapporten er mere politisk end teknisk - og dens ca. 1000 sider er så svære at overskue, at ingen journalister eller politikere indtil nu har afsløret dens fejl og svagheder. DOG.... har Bjørn Lomborg redegjort grundigt for fejl nr. 1 i kronik i Jyllands-Posten 22.10.2010. - Og jeg (HS) har skrevet om de to første fejl både i J-P og i Politiken.