Nyhed

Kommunerne fejler med fleksjob

Kommunerne er ikke det nåleøje for at få et fleksjob, de burde være. Der skal strammes op, og højtlønnede skal arbejdsprøves i andre jobfunktioner
Stine Pilegaard Jespersen.

Stine Pilegaard Jespersen.

19. oktober 2010

De mange højtuddannede i den nuværende fleksjob-ordning er primært et udtryk for, at kommunerne ikke arbejdsprøver de højtuddannede i andre jobfunktioner på arbejdsmarkedet.

Men står det til Stine Pilegaard Jespersen, der er underdirektør for arbejdsmarked og erhvervsuddannelse ved Dansk Erhverv, så skal der strammes op i kommunernes arbejdsgange i stedet for bare at skære støtten til de højtlønnede i fleksjob-ordningen.

Hun kalder kommunernes sagsbehandling »lemfældig«, og henviser til den store variation i, hvor mange sygedagpengeforløb, der ender ud med et fleksjob. I nogle kommuner er tallet nede på seks procent, mens andre kommuner ligger over 20 procent, fortæller Stine Pilegaard Jespersen:

»Det kunne jo godt være, at de højtlønnede kunne varetage et job på et lavere kvalifikationsniveau, men det er der jo aldrig nogen, der har prøvet dem på,« siger hun videre om kommunernes rolle i den lange liste af højtlønnede i fleksjob.

Lige nu får langt de fleste i fleksjob arbejde hos deres nuværende arbejdsgiver.

Underdirektøren mener, at kommunerne bør undersøge arbejdsmarkedet bedre for de højtlønnede på en fleksjob-ordning:

»Når de pågældende i fleksjob oppebærer samme løn, er det formentligt, fordi de fortsætter i samme job, men bare med løntilskud. Og det er uhensigtsmæssigt. Dér har kommunerne ikke levet op til deres ansvar og arbejdsprøvet den pågældende i forhold til hele arbejdsmarkedet og alle de arbejdsfunktioner, som kunne være relevante for den pågældende.«

Supplér med ledighedsydelse

Stine Pilegaard Jespersen støtter, at fleksjob-ordningen målrettes mod de hårdest ramte.

Hun foreslår i stedet en anden løsning, som burde »luge ud« i mange af de højtlønnede.

Hos Dansk Erhverv foreslår de, at man giver løn for de timer, der bliver arbejdet, og så kan den pågældende person få ledighedsydelse for resten af timerne. Derved skærer man både i statens tilskud, og fleksjob-ordningen ville også målrettes mod de mennesker med lavere indkomster end mod de højest lønnede.

Danmark har en ordning, hvor staten bruger små 11 milliarder kr., derfor skal pengene selvfølgelig også gå til de tiltænkte. Men de er de forkerte, der bliver taget som gidsler, mener Dansk Erhvervs underdirektør for arbejdsmarked og erhvervsuddannelse:

»Man er nødt til at kigge på kommunerne. Det er jo ikke arbejdsgiverne eller arbejdstagerne, der er skurken. Det er jo kommunen, der skal være nåleøjet, og det må man sige, de ikke er. Kommunen lever ikke helt op til forpligtelse.«

Artiklen udgør den hele halvdel af duellen i dagens avis, hvor to synspunkter stilles over for hinanden. Et andet synspunkt på fleksjobordningen - v. beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) - kan læses i Fleksjobordningen skal målrettes.

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu