Interview

Lækkert tøj og livslang læring skal gøre alderdommen bedre

Det gælder om at gøre livet som gammel mere attraktivt, hvis vi skal gøre op med en 'os og dem'-mentalitet, der forhindrer de ældre i at blive ordentligt integreret i samfundet, mener den britiske sociolog Julia Twigg. Ifølge hende har vi ressourcerne til det - selv midt i en krise
6. oktober 2010

Bedstefar er i pænt jakkesæt. Han er på vej til franskundervisning med sin laptop i sin nye bil.

Sådan kunne en attraktiv livsstil for en aldrende medborger se ud ifølge Julia Twigg, der er professor i sociologi på University of Kent og i Danmark for at deltage i Københavns Universitets internationale kongres om sund aldring. Her diskuterer såvel naturvidenskabsmænd som humanister, hvordan vi kan forbedre livsvilkårene for den ældste gruppe i befolkningen. Man forsøger at foregribe de kommende års kraftige vækst i andelen af ældre i samfundet.

Ifølge FN's seneste fremskrivning af verdensbefolkningens sammensætning, World Population Prospects, vil andelen af over 60-årige blive fordoblet i løbet af de næste 40 år, fra ca. 11 pct. i dag til ca. 22 pct. i 2050. Et af kongressens overordnede mål er at ændre på det negative billede, der populært udtrykkes som ældrebyrden.

Det skal dels ske ved at fremme en sund alderdom, dels ved at gøre op med dogmet om, at ældre er udsatte stakler. Og det er netop Julia Twiggs ærinde:

»Vi har i høj grad studeret de ældre udefra. Vi har kigget på en gruppe mennesker derovre. Og vi har opfattet gruppen som skrøbelig og afhængig. Det er en researchteknik, men også en distanceringsteknik. Jeg tror, vi er nødt til at tænke anderledes for at forstå de ældre ordentligt. Vi er nødt til at understrege ældre menneskers subjektive oplevelser. Det gælder om i højere grad erkende, hvordan det liv, de lever - fra deres perspektiv - har masser af fylde og interessante ting at byde på. Hvis du beder et ungt menneske om at betragte en ældres liv, vil vedkommende sige: 'Åh, hvor forfærdeligt! 60 år! Jeg vil hellere dø, inden jeg fylder 60!' Men spørger du folk i tresserne, halvfjerdserne eller firserne, så er deres reelle subjektive velbefindende virkelig godt. Nogle gange bedre end de unges. Hvis de ikke har alvorlige helbredsproblemer.«

Taletid, tak

- Hvordan gør vi det nemmere for de ældre at komme til udtryk, så en anden opfattelse af alderdommen kan sprede sig i samfundet?

»Det er et meget vanskeligt spørgsmål. Der er ikke ét svar på det. Jeg tror, billedet vil ændre sig, når de ældre gradvis kommer til at udgøre en større del af samfundet. Når ældre får flere penge mellem hænderne, vil det have en indflydelse på folks opfattelse. En masse af de negative ting, som vi forbinder med at blive ældre, har faktisk ikke så meget at gøre med alderdommen, men med fattigdom. Og det påvirker de ældres liv i høj grad. Jeg beskæftiger mig selv med tøj og forbrug. Hvis du som ældre er nødt til at vende hver en tiøre, og hvis du ikke har pænt tøj at tage på, så kommer du sandsynligvis heller ikke ud. Og så bliver dit liv mere trist. Det er et af de vigtige aspekter, og det er ikke nemt at rette op på, når man ser størrelsen på pensionsudbetalingerne.«

- Så det er nemmere for de økonomisk velstående ældre at udtrykke deres subjektivitet?

»Ja. De har flere muligheder. De skal bekymre sig mindre om de basale behov. Når det er sagt, gør velstand i sig selv dig ikke meget lykkeligere. Der er en del undersøgelser, der viser, at fattige får noget ud af at få flere penge mellem hænderne - men kun op til et vist niveau. Derefter opstår der et konkurrenceelement, hvor det gælder om at have den nyeste bil og have været på ferie det mest trendy sted.«

Forbrug med måde

- Så du opfordrer ikke til noget forbrugskapløb?

»Jeg har en vis tro på forbruget. Jeg mener, forbrug har en vis integrerende kraft. Jeg har set ældre mennesker, der har været udelukket fra samfundet og haft det hårdt. For dem har fattigdommen ikke gjort det nemmere. Hvis alle har muligheden for at gå i det samme tøj og købe de samme computere og tage på ferier til de rigtige steder, vil det være en integrerende struktur. Men ... jeg har også min tvivl angående forbrug. Jeg vil nødig virke som en stor fortaler for forbrugerisme. Livet handler om meget mere end bare forbrug. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at være meget velstående eller modtage stor beundring for at føle subjektiv livsfylde eller føle sig anerkendt. Det hjælper selvfølgelig, men du kan leve et subjektivt tilfredsstillende liv, også selv om dit helbred ikke er helt i top, eller du ikke har så mange penge at gøre godt med. Også selv om andre, der ser det udefra, finder det lidet tiltrækkende.«

- Har du nogle råd til politikerne om, hvordan de forbedrer de ældres muligheder for at leve et tilfredsstillende liv?

»Vi skal være mere opmærksomme på de ældres potentiale for livslang læring. Jeg er fortaler for et gammeldags liberalt ideal om uddannelse, der ikke handler om at opgradere arbejdsstyrken eller få økonomien til at vokse, men hvor uddannelsen er værdifuld for de liv, vi alle sammen lever. Det er vigtigt at strække det uddannelsesideal ind i de sene år.«

- Hvilket vil koste ressourcer?

»Alt, jeg foreslår, koster. Og som vores økonomi ser ud, er det et dårligt tidspunkt at bede om penge. Men selv om vi er i krise nu og de næste fem år, er vores samfund utroligt velstående. Vi har aldrig haft så meget materiel værdi i verden. Vi kan tage beslutninger om at forbedre folks liv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu