Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
30. oktober 2010

Skamløst

Stephen Egede Glahn, Humlebæk

USA's tidligere præsident George W. Bush udsender sine erindringer den 9. november, hvilket som bekendt skrives 9/11 over det meste af verden. Valget af dato er en skamløs hån mod alle ofre for den skæbnesvangre 11. september 2001 både i New York, Afghanistan og Irak.

Hvis Hitler inden sin død havde nået at skrive sine erindringer, ville en udgivelse 9. november have været en lignende hån mod tusindvis af ofre - Krystalnattens.

En Hitler-udgivelse på datoen for Rigsdagsbranden ville dog have svaret bedre til datoen for Bush-udgivelsen og virkeligheden bag Cheney-Bush-juntaens løgne og bedrag.

Glistrupsk

Joachim Nielsen, Humlebæk

Det er absolut ti minutter værd af se Glistrup på slap line på YouTube og bemærke i hvor høj grad, Dansk Folkeparti substantielt fører Glistrupsk politik.

Kafkask

Suliman Lamrabet, Brønshøj

»Hvorfor har I arresteret mig?« spurgte han.

»Det er noget, vi ikke må fortælle dig«, lød svaret.

Sådan begynder Franz Kafkas roman Processen fra 1925.

Citatet kunne meget vel være fra virkelighedens verden, nærmere bestemt den såkaldte tunesersag. Eller rettere, citatet kunne lige så godt være fra en af de adskillige sager i Danmark, Storbritannien og andre vestlige lande, hvor uskyldige får sparket døren ind om natten af hætteklædte specialstyrker med skarpladte maskingeværer, uden at de har en anelse om, hvad de er anklaget for, for derefter at blive fængslet og udvist af landet for at være 'en trussel mod landets sikkerhed'.

Alt dette foregår i det parallelle retssystem, som er blevet etableret i disse lande som led i kampen mod terror.

Da de britiske 'special courts' blev indført sidste år, blev de da også af en række eksperter og højesteretsdommere betegnet som kafkaske. Det kræver ikke en juridisk embedseksamen at se hvorfor: Mistænkte har ikke lov til at se bevismaterialet mod dem, og de får ikke at vide, hvad de er anklaget for. De bliver repræsenteret af særligt udvalgte advokater, som er håndplukket af efterretningstjenesten - et system, der er kendt fra diktaturstater.

»Hvis beskyldningerne er tilstrækkeligt præcise, behøver man ikke føre bevis for dem over for den anklagede,« slog kammeradvokaten fast på tunesersagens sidste åbne retsmøde. Den anklagede kan altså hverken forsvare sig selv eller rense sit navn. Han må ikke være til stede under de lukkede retsmøder. Hans advokat må ikke diskutere beviserne med ham. Han er skyldig som udgangspunkt, har ingen ret til sikkerhed og vil uretfærdigt blive dømt til udvisning.

Retfærdighedselskende bør stå sammen og sige fra over for disse retsløse tilstande og afsløre hykleriet og umenneskeligheden i systemet, der omformes og gradbøjes for at forfølge og stigmatisere anderledes tænkende.

Støj på linjen

Søren Winther Lundby, Nyt Europa og Globalcitizen.net, Aarhus

Alene i Danmark postes der dag ind og dag ud enorme ressourcer i produktionen af aviser som Politiken, Berlingske, Information, Børsen m.fl. Hertil kommer de elektroniske medier, som radio, tv og internettet. Man kan regne på den slags. Gør man det, vil resultatet vise et astronomisk forbrug af penge og tid.

Står det enorme forbrug af penge og tid mål med udbyttet? Betyder vor tids medier, at vi som dansk, europæisk og global offentlighed bliver bedre og bedre rustet til at løses fælles problemer i fællesskab? Næppe!

Saglighed, sans for proportioner, indsigt i komplekse sammenhænge, overblik, globalt udsyn og faciliteringen af grænseoverskridende alliancer rummes i nogle mediers nicher, men netop kun der. Alle disse nicher overdøves af så ekstremt megen støj på linjen, at det kræver en privat indsats af dimensioner at skære det overflødige væk.

Eftersom tid er en mangelvare og europæisk, globalt engagement i sig selv er meget krævende, peger alt stadig mere i retning af en nedadgående provinsiel spiral, som næppe bringer noget godt med sig.

Semiotik

Paul Smith, Århus C

Tak til Peter Laugesen for kommentaren Vantro og arvesølv (28. oktober). Tænk, at vi har fået en semiotikprofessor, som åbenbart ikke aner, hvad begrebet dækker over. Forgængeren Per Aage Brandt ville næppe anvende ordet sekulært om Danmark uden samtidig at afsløre nogle af de nye religioner, som er trådt i kristendommens sted:

Aktiekurser (en tempelpræstinde fra dagbladet Børsen messer dagligt i TV 2 News om aktiernes tilstand), arbejdet som en hellig opgave, ytringsfriheden som en pligt og ikke mindst 'danskheden', hvor dyrkelsen efter DF's seneste udspil nærmer sig det halvforrykte og snart er et spejlbillede af Islams lige så småtossede yderpunkt: salafismen.

Tag dit arbejde alvorligt, Frederik Stjernfelt. Ovenstående er ikke spor nyt. Du kan læse det meste hos Nietzsche - også om nedslidte metaforer som f.eks. arvesølv.

Brug kunstnere

Jesper Sternberg Nielsen, København

Danmark burde have som mål at have verdens bedste kunst- og litteraturscene. Nogle siger, at de hellere vil have, at samfundets penge bruges på eksempelvis undervisning i folkeskolen end på kunst. Det behøver imidlertid ikke være det valg, vi står over for. Vi kunne sløjfe landbrugsstøtten og få masser af midler ad den vej til kunst- og litteraturstøtte.

Kunst- og litteraturstøtte tjener da også til at generere noget af det materiale, som skal bruges i forbindelse med undervisningen af vores unge og til at markere os som et postlandbrugs og postindustrielt videnssamfund på den internationale scene.

Vi kunstnere burde i øvrigt blive brugt meget mere i undervisningen. Det burde organiseres fra oven, meget mere end det i dag er tilfældet. Når man får forfattere, kunstnere, musikere, instruktører med flere ud i klasserne, giver det eleverne langt mere end den almindelige undervisning. De lærere, der derved bliver frisat, kan lave årsplaner eller rette opgaver imens.

Resultatet vil være generationer af kreative unge, som kan erobre verden med spil, film, reklamer, litteratur, kunst og pop. Og vi som ikke bare er hyggelumre fritidskreative kan få lidt grunker til at få ordnet vores tænder eller ødelægge dem med sødt og den slags.

Lad være med skære i kunststøtten. Gang den med ti.

Å til Aa

Heidi Madsen, Randers

Det er vist ingen overraskelse, at kommunerne skal spare. Det skal Århus Kommune også. Alligevel er det lykkedes Nicolai Wammen at ændre Århus til Aarhus og dermed sætte sit politiske fingeraftryk, inden han går af som borgmester.

Jeg vil meget gerne vide helt præcis, hvor meget Nicolai Wammen regner med, at det kommer til at koste Århus Kommune. Det er da noget af det mest tåbelige, man kan spilde penge på, når der skal spares som aldrig før. Det er simpelt hen penge lige direkte ud ad vinduet. Jeg venter med spænding på dit svar Wammen.

Symbolpolitik i ghettoer

Rigmor Lond, Herlev

Først og fremmest tusinde tak for en sober, nuanceret og spændende artikelserie om Tingbjerg og ghettoer i Danmark. Godt gået til Kristoffer Kræn!

Det er absurd at læse om både regeringens og oppositionens ghettoplaner. Begge indeholder forslag, som virker som ren symbolpolitik. Langt størsteparten af beboerne i såkaldte ghettoer er lovlydige borgere, som knokler i hårde jobs for at forsørge sig selv og deres familie. Der er også folk, som af den ene eller anden grund er marginaliseret på arbejdsmarkedet. De få, som skaber problemer, skal selvfølgelig håndteres. Det har vi allerede politiet, SSP, fritidsklubber og de sociale myndigheder til.

Hvad er der galt med, at der bor mange forskellige etniske og socialt sammensatte befolkningsgrupper i almennyttige boliger? Kommentarerne fra flere politikere lugter langt væk af, at politikerne på Christiansborg er alt for langt væk fra virkeligheden. Formentlig er der ingen eller meget få folketingspolitikere, der selv bor i socialt boligbyggeri.

Sociale problemer løses ikke ved at stigmatisere. Så derfor: Kære politikere: Jeres planer er ommere! Send ressourcerne til de folk, der allerede gør en kæmpe indsats i forhold til beboerne i den almene boligsektor i stedet for at forsøge at overgå hinanden med planer, som ikke løser reelle problemer, men blot løser jeres behov for at udstråle handlekraft og komme i tv-avisen.

Husk hele konventionen

Uffe Drost, Bodilsker

Christian Galberg opregner i sit læserbrev 28. oktober, Husk Genèvekonventionen, hvilke grupper, der nyder konventionens beskyttelse (den tredje Genèvekonventions artikel 4).

Christian Galberg glemmer imidlertid fortsættelsen i artikel 5: »Skulle der opstå tvivl om, hvorvidt personer, som har foretaget en krigshandling og er faldet i fjendens hænder, tilhører en af de i artikel 4 opregnede grupper, omfattes sådanne personer af konventionens beskyttelse, indtil deres status er blevet afgjort af en kompetent domstol.« Den er vist værd at huske på i disse tider!

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her