Læsetid 2 min.

Mcdonaldisering af offentlige institutioner og professioner

De massive offentlige besparelser leder i mange tilfælde til en mcdonaldisering af flere professioner. Problemet er, at nogle af burger-principperne ikke er sund kost
27. oktober 2010

Den store amerikanske sociolog George Ritzer definerer mcdonaldisering som den proces, hvor fast food-restaurantens principper bliver dominerende i forhold til flere og flere af samfundets institutioner. Ritzers analyser stammer fra USA, der har et helt andet velfærdssystem, men sat på spidsen, kan vi se nogle af de samme tendenser i Danmark.

Effektivitet i vuggestuer

Mere præcist følger mcdonaldiseringen fire principper: Det første princip er effektivitet. Her er der allerede et problem, for er det overhovedet muligt at effektivisere vuggestuer efter samme afmålte tid, som pommes frites skal have i frituren?

Nej, naturligvis ikke, men flere pædagoger stiller sig allerede spørgsmålet: Hvordan kan jeg drage omsorg for flest muligt børn med de færrest mulige ressourcer? Nogle rapporterer, allerede inden besparelserne er trådt i kraft, om, hvordan de ikke kan skifte børnene hurtigt nok og må sige til de små, at de må lave i bleen.

Forudsigelighed

Mcdonaldiserede institutioner har ofte 'scripts', som de ansatte forventes at følge, for at skabe forudsigelighed. 'En stor eller lille cola?'

Flere folkeskolelærere kan sikkert fortælle om, hvordan deres autonomi er under pres, og at læringsperspektivet bliver defineret fra oven, ligesom det samtidigt virker umuligt at presse skoleeleverne ned i de på forhånd givne skabeloner.

Her er læreplaner og kravet om skemalægning ned til mindste detalje gode eksempler.

Kalkulerbarhed

Det tredje princip er kalkulerbarhed, dvs. prædefinerede arbejdsgange, der lægger vægt på at kvantificere ydelser, så de kan tælles. I mcdonaldiserede systemer bliver kvantitet lig med kvalitet: jo mere af noget, og jo hurtigere det leveres, desto bedre.

Universiteterne kan tale med om, hvad det vil sige at tilrettelægge deres undervisning efter dette burgerprincip.

Flere studerende i lokalerne på kortere kurser med håbet om en hurtigere og billigere gennemførelsesfrekvens. Der tælles på alle danske universiteter.

Alt fra publikationer i internationale tidsskrifter til studerende opgøres i de løbende prognoser og akkrediteringsprocesser.

Kontrol af menuen

Behovet for forudsigelighed er forudsætningen for det fjerde princip, nemlig kontrol. Forbrugerne skal føle sig trygge, og derfor skal burgermenuen altid være den samme. Der skal ikke være nogen afvigelser, og hvis der er, anses de som fejl.

Når standardisering og kontrol bliver overført fra burgerverdenen til samfundets offentlige institutioner, medfører det ifølge Ritzer en forringelse af offentlige ansattes professionsfaglighed og autonomi.

Professioners autonomi er simpelthen for farlig. Her er det stigende antal evalueringer et godt eksempel. Evalueringer gør det muligt at benchmarke og leder ofte til laveste fællesnævner. Den billigste ret kommer på menuen på bekostning af et varieret måltid.

Burgerprincipper sniger sig ind med besparelsesøvelserne. Det er der ikke noget at sige til, når hver en krone skal vendes, men efterhånden er der god grund til at undersøge om det fjerde burgerprincip, kontrol, ikke er så omkostningstungt, at besparelsesøvelserne nærmest er ligegyldige. Dokumentationsøvelser, standardbeskrivelser, evalueringer og akkrediteringer kan være gode nok, når der skal kontrolleres, om antallet af pommes frites faktisk svarer til, hvad der bliver lovet på den store menu, men når det gælder offentlige institutioner og professioner er sagen imidlertid mere kompleks.

Refleksion

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tom Dahl

Det er en uhyre banal ældgammel erkendelse, at services ikke kan sammelignes med BigMacs i forhold til evaluering ---det er der skrevet tonsvis af litteratur om ---med masser af nuancerede kvalitative og kvantitative målemetoder foreslået, så det er fuldstændigt outdatet at hævde, at det er den måde, det foregår på....... det kan kun opfattes som en populistisk simplificering.

@Willig - hvad er din konklusion ?? Kan man under ingen omstædigheder evaluere de nævnte offentlige services vha en kvanitiativ metode ?

Brugerbillede for Benjamin Laier
Benjamin Laier

Fed kritik Rasmus, men denne kritik af neoliberaliseringen af folkeskolen og institutionerne er vel efterhånden afdækket. Kan du ikke gå skridtet videre, og gøre din kritik konstruktiv, men også diskutere den eller de overlappende eller ligefrem modstridende demokratiopfattelser du placerer din kritik i, hvorved både kritikken og de normative "løsninger" kan skaleres i forskellige retninger alt efter om man nu er til republikanisme, kosmopolitisme, multikulturalisme, agonisme etc. etc. Ellers ender vi vel bare i en ny statisk skyttegravskrig, der hverken fører frem eller tilbage. Istedet for at synliggøre de omstridte dynamiske begrebskonflikter som kritikken også er indskrevet i og som den kan udvikles i. Det er i hvert fald én af knudepunkterne for os, der arbejder med demokratisk medborgerskab, hvor vi ligesom tidligere var kørt lidt fast i en entydig forskelssætning med politisk rationalisme på den ene side, og de onde utilitaristiske politikere på den anden side - en næsten personlig kritik. Det er vel den form for bedrevidenhed vi skal ud af, eller tager jeg fejl?

Brugerbillede for Benjamin Laier
Benjamin Laier

Som Tom Dahl antyder kan man sagtens evaluere lærere og elevers faglige præstationer med kvantitative måleredskaber, så længe processen opleves som gyldig, gennemskuelig og konstruktiv overfor de implicerede parter. Og så længe de(n) sociokulturelle ramme(r) synliggøres med mulighed for demokratisk reformulering af de kulturelle og politiske forskelle. Målet må være at sikre de implicerede parters udvikling af handleduelighed på tværs af nogenlunde forskelstolerence rammer.

Brugerbillede for Henrik Sarpsborg
Henrik Sarpsborg

Ja, næste trin må være at gå mere i dybden med begrebet "kontrol".. der er skrevet side op og ned om bureaukratisering, og det er sådan common sense agtigt, men en kritisk analyse af bureaukratisering i forhold til "kontrol" vil være interessant..

Brugerbillede for Kim Sørensen

Vi må da håbe der er lyse tider forude. For når man læser den slags bliver diskussionen om det er 18 eller 30 mia., S vil hæve skatten med , ihvertfald mindre og mindre interessant for mig... Man må bare håbe andre vælgere har det på samme måde.