Kommentar

Mest mulig visdom for pengene

Vismændenes seneste rapport er som sædvanlig spild af penge
14. oktober 2010

Konkurrence. Effektivitet. Mest muligt for pengene. Vismændene stiller skrappe krav. Til andre. For når det gælder dem selv, er reglerne anderledes.

Vismændene mener, at konkurrence er nødvendig for at sikre effektivitet, innovation og vækst. Selv får de hvert år en fast bevilling på finansloven og kan vende tilbage til velpolstrede professorater, når de ikke længere agerer vismænd. De nye vismænd vælger de i øvrigt selv. Det betyder, at de ligner dem selv. Både hvad angår køn og synspunkter. Den tidligere og nuværende overvismand har skrevet en økonomisk lærebog sammen. Så kan man være helt sikker på, at intet forandrer sig.

Vismandsinstitutionen er altså grundlæggende et statsligt monopol, der er præget af kammerateri og forandringsuvillighed. Men får vi alligevel ikke meget for pengene, når det kommer til stykket? Vismændene udgiver jo ofte tykke rapporter, de optræder tit i medierne og skriver talrige debatindlæg. De virker umiddelbart produktive. Men skinnet bedrager.

Effektiv visdom

Enhver med blot den ringeste indsigt i økonomi ved, at det er dumt at betale for den samme vare to gange. Hvis man ligefrem betaler for den samme vare igen og igen, så er det topmålet af økonomisk ufornuft. Og det er lige præcis, hvad der gør sig gældende i forhold til vismændene. Vi kender deres synspunkter. De siger altid det samme: væksten og konkurrenceevnen er truet. Den offentlige sektor er for stor. Der er mangel på arbejdskraft. Efterlønnen skal afskaffes osv., osv. År efter år. Skal vi virkelig blive ved med at betale for synspunkter, som vi kender til bevidstløshed?

Det eneste overraskelsesmoment er vismændenes konjunkturvurderinger. Alt efter hvad krystalkuglen viser, serverer de med mekanisk sikkerhed en buket af redskaber, der skal få økonomien på rette kurs. Redskaberne ændrer sig i krystalkuglens skær, men den økonomiske værktøjskasse forandrer sig aldrig. Det er altså i realiteten kun krystalkuglen, der bidrager med noget nyt. Men krystalkuglen viser til gengæld ofte noget helt forkert.

Tænk bare på den aktuelle økonomiske krise, hvor vismændene konsekvent har været på galt spor. De bristede bobler kom fuldstændig bag på dem, og efterfølgende har de brugt ressourcerne på at forsvare sig frem for at omstille sig. Den adfærd er velkendt i indspiste og bureaukratiske institutioner præget af mangel på konkurrence.

Kort sagt: Det vi får for 25 millioner kroner om året er en lind strøm af gentagelser og en defekt krystalkugle. Hvad bør der så gøres? Løsningen ligger lige for. Der kan spares mange penge ved at effektivisere eller helt afskaffe vismandsinstitutionen.

Innovativ debat

Som det ser ud i dag, er der fire vismænd og et stort sekretariat. Det må være tilstrækkeligt med én vismand, og sekretariatet er helt overflødigt. Vismanden kan jo blot gentage sig selv i medierne og så bruge resten af arbejdstiden på at skrive debatindlæg og rapporter. Det kræver ikke store ressourcer. De økonomiske dogmer kan bruges igen og igen uden omkostninger.

Der er også talrige gamle debatindlæg og vismandsrapporter, som kan genbruges. Der skal blot ændres lidt tal her og der, så er de som nye igen.

Tallene kan i øvrigt kopi-eres fra andre økonomer. Der er absolut ikke mangel på tal, og modsat arbejdskraft, er tal normalt gratis. De er til overflod frit tilgængelige på internettet.

Det er helt oplagt, at der kan høstes enorme effektiviseringsgevinster ved at omstrukturere vismandsinstitutionen. Hvis det stadig kniber med produktiviteten, kan man i øvrigt supplere med konkurrenceudsættelse og resultatløn. Eller er det udtryk for reformangst at ville bibeholde denne ineffektive og monopolistiske institution? Hvis vismændene skulle optræde på det fri marked, var de i hvert fald for længst gået konkurs.

Så måske skal vismændene helt afskaffes. Vi har jo alligevel bankøkonomerne, som også siger præcis det samme uden at belaste statskassen. Og der er som bekendt ingen grund til at bruge skattekroner på noget, som den private sektor kan klare meget bedre selv. Det er nødvendigt med kreativ destruktion og en genopretningsplan. De mange millioner kan bruges på at fremme konkurrerende økonomiske synspunkter. Det vil skabe en mere innovativ økonomisk debat og sikre vækst i den økonomiske visdom.

Økonomer revser ofte omgivelserne. Hvorfor tøver politikere og befolkning med at omsætte de økonomiske sandheder til praksis? Vismændene bør være de første til at sluge deres egen medicin. Hvis ikke, er det vel klart at andre ikke gør det.

Peter Nielsen er ph.d. og lektor i politisk økonomi på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De kunne være rart med nogle visioner, istedet for denne evindelige konfirmering af det bestående fra alle sider. Jeg kunne godt se en vismandsinstitution være bannerfører for det visionære, men det kræver, at man virkelig ønsker at tænke nyt. Derfor vil det være ekstremt vigtigt, at få folk ind som vismænd, som ikke bare efterplaprer det etablerede samfund, men som istedet udfordrer det. Det betyder så også, at vismænd ikke burde komme fra etablerede institutioner, men istedet være folk på kant med dem.
Eller man kunne have lidt at hvert. Det er gerne når meninger udfordres og brydes, at virkelig nytænkning opstår.

Vismændene, de økonomiske altså, er alle som en udsprunget af den borgerlige økonomis skole. Og i de sidste år endog af det som vistnok hedder Østriger-skolen, hvor stort set alle Nobelpristagere i økonomi er udrunden (kommet fra) af.

Især synes disse vismænd at hylde monetarismen som Friedman skabte. Og ja, stort set har de altid ment, at den offentlige sektor er (alt) for stor, at konkurrence-even er truet.

Og det gjorde de nemlig også i 1970erne, da jeg var ung. Og igen i 1980erne..

Søren Kristensen

Ægte visdom har ofte utrolig meget med bagklogskab at gøre. Det er derfor det er så svært, selv for økonomiske vismænd, at spå om fremtiden. Omvendt er det prisværdigt at de forsøger. Vejrprofeterne opgiver jo heller ikke deres arbejde, bare fordi de ikke kan se flere uger ud i fremtiden.

Aksel Gasbjerg

Vismændene kunne erstattes med en telefonsvarer:

Er arbejdsløsheden for høj, tryk 1.
Er væksten for lav, tryk 2.
Er den offentlige sektor for stor, tryk 3.
Er betalingsbalanceunderskuddet for stort, tryk 4.
Osv

Efter tryk på 1, 2, 3 osv, får man oplæst de relevante kapitler i "Lærebog i nationaløkonomi".

Eneste undtagelse fra trykknap-henvisning:
Er skatten for høj, ring til Cepos.

Karsten Aaen --> Det er en gang faktuelt sludder, den økonomiske nobelpris er uddelt til mange forskellige, bare for 2 år siden fik Pual Krugman den, Akerlof og mange andre hvad der BESTEMT ikke er økonomer som udspringer af den østrigske skole. Den østrigske skole er fra Heyk. De danske vismænd ligger langt tættere op ad anbefalinger ala Keynes end de gør af ham! Hvis man endelig skal lave den slags nonsens sammenligninger.

PRAKTIK FOR GENIALITETER.
Vismændene vurderer "alt efter hvad krystalkuglen viser", og her troede jeg, at vismændene i et par årtusinder møjsommeligt har travet efter stjernen ad vejen til den sande læremester. Da jeg gik i skole, lærte vi forskel på den kloge og den vise, og intonerede vismanden med det skrevne 'viis'.
Radioen bekendtgjorde forleden dag den sørgelige nyhed, at nu kunne man ikke længere tjene penge på kapital.

Johannes Nielsen

Det var dog et usædvanligt substansløst og nedrigt indlæg.

Vismændene er internationalt anerkendte økonomer, modsat dig peter, som trods din titel som lektor i politisk økonomi aldrig har publiceret i andre tidsskrifter end danske dagblade. Du aner med andre ord ikke hvad du taler om og bør derfor holde din mund.

Nu er det jo muligt, at Johannes Nielsen ikke har hørt om politisk filosofi eller ideologisk økonomi. Nå, pyt...

Med venlig hilsen

Ib Christensen

Hurra for vismændene

Det er forkert at påstå, at vismændene siger det samme som bankøkonomerne. F.eks. har vismændene utallige gange foreslået øget ejendomsbeskatning. Det gør bankøkonomerne aldrig. for bankerne profiterer af at låne ud med pant i ejendomsværdierne - både de virkelige og boligboblerne. Med de velkendte resultater.