Kronik

Når Nordkorea falder ...

Sydkorea, Kina og USA er nødt til at udvikle en køreplan for, hvordan de vil forholde sig, hvis regimet i Pyongyang smelter ned. I modsat fald truer kaos og en geopolitisk krise af dimensioner
Sydkorea, Kina og USA er nødt til at udvikle en køreplan for, hvordan de vil forholde sig, hvis regimet i Pyongyang smelter ned. I modsat fald truer kaos  og en geopolitisk krise af dimensioner
Debat
20. oktober 2010

SEOUL - Den vigtigste lære, der kom ud af den finansielle nedsmeltning i 2008, var nødvendigheden af at tage 'sorte svaner' alvorligt. Sorte svaner er - med den amerikanske filosof, Nassim Nicholas Talebs formulering - begivenheder, som vi ikke rigtig tror på, kan ske, men som vi alligevel bliver nødt til at tage højde for, fordi de har potentiale til at forårsage forstyrrelser, der er så alvorlige, at de kan få hele systemer til at ramle.

Inden for geopolitik findes der en sådan begivenhed, som vi alle gør klogt i at tænke grundigt igennem: et sammenbrud i Nordkorea. Ingen anser det for sandsynligt, men lige pludselig sker det måske.

Shakespearsk drama

Hovedparten af Washingtons opmærksomhed har fokuseret på Pyongyang-regimets diminutive atomarsenal. Men et nok så foruroligende scenarie, som meget vel kan blive endnu mere destabiliserende end selv en konfrontatorisk fortsættelse af Nordkoreas atomare oprustnings- og afpresningspolitik, er, hvis der sker en komplet nedsmeltning af regimet.

Som Christopher Hill, den garvede diplomat, der leder det amerikanske hold, der forhandler med nordkoreanerne, i sidste uge påpegede over for mig i Seoul, så kan den nuværende situation i Nordkorea minde om en historie fra Middelalderens Europa: En aldrende konge, som hersker med excentriske metoder, men råder over den totale magt, udpeger omsider sin arving: hans yngste søn. Den 27-årige har meget lidt erfaring med både mili tær og civil ledelse, så hans far udpeger også en regent, nemlig sin svoger. Kongen giver endvidere sin søster en høj militær rang og har dermed yderligere konsolideret familiens stramme greb. Sådan er Nordkorea i dag. Kim Jong Il, landets 'kære leder', har omsider udpeget sin efterfølger, sønnen Kim Jong Un, og har givet nye og udvidede magtbeføjelser til sin søster og svoger. Dette shakespearske drama kunne måske være underholdende, hvis det ikke varslede en faretruende opløsning.

»Det ligner en magtoverdragelse, som mest er udtænkt for at stabilisere en situation, der ikke er stabil,« siger Hill.

Helvede kan bryde løs

Nordkorea viser mange tegn på ustabilitet. Landet har haft et dårligt økonomisk år med en katastrofal opskrivning af sin valuta. Fødevaremangel og sult er stadig en del af landskabet. Interne politiske spændinger, muligvis i forbindelse med arvefølgen, har frembragt eksterne krigeriske ditto - det så vi et dramatisk udtryk for med torpederingen af den sydkoreanske destroyer, Cheonan, i marts i år.

Som det måske mest bemærkelsesværdige er nordkoreanerne begyndt at lære mere og mere om verden udenfor. Der er nu omkring 200.000 mobiltelefonabonnenter i landet og dvd'er sælger stort på det sorte marked. Hvis nordkoreanerne virkelig får et billede af livet på den sydlige del af Korea-halvøen - moderne, velstående og demokratisk - vil det helt sikkert resultere i forøget social utilfredshed og måske mere end det. Nordkoreas BNP per capita er 1.900 dollars, Sydkoreas er 28.100 dollars. På et eller andet tidspunkt vil nordkoreanere begynde at søge sydpå, mod job, penge, muligheder og frihed. Og medmindre Sydkorea, Kina og USA omhyggeligt har forberedt sig på dette, risikerer helvede at bryde løs.

Nervøs latter

Men sydkoreanerne ønsker ikke at spekulere over dette problem. Når jeg berørte dette spørgsmål over for sydkoreanske politikere, blev jeg mødt med nervøs latter, lakoniske svar, og en forandring af samtaleemnet. Sidste måned foreslog præsident Lee Myung-bak fornuftigt nok, at der indføres en særlig genforeningsskat, som skal forberede det uundgåelige, men offentligheden var stærkt imod ideen, som da også hurtigt forsvandt fra dagsordenen igen.

Dette er på sin vis forståeligt. Koreanerne husker udmærket forrige gang, verden oplevede et sådant eksperiment. Tyve år efter Tysklands genforening er der stadig dybe ar og vedvarende spændinger mellem Vest og Øst. Fem procent af det tyske BNP har været helliget foreningen - i to årtier! Og det koreanske tilfælde er langt mere dramatisk. Nordkorea er både meget større og meget fattigere, end DDR var.

Beijing har modstået bestræbelser på at lægge et alvorligt pres på Nordkorea, både ud fra en vis følelse af solidaritet med det kommunistiske regime, men for det meste ud fra ægte rædsel over, hvad et sammenbrud vil føre med sig: Flygtningestrømmene vil nemlig ikke bare søge mod syd, men også mod nord, dvs. til Kina.

Washington har i de senere år været mest optaget af de nordkoreanske atomvåben. Men for at løse dette problem, vil det være nødvendigt at blive enige om fremgangsmåden over for Kina, når Pyongyang falder.

Beijing vs. Washington

Der er store spørgsmål på spil her. Vil et samlet Korea bevare Sydkoreas tætte alliance med USA? Vil det beholde Nordkoreas nukleare arsenal? Vil de amerikanske tropper blive i landet? Hvis svaret på alle tre spørgsmål er 'ja', vil vi få et forenet Korea, som både er en amerikansk forbundsfælle, har amerikanske tropper og nukleare våben lige ved Kinas grænse. Hvordan vil Beijing reagere over for denne udsigt? Vil det sætte tropper ind for at afstive det nuværende regime? Og hvad vil de sydkoreanske og amerikanske styrker så gøre?

Når Nordkorea kollapser, er det let at forestille sig, at et kaos på den koreanske halvø vil udløse en række reaktioner fra Beijing og Washington, som vil være både rivaliserende og gensidigt fjendtlige. Glem alt om akademiske debatter om yuanens værdi, for dette er, hvad der vil kunne frembringe en geopolitisk krise af dimensioner. Det er derfor afgørende, at USA, Kina og Sydkorea snart begynder at tale om den her 'sorte svane'.

Fareed Zakaria er redaktør på nyhedsmagasinet Time

© Washington Post Writers Group og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Har NordKorea sænket en Sydkoreansk destroyer. Det er vist ikke tilfældet, men det er åbenbart formålstjensligt at de får få skylden, så de kan kaldes den agressive part i en kommenfe konflikt.

Erik,
reelt er der jo ingen, der ved, hvem der sænkede den destroyer, men der er måske nogen indicier. Jeg tvivler på, at Sydkorea kunne have nogen interesse i at gøre det for at skyde skylden på naboen.
Det er i øvrigt ingen nyhed, at de fleste sydkoreanere helst er fri for en genforening med det fattige Nordkorea.

Jaques de Gall

Som jeg ser det kan regimet gå 3 veje. De kan vælge den kinesiske/cubanske model. Eller de kan køre den nuværende politik videre, med regimets uundgåelige nedsmeltning til følge, hvilket nok er mindst sandsynligt. Eller de kan vælge at kaste landet ud i krig, med arvefjenden Sydkorea. For derved at generere fokus væk fra de interne spændinger.
Sikkert er det at alt kan ske, når facaderne en dag fuldstændig krakelere i Pyongyang, og det går op for befolkningen at de er blevet hjernevasket og ført bag lyset, igennem snart 7 årtier.

Erik Jensen

Hvem der sank den destroyer er da ligegyldig i.f.t. essensen af denne historie. Fokus, tak.

det sære ved nordkoreanerne er ikke at de holder ud, men snarere at de endnu kan holde masken, før de triller rundt af grin.

At når den nordkoreanske melding om: at den store leder lavede 10 hole-in one på en og samme, og i øvrigt første tur, på en golfbane; at hvis den melding bruges som et eksempel på at nordkoreanerene er meget hjernevaskede,
kunne man måske nærmere omvendt mene: at nordkoreanerne ikke burde behøve at iføre sig
groucho marx-masker, før det dæmrer for selv jyllandspostens redaktion: at nogle meldinger
fra nordkorea nok er ment som jokes.