Kronik

Perfekt dansk ellers intet dansk pas

Kravene til danskkunskaberne for at opnå statsborgerskab blev i 2005 så skrappe, at 40.000-50.000 indvandrere aldrig ville kunne bestå prøven. Trods denne advarsel skærpedes kravet yderligere. Et forsøg viste, at kun en tredjedel af de etnisk danske unge var i stand til overhovedet at bestå prøven. Sprogprøven er blevet akademiseret som et led i en politisk strategi, der skal reducere og udelukke antallet af fremmede fra fællesskabet
Udenlandske kvinder til danskundervisning på Østerbro.

Udenlandske kvinder til danskundervisning på Østerbro.

Simon Knudsen

26. oktober 2010

Institut for Menneskerettigheder holder i dag et heldagsseminar om de danske integrations- og naturalisationsprøver. Seminaret belyser, hvor svært det er med stadig flere stramninger og strengere krav til at mestre dansk at opnå statsborgerskab i Danmark.

Tilbage i december 2009 blev en gruppe unge danskere på 18-25 år på et grundforløb på en erhvervsskole i København som et forsøg udsat for den læseprøve, som udgør en del af sprogprøven Prøve i dansk 3, som indvandrere skal bestå med minimumkarakteren 4, hvis de vil søge om dansk statsborgerskab.

Forsøget viste, at kun en tredjedel af de etnisk danske elever var i stand til overhovedet at bestå.

En gymnasieklasse blev udsat for samme prøve, og her bestod alle. Der er således tale om en tendens til at akademisere sprogprøven, ligesom kravene til prøven er øget, således at end ikke almindelige danskere er i stand til at bestå prøven. Det er derfor også kun en eksklusiv gruppe indvandrere, som i dag er i stand til at opfylde det sprogkrav, som er en forudsætning for at søge om dansk statsborgerskab.

De involverede parter på landets sprogcentre, som varetager undervisningen i dansk som andetsprog for voksne indvandrere og flygtninge, har stor opmærksomhed på Prøve i dansk 3, eftersom de stadig øgede krav til sprogprøven dels stiller ændrede krav til organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen, dels får fatale konsekvenser for kursisterne og deres fortsatte liv i Danmark.

Stadig øgede sprogkrav

Tilbage i 1980erne var det tilstrækkeligt, at ansøgere om statsborgerskab gennem en samtale med den lokale politimyndighed kunne demonstrere evnen til at kommunikere på dansk.

I 2002 stilledes på foranledning af Dansk Folkeparti krav om en bestået sprogprøve forud for ansøgning om statsborgerskab. Kravet var beståelse af den dengang eksisterende Almenprøve 1, som svarer til den nuværende Prøve i dansk 2, som igen skal svare til B1-niveauet i den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog.

Denne prøve afslutter sprogskoleforløbet for kursister på danskuddannelse 2, der har en mellemlang skolebaggrund og sigter mod en kortere videregående uddannelse. Sprogkravet var således en formalisering og skærpelse af tidligere krav, og hensigten var at begrænse ansøgere til statsborgerskab.

I 2005 øgedes kravet til danskkundskaber yderligere, idet der nu stilledes krav om en bestået Prøve i dansk 3 som betingelse for at søge om dansk statsborgerskab. Prøve i dansk 3 svarer til B2-niveauet i den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog og retter sig mod kursister med lang skole-/uddannelsesbaggrund og med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i sigte.

Kravet om en bestået Prøve i dansk 3 ved ansøgning om dansk statsborgerskab var en klar skærpelse i forhold til kravet om Prøve i dansk 2.

50.000 kan ikke bestå

Forstanderne for de 60 sprogskoler i landet kritiserede også stramningen, idet de skønnede, at 40.000-50.000 indvandrere aldrig ville kunne bestå prøven. Trods denne advarsel skærpedes kravet yderligere, således at sprogprøven ikke bare skulle bestås men bestås med karaktergennemsnittet 4.

Gennem de seneste år er kravet til Prøve i dansk 3 yderligere øget nu primært via ministerielle krav til censorerne om strammere bedømmelser af prøvetagernes præstationer. De seneste statistikker viser da også et tydeligt fald i karakterer og beståelsesprocent ved prøven.

På en forespørgsel i Integrationsministeriet desangående var svaret, at B2-niveauet i den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog skulle holdes. Problemet er imidlertid, at der kun foreligger beskrivelser af dette niveau, og da de øvrige EU-lande, efter ministeriets eget udsagn, opererer med prøver af forskellig konstruktion, kan der ikke laves egentlige sammenligninger. Niveauet kan således ikke dokumenteres, hvorfor der derfor ikke er hjemmel for at øge kravet til prøven gennem strammere censur.

Ekskluderende opfattelse

Prøve i dansk 3 fungerer i dag som et frasorteringsredskab ved ansøgning om statsborgerskab og styrker den ekskluderende nationsopfattelse, som har været dominerende i Danmark, siden den første lov om indfødsret blev gennemført i 1776.

Lov om indfødsret var en reaktion på den dominerende tyske indvandring af bl.a. statslige rådgivere til Danmark, og dens primære formål var at ekskludere den tyske indflydelse og sikre, at embeder i staten først og fremmest blev tildelt personer født i fædrelandet. Således blev indfødsretten, som navnet siger, forbeholdt de, der ved blodets bånd kunne legitimere sig som danskere.

Betegnelsen indfødsret er bevaret til vor tid selv om termen statsborgerskab bruges synonymt i dag og er udtryk for en opfattelse af nationen, som udsprunget af og forbeholdt et særligt nedarvet folk, dets kultur, historie, trosretning og ikke mindst sprog, alt sammen inden for et geografisk afgrænset område. En sådan opfattelse er i udgangspunktet ekskluderende og giver mindelser om det tyske begreb Blut und Boden, som i mellemkrigstidens Tyskland ledte til racistiske forfølgelser og sidenhen uhyrlige masseudryddelser.

Statsborgerskab udtrykker her over for Oplysningstidens politiske nationsbegreb, som er knyttet til lighedstanken. Valget af termer indikerer således to forskellige nationsopfattelser. Den amerikanske nationsopfattelse har for eksempel, i modsætning til den danske, karakter af at være inkluderende, idet den amerikanske lov bygger på et fælles idégrundlag som basis for det at være amerikansk. Statsborgerskabet er universelt, idet det er opnåeligt for alle og skaber lighed for alle, som bekender sig til bestemte ideer; der er således tale om en bevidsthedsform.

Lov om dansk indfødsret har, siden den blev indført, gennemgået mindre ændringer, men i fundamental betydning er den stadig knyttet til det ekskluderende folke-, kultur- og sprogbaserede begreb.

Da Grundloven blev vedtaget i 1848 kom paragraf 44 stk. 1 til at lyde: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Indvandreres mulighed for at opnå dansk indfødsret fremstod imidlertid ikke eksplicit. I dag er der fem måder, hvorpå man kan opnå dansk indfødsret:

1. ved fødslen

2. ved forældrenes ægteskab efter fødslen

3. ved adoption

4. ved erklæring (gælder nordiske og tidligere danske statsborgere)

5. ved naturalisation (statsborgerskab)

De første fire måder privilegerer dels det oprindelige indfødsretskrav til blodets bånd, dels familieinstitutionen, dels de nordiske folk som broderfolk. Endelig gælder statsborgerskab ved naturalisation af indvandrere. Naturalisation er imidlertid ikke en ret, ansøgere kan gøre krav på, idet ansøgningerne ifølge loven skal behandles individuelt, ligesom afgørelserne træffes en gang årligt af Folketinget på baggrund af en individuel bedømmelse.

Anakronisme skræmmer

Opnåelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation er forbundet med bestemte betingelser, som angår:

Afgivelse af tro og love-erklæring

Afkald på tidligere statsborgerskab

Ophold i Danmark

Kriminalitet

Gæld til det offentlige

Selvforsørgelse

Danskkundskaber

Indfødsretsprøve

De stadig øgede dansksprogskrav som betingelse for at kunne søge om dansk statsborgerskab er et klart tegn på, at den ekskluderende nationsopfattelse eskalerer i Danmark.

I forhold til andre lande, som Danmark plejer at sammenligne sig med, fremstår sprogkravene uhørt høje.

For eksempel er sprogkravet i Tyskland en prøve på B1- niveauet, i Holland kræver man kun en sprogprøve på A2-niveauet, og i Norge skal man blot udvise interesse for at tilegne sig norsk. I disse lande vil ansøgere om statsborgerskab derfor have en rimelig mulighed for at leve op til sprogkravene.

På baggrund af den stadig øgede globalisering og forskningens opgør med et statisk kulturbegreb virker de høje sprogkrav i Danmark absurde. På det samfundsmæssige plan er konsekvensen, at Danmark kommer til at fremstå som en anakronisme og selvforskyldt lader sig hægte af de udviklingsmuligheder, som et inkluderende lighedsbaseret samfund ville kunne bidrage til.

På det personlige plan er konsekvensen, at de mange indvandrere, som yder en uerstattelig indsats i det danske samfund, forhindres i at indgå i samfundet på lige fod med indfødte danskere og derfor ender med at takke nej til at leve her.

Maria Refer er cand.mag. i dansk og minoritetsstudier og har en master i integration og sprog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Maria Refe.
Hvis det er fatalt for indvandrer at de ikke kan få dansk statsborgerskab, så dør di.
For man dør, når noget er fatalt.
VH Heidi Madsen

Hvad med at udsætte medlemmer af Dansk Folkeparti for prøven. Det kunne være en måde at komme af med dem på, hvis resultatet også kan bruges reversibelt.

I stedet for alle deres ghettoplaner der sikkert forslår af h.. til burde regeringen lægge sine fremmedfjendske forslag i mølposen og arbejde for at menensker mødes med respekt og forståelse. Det vil virkeligt batte på integrationen

pavlina milichina

Jeg kan ikke se hvorfor, folk der ikke yder en indsats for at lære sproget på et tidstrækkeligt niveau , skal have ret til blive danske statsborgere.

Et meget relevant spørgsmål her er, hvem disse "mange indvandrere der yder en uerstattelig indsats i det danske samfund" er. Og eftersom de yder "uerstattelig indsats", hvad er det, der forhindrer dem til, at lære dansk på et højt niveau?

"Jeg kan ikke se hvorfor, folk der ikke yder en indsats for at lære sproget på et tidstrækkeligt niveau , skal have ret til blive danske statsborgere. "

Så det næste bliver at folk der ikke yder nok i folkeskolen skal udvises, eller hvor stopper det præcist? retorikken om at danskere er perfekte, er til at grine af.

Niels Østergård

Pavlina,

Det er jo tilsyneladende meget svært at tilegne sig dansk på højt niveau.
Fx. hedder der ikke forhindre til, men derimod forhindre i.

martin sørensen

spørgsmålet er om vi har råd til DF´s ny danskhed,
For det er en ret ny version af vores danske kultur at se danmark som et lukket område der ikke deltager i den omverden vi er i blant, det er faktisk så ny så vi med sikkerhed kan kalde det en ren -DF opfindelse derfor DF´s ny danskhed

Med en befolkning der bliver ældre og ældre og fære og fære unge til at overtage de opgaver fra dem der går på pention, ja så er opgaven nærmere, at finde nye indbyggere for at kunne forsætte med at drive samfundet i fremtiden.

Det som de ældre medborgere der stemmer DF primært bør bekyndre sig om i fremtiden det er hvem der mon skal tøre min røv, når jeg bliver gammel problematikken. For der er helt enkelt ikke nok danske unge til at løfte opgaven, med at passe vores ældre medborgere og samtidigt erstatte alt den arbejdskraft der nu går på pention.

'For med den lukkedhed som DF er fortaler for ja så udelukker vi os selv som aktraktivt land, i konkurancen med andre lande, for modsat DF´s ny danskheds selvopfattelse ja så er danmark faktisk slæt ikke særligt aktraktiv, set i en udlændinges øjne, vores sprog er et lille sprogområde med kun 5,5 millioner der taler vores sprog og dansk ja hvor uden for danmark, taler man dansk ?.

så problematikken når nu vores gamle befolkning går på pention ja så vil hele debatten vende sig 180 grader rundt, og spørgsmålet bliver har vi råd til at være dette her lille lukkede fremmedfjenske land ?

selve debatten om de stramme krav, ja den vil ændre sig sammen med at problemet vender sig rundt. om meget få år der vil udlændinge overhale danskere i beskæftigelses grad.

om få år der vil de udlændinge der knokler løs på det danske arbejdsmarkedet, opleve at de betaler til pensionerne til de gamle danskere, der nægter at give dem der faktisk betaler deres pension, almindelige borgerrettigheder. blot fordi at de taler et lidt krydret dansk.

http://politiken.dk/indland/ECE1091549/faerre-indvandrere-er-paa-offentl...

For vi har næsten ikke olie tilbage vind industrien ja den har ikke råd til at bygge møllerne i danmark.

Spørgsmålet er har vi råd til DF

"Nej, Niels. Og det hedder heller ikke “hedder der ikke”, men derimod “hedder det ikke”.
Så du har ret! ;-)"

Ja den er helt gal med den danska sprog....ud med det fis, ind med noget bæredygtigt, nu vi er så amerikaner liderlige, så kan vi jo passende konvertere.

"Jeg har aldrig forstået problemet i at et samfund stiller krav til opnåelse af statsborgerskab."

Det er skam helt plausibelt at stille krav, så længe de er rimelige.
Som det fremgår af artiklen, har selv en god sjat af danskerne det svært med at fremstå som eksempler, så det burde vel give stof til eftertanke..

Niels Østergård

Måske er problemet at Danmark er for lille et sprogområde til at have et sprog?
Og da "vi" her til lands ikke går ind for dialog kunne "vi" vel forsåvidt lige så godt afskaffe det?
Sikken dejlig ro der så ville sænke sig over landet....

martin sørensen

problemet det er når at kravet bliver så stramt så almindelige danskere heller ikke kan opfylde dem, når det bliver så strammekrav så nåle øjet for at blive dansk ja det næsten er mindre end forsvares nåle øje for at blive jager pilot, ja så knækker filmen,

jo længere tid der går, med de strammekrav ja jo nærmere vil vi opleve den apsurte virkelighed, der er på vej, om meget få år der vil vi ikke længere se dette store antal af udlændinge der lever her på overførsels indkomster, dvs vi vil se aktive medborgere af anden etnisk oprindelse der umuligt kan få permanent dansk opholdstialdeles , og helt umuligt kan opnå dansk statsborgerskab.

folk der bor arbejder og bidrager til det danske samfund, uden at det danske samfund anderkender at de faktisk er en gevinst for. vores land,

"folk der bor arbejder og bidrager til det danske samfund, uden at det danske samfund anderkender at de faktisk er en gevinst for. vores land,"

Lyder som min egen opfattelse af situationen, og jeg er vel det man kalder dansk, selvom jeg ikke længere er stolt over det. Der var engang jeg blev stolt når jeg så dannebrog, i dag bliver jeg næsten flov.

Marit Strømmen

Det er da noget af en falliterklæring at være flov over sit land... Hænger danskernes nationale identitet fast i hvem, der tilfældigvis sidder på magten? Det lyder lidt farligt. Og opgivende.

Lykke Johansen

Jeg er helt sikker på, at Pia Kjærsgaard ville dumpe i prøven.
Lad hende tage den - og når hun ikke består, så send hende til et muslimsk land!

"Det er da noget af en falliterklæring at være flov over sit land… Hænger danskernes nationale identitet fast i hvem, der tilfældigvis sidder på magten? Det lyder lidt farligt. Og opgivende."

Det hænger sammen med det billede omverden har af Danmark, at regeringen de sidste 10 år har ødelagt det, kan man vel kalde en birolle. Men alt andet end lige har de da haft en indflydelse på det.

pedantisk kommentar:

Måske regeringen skulle feje for egen dør først ?

En stor del af de danske offentlige transportmidler har kørt rundt med den grammatiske fejl "Fri internet" skrevet på sig i over et år (det burde være "Frit Internet" da tillægsord bøjes i køn og internet er intetkøn. Det er, nok "free", altså "gratis", der menes, men alligevel )

Dansk er et svært sprog.

Venlig hilsen

Claus

Troels Ken Pedersen

Marit Strømmen skriver:

."Det er da noget af en falliterklæring at være flov over sit land… Hænger danskernes nationale identitet fast i hvem, der tilfældigvis sidder på magten? Det lyder lidt farligt. Og opgivende."

Der kan være god grund til at være flov over sit land. I et demokrati er borgerne personligt såvel som kollektivt ansvarlige for statens handlinger. Politikerne arbejder for borgerne (i teorien), og når staten, styret af politikerne, gør skammelige ting, er det såmænd tegn på ansvarsfølelse, at borgere føler skam.

For eksempel, når indvandrere udsættes for beskidte tricks såsom sprogkrav, som en stor del af de indfødte ikke ville kunne leve op til, og straffes og udelukkes, når de (ikke overraskende) fejler. Så står det jo klart for enhver med åbne øjne, at straf og udelukkelse er pointen, ikke sprogkundskaber.

Jo, det bliver gjort i mit navn, og jo, jeg skammer mig over det, netop fordi jeg tager mit borgerskab alvorligt og ikke bare har givet op.

Marit Strømmen

Troels, jeg forstår logikken. Men jeg synes, at skamfølelsen som mange danskere giver udryk for, er forkert, da den giver indtryk af en slags accept af tingenes tilstand, i stedet for indignation over at de her ting foregår i Danmark. Politik i et repræsentativt demokrati er en kamp for folks bevidsthed. Og denne bevidsthed ændres ikke ved kollektiv skam over noget som den anden halvdel har besluttet. Det, synes jeg ikke danskerne skal finde sig i! Væk med skammen, frem med kampgejsten. For det, der foregår nu, er udansk.

Troels Ken Pedersen

Skam og vrede udelukker skam ikke hinanden. I kampen om "den fælles bevidsthed" er det efter min mening ofte bedre at tale, og føle, om hvad VI gør, frem for hvad DE gør. Det skriver DEM ud af "danskerne". Den slags grøftegravning er der allerede rigeligt af.

Og om det overhovedet kan være udansk, når et kvalificeret politisk flertal af danskerne gennem et årti har stillet sig bag det, er et interessant politisk-filosofisk spørgsmål. Det er lidt lige som at kalde homoseksualitet "unaturligt" til trods for at det til overflod forekommer i naturen (uden anden sammenligning af indholdet i øvrigt).

Marit Strømmen

Du har så ret Troels, spørgsmålet om flertallets magt over mindretallet er et interessant politisk-filosofisk spørgsmål, der er lige så gammelt som demokratiet selv. Men hvor der er magt, burde der være modmagt-ikke skam.

Lars Christensen

@ Jesper Wendt:
Sjovt du siger det med "Amerikaner liderlige" siden US ikke har noget officielt sprog.
Jeg tror nu heller ikke det ville vaere saa godt for mig hvis der var en Engelsk proeve herovre, ikke mange indvandrere ville kunne bestaa den siden de bruger Engelsk grammatik, men snakker Amerikansk og har Spansk i skolen alt sammen mens de/vi kaevler paa vores eget sprog naar vi er derhjemme.
Jeg tvivler endda paa at jeg kunne bestaa en Dansk proeve i dag, siden jeg skiller ord fra hinanden der skulle vaere sammen sat og har en (som min Dansk laerer sagde) "eksotisk tegnsaetning".

Inden diskussionen ryger helt af sporet skal man måske også lige forholde sig til at dansk statsborgerskab altså ikke nødvendigvis er det ethvert menneskes skæbne står og falder med.
Det betyder naturligvis ikke prøven står hævet over kritik. Det er da klart problematisk, hvis prøven bliver alt for akademisk.
Men nu er det altså statsborgerskab vi snakker om og ikke medlemsskab i den lokale Blockbuster. Så jeg ser ikke noget problem i man sætter krav, ej heller høje krav, til ansøgerne.
Der man så måske hellere skulle bruge sin energi er at kigge på kravene til at opnå permanent opholdstilladelse.

@Kim Sørensen

I princippet har du ret. Dog vil jeg mene, at børn, som har haft det meste af deres opvækst i Danmark, bør have en stort set ubetinget adgang til dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år.

For ellers skaber man et diskriminationssamfund, hvor borgernes rettigheder er afhængige af, hvem deres forældre er, og det kan jeg under ingen omstændigheder gå med til.

Som en tilføjelse er det sådan, at et barn, som er født i USA af f.eks. to kinesiske forældre, automatisk erhverver amerikansk statsborgerskab ved fødslen. I Danmark får samme barn alene kinesisk statsborgerskab og skal så herefter gøre sig ”fortjent” til dansk statsborgerskab ved som voksen at bestå diverse prøver m.m.

Denne måde at behandle borgere, hvis forældre er indvandret fra et andet land, er helt sikkert en del af baggrunden for, at nogle af disse føler sig sat uden for samfundet og herefter reagerer med vrede og kriminalitet m.m.

En anden gruppe, hvor reglerne er ganske problematiske, er flygtninge. Her siger FN`s konvention, at de kontraherende lande skal lette flygtninges adgang til et nyt statsborgerskab. Og det kan man vist ikke just påstå, at Danmark gør i dag.

Kirsten Svejgaard

For nogle år siden var jeg frivillig lektiehjælper hos Dansk Flygtningehjælp.

En dag kom en ung pige med en grammatikbog, der indeholdt en forklaring, hun ikke forstod. Jeg læste forklaringen, der var skrevet på et så knudret og verdensfjernt dansk, at heller ikke jeg kunne få hoved eller hale i, hvad det skulle betyde.

Jeg måtte sige til hende, at den pågældende forklaring var det rene volapyk for mig.

Er det rimeligt, at udlændinge skal forstå noget, som selv en højtuddannet dansker ikke fatter? Jeg tror ikke, DF har gjort sig klart, hvor svært et sprog vi har, og jeg tror heller ikke, ret mange af deres medlemmer ville kunne bestå danskprøven selv.

"Jeg tror ikke, DF har gjort sig klart, hvor svært et sprog vi har."

Det tror jeg desværre, at Kirsten tager fejl i. DF´s mål er givetvis, at færrest mulig udlændinge skal opnå dansk statsborgerskab, således at man lettere kan tvinge dem til at forlade Danmark, hvis der på et senere tidspunkt kan skabes opbakning til yderligere stramninger af udlændingepolitikken.

At prøven er så svær er derfor ikke et udtryk for uvidenhed hos de politikere, som står bag den, men for at de netop ønsker at forhindre folk i at opnå dansk statsborgerskab.

P.S: Det er muligt, at ikke alle i regeringspartierne V og K har et ønske om at forhindre udlændinge i at opnå dansk statsborgerskab

Men de er villige til at opfylde DF`s ønsker i denne retning, mod at DF til gengæld optræder som et loyalt og trofast støtteparti for regeringen, så den kan holde sig ved magten og slippe for at forhandle med partierne i oppositionen.

Det er fristende at tro på det gode i alle mennesker, og at det derfor må være "uvidenhed", der ligger bag støtten til den nuværende udlændingepolitik. Men sådan tror jeg desværre ikke, at det forholder sig.

Bjørn A. Bojesen

Jeg kender mange indvandrere der taler bedre dansk end mange (etno)danskere.

De laver rigtignok flere grammatiske fejl, men til gengæld er de meget fleksible og åbne i deres sprogbrug.

Disse mennesker har forstået at sprog handler om at udveksle tanker, erfaringer og følelser. I den forstand bruger de det danske sprog langt bedre end Pia K. og de andre forbitrede mennesker, der taler et dansk der indeholer alle de rigtige vendinger, men mangler empati.

Lennart Kampmann

I Danmark opererer vi med begrebet indfødsret - ikke det samme som statsborgerskab.

Der er altså en præcisering af at nogle boede her først....

En dag får vi måske en republik, baseret på universelle rettigheder, med statsborgerskab og forfatningsdomstol. Indtil da fortsætter marginaliseringen af socialt svage grupper med mere eller mindre absurde krav som "perfekt dansk" Hvad er det for en størrelse?

Med venlig hilsen
Lennart

Lars Hansen

Den er jeg sådan set helt med på. Istedet for at sætte år på synes jeg måske hellere man skal snakke om at statsborgerskab burde være en selvfølge, hvis man har "en betydelig tilknytning til Danmark". Det ved jeg godt er et lidt tåget begreb - men de nærmere detaljer kan man altid diskutere.
Jeg ved ærligt talt ikke hvordan reglerne er i dag - men mit indtryk er da klart, at der er tilfælde, hvor man burde slække kraftigt på reglerne.
Men i det store hele synes jeg det er en skam, at diskussionen er så polariseret som den er. Den ene del vil nærmest ikke give indfødsret til nogle mennesker, den anden del vil dele ud til højre og venstre - overdrivelse fremmer forståelsen :)
Og det synes jeg er en skam. For som sagt mener jeg ikke der er noget som helst galt i at stille store krav til dem der vil opnå statsborgerskab - der man så hellere skulle bruge sin energi er, som sagt, at kigge på opholdstilladelserne (permanente og ikke-permanente).

@Kim Sørensen

Jeg er ikke enig i at nogle vil "dele dansk statsborgerskab ud til højre og venstre". Den eksisterende lovgivning er virkelig ekstem, også set i forhold til lovgivningen i alle andre vestlige lande.

Så hvis debatten bliver unuanceret og polariseret - hvad jeg er enig i, at den ofte gør - så skyldes det ikke, at modstanderne af den eksisterende lovgivning har lige så ekstreme synspunkter som tilhængerne af den, men derimod at de ikke formår at udtrykke sig nuanceret sig. Ofte fordi de er følelsesmæssigt stærkt påvirket af situationen.

Lars

Det var også derfor jeg gjorde det klart, at der var tale om en overdrivelse. Jeg satte lidt tingene på spidsen.
Pointen var bare at jeg ikke mener diskussionen bør handle om hvorvidt det skal være meget nemmere eller meget sværere, at opnå dansk statsborgerskab - den diskussion ligger, i min verden, LANGT ude i fremtiden. Her og nu er det muligheden for at få opholdstilladelse, der er interessant. Statsborgerskabet er, groft sagt, bare valgt fordi der er en rigtigt stor signalværdi i den diskussion.... Men jeg mener ikke det varetager den gennemsnitlige indvandrer/flygtnings interesse, at tage den diskussion...eller om ikke andet, at den fylder så meget i samfundsdebatten, som den reelt gør - der man kunne gøre den største nytte, ville være hvis man formåede at få debatten drejet over på de førnævnte opholdstilladelser.

Det hele hænger sammen med en 'værdikamp' som vi lader VOK føre med pianisterne i førertrøjen. Vi tager den ikke op. Oppositionen tager den ikke op.
Jeg synes da, at jeg i min opvækst og opdragelse her i landet har fået nogle væsentlige værdier Måske ville jeg have fået de samme i Ungarn, Venzuela eller Hawaii, men det gør dem fra mit udsigtspunkt ikke mindre 'danske'.
De er: tolerance, venlighed, åbenhed, lydhørhed, imødekommenhed og respekt kombineret over en rank stolthed over at være bærer af disse værdier.
Hvad har VOK at sige om disse kernedanske værdier? Hvorfor spørger ingen VOK om det? Hvorfor er der ingen drøftelse i magtblokken om disse værdier? Er det fordi de ikke gælder der og ikke gælder i deres samarbejde?

Det mentale hegn som VOK har rejst omkring mit land er blevet så højt, at vi ikke rigtig kan se ud. Hvad er en tysker? Hvad er en schweizer? Hvad er en englænder, en britte? Vi ser ikke at vores definition af en dansker ikke har noget fællesskab med hvordan andre definerer sig. Og selv her i kommentarerne har vi svært ved at drøfte andet end små teknsikaliteter inden for de rammer Dansk Folkeparti har sat. Dét er den foreløbige stilling i værdikampen.