Læserbrev

En stinker i indkøbskurven

Det kan godt være, at varer med Meripro 711 bliver taget ud af produktion, men hvad med alle de andre tilsætningsstoffer, som vores dagligvarer er fyldt med, og hvis effekt vi ikke har den ringeste anelse om?
Det kan godt være, at varer med Meripro 711 bliver taget ud af produktion, men hvad med alle de andre tilsætningsstoffer, som vores dagligvarer er fyldt med, og hvis effekt vi ikke har den ringeste anelse om?
25. oktober 2010

I sidste uge kunne DR's forbrugermagasin Kontant fortælle, at en række dagligvarer rummer et sundhedsskadeligt stof, det hydrolyserede hvedeprotein Meripro 711.

Kåre Quist, programmets vært, var som sædvanlig cool, skarp og velforberedt, men reelt fremmede programmet ikke forbrugernes interesser noget videre. Faktisk mindede Quists velvillige indsats mest af alt om Werner Holzwarths billedbog om muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Som læseren måske ved, må Holzwarths muldvarp indse, at en eller anden har lavet en lort på dens hoved, og da den naturligt nok synes, at det er temmelig træls, sætter den sig for at få fat på den skyldige. Fast besluttet i sin sag opsøger den alle fra en due til en hare, men uden held. Det lort, de hver især laver, ser nemlig helt anderledes ud - det viser de beredvilligt den inkvisitoriske muldvarp.

Først da muldvarpen når til slagterhunden, finder den - naturligvis, sådan er den slags - den skyldige. Slagterhunden synes dog at være mere eller mindre ligeglad med muldvarpens anklager. Men den, der ler sidst, ler bedst, og som et punktum på fortællingen kan muldvarpen betale slagterhunden tilbage med en velplaceret lort på dens - altså hundens - hoved.

Quist finder også de skyldige dagligvareproducenter, men det er tvivlsomt, om det får konsekvenser, der rækker videre end den hævn, muldvarpen kunne mestre.

Hvor er et store billede

Ligesom slagterhunden næppe bemærker, hvad muldvarpen så at sige laver, bemærker fødevareindustrien næppe, hvad Quist og Kontant laver.

Det kan godt være, at varer med Meripro 711 bliver taget ud af produktion, men hvad med alle de andre tilsætningsstoffer, som vores dagligvarer er fyldt med, og hvis effekt vi ikke har den ringeste anelse om? De færreste dagligvarer indeholder Meripro 711, men som Holzwarths fortælling viser, kan der sagtens være noget lort, selvom det ikke er det lort, man kigger efter. Det er bare noget andet lort.

Således bidrager Kontant i en vis forstand til den større lort, som vi alle sammen går rundt i, og som vi hver dag er med til at give videre. For programmets fokus på enkeltsager, som vi forbrugere let kan forstå, og som vi kan forarges over, hjælper os til at glemme den nærliggende mulighed, at disse sager ikke er tilfældige afvigelser i et i øvrigt sundt system. De er derimod udtryk for det industrielle produktionssystems grundlæggende logik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Spis økologisk mad så vidt det er muligt.
Jeg ved godt at nogle forskere har påstået at der ikke er foreskeld på at spise grøndsager med sprøjtegifte og grøndsager der er økologiske.
De forskere kommer BL.A fra Århus Oniversitet.
Og hvem er det lige der har mange aktier i det?
Jo, Cheminova...
Og det synes jeg er et enormt problem.
VH Heidi Madsen.

I forrige århundrede blev margarine, kaffeerstatning, farvning af fedt og andre madforringende øvelser en nødvendighed i perioder med fødevareknaphed. Senere bildte smarte fabrikanter forbrugerne ind at pølsen af fedt, vand, stivelse og ”aroma” var lige så god som den ægte vare, bare billigere. Samtidig blev de bedste råvarer solgt til udlandet. Det sker stadig, men skal vi bare blive ved med at ”æde” noget hundeæde, der er sminket som kvalitetsprodukter?
Det er åbenbart billigere at fremstille såkaldte fødevarer af "mælkebestanddele", "naturlige aromaer" og bestanddele af hvedeprotein. Og forbrugerne skal "vælge frit" i denne jungle?!
Forbyd lortet! - og giv os rene produkter.