Kommentar

Vækst kan også være sund

Sund vækst vil gå uden om Danmark, hvis vi ikke lægger en proaktiv innovationsstrategi. Men i Danmark sidder politikerne i fortidens osteklokke
Debat
19. oktober 2010

Økonomisk vækst giver nye job og materiel velstand, men prisen er høj. En menneskealders økonomisk vækst har ført til en kritisk tilstand. Miljøbelastningen er nu så høj, at det truer menneskers eksistens, og velstanden bliver mere og mere ulige. De rige får stadig mere, og de fattige bliver endnu fattigere.

Sund vækst er det modsatte. Her forbedres miljøet og væksten kommer alle til gode. Det lyder for godt til at være sandt, men er alligevel kernen i OECD's anbefalinger om innovation og målet med EU's innovationspolitik. Det er ikke rigtig noget vi har hørt om i Danmark. Her er det, som om fortidens problemstillinger, politikere og spindoktorer har taget ophold i samme osteklokke.

Kernen i sund vækst er meningsfuld innovation.

I OECD's innovationsstrategi fra maj 2010 står der at innovation er en kritisk del af løsningen når vigtige samfunds udfordringer skal takles og innovation er afgørende for at tage fat på nogle af samfundets vigtigste problemer som klimaforandringer, sundhed og fattigdom.

EU's innovationsstrategi hedder simpelthen: Europa 2020: En Europæisk strategi for klog, bæredygtig og inkluderende vækst. Og den handler om, hvordan Europa kan finde en bæredygtig vej, og at innovation både kan give en retning for samfundet og levere løsninger.

Brug for nytænkning

Både OECD og EU diskuterer også det offentliges rolle i fremtidens innovationssamfund, og især OECD kommer med anbefalinger til fremtidens innovationspolitik.

Innovation kræver mennesker med kreative kompetencer og viden om, hvordan man kommer fra ide til holdbare løsninger. Det kræver udvikling af nye teknologier og kompetencer til at menneskeliggøre teknologierne. Og for at hele samfundet kan få glæde af nye løsninger skal den digitale infrastruktur være god, og alle skal have adgang til den og kunne bruge den.

Et innovativt samfund kan ikke skabes fra toppen, men det politiske niveau kan sætte dagsordenen og indgå samarbejde med alle om at skabe nye løsninger. Det offentlige kan være aktiv i udformningen af nye løsninger gennem offentlig efterspørgsel og klog regulering.

De oplagte eksempler er udviklingen af bæredygtige teknologier og grønne løsninger, hvor det offentlige kan spille en nøglerolle gennem offentlig efterspørgsel og regulering.

Det samme gælder velfærdsløsninger på eksempelvis sundhedsområdet. Vi bliver ældre og sygere. Om 30 - 40 år vil halvdelen af befolkningen lide af kroniske sygdomme. Uden ændringer vil sundhedsvæsnet bryde sammen. Og der er ikke kun brug for justeringer; ligesom på miljøområdet er der brug for systemændringer. De kommer ikke bare fra oven - de kommer også fra neden. Inden systemet bryder sammen, er der virkelig brug for nytænkning.

Uden om Danmark

OECD's innovationsanbefalinger og EU's store ord kan ses som et første spinkelt forsøg i denne retning.

Der findes selvfølgelig ikke en nem innovationspolitik, som passer alle lande.

Hvert land må finde sin egen vej baseret på en solid forståelse af de enkelte landes egenart, problemer og muligheder.

Fortidens politik vil ikke være tilstrækkelig. Det er nødvendigt, men ikke nok at have orden på inflation og de offentlige finanser. Det er heller ikke nok at have en god markedsøkonomi med velfungerende markeder. Fremtidens konkurrence på innovation kræver, at de enkelte lande og regioner finder ud af, hvor de kan klare sig i den globale konkurrence på innovation, og at de lægger en proaktiv innovationsstrategi. Dertil er vi endnu ikke kommet i Danmark. Og kommer vi ikke dertil, vil den sunde vækst gå uden om Danmark.

Serie

Refleksion

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

"I OECD’s innovationsstrategi fra maj 2010 står der at innovation er en kritisk del af løsningen når vigtige samfunds udfordringer skal takles..."
Står der virkelig sådan? Det er ikke rigtigt, vel?

Dorte Sørensen

Er det ikke en opremsning af alt hvad Fogh Rasmussen gjorde galt med sin mantra om at fx forskning og udvikling af alternativ energi skulle kun iværksættes på markedets vilkår. Bare sjovt nok så mente Løkke Rasmussen ikke dette skulle gælde for at spare de private hospitaler i gang.

Dorte Sørensen

Er det ikke en opremsning af alt hvad Fogh Rasmussen gjorde galt med sin mantra om at fx forskning og udvikling af alternativ energi skulle kun iværksættes på markedets vilkår. Bare sjovt nok så mente Løkke Rasmussen ikke dette skulle gælde for at spare de private hospitaler i gang.

Dorte Sørensen

rettelse til sidste linie , hvor der skal stå - at sparke de private hospitaler i gang.

Steen Erik Blumensaat

Så længe regeringen bruger 1000kr på at tjene 200kr, e.u frembringer en vare til 10kr sælger den for 1kr og giver 19kr i tilskud, kommer vi ikke ud af kviksandet.

Søren Kristensen

"Dertil er vi endnu ikke kommet i Danmark. Og kommer vi ikke dertil, vil den sunde vækst gå uden om Danmark"

Sådan lidt bagklogt, kunne man sige at vi har været der med Svend Auken og at nu skal vil til det igen og helst i en udgave 2.0.

Er der noget, denne regering har stået for og gennemført, som ikke viser sig at være luftkasteller og sten i vejen for en sund, god udvikling til glæde for samfund og borgere?

Michael Møller

Helt ærligt, det er da ikke politikerne der skaber vækst! Eller regeringen, det er da almindeligt mennesker som lærer nye ting og får nye erkendelser som kan bruges til nye ting som andre mennesker gider betale for fordi det er en god ide.
Så vi skal til at holde med op med klynke og tage ansvar og gøre nogle af de ting der er svære. Vi kan ikke vente på en "regering" hvad enten den er rød eller blå..En regering kan kun fordele de penge vi tjener ind til landet. Og fortidens politik har aldrig været nok til noget som helst...kom igang

Vi taler da ikke om at skabe vækst, Michael Møller, vi taler om i det mindste at sørge for udvikling og fremstilling af det nødvendige for samfundet fremover: energikilder, vi ikke løber tør for, først og fremmest.

Peter B. Jensen

Er der ikke også en vis fornuft i at få resten af verden op på omgangshøjde, så vi ikke har millioner af mennesker villige til at slå ihjel for en humpel brød, eller i vred frustration over vores gyldne sale?
I mellemtiden kan vi finde en holdbar metode til bare at vedligeholde det vi har, som åbenbart står og falder med antallet af eksporterede lego-klodser.

Den grønne vækst kan ikke erstatte alle de arbejdspladser som forsvinder til teknologi og lavtlønsområder - med mindre vi går tilbage til menneskelige motorer. Og det virker helt tåbeligt at alle de vestlige lande satser på de samme områder, men ikke samarbejder fordi patenterne ikke skal udvandes for meget.

Det er ikke kun planter der vokser. Det gør kræft og sorte huller også.

Det giver ingen mening, hvis bankerne ikke vil låne penge ud. Krisen har intet med innovation eller ej at gøre, men skyldes udelukkende spekulationer i finanssektoren. Det handler overhovedet ikke om markeder og konjunkturer, men om kriminalitet i en ureguleret og moralsk anløben finanssektor.

Der er ingen vej udenom at automatisere de besværlige, udmarvende og nedbrydende arbejdspladser, plus alle de kedelige og på ensartede, gentagne bevægelser baserede.
Det handler om at gøre livsgrundlaget så enkelt-fremstilleligt som muligt, så vi kan gøre op med de store forskelle i samfundet. Og sålænge nogle må leve for brøkdele af det, andre forbruger, også selvom de er i arbejde, vil folk som jeg rende rundt med dårlig samvittighed over at have det så godt, mens så mange andre - udefra set, i det mindste - lever så tålsomt. Jeg synes ikke, det er let at leve godt og måske endog lidt forkælet (men netop i kraft af fravalg, som jeg så også bebrejder andre, at de ikke foretager), når jeg har udsigt til, at andre skal kæmpe for tilværelsen. Og jeg er ikke den, der synes, at jeg skal bebrejde folk, at de ikke har taget uddannelse eller læst bøger eller andet af det, som beriger mit liv - også fordi jeg ved, at de jo opfylder vitale funktioner; men jeg ville måske nok helst have, at deres vitale funktioner blev overtaget af maskinerne, så de kunne få lov til at gøre de samme ting som mig.

Henrik Sarpsborg

En stor del af problemerne med den vækst der har været, og som man forsat satser på i stor stil er, at man politisk støtter at væksten koncentreres hos de aller største aktører. Når man kun ser på omsætning og overskudsgrad som variable for vækst, så er det en katastofekurs. For de store dræber konkurrencen ved at opkøbe og indgå multinationale partnerskaber. Dertil kommer at de unddrager sig at betale tilbage til samfundet, så her er virkeligt et dysfunktionelt lag i den kapitalistiske model vi oplever.

Vi har brug for en langt mere bæredygtig vækst, og at spræde væksten ud på langt flere aktører og brancher der kan skabe synergier sammen. Vi har brug for langt mere bredde i den økonomiske politik, og ikke kun subsidiere den økonomiske elite, som regeringens nuværende kurs er.

Der må investeres langt mere i de små vækstlag, og fordele og investere samfundets ressourcer på flere, ikke færre.

Den nuværende kurs har dræbt sund konkurrence, skabelsen af innovation, synergier mellem markeder og motivation til vækst for de små, og man forringer systematisk uddannelses- og forskningsmarkedet, der ellers kan understøtte og skubbe på nedefra.

Uanset om disse konsekvenser er et resultat af en fejlslagen bevidst politik, eller om det er utilsigtede effekter, så må der gøres noget nu. Regeringen sidder jo bare og spiller rænkespil. Hvad med at tage pulsen igen, og prøve igen. Det er jo nu man kan, hvis man har noget at byde på!??

Michael Møller

Peter Hansen -
Og hvad holder dig tilbage fra at fremstille energikilder, vi ikke løber tør for, først og fremmest.

Det vanskeligste ved 'sund vækst' er, at den forudsætter, at vi fravælger en hel masse af de overflodsgoder vi er blevet vant til takket være den 'usunde'.